Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 120
Side: 160 r
Titel: Esben og Malfred
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 445 Aa VII 440-442
Kommentar: VII 463a
1. | |
| Der buor en fru vdy Selland, | |
| hun haffuer icke datter for-vdenn ienn. | |
| :: Imenn syødenn ruor vnder. :: | |
2. | |
| Hun haffuer icke datter for-vdenn ienn, | |
| hynd rige her Espenn throloffuitt hynder. | |
3. | |
| Her Oluff och hans datter thi saad offuer buord, | |
| thy snakitt saa mangt ett gambells-ord. | |
4. | |
| "Och mynn kerre datter, du syge thett meg, | |
| alltt om her Espenn haffuer loffuett deg." | |
5. | |
| Lenge saad staltt Maallfred och tengtte der-paa, | |
| huad an-suar hun skulde synn faader faa. | |
6. | |
| Alltt som thy saad och thaalde dy ord, | |
| ind kaam lydenn smaadreng och stedis for buord. | |
7. | |
| "Her seeder y, her Olluff, er suøbtt y muord, | |
| her holder en rider aff Skaane vdi wor gaard." | |
8. | |
| Alle saad thi iumfruer saa hiemellig och luo, | |
| men Mallfred hun rødemer som ett blod. | |
9. | |
| Her Espenn hand suøber seg hoffuett y skiend, | |
| hand gaar y lofftt for her Olluff ind. | |
10. | |
| "Her sieder du, her Olluff, och drecker wynn, | |
| gyff mig staalltt Mall-fred, datter dynn." | |
11. | |
| Tthett suaridtt her Olluff, een mand saa fynn: | |
| "Myn datter er dynn och icke mynn. | |
12. | |
| Mynn kierre datter haffuer loffuett deg thruo, | |
| meg haabis tiell Gud, du blyffuer hynd guod." | |
13. | |
| Tther waar glede och halleff størr gambell, | |
| saa luod dy gyffue dy unge thuo samell. | |
14. | |
| Vdy tholl aar thy saamell waar, | |
| och XI børnn hun till waarden baar. | |
15. | |
| Tthett lackiede fast att thett XIII aaar, | |
| thett thøltte baarnn hun med waar. | |
16. | |
| "Nu well ieg faare tiell frender dynn, | |
| och byde dynn faader till barsell hiem." | |
17. | |
| "Her Espenn, her Espenn, y drager icke bortt! | |
| y dragis till mynde, huad forlangenn er spaadt. | |
18. | |
| Tthett bleff mig spaadtt, ther ieg waar ung, | |
| att alle myn skiebben skulde blyffue mig thuonge. | |
19. | |
| Tthett bleff meg spaadtt saa lydell en møø, | |
| vd-aff myn tholtte baarnn skulde ieg døø." | |
20. | |
| "Tthi spaa-quinder well wy laade sette y baand, | |
| och thaage wor lyøcke aff heere Guds haand." | |
21. | |
| Her Espenn vd aff gaardenn reed, | |
| igenn stuod Mallfred, synn hender hun wred. | |
22. | |
| Mallfred gaar seg vdi burre, | |
| hun føder enn sønn saa prude. | |
23. | |
| Hun føde enn sønn altt med stuor nød, | |
| alt for dett baarnn saa matte hun død. | |
24. | |
| Der wor ønck ock halleff stør haarum, | |
| staltt Mallfred døde y synn moders arum. | |
25. | |
| Alltt thett her Espenn y lieeding waar, | |
| huer natt dromtte [1] I udg.: "drømtte". hand om syn hiarttens-kieerre. | |
26. | |
| "Meg drømer, meg drømer, och thett er saa, | |
| saa rade Gud, huor staltt Mall-fred hun maa!" | |
27. | |
| Her Espenn hand thaaller tiell styrris-mand: | |
| "Du wynd op seggell, du wynde [2] vel rettere: styre. tiell land!" | |
28. | |
| Her Espenn luod styrre sytt skibb for laand, | |
| hans søner dy gaar paa huydenn saannd. | |
29. | |
| "Och huy daa kleder y nu saa suortt? | |
| y waar alle rød, der ieg drog borrtt." | |
30. | |
| "Wy haffuer for-loffuett wor kleder saa rød, | |
| for wor kerre modder och hun er død." | |
31. | |
| "Och ycke well ieg thend thaalle thro, | |
| alt førind ieg hørrer mynn muoders ord." | |
32. | |
| Tthett wor herre Espenn, hand kaam tiell borige-lieed, | |
| vd stuod hans kierre muoder, huiller hun seg wed. | |
33. | |
| "Her staar y, myn kierre muoder, y er well suøbtt y skiennd, | |
| huor lyder hynder Maallfred, aller-kiereste mynn?" | |
34. | |
| "Sttaltt Mallfred er y lofftet syg, och ilde der hun maa, | |
| hynnd gaar fruer och staltte iumfruer buode tiel och fraa." | |
35. | |
| Her Espenn klaper synn muoder weed huiden kiend: | |
| "Laader meg gaa tiell mynn kierest och ind." | |
36. | |
| "Och mynn kier sønn, ieg sygger deg nød: | |
| stalltt Mald-fred er aff baarne død. | |
37. | |
| Hun haffuer fød en sønn buode fuor och fynn, | |
| for hanom luod hun sytt vnge lyff." | |
38. | |
| Her Espenn hand fallmer rosens-kyend: | |
| "Y lader mig sie allerkereste mynn." | |
39. | |
| Her Espenn hand gaar y stuoffuen ind, | |
| och der fand hand den lydelle kynnd. | |
40. | |
| Hand tog thett baarnn vdi synn fauffuen, | |
| hand køste thett well thusynde gange. | |
41. | |
| Hand lagde thett baarnn paa huide lynn: | |
| "Rett aldrig sierr du mieere fadder dynn." | |
42. | |
| Hand sluo op offuer Mallfreedt thi huide lynn, | |
| och død mynditt hand aller-kiereste synn. | |
43. | |
| Her Espenn hand tøgtte thett were stuor nød: | |
| "Stalt Malfred hun er for myn skyld død." | |
44. | |
| Her Espenn drog vd for-gyldenne knyffue, | |
| hand skylde seg sielleff wed sytt vnge lyff. | |
45. | |
| Tthett war stuor ynck och halle miere [3] Skriveren har tegnet ved Bogstaverne i miere for at gøre dem tydeligere; men ogsaa fra først af stod der miere (ikke minne). gamell: | |
| thy kaam buode y en graff til-sammell. | |
| :: Mens sødenn rorr vnder. :: |