Dronning forener de elskende

[0.]
Her er en iumfru paa wor land,
thett er saa høffsk en lille-wand.
:: Thend weneste lylly paa thette land, hun gaasz meg aldrig [aff] huoffue. ::
1.
Paa wordt land,
hun er saa høffsk en lyly-wand.
Hun er høffsk och hun er huid,
och hun er daanys och dydelig.
2.
Hun er huid,
och hun er dannisz och dydelig.
Der thiener en suend y kong[e]ns gaard,
hand slider rød skaarlagen, hand drager morrd.
3.
I kongenns gaard,
hand slider rød skaarlagen, hand drager muord.
Hand kand icke søffuen om natten faa,
saa er den iumfru y hans huoff.
4.
Om nattenn faa,
saa er den iumfru y hans huoff.
Hun haffuer hanom y hiarttett kierr
for alle dy mienesker y werden er.
5.
I hiarttett kierr
for alle dy myenesker y werden er.
Thett stuod saa enn aar ellder thuo:
ingen thett weste, och ingen thett fruo.
6.
Aar elder thuo,
ingenn thett weste och ingen thett fruo.
Thend herre skulde y lieding faare,
den iumfru gred, hun skuld hieme werre.
7.
Y lyeding faare,
denn iumfru gred, hun skuld hieme werre.
Hand klaper hinder wed huidenn kiend:
"Huy sørger thu saa, alder-kerreste mynn?"
8.
Huiden kind:
"Huy sørger thu saa, alder-kerreste myn?
Ieg skall købe deeg aager-vld
och iett saa skøntt ett hoffuett guld.
9.
Aager-vld
och iett saa skønt ett hoffuet-guld."
"Ieg well rett aldrig hoffuettguld berre
thend stund y skaall y lieeding werre.
10.
Hoffuett-guld berre,
thend stund y skall y lieeding werre.
Mytt guods thett wilde ieg kongenn gyffue,
alt om y matte y landen blyffue.
11.
Kongen gyffue,
alt om y matte y landen blyffue."
Droningen stuod och liude der-paa:
saa hiemelig hun luo vnder skaarlagen smaa.
12.
Och lyude der-paa,
saa hiemelig hun luo vnder skaar-lagen sma[a].
"Thaa skall ieg nu thett giøre saa,
att y skaall buode eders wilge faa.
13.
Giørre saa,
att y skall buode eders wilge faa.
Her Nellus, thu skalt icke y liedding y aaar,
ieg skall lade begge eders brølup buo.
14.
I lyding y aaar,
ieg skaall lad begge eders brølup buo.
Ther-som thu est hynder nogett for rig,
thaa er hun theg møget for dydelig.
15.
Nogett for rig,
tha er hun deg møgett for dydelig."
Droningen suøber seg hoffuett y skyend,
hun gaar y lofft for kongen innd.
16.
Hoffuett y skiennd,
hun gaar y lofft for kongen ind.
"Ieg bederr enn bønn, myn edelig herre:
Maa her Nelus icke loffue stalt Blydelild med erre?
17.
Mynn edelig herre:
Maa her Nelus icke loffue stalt Blidelild med ere?"
"Iaa saa mend, daa maa hand saa,
ieg wel lade begis dierisz brølup buo.
18.
Maa hand saa,
ieg well lad beggis dierris brølup buo."
Ther waar løst att liude der-paa.
den rider gaff denn iumfru syn thro.
:: Den weneste lyly paa thette land hun gaaesz meg aldrig aff huoffue! ::

Den ældste danske viseoverlevering