Karl Høvding

1.
Her Mognys red sig vnder ø,
:: myn hiarttelig rosen och myn kierre ::
hand feste stalltt Ellind, saa wen en møø.
:: Thend stund meg wynder lyffuett. ::
2.
"Hør thu, her Thuord, kierre seelle myn:
gyff mig stalltt Ellind, kerre datter dyn!"
3.
Her Tuord hand war en mand saa brad,
hand gaff bortt synn datter den saame dag.
4.
Her Mognes haffuer denn iumfru fest,
hun vnder seleff Kaarll Høffdynng y hiartet best.
5.
Kaarll Høffdynng sedder offuer syn brede buord,
hand thaaller saa mangett gaamells-ord.
6.
"Ieg well ryde meg vnnder øø
och feste Ellind Thuords-daatter, den wenne møø."
7.
Thett suaridtt den suend, som hanom stuod nest:
"Her Mognus hand haffuer den iumfru fest."
8.
Thett melltte Kaarll Høffdyng, saa thuog hand opaa:
"Ieg well hynder selleff buod beede och faa.
9.
Der thør ieg sette wied buode borig och fest,
thett hun vnder meg y hierttet aller-best!"
10.
Dy thyell stranden vdbaare
Kaarll Høffdyng hans acker och aaarer.
11.
Thy wand op seggell aff sylcke rød,
saa seglett thi fraa Rauwenssøø.
12.
Brudenn hun stander for kiercke-dør,
der bleff hun seegell y sundenn waar.
13.
"Ieg sier thi seggell, thy er saa skønne,
ieg syde denom sieleff med myn fienger y lønn.
14.
Ieg sier sniecke paa wanditt skryde,
ieg wynther, Kaall Høffding hand er der-paa.
15.
Hør thu, Therkeell, kierre broder myn:
du rid tiell strand for søster dynn!"
16.
Kaall Høffdynng hand styrer syn skib for land,
thend suend hand rider syn ganger paa sand.
17.
"Well møtt, Therckell, kerre selle mynn!
huor lider stalltt Ellind, søster dynn?"
18.
"Thett er y-dag hyndis brøllup-dag,
du kum till gaardenn, du giør deg glad!"
19.
"Hør thu thett, Therkell, kier seelle myn,
welltt du skyfftte med meg dynn løffgrønn skieend?
20.
Velltt du y-dag skyfftte kleder med meg,
thett røde guld saa gyffuer ieg deg."
21.
Thi skyfftte saubell, och thi skyfftte muord,
thy kunde icke skyfftte dieris fuoffre haard.
22.
Saa skyffte dy dieris skaarlagenn-skiend,
thy kunde icke skyfftte dieris rossens-kiend.
23.
Brudenn kaam fraa kiercke hiem,
Karll Høffding gaar hynd vd igenn.
24.
Alle dy, denn rider suo,
thi mintte, att thett wor brudens broder.
25.
Hand fulde brudenn y saallenn ind,
och hinder rand thaar paa huiden kiennd.
26.
Saa liestellig hand tiell hind suo,
saa giørlig hun hanom kieende daa.
27.
Thy saatte brudenn paa brude-benck,
selliff gick Karrll Høffding, hand bar hinder skienck.
28.
Brudenn hun taaller tiell thieneste-møø:
"Kinder du icke Kaarll Høffding aff Rauffuensyø?"
29.
Thett suarittdt den møø med tuogt och synde:
"Ieg kynder hannom paa hans rosenns-kiend."
30.
Thu skalltt myn buod henn till h[annom] berre:
du bied hanom wogtte syn lyff och erre!"
31.
Thend tienest-møø hun tiell hanom thrad,
Kaarll Høffding hand stuod icke langt der-fraa.
32.
"Denn vngee brud sørger for eder saa saare,
hun frøgtter, eders lyff staar høgtt tiell faare."
33.
"I syger myn kierest, hun berr ingen faare,
y sygger, her skaall slett inthett skaade."
34.
Syldig om afftten, røg faldt paa,
den vnge brud løste att suoffue gaa.
35.
Thi fulde brudenn tiell brude-huss,
Kaall Høffding hand bar dy brude-blass.
36.
Thett melltte droningenn y brudehusz:
"Huem er den suend, der holder dy blass?"
37.
Droningen smyller vnder skaarlagen-skiend:
"Er thett icke Kaall Høffding aff Rauffuensyø?"
38.
Thi saatte brudenn y brude-seng,
Kaall Høffding hand dualde icke møgitt lennge.
39.
Kaall Høffdinng hand y denn brude-seng sprang,
hand slocker vd bluoss med huiden haand.
40.
Thett melltte droningen, hun waar saa fuss:
"Huem er her nyding y brude-huss?
41.
Huem er her nyding y brude-huss,
och huem sluocker vd thi brude-blass?"
42.
"Ieg er icke nydyng, ieg wylde wynde en mø,
thett er mig Kaall Høffding aff Rauffen-syø!"
43.
Thett melltte droningenn, gyck vd aff brudehuss-dør:
"Huem haffuer siett sliggitt vnder førr?"
44.
Kaall Høffdynng hand luogtte den brudehuss-dør bratt,
hand bød thi fruer saa mange guod-natt.
45.
Saa bratt kaam buod for her Mognes ind:
"Kaall Høffdyng hand suoffuer huoss vnge brud dynn!"
46.
Her Mognes sprang offuer breden buord,
thett brune miød paa guldit stuod.
47.
Thi støtte paa dørrenn med glauffuend och spiud:
"Statt op, Kaall Høffdyng, du gack her-vd!"
48.
Thend vnge brud hun paa giolditt sprang,
alltt sytt røde guld bød hun for haam.
49.
Kaarll Høffding hand thuog hynder y synn arum:
"Mynn kierist, y ber slett ingen harum!"
50.
Thett melltte Kaall Høffding aff Rauffuen-syø:
"Her Mognes, du wyender rett aldrig den mø!
51.
Thu skalltt aldrig wynde den weene møø,
men buode well wy nu for hynd dø!"
52.
Her Mognes thengtte thaa weed seg:
"Hun haffuer Kaall Høffding møgitt kierer ind mig!"
53.
Thett melltte Kaall Høffdyng, hand suaritt med ere:
"Ieg well deg gyffue myn søster saa kierr.
54.
Ieg well deg gyffue myn søster saa kieer,
seleff well ieg deg for broder were.
55.
Ieg gyffuer deg myn søster, saa wen en mø,
och haleff-dielen vdi Rauffuensiø."
56.
"Kaall Høffdinng, Kaall Høffding, du holt dyn ord,
daa gyffuer ieg deg myn vnge brud!"
57.
Nu well ieg rade huer mand med erre:
luoffue seg aldrig denn møø, en anden suend haffuer kieer!
58.
Ther war stuor glede och halleff merre gamell:
saa giorde dy begis dieris brølup till-samell.
59.
Sttalt Ellinnd hun er buod glad och fruo,
:: m[yn] h[iarttelig] r[osen] o[ch] m[yn] k[ierre] ::
hun løstett med Kaall Høffding att biuge och buo.
:: Men meg wynder lyffuett. ::

Den ældste danske viseoverlevering