Kongens Søn af Engeland

1.
Konggens søn aff Enggelland
hanom skeener guld offuer huiden hand.
Hanom skeener guld offuer sadelbuo.
:: Men børren bleser denom østen ^[1] I udg.: "vesten". ind for Danmarck. ::
2.
Hanom skener guld offuer sadelbuo,
for hand haffuer tro-loffuet saa skøn en iumfru.
Den kongens søn lader verke en knar.
3.
Den kongens sønn lader werrcke en knaar,
sliggen kaam aldrig paa wandenn ^[2] Skriverens Rettelse for landenn, som der først stod. førre.
Den war forgylltt imellom begge buore.
4.
Hun war forgylltte imellom begge buorr,
wor herris naffuenn stuod skreffuett der for.
Den war forgyltt imellom bege staffue[n].
5.
Den war forgylltt imellom begge staffuen,
der stuod paa schreffuet wor herris naffuen.
Och thett stuod skreffuet y fremer-staffuen.
6.
Och thett stuod skreffuett y fremer-staffuen:
thend kongen sønn thog synn iumfru y arum. ^[3] I udg.: "faffuen".
For vdenn thaa stuod thy løffuer smaa.
7.
For vdenn tha stuod thi løffuer smaa,
huer anden worr guld, huer anden wor blaa.
Vdy thend skib ther stuod en mast.
8.
Vdy thend skibb ther stuod en mast,
thend hadde well M nobell kaast.
Och offuer den mast der stuod en flyø.
9.
Och offuer den mast der stuod en flyø,
sligen kaam alldrig y wester-syø.
Hans acker wor aff røde guld.
10.
Hans aacker wor alle aff røde guld,
hansz seegell wor alle aff aager-vld.
For huerind thuo, som der war inde.
11.
For huerinde tuoff, som der war inde,
thy war giortt aff sylcke-thuynde.
Huerinde thuoff och huerinde bondde.
12.
Huerinde thuoff och huerinde bonde
thy war slaffuen med iumfruens huide hand.
Thend konge hand tog syn søn at lere.
13. ^[4] V. 13-15 staa urigtig som to Vers saaledes: Tthend konge hand tuog syn søn att lerre://Myn kerre sønn, thu thenck paa erre.//Du lade icke pening dyn harre werre.//Du lad icke pening dyn haare were,//thuo spaar icke søleff eller røde guld.//Thu gyff den suend, som deg well were huld./
Tthend konge hand tuog syn søn att lerre:
"Myn kerre sønn thu thenck paa erre!
[Du] [thenck] [paa] [heder], [du] [thenck] [paa] [erre].
14. ^[5] Jf. note til str. 13.
[Du] [thenck] [paa] [heder], [du] [thenck] [paa] [erre],
du lade icke pening dyn harre werre!
[Thu] [spaar] [icke] [søleff] [eller] [røde] [guld].
15. ^[6] Jf. note til str. 13.
Thuo spaar icke søleff eller røde guld,
thu gyff den suend, som deg well were huld!"
[Den] [konge] [hand] [fulde] [syn] [sønn] [till] [strand].
16.
Den konge hand fulde syn sønn till strand,
rider och suene skød hanom fraa land.
Den kongens søn thuog aff syn hatt.
17.
Tthend kongen sønn tuog aff syn hatt:
"Faader och muoder, haffue M guod natt!
Buod faader och muoder och høffsken kuinde.
18.
Faader och muoder och høffsken quinde!
Gud lad oss alle med gledde fyndis!"
Thy waar icke komitt vden lyditt fra land.
19.
Tthi war icke komitt vden lyditt fraa land,
da bleeste der wieer aff wreden strand.
Ther bleste wieer aff mørken sky.
20.
Tther bleeste wier aff mørckenn sky,
thy wedste denom huerkind land eller ly.
Och saa kaaste dy derris aacker vd.
21.
Och saa kaaste dy dierris acker vd,
som XXX wintter haffde lieeett ^[7] I udg.: "lieett". ^[8] udtalt lejet dvs. ligget. vnder skrw.
"Myn danesuend, y werer well frw!
22.
Mynne danesuend, y werer well fruo!
thett er saa fast aff sylckee giortt."
Hand høbbttis, ^[9] I udg.: "hobbttis". at thett war for-vden ald faare.
23.
"Ieg hobbis, thett er for-vden all faare."
Den herre tuog paa en wise och quad.
Men thett skieede ind førr mydy-natt.
24.
Men thett skiedde ind for myde-natt,
thett stercke thuoff war synder ragt. ^[10] en senere tilsat Streg gjennem a gjør det til røgt.
Saa satte hand seg paa forgyldene skryn.
25.
Saa satte hand seg paa for-gyldene skrinn,
med sorig-fuld haand vnder blegge kynd.
Thett wor stuor ynck att sie der paa.
26.
Tthett wor stuor ynck att sie der paa,
thett skib sluos alle y stycker smaa.
Thend herre hand kaam dog løffuend til land.
27.
Tthend herre hand kaam dog løffuend till land,
hand ganger saa sørind paa huidenn saand.
Thend herre hand gick och klaffuet seg sare.
28.
Tthend herre hand gick och klaffuett seg saare:
"Ieg mintte, ieg haffde ingen vrett-ferdige waare.
For-vden en liden ganger rød.
29.
For-vden en lydenn ganger rød,
den tuog ieg fraa en faderløss møø.
Men well thett Gud, ieg komer hiem.
30.
Men well thett Gud, ieg komer hiem,
da skall ieg gyffue hinder thuo for ienn."
Rett vdy thett same synde.
31.
Rett vdj thett saame synde
thaa kaam till land hans forgyldenne skrienn.
Ther kaam gangind en kocke-dreng.
32.
Der kaam gangendis en kocke-dreng,
hand giorde thend here saa stuorlig mien.
Hand haffde med seg thi suene fem. ^[11] Skrivfejl, jf. 33,1: ny.
33.
Hand haffde med seg thy suene ny, ^[12] Skrivfejl, jf. 32,3: fem.
herr Eski Frost hand red med dy.
Thend kongens sønn hanom rand thaar paa kind.
34.
Tthend kongens sønn hanom rand thaar paa kiend:
"Chrest nade ^[13] Forskriften har haft bedret, thi Skriveren havde her begyndt at skrive be, men har derefter skrevet nade saaledes, at n dækker e. meg, ieg kaam for Bruo-berig ^[14] I udg.: "Buo-berig". ^[15] uo = ow. ind!
Nu er ieg komen saa ilde att ^[16] +1; er ikke Gjerningsordet, men Forholdsordet ad med Hensynsform af Navneordet Hold. holde.
35.
Nu er ieg komen saa ilde att holde:
ieg er komen y her Esky Frost hans wolde.
Men hadde ieg komitt y her Buge hans leen.
36.
Men haffde ieg komitt y her Buge hansz leenn,
tha hade meg icke røbitt ^[17] I udg.: "røffuitt". ^[18] røbitt, en Misforstaaelse eller ialfald en vildledende Skrivemaade. huerkind rider eller suene.
Nu er ieg røbitt ^[19] I udg.: "røffuitt". aff en kocke-dreng.
37.
Nu er ieg røbbitt ^[20] I udg.: "røffuitt". aff en kocke-dreng,
ieg skall thett høffne, om ieg komer hiem.
Wel nu Gud, att ieg maa løffue.
38.
Well nu Gud, att ieg maa løffue,
ieg skaall meg for kongenn aff Danmarck kierre." ^[21] er ikke det rette Rimord til leve; maaske Vedels "skrive" er det rette, da de gamle Former jo ere lifa ∼ skrifa.
Saa snartt som her Bugen thi thiden fruo.
39.
Saa snartt som her Bugy dy thidind fruo,
hand sendee eftter hanom hans søner thuo.
Hand sende med denom dy suene fem.
40.
Hand sende med thenom thi suene fem,
luod hyntte den harre till Haald och hiem.
Her Buge vnd-feekk denn herre med erre.
41.
Her Buge vnd-feeck den haare med erre,
dy danske luod hanom till Engeland førre.
Der bleff dy vnd-fangen med møgen erre.
:: Men børen bleser denom østenn ^[22] I udg.: "vestenn". ind for Danmarck. ::

Den ældste danske viseoverlevering