Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 10
Side: 14 r
Titel: Kvindetroskab
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 260 Aa V,1. 92-94
Kommentar: V,1. 96-97
1. | |
| Thett waar herre Peder, | |
| hand suøber seg hoffuet y skiend: | |
| saa gaar hand y hyffue-lofft | |
| for sin ker moder ind. | |
| :: Den sorrig wolder y, min herre! :: | |
2. | |
| "Her seedder y, myn kerre moder! | |
| y kynder meg guode rad! | |
| ieg haffuer meg en iumfru loffnet [1] I udg.: "loffuet". | |
| for-vdenn myn frenders ra<d>. | |
3. | |
| Ieg haffuer hinder loffuet min chrestelig thro, | |
| dog ieg hind mentte aff haad: | |
| thett willde ieg giffue mitt guld saa rød, | |
| thett wy war adskylld baadde." | |
4. | |
| "Tha skaall ieg deg giffue | |
| thett beste rad, ieg kand: | |
| du sette deg y dynn snecke ny, | |
| thu seglle saa langtt fra land! | |
5. | |
| Thu segell deg først till Rome, | |
| och siddenn till Orsell-hiem! | |
| denn iumfrw loffuer seg en anden suend, | |
| lenge før du komer hiem." | |
6. | |
| "Ieg thaker eder, myn kierr moder! | |
| for eders guode rad: | |
| thett giffue Gud fader y Hemerrig, | |
| min rieese denn matte saa gaa!" | |
7. | |
| Her Pedder luod wiende op silcke-seegell | |
| med syn forgyldene raa: | |
| saa seglett hand fraa lande, | |
| hand war buod glad och frou. | |
8. | |
| Her Peder hand segler y haffuen saa hyfft, | |
| thett wor for-vden all møødde: | |
| thett spurde stalten Ellendsborig, | |
| hun sørgett saa saarre vnder ø. | |
9. | |
| Hand segglett seg først till Rom, | |
| och sidenn till Gier [2]+1: I udg.: "Gier-vsalem". Vsalenn: | |
| saa lønlig tha war [3] I udg.: "bar". stalt Elensborig sorrig, | |
| sa lenge til hand kaam hiem. | |
10. | |
| Hand war bortte y otte aar, | |
| siden thuog hand til att lange: | |
| "Nu well ieg hiem till land igen, | |
| ihuor mitt maall mone gange." | |
11. | |
| Saa kaaste dy derris aacker | |
| paa den huide saand: | |
| thett wor herre Peder, | |
| hand thrennd der først paa land. | |
12. | |
| Mett vdj denn borig-gard | |
| der axeller hand synn skieend: | |
| saa gaar hand y hyffue-lofft | |
| for syn kerr moder ind. | |
13. | |
| "Wer well-komen, herre Peder, | |
| wer well-komen hiem til meg! | |
| dynn iumfru hun er indnu vfest, | |
| thett kand ieg icke dølle for deg. | |
14. | |
| Wer well-komenn, here Peder, | |
| hiem aff fremede land! | |
| thinn iumfru hun er indnu vfest, | |
| dog hinder haffuer bedditt mangenn mand." | |
15. | |
| "Er denn iumfru indnu vfest, | |
| och syger y meg thett vnder øø: | |
| daa well ieg haffue hinder aff hierthett ker | |
| for nogen wardsens møø." | |
16. | |
| Dett war herre Pedder, | |
| hand laader ett geste-buod giøre: | |
| der biud<er> [4] I udg.: "biuder". hand till buod rider och suend | |
| och saa buod fruer och møøer. | |
17. | |
| Dett war stallttenn Ellennsborig, | |
| hun ind aff skibbord thrend: | |
| thett wor here Pedder, | |
| hand smiller vnder skiend. | |
18. | |
| "Huem er osz denn fremidtt iumfru, | |
| her kaam i skibbit ind? | |
| huj ber hun saa blege kiend | |
| op vnder hind skaarlagen-skiend? | |
19. | |
| Huy mone hun berre saa blege kiend | |
| op vnder hind skarlagen rød? | |
| anten haffuer hun en lønlig sorrig, | |
| och hellder hindis herre er død." | |
20. | |
| Thett suordde stallttenn Ellennsborig, | |
| och hind rand thar paa kien<d>: | |
| "Saa men wett, here Peder! | |
| y weed wel sorgen myn. | |
21. | |
| Ieg haffuer icke andre herre [5]L. 1-2: ere sagtens egentlig én Linje, der her er bleven udvidet, og Rimordet i L. 4 er sagtens wolditt. - Jeg tænker mig Verset restitueret saaledes: /Ieg haffuer icke herre, vden Gud och eder,//[min tro saa haffuer ieg holdit]://och aldrig sorig y mitt hiartte kom,//vden den, y haffuer meg woldit./ | |
| for-vden Gud och eder, | |
| och aldri<g> sorig y mitt hiartt, | |
| førend y haffuer wolditt meg dett. | |
22. | |
| Om affttenn skenker [6] I udg.: "skenket". ieg møyd och wynn | |
| och buod for herer och førster: | |
| om natten fødde ieg beggis wor søn, | |
| dog ingen man<d> thett weste. | |
23. | |
| Ieg thog guld-kronne aff mitt hoffuett, | |
| ieg saattem [7] I udg.: "saatten". [8] dvs. satte den. paa bredde bord: | |
| min moder saad meg alldernest, | |
| hun weste icke aff min nød. | |
24. | |
| Stoffuen war hied, och møden war sød, | |
| thett ligtis meg fuld ilde: | |
| ieg haffde fuld ner for-kast mit liff | |
| for beggis woris woe<n>-snilde. | |
25. | |
| Ieg thog guld-bradsenn aff mitt brøst, | |
| guld-ringen aff huiden hannd: | |
| ieg sende eders sønn till fostermoder | |
| saa langt y fre<me>de land. | |
26. | |
| Edders sønn hand er skøtt woxenn, | |
| hand kand well ride synn hest: | |
| hand er kallditt saa thit en hette-barnn, | |
| thett angerr meg allermiest." | |
27. | |
| Tthett melltt herre Pedder, | |
| klaper hinder wed huiden kiennd: | |
| "Y thier quer, stalttenn Ellennsborig, | |
| hiartt-allerkereste minn! | |
28. | |
| I stander op, stalttenn Ellennsborig, | |
| y giffuer meg eders thro! | |
| i følger meg till myn fierne hiem, | |
| rader for min femtte[n] buo!" | |
29. | |
| Ther for [9]+2: I udg.: "wor løst for". løste ieg indenn skibsbord | |
| och halff merre ruo: | |
| frem gick herre Pedder, | |
| gaff stalt Ellenns-borrig synn thro. | |
30. | |
| Maanitz-dag, der efter kaam, | |
| lood hand sitt brølup buo: | |
| saa gladlig loffuer hand stalt Ellennsborig, | |
| thennom bode til glede och ruo. | |
| :: D[en] s[orrig] wolldedt y, myn herre! :: |