Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 111
Side: 148 v
Titel: Volmers Hustru levende begravet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 342 Aa VI 150-151
Kommentar: VI 156a
Generelle oplysninger: Omkv. skrives ved V. 1: Y lydder icke paa dy ord eennd, og paa samme Maade afkortet ved de fleste Vers I l. i. p. d. o. eller I l. i. p. d. o. e. ell. i; kun ved sidste Vers: I l i p d o i lyuder icke paa dy vraad, hvad der er den rette Form (og maaske ligger til Grund for Afkortelsen ved V. 2: I l p d r).


1.
Her Wollmer skulde aff landett farre, 
hand feeck synn muoder syn høstru att for-waare. 
:: Y lydder icke paa dy ord
[1]+1: I udg.: "vraad".
eennd! ::

2.
Staltt Lyuborig ganger y dandsenn och quad, 
eftter gaar fru Ingeborig med falske raad. 

3.
"Maa ieg nu løffue tiell y suomer y høst, 
tha skaall ieg forwennde dynn fuorre røst." 

4.
Stalltt Lyborigs mør paa guoldenn sprang, 
och ald den affttenn hun for denom sang. 

5.
Thett waar icke der-eftter daage vdenn thuo, 
stalltt Lyborig feck suott, och siug hun luo. 

6.
Staltt Lyborig feeck suott, och siug hun luo, 
fru Inge-borig garr hynnd tiell och fraa. 

7.
"Hør y thett, fru Ingeborrig, muoder myn, 
y gyffuer meg antten wand eller wynn!" 

8.
"Kieelderenn er alle y laase, 
och brønen er alle henne-frosen." 

9.
"Daa lader y den nørre dør op-slaa! 
saa guode swalle mone ieg daa faa." 

10.
"Ieg skall laade denn sønder dør op-slaa, 
och laade den hiedde suoll ind till deg gaa!" 

11.
"Chrest gyffue, ieg haffde saa fulde
[2]+2: I udg.: "fulde-thro en".
en thro wen,
 
ther mytt buod wylde berre till myn muoder y lønn!" 

12.
Thett suaridt staltt Lybborigs egenn suend: 
"Ieg berer saa gerrne eders buod y lønn." 

13.
Thy weste icke anditt, ind thy haffde snackitt thuo, 
vd stuod fru Inge-borrig, hun lyde der-paa. 

14.
Thend suend hand sprang tiell ganger rød, 
hand rende saa fast, som follenn flyøø. 

15.
Innd kaam denn suend y kiorttell rød: 
"Eders datter, fru Lyborig, bliffuer snartt ald-død. 

16.
Hun bad, y skulde kome buode skøtt och bratt, 
hun løffuer icke offuer y dienne natt." 

17.
Stalt Mettelild taaller till drenge: 
"Y hientter meg nu hesten aff enge!" 

18.
Hestenn leb, och karmen rand 
ald den dag, men hieden wand. 

19.
Denn miettsuomers suoll hun skiener saa hieed, 
staltt Lyborig daaner y sterkenn wiee. 

20.
Fru Ingeborig hun
[3] +5; skal vist betyde: hun tæller en Skaal fuld af Guldpenge; Formen er dog en mig ellers ukendt Sammenblanding af Nutid tæller og Fortid taalde.
thaaller ett skaalle med guld,
 
hun ganger y loffttet saa fryde-fuldt. 

21.
"I-huem som guld och søleff well haffue, 
daa hielpe mig nu Lyborig løffuend y graffue!" 

22.
Saa snartt tha bleff thi pening tholld, 
dy lagde den lylly [y] suortenn molld. 

23.
Stalltt Mettelild kaam till borige-lied, 
vde stuod fru Ingeborig och huyller seg wed. 

24.
"Hør thu, stalltt Ingeborig, huad ieg sigger deeg: 
huor er staltt Lyborrig, døll hynd icke for mig!" 

25.
"Thett er icke lenger [end] syden y-gaar, 
tha lagde thy hynder y suorttenn molld." 

26.
"Du thye quer, stalt Ingeborig, med falske rad! 
och wyse du meg myn datters graff!" 

27.
Staltt Mettelild offuer steettenn thrend, 
stalltt Lybborig rober vnder iordenn igenn. 

28.
"I-huem som guld och søleff well haffue, 
thaa hielpe thy meg [Lybborig] nu snarlig aff graffue!" 

29.
Thy thog staltt Lybborig vd aff synn graff, 
hyndis muoder slog offuer hynder skaarlagenn smaa. 

30.
"Sig meg nu, Lybborig, datter myn: 
huad død vnder du fru Ingeborig, muoder dynn?" 

31.
"Mynn kierre modder, laader hynnder konn byde! 
hun maa well y synn burre sydde." 

32.
"Alltt skaall wy laade fru Ingeborig widde, 
huad thett er paa en ild att syede." 

33.
Staltt Mettelild thaaller till suene thuo: 
"Y lader en ild paa marckenn buo! 

34.
I huoger der-y buode ask och ieeg! 
for der-vd-aff bliffuer luoffuen hied." 

35.
Thy førde fru Ingeborig vde for by, 
dy brende hynder y en ild saa ny. 

36.
Her Wollmer kaam fraa lieeding hiem, 
saa sterrcke thyding gaar hanom igenn. 

37.
Saa sterke thydinng gaar hanom igenn: 
hans høstru war buorte, hans muoder war brennd. 

38.
Hannd bød for staltt Lyborig buod guld och gaffue, 
hand matte denn lylly rett aldrig haffue. 

39.
Hand bød for hynnder thi borig feem, 
hand feck stalt Lyborig ret aldrig igenn. 
:: I
[4]+6: I udg.: "I lyuder icke paa dy vraad!".
L I P D O I ::