Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 136
Side: 180 v
Titel: Ridderen i Hjorteham
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 67 Ba II 221-222
Kommentar: II 226
Generelle oplysninger: Omkvædet har begge Steder Skrivfejlen: Dromitt for Drømitt; men i V. 1 L. 3 staar rigtig: drømett.


1.
I wennder op seggell aff sylcke, 
wy weell seegell vnder øø: 
drømett haffuer suendenn alle natt 
om saa ween en møø. 
:: Dromitt
[1] I udg.: "Drømitt".
haffuer suenden om iumfruen ald den natt. ::

2.
Herr Lauy hand buor seeg vde wed aaae,
[2] I udg.: "aae".
 
hand kand buoddee seeggell och raa: 
hand locker saa mangen stolltte iumfru, 
hand gyffuer denom løsse thro. 

3.
Tthett wor herre Lauy, 
hand thaaller till suene thuo: 
"Y skull
[3] I udg.: "skulle".
[4] Ordet er rettet fra skall til skull.
meg iumfrw Elselild
 
med snylde lemppe
[5] Rettelse fra: lemptte.
faa."
 

4.
Ind daa kaam thy tauffuell-suend 
och steedis for iumfruens buord: 
thi waar snilde y tunge, 
dy kunde weell føffue derris ord. 

5.
"I staar op, iunfru Ellselild, 
och kledder y eder y skieend: 
weell y saa gaa till skibbis-buord 
och taalle med herre mynn?" 

6.
"Tthett plierr ingenn stalltt iumfrw, 
att gaa till skibbis-buord: 
for-vden hinder følger buode spott och spee 
och der-till haaddings-ord." 

7.
Hieem daa kaam dy suene thuo, 
dy sagde dieris herre saa: 
att thi kundde icke iumfru Elsbe 
med fuorre thaalle faa. 

8.
"Kunde y icke iumfru Elsebe 
med fuorre thaalle faa: 
daa skaall ieg hinder suige, 
thett gaar syddenn, huor thett maa." 

9.
Tthett wor herre Lauy, 
hand drager y hiortte-haam: 
saa speellitt hand vd for iunfruens burr, 
som hiorten den waar taam. 

10.
Aaaben
[6] I udg.: "Aaben".
stuod iumfruens puortte,
 
och hiorttenn hand lieeb der ind: 
alle daa lieeb dy hundde smaa 
vnder iunfru Elsebets skieennd. 

11.
Tthett wor iumfru Ellsbelild, 
hun vd aff winduett suo: 
"Huem
[7] Skrivf. f.: Huen (dvs. hveden)?
er oss denn thaame hiortt,
 
der speeller vdj waar gaard?" 

12.
Suaridtt thett iumfruens thieneste-møø, 
hun waar synn iumfrw hwld: 
naar haaffuer y sieett nogenn thaame hiortt 
berre taacker aff rødenn guld!" 

13.
Aaabenn
[8] I udg.: "Aabenn".
stuod iunfruens porrtte,
 
och hiorttenn hand lieb till strande: 
efftter gaar iunfru Elsbelil, 
hun locker med huiden hand. 

14.
Efftter gaar iunfru Elsbelil, 
hun locker med huiden hannd: 
"Gyffue thett Gud-faadder y Heemerrig, 
att, hiortten, dw warst thaam! 

15.
Gyffue thett Gud-faader y Hieemerrig, 
att, hiorttenn, du warst minn: 
huer natt da skulde thu suoffue 
paa thett skaarlagen-skieend." 

16.
Tthett war heerre Lauy, 
hand skød synn hiortte-haam: 
"Saa mend weed, iumfru Elsbelil, 
och nu er hiorttenn thaam." 

17.
Alltt stuod iumfru Else-lill, 
hun tengtte paa raaden wed seeg: 
"Ieg wyser edder, her Lauy, 
thett guld, myn faader saatt nieder. 

18.
Ieg waar meg saa lyddenn, 
mynn faadder saatte guld y iord: 
thett er icke vddenn thuo faauffuene 
altt fraa myn hygge-lofft-broe. 

19.
Kunde wy thett røde guld faa, 
thett stund thett ieg er møø: 
aldy
[9] I udg.: "al dy".
bøønn, wy samell faar,
 
dy skaall icke faattig døø." 

20.
Hand groff y thett hordde hald 
och y thett horrde lieer: 
thed waar fuld vndtt att fynde guld, 
som aldrig waar saatt derr. 

21.
Denn iunfru suo seg wydde omkring, 
hun waar daa icke syeenn: 
hun løbb seelleff snaartt tiell synn egeenn bwrr, 
den rider hand stuod iggenn. 

22.
Iumfru Elsbe staander y hyffue-lofftt, 
hun gleedis wed seeg ienne: 
"Thett samme guld, y eftter lieeder, 
thett er nu bleffuenn tiell stieenne. 

23.
Hor
[10] I udg.: "Hør".
y thett, herre Lauy,
 
thett guld er bleffuen till lieer: 
y haffuer nu thwsenn guodenatt, 
wy fyndis rett aldrig mere." 
:: Dromitt
[11] I udg.: "Drømitt".
haffuer suenden om iumfru[en] ald den natt. ::