Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 112
Side: 150 r
Titel: Svend Felding
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 31 A I 404-406
Kommentar: I 410a
1. | |
| Tthett war her [1] Registeret: herre. Suend Felding, | |
| och hand red seg tell Rom: | |
| thett matte alle danske pylygrim luoffue, | |
| att hand der nogen thid kaam. | |
2. | |
| Tthett wor herre Suend Feelding, | |
| hand skulde aff Danmarck ryde: | |
| daa geste hand seg en staltt iumfru | |
| saa syldig en affttens thyde. | |
3. | |
| Saa geste hand till enn frwe hiem, | |
| en frwe offuer ald maade: | |
| hun luod hanom sette ald offuerst tilbord | |
| offuer ald den ryder-skaare. | |
4. | |
| Hun saatte Suend Felding offuerst tilbord | |
| offuer alle rider-skaare: | |
| och alt spurde hun hanom seleff att, | |
| och hueden hand komen waare. | |
5. | |
| Hun suo altt paa hans skiortte, | |
| waar syd med guld hynd beste: | |
| "Thett er ingenn pyllygrim, | |
| oss haffuer y afften giest. | |
6. | |
| Tthett er ingenn pyllygrym, | |
| oss haffuer y afftten giest: | |
| thett er antten kongenn aff Danmarck, | |
| helder ienn vd-aff thy best." | |
7. | |
| "Ieg er ycke konnge aff Danmarck, | |
| och ieg rider icke saa sterck: | |
| ieg er en fattig pylligrim, | |
| er fød y Danmarck. | |
8. | |
| Hør y thett, myn stalltte iumfru, | |
| y lader thett icke fortøcke: | |
| ther fødis mange bøn y Danemarck, | |
| och huer alt med syn løske." [2] I udg.: "løcke". | |
9. | |
| "Ieg haffuer thett alle myne dage hørtt, | |
| dy danske mend er saa frume: | |
| ieg thacker Gud-fader y Hiemerrig, | |
| her matte ien aff denom kome. | |
10. | |
| Hør y thett, myn edelig herre, | |
| ieg klager eder aff myn waande: | |
| her er enn throld woond y thette land, | |
| hand well legge ødde myn lande. | |
11. | |
| Her er en throld wonn y myn land, | |
| hand well myn land forødde: | |
| hand well icke haffue anden kost, | |
| ind fruer och iumfruer til fødde." | |
12. | |
| "Haffde ieg hest, och haffde ieg haarensk, | |
| ther meg wor well till maade: | |
| tha wilde ieg giøre thett for eders skyld, | |
| och brydde med throlden en staage." | |
13. | |
| Tthy liede vd thy spanske ørsz, | |
| thy war alle muore-huide: | |
| Suend Feldinng lagde paa deris hoffuett syn haand, | |
| thy faltt paa iordenn som thygge. | |
14. | |
| "Tther wyllde ieg gyffue tiell thett røde guld, | |
| och well ett hundrett marck: | |
| att ieg haffde nu en danske hest, | |
| war fød vdj Danemarck." | |
15. | |
| Tther kaam gangind en Møller [3]+2: I udg.: "møller-mand". mand gangendis,[4] Hdskr. tilføjer: gangendis, det foregaaende gangind skulde da maaske været udslettet. | |
| hand feck saa weell tiell orde: | |
| "Ieg haffuer saa guod en danske hest, | |
| y-huem hanom ride thuorde. | |
16. | |
| Ind haffuer ieg en danske hest, | |
| er fød y Seeby-lund: | |
| huer synde hand tiell møllenn gaar, | |
| daa ber hand XV pund." | |
17. | |
| "Hør du, guodenn møller, | |
| du lad meg heestenn siee: | |
| daa well wy oss, wy danske thuo, | |
| och stryde imod walske thry." | |
18. | |
| Den tyd der hestenn hand kaam fram, | |
| thett wor, som møllerenn sagde: | |
| hyffuen hoff och breden bringg, | |
| Suend Feldinng synn saadell paa lagde. | |
19. | |
| Hannd giorde hestenn saa offuer-fast | |
| och miest altt eftter synn tøcke: | |
| hestenn faltt for hanom y knee, | |
| och giordenn gyck alle y støcke. | |
20. | |
| "Ieg førde vd aff Danemark | |
| well XV guode guld-rinnge: | |
| haade ieg nu en saadell-giord, | |
| thaa skulde thy alle springe." | |
21. | |
| Tthett thaa waar fruer och stalltte iumfruer, | |
| thy luod enn saadell-giord redee: | |
| kortter-thyk och allne-bred, | |
| Suend Felding luod thy thend gyffue. | |
22. | |
| Suend Felding drog aff syn haanske smaa, | |
| hans hynder war murinde huide: | |
| selleff giordett hand syn guode hest, | |
| paa suenden thuorde hand icke lyde. | |
23. | |
| Hand giorddett heestenn saa offuer-fast | |
| och seeg saa well till maade: | |
| hestenn fald for hanom y knee, | |
| Suend Felding thett fuld well suo. | |
24. | |
| "Veste ieg thett, myn guode [hest], | |
| att thu haffde mande-weed: | |
| tha skulde ieg deg en precke liene, | |
| alt førind ieg sieder til theg." | |
25. | |
| Tthett første red, thy samell red, | |
| thy hellned war buode sterke: | |
| Suend Felding hans sperrd y sønder gyck, | |
| hans skiold drøff langtt y mark. | |
26. | |
| Suend Feldinng fandtt paa saa gatt ett rad | |
| och seg saa well til frome: | |
| "Thu mød meg y morgenn y marcken vd, | |
| tha well ieg her weslig kome." | |
27. | |
| Saa gyck hand seg til kiercke, | |
| och luod hand seg berette: | |
| saa thuog hannd thett wyde aufflad, | |
| luod y syn sperre-stage sette. | |
28. | |
| "Leger y nu boortt thett kronede suerd, [5] er nok Skrivf. f: sperd. | |
| ieg kand der inthett med giøre: | |
| y tager meg hyd en skude-mast, | |
| thend megtter ieg well att førre." | |
29. | |
| Tthett anditt reed, thy saamell red, | |
| thy hellned war buode wrede: [6] Rettelse for: sterrcke. | |
| den vnde hans halsz y sønder brast, | |
| hans hoffuet fløff langtt y hyede. | |
30. | |
| Hans hoffuett y fem, hans røg y ny, | |
| hans byenn vdi thry styøke: | |
| saa red hand tiell den skønne iumfrue, | |
| hand mone hinder en skaalle till driecke. | |
31. | |
| Hun sende vd thy rider ny, | |
| luod thage den herre fraa hest: | |
| "Land och rige well wy eder gyffue, | |
| om y well den lyly feste." | |
32. | |
| "Ieg haffuer meg en iumfru fest, | |
| en harris datter aff Rom: | |
| suiger ieg hynder myn thro y dag, | |
| tha fanger ieg icke duom. | |
33. | |
| Ieg haffuer meg en iumfru fest | |
| y øster-kongens rige: | |
| for syuff thønder aff thett røde guld | |
| wylde ieg hynder aldrig suige. | |
34. | |
| I lader nu biuge en stad her for | |
| alt med saa møgen frome: | |
| y loffuer meg aldrig hereberig att spaare | |
| for pillegrim, y-huem [7]+1: I udg.: "som". som her mone kome. | |
35. | |
| Geester eder nogenn dandske pillygrim, | |
| daa spaarer huerckenn wynn eller brød: | |
| bedder gatt for her Suend Felding, | |
| hand er for langen død." |