Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 116
Side: 155 r
Titel: Fru Mettelils Utroskab
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 360 Aa VI 276-277
Kommentar: VI 284a


1.
Thett wor rige her Peder, 
hand skulde tell Ruom att farre; 
thett wor stalltte fru Mettelild, 
och hun skulde hieme werre. 
:: Den herre haffuer loffuett synn suene y lunden att ridde. ::

2.
Thett wor rige her Peder, 
hand kaam fraa Rum och hiem; 
ycke wilde stalltte fru Mettelild 
och gaa hanom vdigenn. 

3.
Thett wor herre Pedder, 
hand ind aff døren thrind; 
thett wor staltte fru Mettelild, 
hun staar hanom op igenn. 

4.
"Wer well-komen, rige her Peder, 
och kerre haare mynn; 
huor haffuer eder y Ruome lid 
denne lange wynther om-krinng?" 

5.
"Well haffuer meg lyd y fremede land 
den lange wienthter om-kring; 
huor løffuer du, stalltte fru Mettelild, 
hiartt-alderkereste mynn?" 

6.
Her Peder sieder offuer sytt brede buord, 
och tager hand tiel att ryme: 
"Her er en suend vdi myn gaard, 
er fød y saa kranck enn tyme. 

7.
Ieg planttitt for-yndenn myn vrtte-gaard 
buode raser och edlee lyllie; 
nu er der wogsett nogitt anditt iblantt, 
thett er icke med mynn wilige. 

8.
Her er en hiortt wond y myn hauffue, 
hand threder dy blomster saa neer; 
hand well mig for-ødde thett ieneste blomster, 
ieg haffde y hiarthett saa kiere." 

9.
Her Peder sedder offuer sytt brede buord, 
hand degtter dy rym saa stercke; 
stalltt Mettelild gaar paa stuoffue-giold, 
saa saare hindis hiartte mone wercke. 

10.
"I loffuer mig thet, herre Peder, 
och luoffuer mig thett, myn haare: 
luoffuer y mig y-afftten 
hiem tiell myn muoder at faare!" 

11.
"Veltt du nu tiell dynn muoder faare, 
ieg well theg thett icke formiene; 
blyff du der ett aar omkrieng, 
och kom her ret aldrig igenn! 

12.
Blyff du der ett aar omkring; 
och blyffuer du der y thuo! 
du blyff der alle dynne dage, 
altt om deg tøckis saa!" 

13.
"Mynn faader hand gyfftte mig aff syn gaard 
med forgylltte karmme fem; 
ieg beder eder, herre Peder, 
y laaner mig ien aff dem!" 

14.
"Dynn fader hand gyfftte deg aff synn gaard 
med forgylltte karmme ny; 
du gack buortt, stalltte Mettelild, 
du faar icke den werste aff dy!" 

15.
Bortt gyck stallttenn Mettelild, 
och løser hun op synn kiste; 
ther lagde hun borrtt thett røde guld, 
fuld vnd er guod wener att mieste. 

16.
Thett wor stalltte Mettelild, 
hun mone aff gaarden gaa; 
thett minnste baarnn, y gaardenn waar, 
thy felditt for hynd thaare. 

17.
Her Pedder thuog thy nøgler smaa, 
kaaste denom till datter synn: 
"Rett aldrig løffuer du saa guod en dag, 
du hører io muoder dynn!" 

18.
Thett suaridtt hans kerre datter, 
hun war en iumfru saa bold: 
"Saamen wed, myn kerre fader, 
ieg matte der iuthett
[1] I udg.: "inthett".
y wolde."
 

19.
Thett wor stalttenn Mettelild, 
gaar y syn faaders gaard; 
hyndis faader och hyndis muoder 
thy vde for hynd staar. 

20.
"Ver well-komenn, stallttenn Mettelild, 
och kerre datter myn! 
huor lider riger her Peder, 
och kerre harre dynn?" 

21.
Saa lyder ryge her Peder, 
som nylig er komen fraa Ruom: 
fuld vsenn alld thi muodige stund, 
wy skulde til-samell kome!" 

22.
"Ieg gaff deg saa eddell enn mand, 
som gange maatte paa iord; 
er eder nu nogitt komitt ymellom, 
daa haffuer du thett seleff giort." 

23.
"Hør y thett, myn kerre faader, 
ieg beder eder y-saa gierne: 
y lader meg sende tiell fremede land, 
ieg komer her aldrig igenn!" 

24.
"Du gack bortt, myn kerre datter, 
och skøntt deg aff myn weelde! 
Gud lade deg aldrig saa ilde lyde, 
du giester dyn faader om kuelde!" 

25.
Thett suaridt hyndis kierre muoder, 
hyndis huoff den lieb saa vide: 
"Y siger ycke saa, myn edelige herre! 
wy well thett icke raade saa ilde. 

26.
Loffuer meg, her Nielus, 
y loffuer mig thett, myn haare: 
thett hynd stallte Mettelild 
y gaarden maa huoss meg werre. 

27.
Ebbelett henger saa hyøgtt y thre, 
till iordenn saa mone thett falde; 
herre Gud nade huer fattige quinde, 
synn skiebenn haffuer icke y wolde! 

28.
Herre Gud nade huer fattig quinde, 
syn skiebenn haffuer icke att wolde; 
men mangen ien haffuer en herre vdi wold, 
hun er hanom icke werdt med alle." 

29.
Thett wor stallttenn Mettelild, 
red aff synn faders gard; 
ygen stuod hyndis kerre muoder, 
hun felditt saa muodige thaare. 

30.
Allee thy folck, y gaarden waar, 
thy felditt for hynder thaare; 
saa red hun vd till siers-flod, 
sanck seg for bylly hynd blaa. 
:: Den [herre] haffuer loffuett sinn suene y lunden att ride. ::