Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 114
Side: 152 r
Titel: Utro Fæstemø
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 355 B VI 255-257
Kommentar: VI 260a


1.
Her stunder saa blyde enn suomer y-aar, 
for-gangennd er wyntter hynd kold; 
ther springer vd roser och lilier, 
och skuoffuenn hun stander saa bold. 
:: Och nu daa komer blidenn. ::

2.
Thett wor bolde her Nellus, 
løster paa grønen wold att ride; 
ther møder hanom stalltten Blidelild, 
hun war bode høffsk och blyd. 

3.
"Hør y thett, stallttenn Blydelild: 
och well y worre myn kiere? 
alle dy dage, ieg løffue maa, 
ieg well eder elske och erre." 

4.
Frem gyck stalttenn Blidelild, 
saa høffsk en lylly-wand; 
saa gaff hun bold her Nelus 
sytt hiartt och thro med huiden haand. 

5.
"Hør y thett, staltenn Blidelild: 
huor lenge well y mig byde, 
i-men ieg rider meg op att land 
och wyender saa stuor en strid?" 

6.
"I wyntter thry well ieg eder bydde, 
ieg loffuer eder paa myn thro: 
ingenn suend saa well ieg loffue, 
thett XV rider mig bad. 

7.
Thett wor bolde her Niellus, 
hand vd y lieding drog; 
thett spuorde here Knud vnder ø, 
hand bløff buod glad och fruo. 

8.
Thett wor herre Knud vnder ø, 
hand suøber seg hoffuett y skiend; 
saa gaar hand y hyffue-lofftt 
for stalte Blidelild ind. 

9.
"Hør y thett, stallttenn Blydelild: 
well y gyffue mig eders thro? 
thaa skall y slidde sylcke och skaarlagen, 
selleff well ieg were eder guod." 

10.
Op stuod stalttenn Blidelild, 
tog offuer seeg kaabe blaa; 
saa gar hun y hyffue-lofftt 
for synn syff brøder att staa. 

11.
"Her sedder y, alle mynn brøder syff, 
y lieger thauell offuer bord: 
meg beder till her Knud vnder ø, 
och huad skal ieg hanom suarre?" 

12.
"Hør thu, stallttenn Blydelild, 
thu holt saa well dyn erre! 
komer her Nielus aff lieding hiem, 
hand faarr deg aldrig kieer. 

13.
Thu suare hanom snartt, thu suar hanom well, 
och icke dynn erre att s[p]yllde! 
komer her Nilus aff lieding hiem, 
du fauffuer
[1] I udg.: "fauffner".
hans kome saa blide!"
 

14.
Bortt gick stalttenn Blidelild, 
lyude icke syn brøders rad; 
saa loffuet hun herre Knud vnder ø, 
thett war saa vndt en rad. 

15.
Thett wor lidenn Kierstenn, 
hun luod thy løne-breff skriffue; 
hun sende denom bolde her Nielus, 
y fremede land at gyffue. 

16.
"I er faarenn aff landenn vd, 
och købe thett sylcke huide; 
herr komer herre Knud vnder ø, 
ieg frøgter, hand well eder suige." 

17.
Thett wor herre Nielus, 
ther hand y breffuen suo: 
ther falmer roser y kinder, 
och thaare aff øgenn-brad. 

18.
Thett wor herre Nielus, 
hand sprang till ganger rød; 
thett wor icke vdenn thry dags riese, 
som førre war manitzs liee. 

19.
Thett wor herre Knud vnder ø, 
hand luod sytt brølup buo; 
thett wor bolde her Nielus, 
hand luod syn ganger skuo. 

20.
Thett wor om en sønddag, 
thy skulde til kierke faare; 
thett wor bolde her Nielus, 
hand ryder framerst y skaare. 

21.
Thett wor bolde her Nellus, 
red y denn brølups-gaard; 
vdde da stuod thi brølups-folck, 
thett wor denom alle ymod. 

22.
"Brudenn seeder y hyffue-lofftt 
saa rød som en rosens-blomee; 
huerind dag, der suollenn skeenn, 
daa redis hun for eders kome." 

23.
Thett wor herre Nielus, 
tog suerd vnder skaarlagenn smaa; 
saa gaar hand y saallenn 
for stalttenn Blidelild att staa. 

24.
"Her seeder y, stallttenn Blydelild, 
y er buod høffsk och bold; 
ieg myntte, att y haffde giffuett meg eders chrestelig thro 
alt paa saa grøn en wold." 

25.
"Thett woldtte hand herre Knud vnder ø, 
ieg haffuer hanom gyffuet myn thro; 
alle dy dage, ieg løffue maa, 
daa well ieg eder were for muoder." 

26.
"Ieg haffuer eder hafftt y hiartet kierr, 
ieg bad eder icke till myn moder; 
ieg agthett eder tiell myn wene høstru, 
staa huer dag for myn buord." 

27.
Her Niellus hand thuog hynder y syn arum, 
hannd mynditt hyndis mund saa thøøst; 
thett west ingen, y stoffuen waar, 
førind hynder stuod knyff y brøst. 

28.
Thett melltte stallttenn Blydelild, 
och hynder rand bluod til døde: 
"Saa well
[2] foran well er fuortt overstreget.
war meg y wardenn,
 
saa lidett gaatt war mig ød. 

29.
Nu well ieg raade huer stalltte iumfru, 
som aagter att biuge och buo: 
luoffue seg aldrig fliere ind iend 
och holde hanom saa well med thro." 

30.
Thett war herre Niellus, 
hand bandtt synn suerd weed sydde; 
hand sprang till synn ganger rød, 
hanom løstett aff gaard at ride. 

31.
Her Nielus red sig op att land, 
feste seg en anden iumfru; 
hun haffde hanom alltid y hiarthett kierr, 
hun bleff hanom buod huld och thruo. 
:: Och nu daa komer blydenn. ::