Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 117
Side: 156 r
Titel: Germand Gladensvend
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 33 A II 1-3
Kommentar: II 12a, 655a
1. | |
| Konngen och danske droning | |
| dy segller att haffuen fram: | |
| thy kunde ycke børenn faa, | |
| saa thi kunde segle fram. | |
| :: Saa flyø hand offuer denn ryme. :: | |
2. | |
| Der kaam flyffuen saa wyld en rauffuen | |
| vd aff den wylde haffuen: | |
| hand saatte seg paa thend segle-raa | |
| inden derris forgyldene staffuen. | |
3. | |
| Droningen gaar y skibbitt fram, | |
| hun wryder syn huide hannd: | |
| "Mone her nu ingen y warden werre, | |
| oss børen sende kannd?" | |
4. | |
| Tthett thaa suaridt thend wylde rauffuen, | |
| hand saad paa styrre-staffuenn: | |
| "Huad daa wilde du gyffue den mand, | |
| deg børen sende kand?" | |
5. | |
| Tthett melltte danske droning, | |
| och saa tuog hun opaa: | |
| "Ieg well gyffue hanom guld og søleff, | |
| men hand tage maa." | |
6. | |
| "Beholtt du seleff buode guld och sølleff, | |
| ieg paser der inthett paa: | |
| du haffuer saa liditt vnder lynde dyn, | |
| der-eftter som ieg thraa." | |
7. | |
| "Ieg haffuer icke vnder mynn lynde, | |
| for-vden dy nøgler smaa: | |
| første ieg komer till lande, | |
| ieg lader meg andre slaa." | |
8. | |
| Tthett wor danske droning, | |
| hun suøbtte thi nøgler samell: | |
| saa kaste hun denom offuerbuorde | |
| y den salltte wand. | |
9. | |
| Skibbitt skriee, och rauffnen flyø, | |
| dy kaam saa lestelig till land: | |
| den thid hun kaam till lande, | |
| daa laue [1] Læsemaaden uvis; maaske: laue eller lau. . [2] I udg.: "laae". hyndis nøgler paa sande. | |
10. | |
| Tthett wor danske droning, | |
| hun gaar vd med thend straandt: | |
| ther fand hun, thend lidelle kiend | |
| wore queld [3] I udg.: "queg". vdj hyndis barum. | |
11. | |
| Tthett wor icke der-eftter | |
| maanetter for-vdenn feem: | |
| droningen gyck y bwre, | |
| hun føde saa høffsk en sønn. | |
12. | |
| Fød bleff hannd en affttenn, | |
| thy chrestnett hanom om en natt: | |
| thy kalditt hanom Gieellemand Glaaden-suend, | |
| dy dwlde hanom, meden dy maatte. | |
13. | |
| Tthett stuod saa y wynthter | |
| och well y wyntter ny: | |
| hand bløff en den geffueste rider, | |
| der nogen med øgen wild siee. | |
14. | |
| Tthett wor Gellemand Gladen-suend, | |
| hand red seg vnder ø: | |
| thett well ieg for sandingen syge: | |
| hand feste saa wen enn møø. | |
15. | |
| Tthett stuod saa y wyntter | |
| och well y wynther fem: | |
| thett wor Gellmand Gladenn-suend, | |
| hand aldrig tiell hynd kaam. | |
16. | |
| Tthett wor hans kerre muoder, | |
| hun sørgett allettid saa saare: | |
| huer synde hun hanom med øgen suo, | |
| tha felditt hun muodige taare. | |
17. | |
| "Hør y thett, mynn kierre muoder, | |
| och huad ieg sigger eder: | |
| huy greder y saa ynckelige, | |
| huer synde thett y meg sierr?" | |
18. | |
| "Fuld saarre thaa maa ieg grede | |
| och halleff merre quide: | |
| for du warst deg saa lydenn, | |
| der du warst rauffnen gyffuen." | |
19. | |
| "Hør y thett, myn kerre muoder, | |
| ieg paaser der inthett paa: | |
| ieg well sette meg y fieder-haam, | |
| den rauffuen skaall meg icke naa. | |
20. | |
| Hør y thett, mynn kierre muoder, | |
| laaner meg eders fieder-haame: | |
| ieg well flyffue offuer salttenn rym | |
| bortt tiell myn lyly-wand." | |
21. | |
| "Laaner ieg theg myn fieder-ham, | |
| och flyffuer du der heen: | |
| møder deg den wilde rauffuen, | |
| du komer her aldrig igenn." | |
22. | |
| "Møder meg ind denn wylde rauffuen, | |
| saa well komer ieg igenn: | |
| samendwed, myn kerre muoder, | |
| alt skall ieg flyffue der henn." | |
23. | |
| Saa saatte hand seg y fyeder-haame, | |
| och sluo hand vd syn wynge: | |
| igenn saad hans kerre muoder, | |
| och hynder rand thaare paa kynnde. | |
24. | |
| Tthett wor Gellmer Gladennsuend, | |
| hand flyø offuer salttenn rym: | |
| der møtte hanom den wylde rauffuen | |
| vdj saa vnd en thyd. [4] For thyd har vel egenlig staaet tyme ∼ rym. (Bugge). | |
25. | |
| "Hør thu thett, Gellemer Gladensuend, | |
| och huad ieg syger dieg: | |
| du warst deg saa lydenn, | |
| der du warst gyffuen meg." | |
26. | |
| "Du lad meg flyffue, du lad meg faare | |
| bortt till myn feste-møø: | |
| første ieg komer tiell-bage igenn, | |
| du fynder meg vnder ø." | |
27. | |
| "Och daa skaall ieg deg mercke, | |
| altt førind du flyffuer fra meg: | |
| y-nar du komer y fremede land, | |
| att ieg kand kynde dieg." | |
28. | |
| Saa huog hand vd hans hygger yffue, | |
| drack vd hans hiartte-bluod: | |
| ind-dog fløff hand tiell iumfruens bur, | |
| for wyllien den waar guod. | |
29. | |
| Tthett wor Gellmand Gladensuend, | |
| hand kaam y stuoffuen ind: | |
| alle thaa saad thi stalltte iumfruer, | |
| thy smyler vnder skyend. | |
30. | |
| Hand kaam seeg y stuoffuen ind | |
| saa bluodig och saa bleg: | |
| op stuod hans kierre festemø, | |
| hun glembtte buode løst och lieg. | |
31. | |
| "Hør y thett, myn kierre festemø, | |
| y skaall huerken sørrig eller quide: | |
| lader y meg ett kaar [5] +1; maaske: kaarbad. bad redde, | |
| ieg kaand icke lenger løffue." | |
32. | |
| Tthett wor iumfru Søllffuerlad, | |
| hun tuog hanom y syn arum: | |
| hand sualtt vdj denn same stund, | |
| thett wor saa stuor en harum. | |
| :: Saa flyøff hand offuer den rymenn. :: |