Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 100
Side: 134 r
Titel: Hr. Hylleland henter sin Jomfru
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 44 A II 95-97
Kommentar: II 100a


1.
Thett wor Løffuer konge,
[1] Registeret har: Dett wor Løuffue konnge.
 
hand seggller imellom bege lande: 
trolden thog hans datter buortt 
och giorde hanom thett til waande. 
:: Her Hyllyland hientter syn iumfrw. ::

2.
Tthett wor Løffuer konge, 
seeder offuer sytt bredenn buord: 
thaaller hand till syn guode mend 
saa mangtt ett gamellts-ord: 

3.
"Huelkenn vd-aff myn guode mend, 
ther kand fly meg myn datter igen: 
da well ieg giffue hanom datter myn 
och skyfftte med hanom slott och leenn. 

4.
Kand der nogenn myn daatter frelse 
och hielpe meg aff denn nød: 
daa well ieg hanom gyffue den staltt iumfru, 
med hanom att løffue och dø." 

5.
Alle thaa sad thi guode mend, 
thy thuorde den haare icke suare: 
for-vden vng her Hylde-land, 
hand bød seg selleff att faare. 

6.
Tthett meltte vnge her Hyldeland, 
sprang offuer bredenn bord: 
"Ieg well hientte eders datter igenn, 
myn herre, y holder eders ord." 

7.
Tthett wor vnge her Hylde-land, 
hand segler vnder Norig-landis sydde: 
ther fand hand thend hauff-quinde, 
som giorde den stuore wieldde.
[2] Det er ikke saa vist, at wieldde er en Skrivf. for: quyde; thi sydde i L. 2 kunde jo være en Fejl for: fielde.
 

8.
"Her siedder du, dyn liede throld, 
du rører fast y dy braande: 
thu hienntte meg iumfru Hylldlansborig 
och følge hynd selliff til straande." 

9.
"Icke fanger du den skønne iumfru, 
thu thørdst thett icke tennke: 
vden du wilt iene med meg gaa 
och hinder aff bierigitt hientte." 

10.
Saa gyk hand y biergitt ind 
med fuld gaatt suard y heende: 
ther saad inde den skøne iumfrw, 
thett hand for-laangen kieende. 

11.
Op daa stuod den stalltt iumfru, 
saa rød som enn rosens-blome: 
sield-sum och vnderlige luod hun der-om, 
hun suo her Hyldeland kome. 

12.
Tthett tha meltte thend liede trold, 
sagde till her Hyldeland: 
"Thu faar icke vd-aff thend skønne iumfru, 
førind thu sygger meg thry ord saa sand." 

13.
"Pendingenn legger paa guoldett strød, 
och gulditt skienner y wraa: 
du est selleff den liedieste throld, 
ieg nogen tid med øgenn suo. 

14.
Her legger penge paa guolditt strød, 
och gulditt skener paa wegge: 
du est ett vskiellig chreattur, 
iumfruer skulde icke huoss theg leegge." 

15.
Tthett tha melltte den liede trold, 
oh saa thuog hun opaa: 
"Huad er thett for en kaabe-barn, 
och der meg spaater saa?" 

16.
"Ieg thiener meg y kongens gaard, 
her Hyldeland er mytt naffuen: 
y-huem meg kalder en kaabe-baarn, 
thett blyffuer denom liditt til gaffuen." 

17.
"I natt well ieg loffue eder samell att suoffue, 
men thett er beggeis eder willge: 
i maan da skall y mieste edders lyff, 
førind suoll skien offuer dy thielli." 

18.
Syldyg om den afftten, 
den iumfru stuod for syn seng: 
"Thett giffue Gud-fader y Hiemerrig: 
diene natt waar saa lang sum V." 

19.
Tthett melltte vnge her Hyldeland, 
saa hiemlig hand luo: 
"Y skall slett inthett for throlden redis, 
myn alderskønist iumfru. 

20.
I legger eder nieder, myn skøne iumfru, 
y ber slett ingenn faare: 
ieg kand meg thi rame ronner, 
oss skaal slett inthett skaade." 

21.
Tthett wor aaarligenn
[3] I udg.: "aarligenn".
om morgenn,
 
der suollenn skiend
[4] et følgende e, der giver Formen: skiende, er nok senere tilføjet.
saa wiede:
 
thett tha wor den liede throld, 
hun huedtte saa synn knyffue. 

22.
Her Hyllde-land skreff thy rame runer, 
hand lagde denom vnder dy thyllier: 
thett første den trold ther-offuer gick, 
hun stiellitt syn vnde wyllige. 

23.
Hun gick til denn senge-stock, 
hun stiellitt syn vnde wrede: 
hun sluoff offuer thenom sylcke-thielde, 
hun bad denom suoffue y freede. 

24.
"I staar op, iumfru Hyllensborig, 
och kleder y eder saa wiell: 
y skall følge her Hyldeland till strande, 
hand er en rider med skiell." 

25.
Hun luod hyntte ind itt forgyldene skryn, 
ther war y guld hind biartte:
[5] dvs. skinnende.
 
"Thett skall y haffue, her Hyldeland, 
for y haffuer mandoms-hiartte." 

26.
Hun luod hientte ind en anden skrinn, 
ther war y guld hynd røde, 
"Thett skall y haffue, myn skøne frw, 
for ald eders møgen møde." 

27.
Saa glad tha wor thend skøne iumfru 
och saa her Hyldeland: 
ther thi haffde faatt thett møgele guld, 
saa glad thi gyck til strande. 

28.
Och thett wor vnge her Hyldeland, 
tuog iumfruen y synn fauffuen: 
saa løffte hand hynder saa gladelig 
vdj forgyldene stauffuen. 

29.
Her Hyldeland seggler till kongens land, 
hand wor buod glad och frw: 
hand wand thend iumfru med prisz och erre, 
hand haffde saa fritt ett muod. 

30.
Kongenn staar paa hyffuen wold, 
och syer hand vd saa wyde: 
"Nu sier ieg myn datter kome, 
och sneecken vnder hynd skridee." 

31.
Saa glad wor Løffuer konge, 
hand
[6] I udg.: "hans".
datter wor komen hiem:
 
hand gaff hyndder vnger her Hyldeland, 
och der-til slott och leenn. 
:: Her Hyldeland hyntter syn iumfru. ::