Nilaus Markgrevens Søn

1.
Thett wor danner-konngenn,
hand staar paa breddenn ting:
thett ^[1]+2: I udg.: "hørde hand". hørde hund lydenn Rosenn-kiend,
hunnd greeder y burre synn.
:: Du raa deg weed dynn aarre! ::
2.
Tthett wor lydenn Rosenn-kynd,
hun greder y burre saa saarre:
thett hørde hyndis kierre faader,
paa tiengitt som hand staar.
3.
"Ryder, y holder støffne!
och bønder, y setter thyeng!
y-menn ieg rider till burre
och taaller med Rosen-kieend."
4.
Tthett wor daaner-kongenn,
hand ind aff dørren thrend:
Rosenn-kynnd, hans datter,
hun stuod hanom op igenn.
5.
"Rosenn-kiennd, kierr datter myn!
och huy greder du saa saare?
huad helder er dieg gulditt spaaritt,
helder wynn hynnd klaare?"
6.
"Ickee er meg gulditt spaartt,
ycke heelder wynn hynd klaarre:
men ieg haffuer meg en lønlig sorrig,
ieg thør thett icke obbenbare.
7.
I haffuer gyffuett meg denn gaamble grøffue,
ieg wildee hanom aldrig haffue:
ieg glemer aldrig Nielus margreffuens sønn,
ieg haffuer thaggitt hans festen-gaffue.
8.
Ieg bedder eder, mynn kierr faader,
y wyder meg nu en bøønn:
y gyffuer meg Nelus margrøffuens sønn!
ieg thaker eder for den løønn."
9.
"Nie saa mend, kieer datter mynn!
ieg wydder deeg icke denn bønn:
ieg haffuer deg gyffuett den gaamble grøffue,
hand haffuer buod slott och leenn."
10.
Tther baad frwer och stallt iunfruer,
och alle dy, beede thuorde:
hindis brølup thett matte en maanitt op-staa,
om thett icke lenger kund worre.
11.
Tthett war hun Rosenn-kiend,
hun skreff dy breff med haand:
hun seende dennom Niellus margrøffuens sønn,
saa langtt y fremede land.
12.
Hun skreff thy brøffue med huydenn haand,
hun sende hanom denom med erre:
"Du beed thend ryder holde synn thro,
alt om hun ^[2] I udg.: "hand". haffuer meg kieerr!"
13.
Tthett wor Niellus maargreffuens sønn,
der hand dy lønne-breff suo:
ther faallmer roser y kinder,
hand ^[3] I udg.: "hans". huoff den bleff saa muod.
14.
"Chrest daa segnne deg, speedell klaar,
hiartt aller-kierste mynn!
saa well haffuer duu holdtt dynne thro,
saa skall ieg och giør myne.
15.
Du bied denn lylly kllede seeg
och brud till kiercke faare!
saa sandelig skaall ieg hynder følge
vdj hyndis brude-skaarre."
16.
Tthack haffue Nyllus margrøffuens sønn,
hand kaam saa weell tillauff:
hand kaam till iumfrw Rossenns-kynnd
hyndis første brølups-dag.
17.
Tthak haffue Nielus margrøffuens sønn,
for hand red icke iene:
hand holdtt seg y grønnen lund,
ham fulde thry hundrett suenne.
18.
Tther holdtt hand en lydenn stund
vdj thend grønne lund:
ther kaam ridenn en lydenn smaa-dreng
vdj denn morigen-stund.
19.
"Hør thu thett, lydenn smaa-dreng,
och huad ieg sygger deg:
wedst du nogitt aff denn gaamble grøffue,
thaa døll hanom icke for megg!"
20.
"I gaar suo ieg denn gaambele grøffue,
som den wene møø skaal haffue;
thett well ieg for sandingenn syge:
hans brølup skaal staa y dag.
21.
Brudenn sørger saa saarre,
thett er saa høffsk en iumfru:
men hand er ienn den liedeste mand,
ieg nogen tid med øggenn suo.
22.
Tøffuer y nu enn lydenn stund,
daa komer hand seelleff her fram:
men ieg suo aldrig y myne dage
och en saa lied en gram.
23.
Holder y her enn lydenn stund,
y laader eder icke for-lennge:
thaa skaall y sye dy gyldenne kaarum
kome offuer dy grønne enggy."
24.
Der holdtt hannd enn lydenn stund,
hand luod seeg icke for-lanngee:
ther suo hand thend gamle grøffue,
hand greeb hanom tiell synn fannge.
25.
"Hør thu, Niellus maargrøffuens sønn,
thu lad meg faarre min wiee!
ieg haffuer meg buod slott och leenn,
dennom well ieg gyffue dieg.
26.
Ieg well gyffue deg slott och leenn,
och der-tiell rige gauffue:
ienn vd-aff mynn weenne døtter,
huelkeenn du løster att haffue."
27.
"Ieg paaser icke paa dynn slott eller leenn,
ycke heelder dyn rige gaauffue
du skaalltt gyffue meg dynn feestemøø,
ieg weell icke annditt haffue."
28.
"Daa thag dw nw mynn festemøø,
och før hynder aff lannd med deg!
ieg haffuer thett dog for sandingen spuordtt:
hun vnder deg beddere ind meg."
29.
Saa holtt hand der een lydenn stund
och ycke møggitt lengee:
ther suo hand thy gyldene kaarume
kome offuer dy grønee ennge.
30.
Tthett wor Nielus margreffuens sønn,
red tiell forgyldene karum:
helsenett hand thend vnge brud,
hand thuog hynder y sin arum.
31.
"I rider bortt, Neellus maargrøffuens sønn!
saa stuor daa er myn quide:
sierr thett kongenn, mynn fader,
thett kaaster edders vnge lyff."
32.
"Ieg paaser ycke om eders faader,
icke grøffuen, eders festemand:
alt skaall y meg følge y dag,
om snieken eder bere kand.
33.
I dag skaall y meg føllge,
om snieckenn edder berre kannd:
eders feeste-mand haffuer meg eder gyffuenn
y dag med egen hand."
34.
Tthett suaridtt lyddenn Rosenn-kyend,
hun smyller vnder skieend:
"Saa giernne well ieg eder følge,
y er alder-kereste mynn."
35.
Tthett wor gleede att sye der-paa,
dy fulde denn lylly tiel straand:
thy bleste y baasumer, thrometter,
och byllyen legtte paa saand.
36.
Tthett wor Nieellus maar-grøffuensenn,
hand thuog hynd y syn faffuen:
"Alltt thett guods, ieg eyer,
thett gaar oss buode tiell gaffuenn."
:: Dw ruo deg wed dy aarre! ::

Den ældste danske viseoverlevering