Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 113
Side: 151 r
Titel: Hr. Olufs Brud dør af Længsel
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 447 Aa VII 482-483
Kommentar: -


1.
Thett wor herre Olluff, 
hand red seg under øø; 
feste hand lydenn Kierstenn, 
hun war saa wen en møø. 
:: Thett wor stuor sorig, thi skyeldis ther att. ::

2.
Feste hand lydenn Kierstenn, 
saa førde hand hynnder y gaarde; 
thend sette dag att afftten 
skuld hand y lieding faare. 

3.
Tthett wor herre Oluff, 
hand suøber seg hoffuett y skiend; 
saa gorr hand y hyffue-lofftt 
for synn kiere moder ind. 

4.
"Her seder y, mynn kierre moder, 
ieg thror eder alder-best: 
ieg beffaaller eder myn wene høstru, 
ieg haffuer i hiarthett alder-kierest." 

5.
"Beffaller du meg dyn wene høstru, 
skall ieg hynder wogttee och gieme, 
ieg skall hynder fulde-well waare 
boude med tuogtt och søme." 

6.
Tthett wore herre Oluff, 
hand vd aff garden red; 
igen stuod lyden Kierstenn, 
synn hyender der hun wred. 

7.
Saa saare gred lidenn Kiersteen, 
syn hynder der hun wredd: 
"Gud bewarre eder, herre Olluff! 
ieg fynder eder aldrig mere." 

8.
Tyell suaridt hansz kerre moder, 
thett warr saa høffsk en frue: 
"Du thye quer, myn kerr datter, 
du thalle rett aldrig slig ord!" 

9.
Tthett stuod saa en wyentter, 
den lange wyentter om-kring; 
saa saare sørgett lydenn Kierstenn, 
for her Oluff hand kam ike hiem. 

10.
Tthett wor herre Olluff, 
hand kaam fraa lieding hiem; 
hand spuorde huer-kend eftter faader eller muoder 
ell nogen aff sødskend synne. 

11.
Hand spuorde icke eftter fadder, 
icke helder eftter syn broder; 
menn hand spuorde eftter alderkerreste synn, 
huor hyndis maall wor gaaett. 

12.
Tthett wor herre Oluff, 
hand kaam tiell borige-lied; 
vde stuod hans kerre muoder, 
och huiller hun seg wedd. 

13.
"Her stander y, fru Mergrette, 
och kerre muoder myn; 
huor lider lydenn Kierstenn, 
hiartt-alderkierste mynn?" 

14.
Tthett suarid hans kerre muoder, 
thett waar saa høffsk en fru: 
"Dynn kierest hun leger y hyffue-lofftt 
giort offuer hynd hygge ruo." 

15.
Tthett suaridtt herre Oluff, 
hand haffde stuor sorig y synde: 
"Daa følger y meg y hyffuelofftt, 
altt som myn kieerist er inde." 

16.
Tthett wor herre Oluff, 
thrennd ind att hyffue-loffts dør; 
forgyldenn daa wor denn baare, 
som der stuod inden-for. 

17.
Tthett melltte herre Oluff 
vd-aff rett hiarttens we: 
"Weste ieg nu, huem mynn kierist war nest, 
daa skulde dy med hynder død." 

18.
Tthett suaridt hans kiere moder, 
hyndis sorig wor ike mynde: 
"Thett wor stuor ynck att were der ner, 
altt som dynn kerrist war inde." 

19.
Tthett wor herre Oluff, 
klaper lygitt wed synn kiend: 
"Thett siee y Wor-here for kieertt, 
du nogen thyd skulde blyffue myn!" 

20.
Tthett wor herre Oluff, 
den død wor hand icke werdt: 
thett well ieg for sandingen sygge, 
hand draab seg med synn suerdt. 
:: Thett wor stuor sorig, thy skyldis der adt. ::