Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 121
Side: 161 v
Titel: Hr. Erik af Sverig
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 395 A VII 108-109
Kommentar: VII 112a


1.
Thett wor herre Pedder, 
hand kam fra tynge hiem, 
iumfru Madellynn, hans datter, 
hun gaar ham vd igenn. 
:: Y sier well, huor meg lengis tiell mynn iumfru. ::

2.
"Wer well-komenn, herre Peder, 
och kierre faader myn, 
huad thaa waar her thyding 
y-dag paa wor thynng?" 

3.
Thett saa waar her thidenn, 
ochett
[1] I udg.: "och".
[2]+2: I DgF: "ochz thz wor".
thett wor allermiest:
 
Madelinn, mynn datter, 
du est paa thyngitt fest." 

4.
"Waar y y-dag paa thynnge, 
och er ieg der nu fest, 
thaa giffue thett Gud i hiemerrig, 
att thett er den, ieg vnder best!" 

5.
"Ingenn suend y thette land 
wed ieg, thu vnder best; 
thett er herre Thimannd,
[3] I udg.: "Thimand".
 
deg haffuer paa tiengit fest." 

6.
"I giffuer meg icke her Thymand, 
ieg well hanom icke haffue! 
gyffuer meg herre Errick, 
meg haffuer beeditt saa mange guod dag." 

7.
"Huy wyldtt du her Errick haffue? 
du kandt hanom icke naa! 
hand err y Suerrigs rige, 
du kandt hanom icke faa." 

8.
Thett wor stallttenn iumfru, 
hun skreff thy breff med haand; 
hun sende denom vnge her Erick 
ynd y Suerigs land. 

9.
Thett melltte vnge her Errick, 
der hand thi lønne-breff suo: 
"Christ daa segne dy finger smaa, 
som her laagde wynd oppaa! 

10.
Du beed hynder brud till kierck faare 
och giøre synn frenders wyly; 
thett er saa lydenn mandum 
en anden suends møø att gylly. 

11.
Thu bied hynder faare tiell kierrcke 
och sieede paa brude-bennck: 
komer ieg icke tiell mieddag, 
ieg komer till afftens-skienk." 

12.
Dett wor vnge her Errick, 
hand rider y rosens-lund; 
ther skyfftte hand synn kleder 
vdi saa snaar en stund. 

13.
Hand thog pyllygryms hatt opaa 
och pylly-grims stuaff
[4] I udg.: "stauff".
y hende;
 
saa gick hand y den brøllups-gaard, 
der ingen mand hanom kiennde. 

14.
Saa mange daa war dy vnge suene, 
der hanom paa fuoden trad: 
"Du gack aff gaarden, du pylligrym, 
heller du blyffuer baarrenn med stauff!" 

15.
Thett wor vnge her Errick, 
hand gaar y saallenn ind; 
thett tha worr den vnge brud, 
hun smyller vnder skyend. 

16.
Brudenn seedder paa brude-benck, 
saa gørlig hun hanom kiende: 
"Skieenker y nu den pyligrym, 
thett er myn neste frende." 

17.
Hand thuog aff synn pylligrims-hatt 
alt for den skønne iumfru; 
hand
[5] I udg.: "han[s]".
haar thett neder paa axelen stuod,
 
thett skiener som rødenn guld. 

18.
Der stuod hand en lydenn stund 
och icke møgitt lenge; 
ther kaam rydenn y brølups-gaard 
well hundrett raske homendt. 

19.
Ther kaam rydendis y brølups-gaard 
well hunddret raske hoffmend; 
thy thog bruden aff brude-benck, 
thi førde hinder med dem hiem. 

20.
Igenn seeder herre Thymand 
som wildenn fuoll paa quiest; 
hand haffuer giortt synn brølups-kaast, 
men brudenn haffuer hand miest. 

21.
Bortt red vnge her Errick, 
sluo op med huiden hand; 
saa glad reed hand tiell Suerig, 
haffde wonditt den lilly-wand. 

22.
Hand førde denn lylly tiell Suerig, 
hand luod sytt brølup buo; 
stuor luoff ber huerinde spedell klaar, 
som saa wilde holde syn thro. 
:: Y sier weell, huor meg lengis tiell mynn iumfru. ::