Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 116
Side: 155 r
Titel: Fru Mettelils Utroskab
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 360 Aa VI 276-277
Kommentar: VI 284a
1. | |
| Thett wor rige her Peder, | |
| hand skulde tell Ruom att farre; | |
| thett wor stalltte fru Mettelild, | |
| och hun skulde hieme werre. | |
| :: Den herre haffuer loffuett synn suene y lunden att ridde. :: | |
2. | |
| Thett wor rige her Peder, | |
| hand kaam fraa Rum och hiem; | |
| ycke wilde stalltte fru Mettelild | |
| och gaa hanom vdigenn. | |
3. | |
| Thett wor herre Pedder, | |
| hand ind aff døren thrind; | |
| thett wor staltte fru Mettelild, | |
| hun staar hanom op igenn. | |
4. | |
| "Wer well-komen, rige her Peder, | |
| och kerre haare mynn; | |
| huor haffuer eder y Ruome lid | |
| denne lange wynther om-krinng?" | |
5. | |
| "Well haffuer meg lyd y fremede land | |
| den lange wienthter om-kring; | |
| huor løffuer du, stalltte fru Mettelild, | |
| hiartt-alderkereste mynn?" | |
6. | |
| Her Peder sieder offuer sytt brede buord, | |
| och tager hand tiel att ryme: | |
| "Her er en suend vdi myn gaard, | |
| er fød y saa kranck enn tyme. | |
7. | |
| Ieg planttitt for-yndenn myn vrtte-gaard | |
| buode raser och edlee lyllie; | |
| nu er der wogsett nogitt anditt iblantt, | |
| thett er icke med mynn wilige. | |
8. | |
| Her er en hiortt wond y myn hauffue, | |
| hand threder dy blomster saa neer; | |
| hand well mig for-ødde thett ieneste blomster, | |
| ieg haffde y hiarthett saa kiere." | |
9. | |
| Her Peder sedder offuer sytt brede buord, | |
| hand degtter dy rym saa stercke; | |
| stalltt Mettelild gaar paa stuoffue-giold, | |
| saa saare hindis hiartte mone wercke. | |
10. | |
| "I loffuer mig thet, herre Peder, | |
| och luoffuer mig thett, myn haare: | |
| luoffuer y mig y-afftten | |
| hiem tiell myn muoder at faare!" | |
11. | |
| "Veltt du nu tiell dynn muoder faare, | |
| ieg well theg thett icke formiene; | |
| blyff du der ett aar omkrieng, | |
| och kom her ret aldrig igenn! | |
12. | |
| Blyff du der ett aar omkring; | |
| och blyffuer du der y thuo! | |
| du blyff der alle dynne dage, | |
| altt om deg tøckis saa!" | |
13. | |
| "Mynn faader hand gyfftte mig aff syn gaard | |
| med forgylltte karmme fem; | |
| ieg beder eder, herre Peder, | |
| y laaner mig ien aff dem!" | |
14. | |
| "Dynn fader hand gyfftte deg aff synn gaard | |
| med forgylltte karmme ny; | |
| du gack buortt, stalltte Mettelild, | |
| du faar icke den werste aff dy!" | |
15. | |
| Bortt gyck stallttenn Mettelild, | |
| och løser hun op synn kiste; | |
| ther lagde hun borrtt thett røde guld, | |
| fuld vnd er guod wener att mieste. | |
16. | |
| Thett wor stalltte Mettelild, | |
| hun mone aff gaarden gaa; | |
| thett minnste baarnn, y gaardenn waar, | |
| thy felditt for hynd thaare. | |
17. | |
| Her Pedder thuog thy nøgler smaa, | |
| kaaste denom till datter synn: | |
| "Rett aldrig løffuer du saa guod en dag, | |
| du hører io muoder dynn!" | |
18. | |
| Thett suaridtt hans kerre datter, | |
| hun war en iumfru saa bold: | |
| "Saamen wed, myn kerre fader, | |
| ieg matte der iuthett [1] I udg.: "inthett". y wolde." | |
19. | |
| Thett wor stalttenn Mettelild, | |
| gaar y syn faaders gaard; | |
| hyndis faader och hyndis muoder | |
| thy vde for hynd staar. | |
20. | |
| "Ver well-komenn, stallttenn Mettelild, | |
| och kerre datter myn! | |
| huor lider riger her Peder, | |
| och kerre harre dynn?" | |
21. | |
| Saa lyder ryge her Peder, | |
| som nylig er komen fraa Ruom: | |
| fuld vsenn alld thi muodige stund, | |
| wy skulde til-samell kome!" | |
22. | |
| "Ieg gaff deg saa eddell enn mand, | |
| som gange maatte paa iord; | |
| er eder nu nogitt komitt ymellom, | |
| daa haffuer du thett seleff giort." | |
23. | |
| "Hør y thett, myn kerre faader, | |
| ieg beder eder y-saa gierne: | |
| y lader meg sende tiell fremede land, | |
| ieg komer her aldrig igenn!" | |
24. | |
| "Du gack bortt, myn kerre datter, | |
| och skøntt deg aff myn weelde! | |
| Gud lade deg aldrig saa ilde lyde, | |
| du giester dyn faader om kuelde!" | |
25. | |
| Thett suaridt hyndis kierre muoder, | |
| hyndis huoff den lieb saa vide: | |
| "Y siger ycke saa, myn edelige herre! | |
| wy well thett icke raade saa ilde. | |
26. | |
| Loffuer meg, her Nielus, | |
| y loffuer mig thett, myn haare: | |
| thett hynd stallte Mettelild | |
| y gaarden maa huoss meg werre. | |
27. | |
| Ebbelett henger saa hyøgtt y thre, | |
| till iordenn saa mone thett falde; | |
| herre Gud nade huer fattige quinde, | |
| synn skiebenn haffuer icke y wolde! | |
28. | |
| Herre Gud nade huer fattig quinde, | |
| syn skiebenn haffuer icke att wolde; | |
| men mangen ien haffuer en herre vdi wold, | |
| hun er hanom icke werdt med alle." | |
29. | |
| Thett wor stallttenn Mettelild, | |
| red aff synn faders gard; | |
| ygen stuod hyndis kerre muoder, | |
| hun felditt saa muodige thaare. | |
30. | |
| Allee thy folck, y gaarden waar, | |
| thy felditt for hynder thaare; | |
| saa red hun vd till siers-flod, | |
| sanck seg for bylly hynd blaa. | |
| :: Den [herre] haffuer loffuett sinn suene y lunden att ride. :: |