Dronning Margrete

1.
Thett sprenger nu saa wyde
offuer alld Suerigs krone:
kong Albredt och hans guode mend
dy aagtthett denom offuer till Skaane.
:: For-dy da leegger suendenn vdj boldtenn. ::
2.
Tthy wilde huerkenn spaare kierker eller chloster,
och inthett, dy danske till-hørrde:
thett matte vndgielde saa mangen mand,
som der kund liditt till giørre.
3.
Kong Albrett seder paa Axellwold,
hand laader thi lønebreff skriffue:
saaa ^[1] I udg.: "saa". sende hand dennom till Helsingørr,
droning Mergrett luod hand denom gyffue.
4.
"Du syg hynder, Mergrett munkydie:
alltt om hun blyffuer mynn fange,
thaa skall ieg giffue hynder wand och brød,
thuo muncke skall for hynd gange."
5.
Kong Albrett thaller saa stuore ord,
for hoffmand klager hand synn waande:
"En muncke-die aff Danmark
hun well meg dryffue aff land.
6.
Wy well for-loffue wor kledder-sied
och aldrig byende suerdt wed sydde,
førind wy faar wonditt Danmarck til Suerig
och suoffued huoss droningens sydde.
7.
Wy well for-loffue wor kleder-sied
och aldrig heetten att berre,
førind wy faar wonditt Danmarck tiel Suerig,
thy Suenske till enn stuor erre."
8.
Tthett melltte droning Mergrette,
der hun dy brøffue suo:
"Ieg beffaller thett Gud-fader y Hiemerrig,
huad ende thend lieg skaall faa.
9.
Tthett for-byude thend øuerste Gud,
den sorrig skullde meg hennde!
men well thett Gud och thy danske mend,
tha skall ieg thett beddere weende."
10.
Tthett wor droning Mergrette,
hun taaller tiel suene thuo:
"Y beder hanom her Laue Holck
y stuoffuen ind for meg gaa!"
11.
Ind saa kaam her Lauy Holck,
och steddis hand for buord:
"Huad wylde y meg, myn nadige frw?
huy haffuer y sendt meg ord?"
12.
"Hør y thett, her Lauy,
och huad ieg sygger eder:
y skall faare tiell Suerig y aaar, ^[2] I udg.: "aar".
wor baaner skall y førre."
13.
Tthett tha suarid her Lauy Holck,
for hand wor y hiartet falsk:
"Ieg wylde icke faare till Suerrig y aaar ^[3] I udg.: "aar".
for XXX thusen marck."
14.
Tthett suarid droning Mergrette,
hun bleff y hoffuen wred:
"Løffuer wy buode y Danmarck samell,
fuld dyrre skalltt thu thett kiøøbbe."
15.
Tthett wor droning Mergrette,
hun laader thy brøffue skriffue:
saa sende hun denom till Skaandelborig,
her Iffuer Lycke att gyffue.
16.
Tthett wor herre Iffuer Lycke,
der hand thi løne-breffue suo,
hand skød fra seg thett brede buord,
bad saddell ganger graa.
17.
Syldig om den afftten
feeck hand thy brøffue y hendde:
thend anden daag att moregen
daa mone hand droningen fyenndde.
18.
Ind kaam her Iffuer Lycke,
och steddis hand for buord:
"Huad wylde y meg, myn naddige frw,
men y haffuer sendt meg ord?"
19.
"Hør y thett, her Iffuer Lycke,
for eder klaager ieg myn waande:
om y well nu wyse meg den mand,
y stryden thuorde for meg staandde."
20.
Tthett suarid her Iffuer Lycke,
hand waar en mand saa fast:
"Ieg well seleff y stridenn for eder staa,
skuldde thett ind kaaste myn halsz."
21.
Saa skrøff hun kong Albrett ett anditt igenn,
som Gud gaff hynder y sinde:
"For Meedelle-by y Wester-Gylland
ther skall y wor nade fynnde.
22.
I sygger hanom, kong her Albrett:
altt om hand blyffuer myn fange,
tha skall ieg gyffue hanom flesk och brød,
thuo iunfruer skall till hanom gange."
23.
Saa sendde hun hanom thy brøffue,
som Gud gaff hinder till tøcke:
"Enn standenndis stryd y Wester-Gyland
beffaller ieg her Iffuer Lycke."
24.
Tthett suarid konge her Albrett,
hand agthett, thett hand skuld wynde:
"Thett skaall rett aldrig nogenn mand spøre,
ieg skall redis for enn quinde."
25. ^[4] Se Indledningen i DgF III, S. 567-68, om det modsigende i dette Vers.
Tthy red vd fraa Axell-wold,
och meesen vilde dy icke hørre:
saa drog thi till Ørre-sund,
hand luod sytt folck offuer førre.
26.
Dy danske drog vd fraa Hellsyngborrig,
thy waar attenn thusinn y skare:
droningen stuod och suo der-paa,
hun bad denom alle well faare.
27.
Tthett melltte droning Mergrette,
och hynder rand thaare paa kiend:
"Herre Gud-fader y Hiemerrig
vnde meg denn sieer att wynde!"
28.
Dy dannske hørde alle meese
och gaff denom Gud y wold:
saa tuog dy alle dy blanke speer
med dieris forgyldene skiold.
29.
Tthy red vd fraa Helsing-borrig,
thy waar y hoffuen saa thrøst:
ther stuod folck och vnddrett der-paa,
thett iorden icke vnder denom brast.
30.
Tthett melltte Feecke Fynd Olluffsen,
hand suo dy danske kome:
"Strider wy imod denn skaare y dag,
thett blyffuer oss liditt tiel froume."
31.
Meltte thett Feecke Fynnd Olluffsenn,
och saa thuog hand op-paa:
"Dy dannske dy wynder stuor prisz y dag,
stuor skaade dy suenske mone faa."
32.
Tthett suaridtt konnge her Albrett,
hand holtte vnder grønenn lydde:
"Edst du nu red for ditt lyff,
tha holt deg offuer tiell enn sydde!"
33.
"Rett aldrig daa wor ieg saa red,
ieg thuorde io fuld wel skieelle:
kong Albrett, sier weell tiel y dag,
och mandlig waarer seg seleff!"
34.
Meelltte thett Feecke Fynd Olleffsenn,
synn hest kund hand well førre:
"Y skeecker meg fremerst y dett lieed!
myn glauffuend well ieg først bryde."
35.
Dy danske red thi suenske imod,
derrisz glauffuend gyck aller ^[5] I udg.: "alle". ^[6] aller dvs. aldrig. y stycke:
"Y threder fast frem, y danske hoffmend!"
saa robber her Iffuer Lycke.
36.
"I threder fast frem, y danske hoffmend!"
saa rober her Iffuer Lycke:
"Kong Albrett hand blyffuer fangenn y dag,
her skaader rett aldrig ett stycke."
37.
Kong Albrett hand suo seeg op y sky,
hand suo sytt folck mone faalde:
hand robtte paa Gud y Hemerig,
stuor sorig haade hand med alle.
38.
Her Iffuer hand ryder kong Albrett y-muod,
thy hellener wor buode stercke:
saa fangett hand kong her Albrett,
thy førrde hanom till Danemarck.
39.
Saa thuog thy konng her Albrett,
thy spentte hanom boltenn om fuod:
saa sennde thi hanom till Helsing-borig,
droning Mergrett imod.
40.
Tthett melltte droming ^[7] I udg.: "droning". Mergrette,
der hum ^[8] I udg.: "hun". kong Albrett suo:
"Er thett icke anditt for enn mand,
thend stuore saudenn gaar fraa!
41.
I wer well-komen, kong Albrett!
meg haffuer well fast efter eder langgitt:
nu skaall y werre faader till thett baarnn,
som ieg med munken haffuer fangitt.
42.
Ieg bød eder till baarsell,
daa wilde y ecke kome:
nu er y komen tiell kierke-gang,
eder seelleff till lyden frume.
43.
I haffuer kalditt meg Mergrette munckedie,
dog ieg er icke diess-werre:
men thett sømer fuld ilde enn fattig pige,
syddenn denn, kronenn skaall berre.
44.
I haffuer for-luoffuett eders kleder-sied:
y well aldrig biende suerd wed sydde,
førrind y feck wonditt Danmarck tiell Suerig
och suoffuett huoss mynn sydde.
45.
I skaall rett alldrig Danmarck wyende,
thett skaall blyffue eder stuor quide:
menn aldrig skall y løffue denn dag,
thett y skaall suoffue huoss mynn sydde."
46.
Suaridtt thett kong her Albrett
med suock och sorig-fuld hoff:
"Benader meg, droning Mergrette!
saa lyden er myn formuffue."
47.
"I hientter ind XV allnne wiesmer graa,
laader skerre den herre en heette!
saa sender wy den till Meckelborig,
wy lader der struden tilsette.
48.
Laader førre denn herre till Skandelborig,
och till den borig saa rød:
ther skall y, kong her Albrett,
fange buode wyn och brød.
49.
Tther skaall [y], konng Albrett, myn fange were,
ieg formaar eder well att fødde:
dog skaall y aldrig suelttis y-hiell,
huerkend for øll eller brød."
:: Fordy legger suendenn y boldtenn. ::

Den ældste danske viseoverlevering