Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 110
Side: 147 v
Titel: Jon rømmer af Land
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 353 Aa VI 194-195
Kommentar: VI 196a


1.
Lyden Kiersten er saa wen en møø: 
:: thu røm aff land, her Ioonn! ::
hynder bedder saa rige beeylle vnder ø. 
:: Y fremede land, och der fødis mangen staltt edelinng. ::

2.
Hynder beder her Pedder aff Enngelandsholem 
och saa hans raske brøder tholl. 

3.
Hynder bad till her Peder och hans brøder fem; 
men ingen saa wilde hun haffue aff dem. 

4.
Saa bad hynd till her Ionn hynd rige, 
hand matte well werre den iumfrus rige.
[1] I udg.: "lige".
 

5.
Herr Ioonn hand laader sitt brølup buo; 
daner-kongenn ladder hand der-till biude. 

6.
Hand bød her Peder aff Engelandts-hollum 
och saa hans raske brøder tholl. 

7.
Lydenn Kierstenn spuorde hun søster syn: 
"Maa ieg gaa meg y saallen ind?" 

8.
"Alltt om du welltt y saallen ind-gaa, 
daa tag icke altt thitt røde guld paa!" 

9.
Her Ionn hannd tog synn festemøø att lere: 
hand lerer hynder buode med tuogtt och erre. 

10.
"I morgenn daa skall dynn brølup wer; 
buorte er dynn muoder, som deg skuld lerre. 

11.
Thu haffuer øggenn, som mand theender op lyusz, 
thu lad denom icke glyme offuer alltt thitt husz! 

12.
Thu haffuer øggenn ligge-som en falck, 
thu lad denom icke glieme offuer alt thinn folck!" 

13.
Lydenn Kierstenn gaar seg til ørke, 
ther kleeder hun segg saa wierke. 

14.
Hun drog y en sylcke-serck, 
och ny waar iumfruer dieerisz hande-werk. 

15.
Hun drog y en manttell blaa, 
y huerinde søm thett røde guld luo. 

16.
Hun drog gulditt offuer guld: 
och alle hyndis finger denom saatte hun fuld. 

17.
Hun giørdett seeg med en sylcke-snore, 
och sette røde guld-kronne offuer vd-slaffuen haard. 

18.
Hun thog thuo sølleff-kaar paa synn haand, 
saa gaar hun sig y saallen ind. 

19.
Lyddenn Kiersten ind aff døren thrend, 
her Peder hand stander hynnd op igenn. 

20.
Her Peder hand rømer ett seede fraa seg: 
"Well y, lidenn Kierstenn, siede huoss meg?" 

21.
Her Peder hand dreecker
[2] I udg.: "reecker".
en skaalle fraa seeg:
 
"Well y, lidenn Kiersten, drecke med meg?" 

22.
"Icke saa well ieg drecke med eder, 
for-vdenn her Ioonn hand beder meg." 

23.
"Festemand haffuer y fuorr och vng, 
myn faader fødde op en halleff fierr hund! 

24.
Festemand haffuer du alt saa rig, 
myn fader føøde op en halleff fierr thyeg!" 

25.
Lydenn Kierstenn hun wrider hynders hinder saa sarre: 
hun felder daa y-saa muodige thaare. 

26.
Her Ionn hand boker offuer breden bourd: 
"Huem haffuer giortt eder, lidenn Kiersten, ymod?" 

27.
"Her Pedder sygger: ieg haffuer festemand vng, 
hans fader fødde op en haleff fieer hund!" 

28.
Her Ionn sprang offuer breden buord, 
thett brune miød paa guolden stuod. 

29.
Her Ionn och hand sytt suerd vddrog, 
her Peder hand alle y støcker huog. 

30.
Først wuo hand her Pedder aff Engelandsholem, 
och saa hans raske brøder fem.
[3] I udg.: "tolff".
 

31.
"Thett maa y sygge, buode gamell och vng, 
thett hand bleff bieett vd-aff en hund!" 

32.
Her Ioonn hand bynder synn suerd wed syde: 
"Well y, lidenn Kierstenn, nu med meg ride?" 

33.
Saa wenn daa haffde hand fuolle och spaag, 
hand satte denn iumfru wed syn bag. 

34.
Hand førrde hynder till syn fernne buo: 
:: d[u] r[øm] a[ff] l[and] h[er] I[oonn]! ::
med erre luod hand sytt brølup buo. 
:: Y fremede land och der fødes mange staltt edeling. ::