Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 105
Side: 141 v
Titel: Grev Henrik og Kongens Søster
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 433 C VII 392-393
Kommentar: VII 400a


1.
Alle thaa saad thy kongens mend, 
thy drack buod mød och wyn, 
for-vden hynd vnge greff Hendrick, 
hand snackitt med liden Kierstienn. 
:: Slett ingen sorrig saa weste hun och aldrig aff sytt hiartte. ::

2.
"Hør y thett, liden Kierstenn, 
och well y haffue meg kieer? 
y er saa ydelig vdi myn huoff, 
y legger mitt hiartte saa nerr." 

3.
Lenge saad lidenn Kierstenn, 
hun wilde icke suarre ett ord; 
thett wor hynd vnge grøff Hendrick, 
hand bleff y hoffuen saa muod. 

4.
Tthett wor hynd vnge grøff Henddrik, 
klaper hynder wed huidenn kiend: 
"Huad and-suor well y mig gyffue, 
hiartt-alder-kereste mynn?" 

5.
"Daa skall ieg eder nu suaare 
aff hiartthet, som ieg eder vnd: 
ieg haffuer eder kerest vdy myn hoff 
for nogen wardsens mand." 

6.
Op stuod vnge grøff Henddrik, 
hand tuog hynder y synn arum: 
"Ieg thacker eder hiartt-allder-kereste myn, 
for-suondenn er all myn harum. 

7.
Huor skall ieg kome y hyffue-lofftt, 
att thaalle med eder saa braatt? 
kongen er eders broder, 
hand haffuer ald Danmarks magtt." 

8.
"Veste ieg nu, vnge grøff Henddrik, 
att y wild were meg thro, 
tha wilde ieg meg buortt-gange 
saa guode raad att faa." 

9.
"Troskab well ieg haffue, 
och throskab well ieg giøre; 
y skall blyffue alderkerste vdy myn huoff 
for alle buod fruer och møørr." 

10.
"Tthaa weell ieg edder haarlig hiyuffue 
alt med thi huide lynn; 
saa følger y mig y fruer-stuoffue ind, 
som y wor iumfru mynn." 

11.
Tthy waar icke braader y hyffue-lofft satt 
vdi huer-anders arum, 
ind thett bleff for hyndiers broder sagtt, 
thett wor saa stuor en harum. 

12.
"Her sedder y, daaner-kongenn, 
och dreker buod miød och wynn: 
thett er hynd vnge greff Hendrik, 
er y lofftet huoss søster dynn." 

13.
Tthett wor daner-kongen, 
sprang offuer breden buord: 
"Icke well ieg dy thiden thro, 
før-ind ieg hører beggis derris ordd." 

14.
Tthett wor danner-kongen, 
hand klaper paa dørren med skiend: 
"Thu statt op, liden Kiersten, 
och lad dyn broder ind." 

15.
"Ieg thør icke for angyst, 
och ieg thør icke for harum 
weck op lidenn Ludsemuord, 
hun soffuer wdi myn arum." 

16.
"Tthu thørdst icke for angestt, 
och thu thørst icke for quide 
luocke dyn dørr op for greff Henddrik, 
hand syederr
[1] skrevet over et længere udraderet Ord.
inde huosz dynn sydde.
 

17.
Du statt op, lidenn Kierstenn, 
luock op dyn hyffue-loffts-dørr; 
saa thytt haffuer vnge greff Henddrik 
weritt wagtt aff søffne før." 

18.
Tthett worr danner-kongenn, 
hand støtte paa dørenn med fuood; 
alle daa sprang dy naffuler 
hynd vnge greff Hendrik y-mod. 

19.
"Hør thu thett, vnge grøff Hendrick, 
thu warst kerr stalbroder mynn; 
huor er du komen y hyffue-lofft 
til ieneste søster mynn?" 

20.
"Mett erre haffuer ieg gangitt y fruer-stuoffue 
till ieneste søster dynn; 
ieg well deg suerre fem hundert ieede, 
hun er enn iumfru fynn. 

21.
Danner-kongenn, well y meg eders søster gyffue 
tiel myn hiartens-kierre, 
alle thi daage, ieg løffue maa, 
for broder well ieg edder werre." 

22.
"Hør thu thett, vnge greff Henddrik, 
ieg haffde till theg guod wyllig, 
haffde thu icke myn søster loffuet; 
thett wore imod all myn wylige. 

23.
Nu skall ieg laade gyffue deg denn fierste død, 
ther nogenn rider well hauffue; 
ieg skall lade thitt hoffuet aff slaa, 
y Mary kierke begraffue." 

24.
Tthett melltte lydenn Kiersten, 
hun gaar adt guolden fram; 
alt thett, hun otte, aff røde guld 
thett bød hun vd for haam. 

25.
"Hør y thett, myn kierre broder, 
huy wilde y giøre meg den verre?
[2] dvs. Uære.
 
dog grøffue Hendrick haffuer her inde werritt, 
ieg waar dog aldrig deszwerre." 

26.
Tthett suarid danske droning, 
hun suaridt en ord med erre: 
"Thett er stuor syønd att skeelle denom att, 
som gierne tilsamell well werre. 

27.
Tthett er stuor sorrig att skyele denom att, 
som gierne till-samell well werre; 
myn herre, y lader denom saamel blyffue, 
menn dy haffuer huer-anddre saa kierre." 

28.
Tther wor glede y fruer-stoffuen inde, 
at liude der-paa: 
kongenn gaff synn søster bortt, 
saa glaadlig greff Hendrik hind tuog. 

29.
Tthak haffue daner-kongenn, 
hand skyilde denom wed vruo; 
manits-dag, der efter kaam, 
luod hand derris brølup buo. 
:: Slett ingen sorig saa weste hun før och aldrig aff sit hiartte. ::