Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 128
Side: 168 r
Titel: Henrik af Brunsvig
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 114 Aa II 623-625
Kommentar: II 627-629
Generelle oplysninger: Versebygningen i a er vistnok helt forstyrret; thi en saadan sexliniet Verseform som den, Flertallet af a's Vers (dvs. dem alle, undtagen I, VII og XXIII) udviser, er ellers exempelløs. Haandskriftets Inddeling af Versene er her i Texten betegnet ved Romertal, medens Ziffrene betegne Udgiverens Inddeling. Udgaven har foretaget en anden strofeinddeling end den, der findes i hs. Mod udgavens 44 strofer er visen inddelt i blot 23 strofer af varierende længde i hs. I DgF er dette angivet v.h.a. to forskellige strofenummereringer: udgavens strofeinddeling, som er fulgt i nærværende viseversion, er angivet med arabiske tal (1-44), og håndskriftets strofeinddeling er angivet med romertal (I-XXIII). Sidstnævnte er i nærværende vise angivet v.h.a. noter. Hver gang hs. påbegynder en ny strofe forefindes en note med ordlyden: "Her påbegyndes strofe nr. [romertal] i hs." Det skal i øvrigt bemærkes, at stroferne ikke er nummererede i hs. Håndskriftets strofeinddeling dækker over følgende strofer i udgaven: I: 1-2, II: 3-4, III: 5-6, IV: 7-8, V: 9-10, VI: 11-12, VII: 13, VIII: 14-15, IX: 16-17, X: 18-19, XI: 20-21, XII: 22-23, XIII: 24-25, XIV: 26-27, XV: 28-29, XVI: 30-31, XVII: 32-33, XVIII: 34-35, XIX: 36-37, XX: 38-39, XXI: 40-41, XXII: 42-43 og XXIII: 44.


1.
[1] Her påbegyndes strofe nr. I i hs.
Herttugenn vd-aff Bronnswyg: 
huor feynnder mand ienn ygenn nu slyg! 

2.
[Vd-aff] [Bronnswyg], 
[huor] [fynnder] [mand] [ienn] [ygenn] [nu] [slyg]: 
Antenn tell dyster och helder tiell huoffue, 
der thuorde sytt lyff saa mandelig wuoffue! 

3.
[2] Her påbegyndes strofe nr. II i hs.
Helder tell hoffue, 
der thuorde sytt lyff saa mandellig wuoffue. 
Hand stryde ind for Ørrsell-haff:
[3] V. 3, L. 3 - V. 5, L. 2: Dette Afsnit gives i bc, ligesom i B, en anden Plads, svarende til Pladsen i a mellem V. 11 og 12; og denne sidste Plads maatte det ogsaa have, om det skulde passe ind i den historiske Fortælling; men det kan dog ogsaa forsvare den Plads, det nu staar paa i a: som en Indledning, hvori Heltens Bedrifter forud angives (noget lignende er Tilfældet i flere Viser.). Da det saaledes dog mulig kan være det rette, saameget mere som Omflytningen i bc kan være vilkaarlig, medens der omvendt ikke kan tænkes nogen Grund til, naar dette Afsnit i en Forskrift havde den sidste Plads, da forsætlig at flytte det hen paa den Plads, hvor det staar i a, - saa er a's Omordning beholdt i Texten.
 
och hand stride ind till den hellige graff. 

4.
[For] [Ørrsell-haff], 
[och] [hand] [stride] [ind] [till] [den] [hellige] [graff]. 
hand stride, den herre, som hand well kunde: 
hand stride ind for Babelund. 

5.
[4] Her påbegyndes strofe nr. III i hs.
Som hand well kunde, 
hand stride ind for Baabelund. 
Hertugen wagner om mydynatt: 
"Myn hiarttens-keere, meg er icke gaatt." 

6.
[Om] [mydynatt]: 
"[Myn] [hiarttens-keere], [meg] [er] [icke] [gaatt]. 
Fanger ieg icke aarloff bratt, 
daa thøffuer
[5] I udg.: "løffuer".
ieg icke y denne natt."
 

7.
[6] Her påbegyndes strofe nr. IV i hs.
Orluoff bratt, 
daa thøffuer
[7] I udg.: "løffuer".
ieg icke y deenne natt."
 
"Orluoff well ieg icke for eder spaare: 
myn edlige herre, huort well y faarre? 

8.
[For] [eder] [spaare], 
[myn] [edlige] [herre], [huort] [well] [y] [faarre]? 
Nar maa ieg laad brøge och blende? 
och naar well y kome hiem igen? 

9.
[8] Her påbegyndes strofe nr. V i hs.
Brøgge och blende, 
och naar well y kome hiem igenn?" 
"Om syuff aar maatt du laad brøgge och bleende: 
och daa well ieg kome hieem igenn. 

10.
[Brøgge] [och] [blende], 
[och] [daa] [well] [ieg] [kome] [hiem] [igenn]. 
Men komer ieg icke om syuff aars frest, 
da luoff denn suend, thett thu vnder best! 

11.
[9] Her påbegyndes strofe nr. VI i hs.
Syuff aars frest, 
daa luoff denn suend, thett thu vnder best! 
Men merck weell dy ord, ieg well dieg syge: 
du leeg alldrig haarre y biørnens lieee!
[10] I udg.: "liee".
[11] dvs. (ifølge en i dette Hdskr. alm. Skrivebrug) Leje.
 

12.
[Ieg] [well] [dieg] [syge]: 
[du] [leeg] [alldrig] [haarre] [y] [biørnens] [liee]!" 
Saa drog hand ymuod den hiedenske harrre:
[12] I udg.: "harre".
 
fangitt bløff herttugenn, thett wor werre. 

13.
[13] Her påbegyndes strofe nr. VII i hs.
Hiedenske heerre, 
fangenn bløff herttugen, thett wor werre. 
Hand spenntte hanom buode y haare och pluoff: 
saa well thientte hand den hiedenske frw. 

14.
[14] Her påbegyndes strofe nr. VIII i hs.
Haarre och ploff, 
saa well thientte hand thend hiennske frwe. 
Ther waar hand y otte aar 
med dybbe wuonder och blodig saar. 

15.
[Y] [otte] [aar] 
[med] [dybbe] [wuonder] [och] [blodig] [saar]. 
Hyndis herre skulde aff landen faare: 
aff thornitt luod hun denn hartug gaa. 

16.
[15] Her påbegyndes strofe nr. IX i hs.
Landitt ffaare, 
aff thornitt luod hun denn hartug gaa. 
Hun gaff hanom mad, men hand kund berre: 
och skoffuen
[16] Skriverens Rettelse fra: skyllenen [?]
er VII ugers feerdtt.
 

17.
[Men] [hand] [kund] [berre], 
[och] [skoffuen] [er] [VII] [vgers] [feerdtt]. 
[Skoffuen] [er] [VII] [vgers] [feerdtt]: 
vdy synn staff baar hand synn suerdtt. 

18.
[17] Her påbegyndes strofe nr. X i hs.
Vggers faard, 
vdi synn stauff baar hand synn suerd. 
Hertugenn gaar att wieenn fram: 
saa vnderlig thieng emthyrritt haam. 

19.
[Att] [wieenn] [fram], 
[saa] [vnderlig] [thing] [emthyrritt] [ham]. 
Hand suo seg op vnder ett thre: 
en løffue och liende-orum fegttes der. 

20.
[18] Her påbegyndes strofe nr. XI i hs.
Vnder ett thre, 
en løffue och lynd-orum fegttis der. 
"Well-komen, hartug Henddrik, 
myn edelig herre aff Brunszuig! 

21.
[Henddrik], 
[myn] [edelig] [herre] [aff] [Brunszuig]! 
Willtt thu, hertug Henddrik, hielpe meg, 
saa gierne daa well ieg thiene dieg. 

22.
[19] Her påbegyndes strofe nr. XII i hs.
Hielpe meg, 
saa giernne daa well ieg thienne dieg." 
"Herre Gud gyffue, ieg matte were thett waard: 
att wieee
[20] I udg.: "wiee".
[21] dvs. veje.
den lyndorum med mytt suerd!
 

23.
[Matte] [were] [thett] [werd], 
[att] [wiee] [den] [lyndorum] [med] [mytt] [suerd]." 
Thend herre huog, och løffuen bied: 
thy hog denn lynd-orum y synn sueed.
[22] dvs. Blod.
 

24.
[23] Her påbegyndes strofe nr. XIII i hs.
Løffuenn beed, 
thy hog thend lynd-orum y syn sued. 
Thend here gyck ygiemell den lund: 
løffuenn fulde hanom som hanns brødige hund. 

25.
[Ygiemell] [den] [lund], 
[løffuenn] [fulde] [hanom] [som] [hanns] [brødige] [hund]. 
Hartugenn gyck att wieen fram: 
saa vnderlig thynng wyndthyrris hand. 

26.
[24] Her påbegyndes strofe nr. XIV i hs.
Wieenn fraam: 
saa vnderlig thinng wynthyris hand. 
Hand suo seg op vnder ett
[25]+1: kan være rigtigt i V. 19-20, men er det næppe her; bc (22-23) have sikkert her den rette Læsemaade (som af Udg. er indsat i V. 27).
thre:
 
ther saad ett
[26]+1: hermed menes vistnok en Eremit, som de andre, baade bc og B, have; b har den mellemliggende (ligeledes jydske) Form: en iermedtt, og overensstemmende med a's Sprogform kunde vi vente der at finde en iaremett (hvilken Læsemaade Udg. derfor har indsat i V. 27); "ett Iaren Mett" (og da især Kjendeordet ett), synes da kun at vise, at Skriveren har læst fejl og ikke forstaaet Ordet.
iaren-mett och klaffuett seeg.
 

27.
[Op] [vnder] [ett]
[27]+1: I udg.: "[en] [ieg]".
[thre],
 
[ther] [saad] [ett]
[28]+1: I udg.: "[en] [iaremett]".
[iaren-mett] [och] [klaffuett] [seg]:
 
"Welkomen, hertug Hendrik, 
du edlig her aff Brunsuig!" 

28.
[29] Her påbegyndes strofe nr. XV i hs.
Henndrick, 
du edlig herre aff Brunswig! 
Du sette deg neder och huile deg, 
men ieg well bedde mynn skaaber for dieeg. 

29.
[Och] [huile] [deg], 
[men] [ieg] [well] [bedde] [mynn] [skaaber] [for] [dieeg]. 
Hand saatte seeg neder och feeck en huylle: 
engellenn baar hanom syffhundertt mylle. 

30.
[30] Her påbegyndes strofe nr. XVI i hs.
Hwille, 
engellenn baar hanom syuff-hundrett mylle. 
Op wognett denn herre, hand bløff saa glad: 
hand hørrde en hiørde, paa thysk hand quad. 

31.
[Hand] [bløff] [saa] [glad], 
[hand] [hørrde] [en] [hiørde], [paa] [thysk] [hand] [quad]. 
"Hør dw thett, hiørde, thu syge meg: 
huesz er thett fiee, thu dryffuer for deg? 

32.
[31] Her påbegyndes strofe nr. XVII i hs.
Tthu syge meg, 
huesz er thett fiee, thu dryffuer for dieg?" 
"Staadenn hieeder Brunsuig: 
myn herre hand hieede hertug Hendrick. 

33.
[Brunsuig], 
[myn] [herre] [hand] [hieede] [hertug] [Hendrick]. 
Syddenn vy mieste den edlige herre, 
och daa stuod staaden halle waare. 

34.
[32] Her påbegyndes strofe nr. XVIII i hs.
Denn edelige herre, 
och daa stuod stadenn halle waare. 
Imorgen skall der ett brølup werre 
y Brunswig med hans hiartens-kierre. 

35.
[Ett] [brølup] [werre] 
[y] [Brunswig] [med] [hans] [hiartens-kierre]. 
Ther giffues buode øll och mad: 
gack du dy! saa blyffuer du glad. 

36.
[33] Her påbegyndes strofe nr. XIX i hs.
Øll och mad, 
gack du dy, saa blyffuer dw glad." 
Thend harre hand gyck saa bratt att steed: 
neddre for den puortt daa saatte hand seg. 

37.
[Saa] [bratt] [att] [steed], 
[neddre] [for] [den] [puortt] [daa] [saatte] [hand] [seg]. 
"Hør dw, porttener, huad ieg sygger deg: 
du bied denn brud-gum thaalle med meg! 

38.
[34] Her påbegyndes strofe nr. XX i hs.
Sygger deeg, 
dw beed denn brwdgum thaalle med meg!" 
Vddenn for denn gyldene portt 
der møtte denn brudgum den pylligrim bratt.
[35] b's Læsemaade: suortt er sagtens vilkaarlig indbragt for Rimets Skyld, eller maaske læst fejl for snartt, som da i a ved en Uagtsomhed kan være ombyttet med det enstydige bratt.
 

39.
[Denn] [gyldene] [portt] 
[der] [møtte] [denn] [brudgum] [den] [pylligrim] [bratt]. 
"Huad mone dw, pyllygrym, tell meg kyende, 
men dw meg saa dreslig buoden seende? 

40.
[36] Her påbegyndes strofe nr. XXI i hs.
Kieende, 
men dw meg saa drestelig buodenn seende?" 
"Saa giørllig monne dw meeg kiende, 
der wy buode for plogen weende. 

41.
[Dw] [meeg] [kiende], 
[der] [wy] [buode] [for] [plogen] [weende]. 
Der du dragst hiem, sagde, ieg war død, 
och da swegst du thit rette brød. 

42.
[37] Her påbegyndes strofe nr. XXII i hs.
Sagde, ieg waar død, 
och daa swegst du thitt rette brød. 
Raag aff mynn skieeg, skeer aff mynn haard! 
saa maatte du sie myne dybe saar. 

43.
[Skeer] [aff] [mynn] [haar], 
[saa] [maatt] [du] [sie] [myne] [dybe] [saar]. 
Ieg weeld gyffuer
[38] I udg.: "gyffue".
deg en anden guod gaffue:
 
och seelleff [weell] [ieg] mynn høstru haffue. 

44.
[39] Her påbegyndes strofe nr. XXIII i hs.
Andenn guod
[40]+1: I udg.: "guod".
goud gaffue,
 
seelleff weell ieg myn høøstru haffue." 
Saa glaad wor alle thi Bronsuig-mennd, 
ther thy finge derris rette herre igenn.