Kong Hanses Bryllup

1.
Kong Hans hand sieder paa Købben-haffuen,
hand lader thy brøffue skryffue:
saa sender hanom ^[1] I udg.: "hand". denom till Nør-Iyttland,
her Errick Ottesenn att gyffue.
:: Der kaam alldrig saa rig en iumfru till Danmarck. ::
2.
Ind saa kaam denn lidenn smaa-dreng,
hand kaaste dy breffue paa buord:
"Her haffuer y dy sendinge-breffue,
kongen haffuer sendt eder ord."
3.
Tthett wor here Errick Ottesenn,
ther hand thi løne-breff suo:
hand kaaste thy thaarning, hand skød thett thauel,
bad saadel ganger graa.
4.
Tthett wor herre Errick Ottesenn,
hand sprang tell syn hest:
saa reid hand till kongenns gaard,
som hand kunde best.
5.
Mette vdj denn borrig-gaard
der axler hand synn skiend:
saa gaar hand y hyffue-lofftt
for daaner-kongen ind.
6.
"Her seeder y, worre vnge konge,
offuer eders brede boordt!
huad wilde y meg, mynn nadige herre,
men y haffuer sendt meg ordtt?"
7.
"Hør y thett, herre Errick Ottesenn,
och huad ieg sygger eder:
y skall faare till Mydsenn y aaar ^[2] I udg.: "aar".
och hyndte myn hiartens-kieere."
8.
Tthett melltte herre Errick Ottesenn,
syn herre thuorde hannd well swaare:
"Skaal ieg ind till Mydsenn y aaar, ^[3] I udg.: "aar".
ieg kand icke ienne faarre."
9.
"Here Werner vd-aff Olborig-slott
hand skal med eder faarre:
wore errke-bespe aff Skaane,
hanom følger saa stuor enn skaarre."
10.
Saa luod thy wynde op derris sylcke-seggell
med derris forgyldene raa:
saa seglett thi till Mydsenn-land
mynder ynd maanetter thuo.
11.
Kwrrenn stander y hyffuen thornn,
och sierr hand vd saa wyde:
"Hiesett komer saa mange danske skyb,
thy førrer forgyldene fløø.
12.
Hyesett komer saa mange danske skybbe,
thi førrer for-gyldenne brande:
Chrest segnne eder, frøckenn Kierstenn!"
thi well eder alle till hande."
13.
saa kaste thi dierresz acker
paa denn huide saannd:
thett wor herre Errik Ottesenn,
hand threend ther først paa land.
14.
Mett vdj denn borrig-gaard
der axler dy herrer dieris skyend:
saa gaar dy y hyffue-lofftt
for Mydsen-lands konge ind.
15.
"Hell seeder y, kongen aff Midsen-land,
buod y och eders kierre!
den weldige første aaff Danmark
beder om eders datter med erre."
16.
"I tager hyd wand och hand-kled,
laader sette dy herer tilbuord!
byder y till y morgenn,
ieg wider eder ansuard-ord."
17.
Saa waar dy der y vgger,
och dy waar der y thry:
ingen vd-aff dy danske rider
matte faa denn frøckenn att siee.
18.
Dy eddelle herer aff Danemarck
sluo offuer denom sabell och morrd:
saa gaar dy y hyffue-lofft
for kongen aff Midsen at staa.
19.
"Børrenn bleser for østenn,
och byllerenn dryffuer paa sandd:
iunkerenn vd-aff Danmarck
hand tencker, wy er sunckenn till bunde."
20.
"Lieger y nu aff eders løffue-grønn skiend,
och gaar till breden buord!
syden well ieg wyde
y herer ansuar guod."
21.
"Wy legger icke aff wore løffgrønn skiend,
wy well icke gaa till borrds:
førind kongenn vd-aff Midsenn-land
wel wide osz ansuar-ord."
22.
Tthett wor daaner-konngen, ^[4] Fejl for kongen aff Midsen-land.
hand thaaller till rider thuo:
"Beeder y nu frøckenn Kierstenn
ind for synn faader gaa!"
23.
Otte saa waar dy staltte iumfruer,
hyndis haard buode børste och flette:
thuo saa war dy hartug-datter,
hinder hoffued-guld offuer sette.
24.
Saa thuog thy sylcke och synddall,
thett bleff paa iorden bred:
thett wor frøckenn Kiersten,
hun bleff der-offuer lied.
25.
Tthett wor frøckenn Kierstenn,
ind aff dørren trennd:
thett war hyndis kerre faader,
staar hynd op igenn.
26.
Saa baar thi ind thend thauffle-buord,
thend war aff guld hynd regnne:
thaa skulde thy herer liege,
om thi kunde thend frøckenn wiende.
27.
Kongenn hand kaaste thi thaarning fraa sieg,
thi waar aff røde guld:
"Kaaster y, her Errick Ottesen!
for y er kongen huld."
28.
Tthett wor her Errick Ottesenn,
hand kaaste thy thaarning fraa seeg:
"Kaaster y nu, wor ercke-biesp!
for y er ellder ind ieg."
29.
Errcke-bespenn aff Skaanne
hand kaaste thi tharning fraa seg:
"Kaaster selleff, her Errick Ottesenn!
thett børr eder førind meg."
30.
Tthett wor her Errick Ottesenn,
thog therningen y syn haand:
"Hielp nu, Gud-fadder y Hiemmerig,
den lyly til Danmarks land!"
31.
Saa kaaste hand thy thaarning fraa segg,
vdj denn thauffuell-buord rand:
thett wor her Errick Ottesen,
och hand thend frøckenn wand.
32.
Kongenn vd-aff Mydsenn-land
hand tog synn datter att lerre:
"Første du komer till Danmarck ind,
du laad icke bønder offuer deg kierre!"
33.
Tthett melltte frøckenn Kierstenn,
hynder rand thaar paa kiennd:
"Saa nødig drog ieg till Danmarck,
saa langtt fraa muoder mynn."
34.
Tthett wor frøckenn Kierstenn,
hun suarid synn faader med erre:
"Blyffuer ieg droning y Danmarck,
thi bønder skall icke offuer meg kierre."
35.
"Syff thøndder guld och syff thønnder søleff
thett well ieg giffue deg:
fattis deg sydenn anttenn guld eller søleff,
daa sig dynn faader tell!"
36.
Saa thuog thi sylcke och synddall,
thett bleff paa iorden bred:
thett wor frøcken Kierstenn,
hun bleff till straandenn lied.
37.
Saa wand thi op thieresz sylcke-seggell
med dieris forgyldene raa:
dy edelle herer aff Danmarck
thi waar buod glad och fruo.
38.
Saa styrett thi theris snecke
ind for Købben-hauffuen:
iunckeren vd-aff Danmark
hand rider paa huiden sand.
39.
Tthett wor herr Errick Ottesenn,
hand tog denn frøkenn y haannd:
saa løfftte hand hynder saa lestelig
paa denn danske saand.
40.
Frem gaar denn eddelig herre,
hand thog hynd selleff y arum: ^[5] I udg.: "faffuenn".
saa gaff hand hynder guld-krone
och der-til droninge-naffuenn.
41.
"Skall ieg nu droning y Danmarck werre,
som y mone meg nu sygge:
Chrest laade denom alle till glede blyffue,
thi fattig saa well som rigge!"
42.
Tthend første børrnn, ^[6] I udg.: "bønn". ^[7] For bønn har Hdskr. her og i n. V.: børrnn, børnn (men i V. 45: bønn), hvilket viser, at for den jydske Skriver lød Bøn og Børn ens. (Jfr. DgF foran S. 457 Anm.) der ieg well bedde
vd-aff mynn edlige herre:
alle thi fanger denom gyffuer y løss,
och Maarstis døtter aff iaarnn!"
43.
"All denn børnn, ^[8] I udg.: "bønn". der y meg bedder,
den wider ieg eder saa giernne:
for-vden Maarstys døtter thuo,
thi maa icke kome aff iaarnn."
44.
Tthett suarid frøckenn Kierstenn,
hun bleff saa muoddig y sinde:
"Thett gyffue Gud-faader y Hiemerrige,
ieg war huoss faader myne!
45.
Waar ieg nu y Mydsenn igenn,
huosz myn kier faader saa kierre!
y-men ieg matte icke wydis en bønn
vd-aff myn edlig herre."
46.
Iunckerenn vd-aff Danmarck
klaper hynder wed huiden kind:
"Y skaall eder icke saa klage,
hiarrtt-allder-kereste myn!
47.
I thyrr querr, frøckenn Kierstenn!
y sygger icke saa:
ieg giffuer eder alle thi fanger løss
och Maarstis datter buode."
48.
Saa fuldde thi frøckenn Kierstenn
op att hyffue-lofftts bro:
thett worr droning Dorett,
hun gick hynd vd imuod.
49.
Vd kaam droning Doritt,
saa well daa helsenett hun hinder:
"Wer well-komen, frøckenn aff Midsen-laannd,
och kerre dater myne!"
50.
Tthend frøckenn hun reker hynd huidenn haand,
hun kaldet hynnder muoder kieerre:
"Alle thi daage, ieg løffue maa,
for datter wel ieg eder were."
:: Der kaam aldrig slig enn iumfru til Danmarck. ::

Den ældste danske viseoverlevering