Unge Hr. Tor og Jomfru Tore

1.
Hind vnnge her Tuor och Sølffuermord
dy legtte guld-thaffuelle y deris burre.
2.
Och iumfrw ^[1]+1: I udg.: "Sølffuermord". ^[2] Skrivfejl. Afskriveren har kjendt Visen i andre Former. Tuore dy legtte guld-thaffuell y deris burre.
Y ^[3]+1: I udg.: "Y-desz". Y-desz lenger der dy legtte,
desz beddere guod-willig dy samell feeck.
3.
Der dy legtte,
desz beddere guod-wiillig dy samen fie<ck>.
"Staltt Sølffuermuor op vnder øø!
huor lenge vel y meg byde mø<ø>?
4.
Op vnder ø,
huor lenge well y meg bide møø?"
"Waar thett for-vden min frenders wrede:
ieg wilde eder bide y wienthter IX.
5.
M[in] f[renders] w[rede].
ieg wilde eder bide y wenthter IX."
"Ieg well eder icke bede saa lenge:
bidder meg i otte wienthter!
6.
S[aa] l[enge],
bider meg y otte wienthter."
Dy otte aar forgangen waar:
iumfruens frender gick samell y raad.
7.
F[or]g[angen] v[aar],
iumfruenns brøder gaar saamell y raad:
"Wy well gifftte wor søster y aar:
och hun skall icke haffue vngenn Thuor.
8.
I a[ar],
och hun skaall icke haffue vngen Thuor.
Hindir beddis bielle aff westen:
dy rigist och dy beste.
9.
A[ff] w[esten],
dy rigist och dy beste.
Hindes ^[4] jf. Anm. t. Nr. 13, A, 2. biedis speell ^[5] I udg.: "beell". aff østen:
di rigist och dy thrøste.
10.
A[ff] ø[sten],
dy rigist och dy thrøste.
Hinder beddis denn rige greffue:
och ham well wy hind giffue.
11.
G[reffue],
och ham well wy hind giffue."
Hindis faader war en mand saa braad:
hand gaff hinder bortt denn same dag.
12.
M[and] saa b[raad],
hand gaff hinder bortt denn same dag.
Thett wor om enn hellig sønddag:
til kiercke kled seg den speedell klaar.
13.
H[ellig] s[øn]d[ag],
til kiercke kled seg den spedell klaar.
Iumfrwenn staar paa hyffue-loffts-broff:
thær sier hun segell y sundenn raae.
14.
H[yffue]-l[offts]-b[roff],
ther sier hun segell y sundden raae.
Hun suo seg offue<r> haare:
saa mange skibbe y fiordde.
15.
O[ffuer] h[aare]
saa mange skibbe y fiordde.
Hun suo seg vnder lidde:
saa m<an>ge giult snecke skridde.
16.
V[nder] l[idde]
saa mange giult snecke skryde.
"Nu komer well alle hiem till synn:
men aldrig thør ieg wienttthte ^[6] I udg.: "wienthte". mynn.
17.
H[iem] t[ill] s[ynn],
men alldrig thørr ieg wenthte myn.
Hør du, Salman<d>, broder myn:
du rid till straand for søster dynn!
18.
Broder myn,
du riidd tiell strand for søster dynn."
Sallmand rider sinn ganger paa saand:
her Tuor styrrer synn skib till land.
19.
P[aa] s[aand],
her Tor styrer sinn sneke tiell lannd.
"Hør du, suend y kiortell rød:
huor lidder dy møer paa denne ø?
20.
K[iortell] r[ød],
huor lider dy mør paa denne ø?"
"Denn møø y otte wenter haffuer byd:
y dag da dreker hun brølup synn.
21.
V[enter] h[affuer] b[yd],
y dag daa drecker hun brølup synn.
Hun wrider hindis heender y-saa saare:
hun fellder aff hiarthett saa muodig tharre.
22.
I-s[aa] s[aare],
hun felder aff hiarthett saa modig thaare."
Alltt stuod den suend, hand liuder der-paa:
hanom thøgtte, hans syend willd hanom forgaa.
23.
L[iuder] d[er]-p[aa],
hand thøgtte, hans send willde hanom forgaa.
Vnge Thuor gaar till kiste:
hand thager thaffuell och harpe med leste.
24.
T[ill] k[iste],
hand thager thaffuell och harpe med leste.
Hand thog guld-harpe y hende:
hand gaar for brude-saallen at staande.
25.
I h[ende],
hand gaar for brude-sallenn att staande.
Første legtte hand enn leeg, saa leegtte hand thuo:
alt sad bruden och liude der-paa.
26.
L[eegte] h[and] t[huo],
altt saad bruden och liude der-paa.
Den vnge brud thencker wedd seg enne:
"Ieg hør ham, Thuor, alerkereste mynn."
27.
S[eg] e[nne]:
"Ieg hør ham, Thuor, allkereste myn."
Her Thuor handd suøber seg hoffuet i skiend:
hannd gaar y saallenn for brudenn ind.
28.
I s[kiend],
hand gaar y saallenn for bruden ind:
"Er her nu nogenn inde,
som skauff-thaffs-lieeg kand wiende?
29.
E ^[7]+1: I udg.: "[Nogenn] i[nde]". ^[8]Hdskr.: "E I" (ikke: N I). I,
som skaff-thaffuels-lieg kand wiende:
Der skauffuthaffuels[-lieg] kannd wiende
och guld aff fremede suene?
30.
K[and] v[iende]
och guld aff fremede suene."
Alle saad thi rider och taffued,
for-vdenn hindis fader, ^[9] turde paa dette Sted være en Fejl for broder eller snarere for festemand. hand suaritt.
31.
O[ch] t[affued],
for-vden hyndis fader, hand suarit:
"Her er ingenn indde,
der skauffthauffuels-lieeg kand wiende.
32.
I[ngenn] i[ndde],
der skauff-thaffuelsz-lieg kand wiende:
For-vden iumfrw Søllffuermuor:
och hun seeder brud offuer breden bord.
33.
S[øllffuer]-m[uor],
och hun seedder brud offuer bredenn bordtt."
Thett suarett frw Thorfred, hyndis moder:
hun suaritt denom boude til guode.
34.
H[yndis] m[oder],
hun suarit denom buode till guode:
"Denn medtsomers-dag hun er [saa] lang:
saa well maa bruden till thauffuelbord gang.
35.
E[r] s[aa] l[ang],
saa well maa brudenn till tauffuelbord gang.
Staar op, iumfru Sølffuermor, vnder ø:
om y well liege guld-thaffuell saa rød!
36.
V[nder] ø,
om y well liege guld-thauffuel saa rød."
Thett suaritt brudenn med thuogt och syend:
hunn smyler saa lestlig vnder skiend.
37.
T[huogt] o[ch] s[yend],
hun smyller saa lestelig vnder skiend:
"Først well ieg y lofftten gaa:
spørge well ieg myn fader til rad.
38.
I l[offtten] g[aa],
spørge well ieg mynn faader till rad."
Søllffuermuor axeller skaarlagenn-skiennd:
hun gaar y lofftenn for faader synn.
39.
S[kaarlagenn]-s[kiennd],
hun gaar y lofft for fader synn:
"Myn kerre faader, maa ieg thett bieede:
enn skauffthauffuelsz-lieg thett ieg maa liegg?
40.
M ^[10]+1: I udg.: "[Dett bieede]". W, ^[11] Isteden for D B har Hdskr. "M W", der kan læses Meg wide; og Fejlskriften kan forklares saal., at Skriveren har tænkt sig Linien i forr. Vers som: M. k. f. will y meg wide.
enn skauffthauffuels-lieeg thett ieg maa lieeg?
Loffu<er> y meg till thaffuelbord att gaa:
denn lange dag maa me<g> for-gaa!
41.
A[tt] g[aa],
denn lange dag mott meg for-gaa."
Denn rider lerrde si<n> datter
den lannge dag till afften.
42.
S[in] d[atter]
denn lange dag till affttenn:
"Enn lidenn stund, dog icke lenge:
du wiende icke guld aff fremiedt suene!
43.
I[cke] l[enge],
du wiende icke guld aff fremidt suene.
Du wogtte deg well for Thuor hind rige:
ieg frøgter saa west, hand well deg suig.
44.
[Hind] [rige],
[ieg] [frøgter] s[aa] v[est], hand well deg suige."
Brudenn axeller skaarlagen-skien<d>:
hun garr y lofft for vnge Thuor ind.
45.
S[kaarlagen]-s[kiend],
hun gar y lofft for vnge Thuor ind.
Iumfruen ind aff dørenn threend:
vnge Thuor staar hind op igenn.
46.
D[ørenn] t[hreend],
vnge Thuor staar hind op igen.
Thend første thaffuell, paa thauffuelbordit rand:
hind vnge Thuorr liegen wand.
47.
B[ordit] r[and],
hind vnge Thuor liegenn wand:
"Vlffuen hand løbber y skuoffuen:
hand acter seeg wilde-braade.
48.
I s[kuoffuen],
hand acter seg wylde-braade.
Hand ryffuer och hand kaster:
saa mangett dyr hand laster.
49.
H[and] k[aster],
saa mangett dyr hand laster.
Fuld vndt er guld att winde:
saa er och throo-løsz quinde.
50.
A[tt] w[inde],
saa er och thruo-løsz quinde."
Iumfrw ^[12]+6: I udg.: "Thend anden thauffuell paa thauffuelbordit rand". Søllffuermordt thog, thett suerdd ^[13] dvs. Svar. Det er Skriverens egen Rettelse fra: suarit, som der først stod. saa bratt:
hun ^[14]+5: I udg.: "thett worr iumfrw Sølffuermord lieegen wannd". war sørrind och, icke glad.
51.
S[aa] ^[15]+1: I udg.: "B[ordit] r[and]". b[ratt],
hun ^[16]+5: I udg.: "thett wor iumfru Søllffuermordt liegen waand". war sørrind och, ycke glad.
Thend ^[17]+5: I udg.: "Iumfrw Søllffuermordt thog thett suerdd saa bratt". anden thauffuell paa thauffuelbordit rand
thett ^[18]+5: I udg.: "hun war sørrind och icke glad". worr iumfrw Sølffuermord lieegen wannd.
52.
B[ordit] ^[19]+1: I udg.: "S[aa] b[ratt]". r[and],
thett ^[20]+5: I udg.: "hun war sørrind och ycke glad". wor iumfru Søllffuermordt liegen waand:
"Ørnen leger paa hiedde:
ham bleser paa wieeren hind wrede.
53.
P[aa] h[iedde],
ham bleser paa wieren hind wredde.
Hand thaaber och hanom ^[21]+1: I udg.: "hand thyner". thymer:
miest aff synne ^[22]+1: I udg.: "fiedder synne". fiedder.
54.
H ^[23]+4: I udg.: "Hand thyner". T och hanom thymer
miest aff syne ^[24]+1: I udg.: "fiedder syne". fiedde.
Saa mange dy willd deris thro well holdde:
dy haffuer ickind ale dieris skiebind y wooldde.
55.
W[ell] h[oldde],
dy haffuer ickind alle dieris skiebind y wolde."
"Well y, skønn iumfru, eders thro da holde:
her er den suend, eder well beholde.
56.
D[a] h[olde],
her er denn suend, eder well behollde.
Well y, skønn iunnfru, meg nu følge:
ieg bryder for eder dy stercke bylle.
57.
Nu følge,
ieg bryder for eder dy stercke bylle.
Hesten standerr till redde,
och skybbenn leeger paa skredde.
58.
H ^[25]+3: I udg.: "T[ill] r[edde]". S T R,
och skybbenn legger paa skredde."
"Her Tuor, y ganger til straandenn først:
ieg skall der kome til eder for west.
59.
S[traandenn] f[ørst],
ieg skall der kome till edder for west."
Den herre gieck vd for østen:
denn brud kaam vd for westenn.
60.
V[d] f[or] ø[sten],
denn brud kaam vd for westenn.
Der hun kaam paa huidenn saand,
her Thuor hand recker hind huiden haand.
61.
H[uiden] s[aand],
her Thuor hand recker hind huiden hand.
Her Thuor hand thuog hynder y synn arum,
hand løffte hinder y forgyldene stauffuen.
62.
I s[ynn] a[rum],
hand løffte hynder y forgiuldene stauffen.
Thi wand op sege<l> saa høfftt y raa,
saa laud ^[26] I udg.: "luod". ^[27] dvs. lod. thi at haffuett staa.
63.
I r[aa],
saa luod thi att haffuet staa.
Braatt kaam buod for hindis fader ind:
"Her Thuord hand rømer med datter dynn."
64.
F[ader] i[nd]:
"Her Tuord hand rømer med datter dynn."
Thett saa suaritt hindi<s> moder:
"Daa skaall dj søncke buode."
65.
H[indis] m[oder]:
"Daa skaall dy sønncke buode:
Ieg well nu thett giøre saa,
att thi skall buode till grundenn gaa.
66.
G[iøre] s[aa],
att thi skaall buode till grundenn gaa."
Thi war icke komitt vdenn liditt fraa land,
da wexer der wieer aff wreden strand.
67.
F[raa] l[and],
daa wexer der wieer aff wredenn straand.
Ther gick staffuen fraa styre:
ale blegnet dy hellde saa dyre.
68.
F[raa] st[yre],
alle blegnett dy hellde saa dyre.
Skibenn thager att skum<ble> ^[28] burde maaske læses: skum(pe), men jeg har holdt mig saa nær som muligt til C's skrumble (C, 72). saa,
att der kund ingenn weed styrrenn staa.
69.
S[kumble] s[aa],
att der kund ingenn wed styrrenn staa.
Der kund inge<n> wed styrenn staa,
for-vdenn iumfru Sølffuermord med fenger smaa.
70.
St[yrenn] st[aa],
for-vdenn iumfrw Sølffuermord med fenger smaa.
Hun stuod selleff wed styre
med syn guldkronne saa dyrre.
71.
V[ed] st[yre]
med synn guldkronne saa dyrre.
Med synn guldkro<nne> saa dyrre:
saa thitt suod ^[29] I udg.: "suo". ^[30] dvs. saae. hun paa flyffue.
72.
S[aa] d[yrre],
saa tiitt suod ^[31] I udg.: "suo". ^[32] dvs. saae. hun paa fløffue.
Sellff war hun derris styrris-mand:
for hun løst efter, som hindis moder løst fraam.
73.
S[tyrris]-m[and],
for hun løst efter, som hindis moder løst fram.
"Smaa-drenng, lieb op y raa:
sie, om wy kand landit naa!
74.
O[p] i r[aa],
sie, om wy kand landit naa.
Huad hellder du gaar agter eller frem,
daa thred icke paa Thuord, min feste-mand!
75.
Agtter eller frem,
da thred icke paa Thuord, min feste-mand.
Du thred saa lestelig offuer dy thylle:
threed icke Thuord, der sligtt lider for guod-willig!
76.
D[y] t[hylle],
thred icke Thuord, der sligtt lydder for guod-willig."
"Nu sier ieg Norig-lande:
Gud skyll osz wed denn waande!
77.
N[orig]-l[ande],
Gud skeell osz wed denn waande!"
"Er thett nu sannt, du siger meg:
saa well daa skall ieg lønne deg.
78.
S[iger] m[eg],
saa well daa skall ieg lønne deg.
Ieg skall sette deeg offuer mitt buordt:
huer dag skall ieg widde theg ordd.
79.
M[itt] b[uordt],
huer dag skall ieg widde thieg ord.
Ieg skall giffue deg skiorttenn aff thett gouode ^[33] I udg.: "guode". ^[34] Hdskr. her nok: gouode.
och fuollenn aff thett wilde stuod.
80.
Aff thett guode
och fuoellenn aff thett willde stuod."
Thett melltte her Thuor, y bunckenn luo:
"Saa mangen sier land, dy loffuer icke saa."
81.
B[unckenn] l[uo]:
"Saa mangenn sier land, dy loffuer icke saa."
Thi kast acker paa huidenn sand:
her Thuord hand thriend seleff først y land.
82.
H[uidenn] s[and],
her Thuord hand thrend selleff først y land.
Huerindde mand, y Norig-land war,
thi helsnid saa well hind rig her Tuordt.
83.
L[and] w[ar],
thi helsnid saa well hind rig her Tuord.
Thi helsnid saa vell hind rig her Thuord,
saa giordde dy och-saa hans wene brud.
84.
H[er] T[huord],
saa giordde dy och-saa hans wenne brud.
Till Ager-huss luod hand iumfru Sølffuerlad førre,
med stuor erre luod hand sytt brølup giørre.

Den ældste danske viseoverlevering