Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 103
Side: 138 v
Titel: Elsker dræbt af Broder
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 303 B V,2. 202-204
Kommentar: V,2. 207a
1 | |
| Sttalltt Mettelylld starr y hyffue-lofft, | stolt Mettelil står i højeloft, |
| och syer hun vd saa wydde; | og ser hun ud så vide; |
| ther syer hun herre Oluff | der ser hun herre Oluf |
| y grønen lund att ride. | i grønnen lund at ride. |
| :: Thy sørger hun for hanom y-saa lønlig. :: | :: thi sørger hun for hannum iså lønlig. :: |
2 | |
| "Hiesitt sier ieg her Oluff, | "hisset ser jeg her Oluf, |
| hand rider hans ganger huid; | han rider hans ganger hvid; |
| gyff thett Gud-far y hiemerig, | giv det Gudfar i himmerig, |
| att hand wilde ride hydd! | at han ville ride hid! |
3 | |
| Hysett [sier] ieg her Oluff, | hisset [*] jeg her Oluf, |
| hand rider syn ganger graa; | han rider sin ganger grå; |
| gyff thett Gud-fadder y hiemerig, | giv det Gudfader i himmerig, |
| att ieg matt hanom faa!" | at jeg måt hannum få!" |
4 | |
| Tthett war herre Oluff, | det var herre Oluf, |
| hand kaam der ridend y gaard; | han kom der ridend i gård; |
| vd stuod stalltte fru Mettelildt, | ud stod stolte fru Mettelil, |
| hun war well suøbtt y mord. | hun var vel svøbt i mår. |
5 | |
| "Her staar y, stalltte fru Mettelild! | "her står I, stolte fru Mettelil! |
| well y gyffue mig eders tro, | vil I give mig eders tro, |
| ieg well eder elske och erre | jeg vil eder elske og ære |
| dy dage, ieg løffue maa." | de dage, jeg leve må." |
6 | |
| Denn frw hun wende seg snartt omkrinng, | den fru hun vendte sig snart omkring, |
| och rade hun med synn tarrnn: | og rådte hun med sin tern: |
| "Huad skall ieg her Oluff suare? | "hvad skal jeg her Oluf svare? |
| hand bedder meg y-saa gierrnne." | han beder mig iså gerne." |
7 | |
| "I suarer hanom skiøtt, i suarer hanom bratt! | "I svarer hannum skødt, I svarer hannum brat! |
| y suarer, som y hanom annd: | I svarer, som I hannum and: |
| thett y haffuer hanom kierist y eders huoff | det I haver hannum kærest i eders hu |
| for nogen wardsens mand." | for nogen verdsens mand." |
8 | |
| "Slig er y, her Olluff, for andere mend | "slig er I, her Oluf, for andere mænd |
| som suollen for lysen stiernne; | som solen for lysen stjerne; |
| haffde y icke wieett myn muorbroder, | havde I ikke vejet min morbroder, |
| edders wyllge giorde ieg giarnne. | eders vilje gjorde jeg gerne. |
9 | |
| Slig er y, her Oluff, for andere mend | slig er I, her Oluf, for andere mænd |
| som suollen for mollnn-sky; [1] mollnn kan ogsaa læses mollen eller staa for mollm (ofte findes nn for m). | som solen for mulmsky; |
| hadde y icke wieett myn morbroder, | havde I ikke vejet min morbroder, |
| aff landitt wild ieg med eder haffue flyd." | af landet vil jeg med eder have flyt." |
10 | |
| "Ieg well gyffue eder guld och sølleff | "jeg vil give eder guld og søllev |
| och der-till guoden ord, | og dertil goden ord, |
| ieg well eder med myn frender beedde | jeg vil eder med min frænder bede |
| och fallde eder seleff til fuod." | og falde eder sellev til fod." |
11 | |
| Op stuod stallttenn frw Mettelild | op stod stolten fru Mettelil |
| saa small som lylly-wand; | så smal som liljevånd; |
| saa gaff hun her Olluff | så gav hun her Oluf |
| synn tro med huiden haand. | sin tro med hviden hånd. |
12 | |
| "I skynder eder, herre Oluff, | "I skynder eder, herre Oluf, |
| saa snartt vd[-]aff myn gaard! | så snart udaf min gård! |
| komer her Knud, myn broder, | kommer her Knud, min broder, |
| ieg frøgtter, thett ilde gaar." | jeg frygter, det ilde går." |
13 | |
| Tthett wor herre Oluff, | det var herre Oluf, |
| hand wende syn ganger om-kring: | han vendte sin ganger omkring: |
| "Well thett Gud-fader y hiemerrig, | "vil det Gudfader i himmerig, |
| wy fyndis saa snartt igenn." | vi findes så snart igen." |
14 | |
| Tthett war herre Oluff, | det var herre Oluf, |
| hand red y-giemell rosenslund; | han red igemmel rosenslund; |
| ther møtte hanom vnge her Knud | der mødte hannum unge her Knud |
| vdi saa krankenn stund. | udi så krank en stund. |
15 | |
| "Tthu wer well-komenn, her Olluff! | "du vær velkommen, her Oluf! |
| huy rider thu meg ymuod? | hvi rider du mig imod? |
| thu wiedst, thu haffuer wieett myn morbroder, | du vedst, du haver vejet min morbroder, |
| thu bødst meg aldrig buod. | du bødst mig aldrig bod. |
16 | |
| Tthu wiedst, thu wieett myn morbroder, | du vedst, du vejet min morbroder, |
| thu bødst meg aldryg buod; | du bødst mig aldrig bod; |
| nu haffuer thu troloffuett myn søster | nu haver du trolovet min søster |
| och meg fuldsaar ymod." | og mig fuldsår imod." |
17 | |
| "Ieg haffuer slaffuett dynn morbroder, | "jeg haver slaget din morbroder, |
| thett wor meg fuldsaar ymodd; | det var mig fuldsår imod; |
| thett huide sølleff, thett røde guld | det hvide søllev, det røde guld |
| thett biuder ieg thieg tilbuod [2] I udg.: "til buod". | det byder jeg dig til bod |
18 | |
| Ieg haffuer throloffuett dynn søster | jeg haver trolovet din søster |
| buode for hiedder och ere: | både for hæder og ære: |
| alle thy thage, [3] I udg.: "dage". ieg løffue maa, | alle de dage, jeg leve må, |
| for broder wel ieg deg were." | for broder vil jeg dig være." |
19 | |
| Her Knud hand wuo her Oluff | her Knud han vog her Oluf |
| vdi den grøne lund; | udi den grønne lund; |
| saa red hand til synn søster, | så red han til sin søster, |
| hand førde hynder thyden hiem. | han førte hender tidend hjem. |
20 | |
| "Wellkomenn, vnge herre Knud, | "velkommen, unge herre Knud, |
| och kerre broder myn! | og kære broder min! |
| huad[-]for dyrr daa haffuer du biett, | hvadfor dyr da haver du bedt, |
| antten hiortt eller hynnd?" | enten hjort eller hind?" |
21 | |
| "Ingenn dyrr daa haffuer ieg byett, | "ingen dyr da haver jeg bedt, |
| antten hiortt ellerr hynd: | enten hjort eller hind: |
| for-vden den ienne [tame] hiortt, | foruden den ene [*] hjort, |
| som won war hieme till dynn. | som van var hjemme til din. |
22 | |
| Her staar du, myn kerre søster! | her står du, min kære søster! |
| du est en frw saa ryg: | du est en fru så rig: |
| gack du deg y rosens-lund | gak du dig i rosenslund |
| och kled her Oluffs lygg!" | og klæd her Olufs lig!" |
23 | |
| "Haffuer du nu wieett herr Olluff | "haver du nu vejet her Oluf |
| och giortt meg thett till quide, | og gjort mig det til kvide, |
| rett alldrig skalt du meg y glede sye, | ret aldrig skalt du mig i glæde se, |
| y sorigen well ieg blyffue. | i sorrigen vil jeg blive. |
24 | |
| Herre Gud-fader y hiemerrig! | Herre Gudfader i himmerig! |
| huy mone du meg saa plaff? | hvi monne du mig så plag? |
| maa ieg aldrig y iorderrig | må jeg aldrig i jorderig |
| myn egen wilge haffue?" | min egen vilje have?" |
25 | |
| Tthend frw hun sørrgitt aff ald syn syend | den fru hun sørget af al sin sind |
| alt for synn kierrist guod weenn; | alt for sin kærest god ven; |
| thend sorig bar hun lønlig weed seg sielleff, | den sorrig bar hun lønlig ved sig sellev, |
| hun kunde hanom aldrig forgleme. | hun kunne hannum aldrig forglemme. |
| :: Tthy sørger hun for hanom y-saa lønlig. :: | :: thi sørger hun for hannum iså lønlig. :: |