Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 125
Side: 165 r
Titel: Ridder Stigs Fald
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 117 Aa III 10-11
Kommentar: III 11, 908b


1.
Konngenn hannd taaller tell ryder
[1] +1; i det følgende oftere i ett Ord: ridersty; jf. den svenske Opskrifts "Riddarstigen", DgF Nr. 76 og den i Viserne alm. Skrivemaade Marsti for Marsk Stig.
Styd:
 
"Och du skalltt førre mytt banner y stryd." 
:: Men rider Sty hand maa seg ey. ::

2.
"Ieg er saa lydenn enn vfrest mand: 
ieg kaand icke førre eders baaner aff laand." 

3.
"Alltt saa lydenn som thu est: 
thu skalt førre mynn baaner alt som best." 

4.
"Skaall ieg førrre
[2] I udg.: "førre".
eders baaner y stryd:
 
y laader mynne faare
[3] altså: min Fore; men: min Fane er vel den rette Læsemaade; jf. næste Vers.
skerre vd-aff ny!
 

5.
Laader skeerre meg faanen buodde gwll och blaa och rød: 
ther skaall saa mangenn indenn
[4] er sagtens Fejl for under; jf. V. 12, L. 2. (S. Bugge.)
hynnd døø."
 

6.
Tthy red igiemell dy fremede laande: 
men alldrig kaann
[5] I udg.: "kaam".
baner aff rider Stis haand.
 

7.
Tther flø pyll saa thycke som hyo
[6] I udg.: "hyø".
 
igiemell ryder Styds errnne
[7] I udg.: "errme".
rød.
 

8.
Der flyø piell som brendendis braand 
y-giemell rider Stids huidde hannd. 

9.
Konngenn hand thaaller thyll ryder Sty: 
"Thu kaast myn baner och reed
[8] +2; den svenske Opskr. V. 7: vär ditt lif.)
mynn
[9] I udg.: "dynn".
lyff!"
 

10.
"Ieg wylde icke, att mynn feeste-mø skuld spørre tielby
[10] I udg.: "tiel by".
 
att ieg skulde fraa kongens baaner fly. 

11.
Ieg wyllde icke, att mynn feeste-mø skuld spørge tielland
[11] I udg.: "tiel land".
 
ieg skulde kaaste kongens baner aff hand." 

12.
Danner-kongenn hand rober vd-aff stuor nød: 
"Ryder Sty legger slagenn vnder baaner død." 

13.
Saa herlig daa waand daner-kongenn den stryd, 
men rider Sty mieste sitt vnge lyff. 

14.
Konngenn sluo op med huidenn haand: 
"Thy danske mend haffuer wonditt thett land. 

15.
Saa glaadellig wylde ieg nu tell Danmarck faare, 
hagde ieg nu rider Sty vdj thenne skaarre." 

16.
Kongenn hand kaam fraa lieding hiem: 
hans søster hun gaar hanom vd igenn. 

17.
"Wer weell-komenn, mynn broder, fraa lieding hiem! 
huor haffuer deeg lyd med dynn welbyrdig mend?" 

18.
"Saa well daa er meg nu gangind y haand: 
men slagenn daa er dynn feeste-mannd." 

19.
Iumfruenn sluo hyndis hynder tiell-saamell: 
thett alle hynndis gulde-ringe sprunge offuer skaamell. 

20.
"Mynn kierre søster, du laad icke saa! 
hynd rige her Kaall skalltt thu nu haffue."
[12] Det rette Rimord er vel ikke haffue, men faa (∼ saa). (S. Bugge.)
 

21.
Tthett melltte denn iunfru, hun suaridt for seeg: 
"Rett aldrig fanger hand wold offuer meg. 

22.
Well maa dy kaallde hanom Kaall hynd rigge: 
men aldrig blyffuer hannd rider Stys lygge. 

23.
Hannd skaall alldrig suoffue y mynn huide arum: 
ieg ber for rider Sty daglig harum. 

24.
Hand suoffue skall aldrig huoss myn huyde syide:
[13] I udg.: "syde".
[14] syide, er fremkommet ved en Rettelse af Fejlskriften: suide.
 
for rider Sty well ieg berre daaglig quide." 
:: Menn rider her Sty hand maa seg ey. ::