Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 111
Side: 148 v
Titel: Volmers Hustru levende begravet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 342 Aa VI 150-151
Kommentar: VI 156a
Generelle oplysninger: Omkv. skrives ved V. 1: Y lydder icke paa dy ord eennd, og paa samme Maade afkortet ved de fleste Vers I l. i. p. d. o. eller I l. i. p. d. o. e. ell. i; kun ved sidste Vers: I l i p d o i lyuder icke paa dy vraad, hvad der er den rette Form (og maaske ligger til Grund for Afkortelsen ved V. 2: I l p d r).
1. | |
| Her Wollmer skulde aff landett farre, | |
| hand feeck synn muoder syn høstru att for-waare. | |
| :: Y lydder icke paa dy ord [1]+1: I udg.: "vraad". eennd! :: | |
2. | |
| Staltt Lyuborig ganger y dandsenn och quad, | |
| eftter gaar fru Ingeborig med falske raad. | |
3. | |
| "Maa ieg nu løffue tiell y suomer y høst, | |
| tha skaall ieg forwennde dynn fuorre røst." | |
4. | |
| Stalltt Lyborigs mør paa guoldenn sprang, | |
| och ald den affttenn hun for denom sang. | |
5. | |
| Thett waar icke der-eftter daage vdenn thuo, | |
| stalltt Lyborig feck suott, och siug hun luo. | |
6. | |
| Staltt Lyborig feeck suott, och siug hun luo, | |
| fru Inge-borig garr hynnd tiell och fraa. | |
7. | |
| "Hør y thett, fru Ingeborrig, muoder myn, | |
| y gyffuer meg antten wand eller wynn!" | |
8. | |
| "Kieelderenn er alle y laase, | |
| och brønen er alle henne-frosen." | |
9. | |
| "Daa lader y den nørre dør op-slaa! | |
| saa guode swalle mone ieg daa faa." | |
10. | |
| "Ieg skall laade denn sønder dør op-slaa, | |
| och laade den hiedde suoll ind till deg gaa!" | |
11. | |
| "Chrest gyffue, ieg haffde saa fulde [2]+2: I udg.: "fulde-thro en". en thro wen, | |
| ther mytt buod wylde berre till myn muoder y lønn!" | |
12. | |
| Thett suaridt staltt Lybborigs egenn suend: | |
| "Ieg berer saa gerrne eders buod y lønn." | |
13. | |
| Thy weste icke anditt, ind thy haffde snackitt thuo, | |
| vd stuod fru Inge-borrig, hun lyde der-paa. | |
14. | |
| Thend suend hand sprang tiell ganger rød, | |
| hand rende saa fast, som follenn flyøø. | |
15. | |
| Innd kaam denn suend y kiorttell rød: | |
| "Eders datter, fru Lyborig, bliffuer snartt ald-død. | |
16. | |
| Hun bad, y skulde kome buode skøtt och bratt, | |
| hun løffuer icke offuer y dienne natt." | |
17. | |
| Stalt Mettelild taaller till drenge: | |
| "Y hientter meg nu hesten aff enge!" | |
18. | |
| Hestenn leb, och karmen rand | |
| ald den dag, men hieden wand. | |
19. | |
| Denn miettsuomers suoll hun skiener saa hieed, | |
| staltt Lyborig daaner y sterkenn wiee. | |
20. | |
| Fru Ingeborig hun [3] +5; skal vist betyde: hun tæller en Skaal fuld af Guldpenge; Formen er dog en mig ellers ukendt Sammenblanding af Nutid tæller og Fortid taalde. thaaller ett skaalle med guld, | |
| hun ganger y loffttet saa fryde-fuldt. | |
21. | |
| "I-huem som guld och søleff well haffue, | |
| daa hielpe mig nu Lyborig løffuend y graffue!" | |
22. | |
| Saa snartt tha bleff thi pening tholld, | |
| dy lagde den lylly [y] suortenn molld. | |
23. | |
| Stalltt Mettelild kaam till borige-lied, | |
| vde stuod fru Ingeborig och huyller seg wed. | |
24. | |
| "Hør thu, stalltt Ingeborig, huad ieg sigger deeg: | |
| huor er staltt Lyborrig, døll hynd icke for mig!" | |
25. | |
| "Thett er icke lenger [end] syden y-gaar, | |
| tha lagde thy hynder y suorttenn molld." | |
26. | |
| "Du thye quer, stalt Ingeborig, med falske rad! | |
| och wyse du meg myn datters graff!" | |
27. | |
| Staltt Mettelild offuer steettenn thrend, | |
| stalltt Lybborig rober vnder iordenn igenn. | |
28. | |
| "I-huem som guld och søleff well haffue, | |
| thaa hielpe thy meg [Lybborig] nu snarlig aff graffue!" | |
29. | |
| Thy thog staltt Lybborig vd aff synn graff, | |
| hyndis muoder slog offuer hynder skaarlagenn smaa. | |
30. | |
| "Sig meg nu, Lybborig, datter myn: | |
| huad død vnder du fru Ingeborig, muoder dynn?" | |
31. | |
| "Mynn kierre modder, laader hynnder konn byde! | |
| hun maa well y synn burre sydde." | |
32. | |
| "Alltt skaall wy laade fru Ingeborig widde, | |
| huad thett er paa en ild att syede." | |
33. | |
| Staltt Mettelild thaaller till suene thuo: | |
| "Y lader en ild paa marckenn buo! | |
34. | |
| I huoger der-y buode ask och ieeg! | |
| for der-vd-aff bliffuer luoffuen hied." | |
35. | |
| Thy førde fru Ingeborig vde for by, | |
| dy brende hynder y en ild saa ny. | |
36. | |
| Her Wollmer kaam fraa lieeding hiem, | |
| saa sterrcke thyding gaar hanom igenn. | |
37. | |
| Saa sterke thydinng gaar hanom igenn: | |
| hans høstru war buorte, hans muoder war brennd. | |
38. | |
| Hannd bød for staltt Lyborig buod guld och gaffue, | |
| hand matte denn lylly rett aldrig haffue. | |
39. | |
| Hand bød for hynnder thi borig feem, | |
| hand feck stalt Lyborig ret aldrig igenn. | |
| :: I [4]+6: I udg.: "I lyuder icke paa dy vraad!". L I P D O I :: |