Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 138
Side: 183 v
Titel: Hr. Mortens Klosterrov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 408 C VII 152-153
Kommentar: VII 159a
Generelle oplysninger: Med en Haand fra 17de Aarh. findes tilskrevet følgende Slutningsvers: /Alle da sad di stalte iomfruer,//oc tencte huer wid sig://"Christ giffue, der wille komme slegen Gudtz engell//oc tage ocsaa mig."/


1.
Herre Morrttenn feste iumfru Lysebeett, 
buode danitzs och dydelig; 
thett wor alle hans frender ymod, 
for-dy hund war icke rig. 
:: Menn dy roser och dy lyllier gror ind. ::

2.
Thi sende hanom aff landenn vd 
altt offuer den saalltte rym; 
saa gaff thy hyndder y chloster, 
thett wor imod hyndis myende. 

3.
Thett wor herre Morttenn, 
hand kaam y landenn hieem; 
saa stercke waar dy thyding, 
der hanom gyck igenn. 

4.
"Hør y thett, mynn kierre faader, 
y haffuer meg giortt stuor harum: 
y haffuer mynn iumfru y chloster gyffuett, 
hun waar icke for-vden ett baarnn." 

5.
"Hør thu thett, mynn kierre sønn, 
och sørge du icke for-dy; 
enn halle riger iumfru 
denn weell ieg deeg gyffue." 

6.
"Heelder well ieg haffue iumfru Lysebiett 
med hyndis fuorre hard, 
ind ieg weell haffue Riderstis datter 
med alt thett guoth, hun haffuer." 

7.
Thett wor herre Morttenn, 
hand rader med broder synn: 
"Huor skall ieg vd-aff chloster faa 
hiartt-aller-kereste mynn?" 

8.
"Laad thu theg skeerre ligge-kleder, 
leeg thu theg paa baar vnder ø; 
saa weell ieg ride thiell chloster 
och klauffue, thett thu est død." 

9.
Thett wor herre Maarttenn, 
lagde seg paa lygge-baare; 
her Nielus reed till chloster, 
hand klagitt seg y-saa saare. 

10.
Thett wor herre Neelus, 
hand ind y chloster gienge; 
prirdttsenn med thy stalltte iumfruer 
thy stuod hanom op igenn. 

11.
"Her seeder y, alle staltte iumfruer, 
ieg gyffuer edder guode gaffue, 
maa ieg myn broder, her Morttens, lig 
vdi eders kierke begraffue." 

12.
Alle tha saad thy staalltte iumfruer, 
thy gaaff thett inthett y gieem, 
for-vdenn iumfru Lysee-beett, 
hun kaaste buod sax och søøm. 

13.
Op stuod iumfru Lysebiett, 
och hynder falltt thaare paa braa; 
saa gaar hun y stuoffuen ind 
for den priress att staa. 

14.
"Her staar y, staallttenn pryresz, 
y er saa wen en møø; 
maa ieg gaa till wage y natt, 
men her Mortten er død?" 

15.
"Weeltt thu gaa till waage y natt, 
thett loffuer ieg icke deg; 
du wogtte deg for her Morttenn, 
hand er saa suigelig." 

16.
Daa gred iumfru Lyseebeett 
saa lønlig vnder skieend, 
der dy baar her Morttens lig 
y Slangerup chloster ind. 

17.
Thett wor iumfru Lysibett, 
hun gaar y kierkenn innd; 
hun kunde ycke liuss paa staggen siee, 
saa rand hynd thaar paa kieend. 

18.
Thett wor iumfru Lysebbett, 
theende op dy woxe-lysz ny; 
offuer her Morttens lygge-baare 
saa saatte hun alle dy. 

19.
Hun saatte seg wed hans hoffuett: 
"Herre Gud daa naade dynn seell; 
altt thett du y lyffuee waar, 
ieg vndtte deg well." 

20.
Thett wor iumfru Lysebbitt, 
synn hiender der hun sluo; 
wagen luo denne ridder, 
saa hiarttelig hand luo. 

21.
Thett wor herre Morttenn, 
hand gaad icke lenger hørdt den harum; 
hand sluo aff thi lygge-kleeder, 
thuog iumfruen y synn arum. 

22.
"Hør y thett, iumfru Lysebiett, 
y laader bortt-faare eders haarum; 
thett er eders kierst, 
thett y haffuer y eders arum. 

23.
Heestenn stander y pylle-gaard, 
och dy er alle suortte; 
suenden er nu iarne-kleed, 
som oss skaall følge bortt." 

24.
Saa thuog hand iumfru Lysebett, 
slog offuer hynd skaarlagenn smaa; 
hun fulde hanom saa glaadelig 
alt offuer denn kloster-gaard. 

25.
Alle daa saad thi stalltte iumfruer, 
dy løste huer y syn bog; 
thy myentte, thett haffde weritt en guds engell, 
och der denn iumfru bortt-thog. 
:: Men dy roser och thi lyllier thy gruorr weell. ::