Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 112
Side: 150 r
Titel: Svend Felding
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 31 A I 404-406
Kommentar: I 410a


1.
Tthett war her
[1] Registeret: herre.
Suend Felding,
 
och hand red seg tell Rom: 
thett matte alle danske pylygrim luoffue, 
att hand der nogen thid kaam. 

2.
Tthett wor herre Suend Feelding, 
hand skulde aff Danmarck ryde: 
daa geste hand seg en staltt iumfru 
saa syldig en affttens thyde. 

3.
Saa geste hand till enn frwe hiem, 
en frwe offuer ald maade: 
hun luod hanom sette ald offuerst tilbord 
offuer ald den ryder-skaare. 

4.
Hun saatte Suend Felding offuerst tilbord 
offuer alle rider-skaare: 
och alt spurde hun hanom seleff att, 
och hueden hand komen waare. 

5.
Hun suo altt paa hans skiortte, 
waar syd med guld hynd beste: 
"Thett er ingenn pyllygrim, 
oss haffuer y afften giest. 

6.
Tthett er ingenn pyllygrym, 
oss haffuer y afftten giest: 
thett er antten kongenn aff Danmarck, 
helder ienn vd-aff thy best." 

7.
"Ieg er ycke konnge aff Danmarck, 
och ieg rider icke saa sterck: 
ieg er en fattig pylligrim, 
er fød y Danmarck. 

8.
Hør y thett, myn stalltte iumfru, 
y lader thett icke fortøcke: 
ther fødis mange bøn y Danemarck, 
och huer alt med syn løske."
[2] I udg.: "løcke".
 

9.
"Ieg haffuer thett alle myne dage hørtt, 
dy danske mend er saa frume: 
ieg thacker Gud-fader y Hiemerrig, 
her matte ien aff denom kome. 

10.
Hør y thett, myn edelig herre, 
ieg klager eder aff myn waande: 
her er enn throld woond y thette land, 
hand well legge ødde myn lande. 

11.
Her er en throld wonn y myn land, 
hand well myn land forødde: 
hand well icke haffue anden kost, 
ind fruer och iumfruer til fødde." 

12.
"Haffde ieg hest, och haffde ieg haarensk, 
ther meg wor well till maade: 
tha wilde ieg giøre thett for eders skyld, 
och brydde med throlden en staage." 

13.
Tthy liede vd thy spanske ørsz, 
thy war alle muore-huide: 
Suend Feldinng lagde paa deris hoffuett syn haand, 
thy faltt paa iordenn som thygge. 

14.
"Tther wyllde ieg gyffue tiell thett røde guld, 
och well ett hundrett marck: 
att ieg haffde nu en danske hest, 
war fød vdj Danemarck." 

15.
Tther kaam gangind en Møller
[3]+2: I udg.: "møller-mand".
mand gangendis,
[4] Hdskr. tilføjer: gangendis, det foregaaende gangind skulde da maaske været udslettet.
 
hand feck saa weell tiell orde: 
"Ieg haffuer saa guod en danske hest, 
y-huem hanom ride thuorde. 

16.
Ind haffuer ieg en danske hest, 
er fød y Seeby-lund: 
huer synde hand tiell møllenn gaar, 
daa ber hand XV pund." 

17.
"Hør du, guodenn møller, 
du lad meg heestenn siee: 
daa well wy oss, wy danske thuo, 
och stryde imod walske thry." 

18.
Den tyd der hestenn hand kaam fram, 
thett wor, som møllerenn sagde: 
hyffuen hoff och breden bringg, 
Suend Feldinng synn saadell paa lagde. 

19.
Hannd giorde hestenn saa offuer-fast 
och miest altt eftter synn tøcke: 
hestenn faltt for hanom y knee, 
och giordenn gyck alle y støcke. 

20.
"Ieg førde vd aff Danemark 
well XV guode guld-rinnge: 
haade ieg nu en saadell-giord, 
thaa skulde thy alle springe." 

21.
Tthett thaa waar fruer och stalltte iumfruer, 
thy luod enn saadell-giord redee: 
kortter-thyk och allne-bred, 
Suend Felding luod thy thend gyffue. 

22.
Suend Felding drog aff syn haanske smaa, 
hans hynder war murinde huide: 
selleff giordett hand syn guode hest, 
paa suenden thuorde hand icke lyde. 

23.
Hand giorddett heestenn saa offuer-fast 
och seeg saa well till maade: 
hestenn fald for hanom y knee, 
Suend Felding thett fuld well suo. 

24.
"Veste ieg thett, myn guode [hest], 
att thu haffde mande-weed: 
tha skulde ieg deg en precke liene, 
alt førind ieg sieder til theg." 

25.
Tthett første red, thy samell red, 
thy hellned war buode sterke: 
Suend Felding hans sperrd y sønder gyck, 
hans skiold drøff langtt y mark. 

26.
Suend Feldinng fandtt paa saa gatt ett rad 
och seg saa well til frome: 
"Thu mød meg y morgenn y marcken vd, 
tha well ieg her weslig kome." 

27.
Saa gyck hand seg til kiercke, 
och luod hand seg berette: 
saa thuog hannd thett wyde aufflad, 
luod y syn sperre-stage sette. 

28.
"Leger y nu boortt thett kronede suerd,
[5] er nok Skrivf. f: sperd.
 
ieg kand der inthett med giøre: 
y tager meg hyd en skude-mast, 
thend megtter ieg well att førre." 

29.
Tthett anditt reed, thy saamell red, 
thy hellned war buode wrede:
[6] Rettelse for: sterrcke.
 
den vnde hans halsz y sønder brast, 
hans hoffuet fløff langtt y hyede. 

30.
Hans hoffuett y fem, hans røg y ny, 
hans byenn vdi thry styøke: 
saa red hand tiell den skønne iumfrue, 
hand mone hinder en skaalle till driecke. 

31.
Hun sende vd thy rider ny, 
luod thage den herre fraa hest: 
"Land och rige well wy eder gyffue, 
om y well den lyly feste." 

32.
"Ieg haffuer meg en iumfru fest, 
en harris datter aff Rom: 
suiger ieg hynder myn thro y dag, 
tha fanger ieg icke duom. 

33.
Ieg haffuer meg en iumfru fest 
y øster-kongens rige: 
for syuff thønder aff thett røde guld 
wylde ieg hynder aldrig suige. 

34.
I lader nu biuge en stad her for 
alt med saa møgen frome: 
y loffuer meg aldrig hereberig att spaare 
for pillegrim, y-huem
[7]+1: I udg.: "som".
som her mone kome.
 

35.
Geester eder nogenn dandske pillygrim, 
daa spaarer huerckenn wynn eller brød: 
bedder gatt for her Suend Felding, 
hand er for langen død."