Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 13
Side: 20 r
Titel: Skjoldmøen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 186 A IV 82
Kommentar: IV 88-90a
Generelle oplysninger: Omkvædet helt udskrevet kun ved 1ste og sidste Vers, ellers altid: S. O. O. S.


1.
Datter och synn moder, 
dy sedder y derris bure. 
Datter spurde hun moder. 
:: Saa orllig om sommer. ::

2.
Synn moder: 
"Haffde ieg ingenn broder?" 
"Thu haffde broder bolde. 
:: S[aa] o[rlig] o[m] s[omeren]. ::

3.
Bolde, 
dog hand bleff
[1]+3: i sig selv et ulasteligt Udtryk, men dog nok her en Fejl for: er y greffuens wollde som i svensk A.
grebenn paa wollde."
 
"Daa laaner meg suerdt och laner meg spiud! 

4.
Lanner meg spiud, 
selff well ieg heintte mynn broder vd." 
Och der hun kaam till borge-led. 

5.
Tiill borgge-lied, 
greffuens frw hun stuod der-wed. 
"Her stander y greffuens frw saa fynn! 

6.
Frw saa fynn,
[2]L. 1-2: Rimene fin ∼ din, som ogsaa haves i sv. B 4, ere nyere; ligesaa sv. A 6: hår ∼ gård (I stån grefvinna och borsta ert hår, och är eder herre hemma i gård); de gamle Rim ere: frille ∼ hiemme, som vi ogsaa finde i sv. D 15 og E 6.
 
huor er greffuen, herre dynn?" 
"Mynn herre er paa thienge. 

7.
Paa tinnge,
[3]L. 1-2: Næsten samme Form fremkommer ved i sv. B, hvor dette Vers er udvidet til to Vers (5-6), at tage anden Linje af hvert, altsaa: Han har ridit till tinget, han tar ut dom åt riksfången. Sv. E 7 have faaet andre Rim (i-gaar ∼ aar). Ogsaa sv. A 7 har skaffet sig andre Rim: Min herre han drog i går till ting, att lösa riker en fånge sin.
 
dy rigge fanger att døme." 
"Huor-for well hand dem døme? 

8.
Dennom dømme, 
dy haffuer io inthett staallitt. 
I wyser meg, huor thett husz thett er! 

9.
[4] Vers 9 frembyder en kjendelig forvansket Form. Grundformen for dette Vers gjenfindes i sv. E 8: Och hör du, konungens frilla, hvar är då [sic] fångar inne?
Thett hus thett er, 
alltt som dy rigge fanger y er!" 
"Tthett husz stan<der> for nuorden y wor gaard. 

10.
[5] gjenfindes ikke i denne Form i andre Opskrr. Jfr. sv. C 5, D 17 og F 6 (Mitt fångahus det ligger saa långt omkring, så ingen jungfru kan komma dit in). En anden Form af det med Rimene hus ∼ ljus finde vi forvansket i sv. E 9, og vi spore det ligeledes i sv. C 4, skjønt det indeholder Møens Ord.
Nuordenn y wor gaard, 
thett er saa well for quinder bewart. 
Der [er] for laasz och iarnne-pien. 

11.
[6] jf. sv. A 9: Der sitter så stark en järn-bom försan, att ingen stolts jungfru der inkomma kan.
Iiarnne-peenne, 
der-for kand ingenn quinder kom ind." 
Hun støtte paa dørenn med sinn fuod. 

12.
[7] mangler i de andre gl. danske Opskrr. men findes i sv. A 15 (se DgFs Indledn.), B 10-11, D 25-26, E 16-17.
Med synn fuod, 
alle stack
[8] dvs. oldn. stökk, Flertal stukku. Hedder ellers paa gl. Dansk: stank, Fl. stunke.
dy naffler hindis broder imod.
 
"Brode<r>, est du inde? 

13.
[9] findes ogsaa i sv. A 11: Broder, ästu här inne? hvi läst du dig så binda? I de andre svenske Opskrr. lyder det, paa Grund af smaa Afvigelser i Sagnformen, anderledes, nærmest som i dansk B C (sv. B 8, C 8, D 21, E 12, F 8, det sidste saaledes: Och hör du, min broder, hvad jag säger dig: hvorföre har du låtit fånga dig?)
Est du inde? 
och hui luodst du deg biennde?" 
"Meg band icke fyrr<e>, meg baannd icke fem. 

14.
[10] Vers 14 væsenlig ens i alle danske og i sv. A C D E, kun at sv. C har forøget Tallet 30 til 100, D E til 5000. Her kan ogsaa bemærkes, at skjønt sv. A har beholdt "grefven" og "grefvinnan", saa hedder det dog her "30 konungens hofmän".
Meg band icke fem, 
meg bannd well XV af greøffuens men<d>." 
"Tha staar ieg nu her enn møø for deg. 

15.
[11] de rette Rim ere: kvinde ∼ binde, som i sv. A 14: Jag är ingen man, men jag är en qvinna, 30 hofmän skulle mig icke binda.
Enn møø for deg, 
ther skulde icke XV binde meg. 
Meg skulde icke XXX threde saa ner. 

16.
[12] Verset mangler i alle svenske Opskrr.
Threde saa ner, 
der
[13] I udg.: "de".
skuld røre den dog-skuoff
[14] oldn. dögg-skór. Jfr. her foran S. 80.
paa min suerdtt."
 
Hun slog synder buode boltte och iiarnn. 

17.
Bolltt och iiarnn, 
hun frelsett synn brodder alltt saa gierne. 
Hun thog her Strange wed huiden hand. 

18.
[15] Vers 18, som ikke findes andensteds, er næppe oprindeligt i Visen.
Huide hannd, 
Saa mone hun aff garden gange. 
Och der dy kaam till borig-leed. 

19.
Tiill borge-lied, 
greffuenns frw hun stuod der-weed. 
"Y siger eders harre, nar i
[16] I udg.: "hand".
komer hiem.
 

20.
Naar hand komer hiem, 
her waar en møø, hun hienntte enn suend. 
Men der-som hand well haffue anden buod. 

21.
[17] Vers 21-22 ere formodenlig, paa Grund af Syngemaaden, sammendragne af tre Vers:/Men der-som hand well haffue anden buod,//tha bedder hanom mødde meg y marcken vd!/ /[Bedder hanom mødde meg y marcken vd]//bode med skiolld och saa med spiud!/ /Y bedder hanom mødde meg enne!//for meg følger ingenn suenne./
Andenn buod, 
tha bedder hanom mødde meg y marcken vd, 
bode med skiolld och saa med spiud! 

22.
Och saa med spiud. 
Y bedder hanom mødde meg enne! 
for meg følger ingenn suenne." 
:: Saa aarllig om somerenn. ::