Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 1
Side: 1 r
Titel: Esbern og Sidsel
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 250 E IV 519-521
Kommentar: IV 540a
Generelle oplysninger: Visen er defekt i Begyndelsen, og da Hdskr. ikke har Versetal, kan det ikke vides hvor meget der mangler. 1,1-2 ere bevarede i Registret.
1 | |
| Fiskenn thager sinn føede y wannd, | fisken tager sin føde i vand, |
| och ørnen alt med sinn klouff. | og ørnen alt med sin klo. |
| [*] | [*] |
[2] | |
| Thett war herre Espen, | det var herre Esben, |
| klaper hinder wed huiden kind: | klapper hender ved hviden kind: |
| "Thu sørge icke, aller-kereste min! | "du sørge ikke, allerkæreste min! |
| ieg komer saa snart igen." | jeg kommer så snart igen." |
| :: N[u] l[engis] d[en] h[erre] y l[andit] t[il] s[yn] k[erist]. :: | :: * * * * * * * * *. :: |
[3] | |
| Thett war skønne frw Sedselli[l]d, | det var skønne fru Sisellil, |
| hun thog her Espenn y arum: | hun tog her Esben i arum: |
| "Y lader eder mendis, min edlig herre, | "I lader eder mindes, min ædlig herre, |
| ieg er med beggis wor baarn!" | jeg er med begges vor barn!" |
[4] | |
| "Est du nu med beggis wor baarn, | "est du nu med begges vor barn, |
| daa segne deg Gud [och] wor frw! | da signe dig Gud [*] vor Fru! |
| y-huor som ieg y allwerdenn komer, | ihvor som jeg i al verden kommer, |
| daa gaais du meg aldrig aff huoffue." | da gåes du mig aldrig af hue." |
[5] | |
| Frw Sedsellild fulde her Espen til straand, | fru Sisellil fulgte her Esben til strand, |
| hun glemer som røden guld: | hun glimrer som røden guld: |
| thett wed Gud[-]fader i Hemerrig, | det ved Gudfader i himmerig, |
| hindis hiarte war sorrig-fuld. | hendes hjerte var sorrigfuld. |
[6] | |
| Her Espenn hand bød hinder guod[-]natt, | her Esben han bød hender godnat, |
| hand thog hind y sin arem: | han tog hend i sin arum: |
| taarenn falt aff hindis huiden kind | tåren faldt af hendes hviden kind |
| vdj den herre hans haand. | udi den herre hans hånd. |
[7] | |
| Thett war herre Espenn, | det var herre Esben, |
| hand ind y skiben threend: | han ind i skiben tren: |
| "Chrest segne theg, skønne frw Sedsellild, | "Krist signe dig, skønne fru Sisellil, |
| hiartt[-]allerkereste min!" | hjertallerkæreste min!" |
[8] | |
| Thett war herre Espenn, | det var herre Esben, |
| luod styrre sitt skib fraa land: | lod styre sit skib fra land: |
| thett war skønne frw Sedselli[l]d, | det var skønne fru Sisellil, |
| [hun] daanit paa huiden saand. | [*] dånet på hviden sand. |
[9] | |
| Her Espenn hand segler y haffuen vd, | her Esben han sejler i haven ud, |
| saa lunt til fremme<de> land: | så longt til fremmede land: |
| ther møtte hanom en hieddenske grøffue, | der mødte hannum en hedenske greve, |
| hand thog hanom till sin faffuen. [1] I udg.: "fang". [2]jfr. 17,4. | han tog hannum til sin faven. |
[10] | |
| Ther war hand vdj XV aar | der var han udi femten år |
| med suck och sorig y sinde: | med suk og sorrig i sinde: |
| hand ønskit seg s<aa> thitt vdj Danemarck, | han ønsket sig * tit udi Dannemark, |
| huosz allerkereste sin. | hos allerkæreste sin. |
[11] | |
| Thj XV aar for-gangenn waar, | de femten år forgangen var, |
| her Espenn hand lengis saa saare: | her Esben han længes så såre: |
| "Nu well ieg hiem til land igenn, | "nu vil jeg hjem til land igen, |
| ihuor min maall well gang." | ihvor min mål vil gang." |
[12] | |
| Thett war herre Espenn, | det var herre Esben, |
| haand thaaller till styrris-mand: | han taler til styresmand: |
| "Thu skalt meg hiem-førre | "du skalt mig hjem føre |
| till min egen land." | til min egen land." |
[13] | |
| Saa wonde thi op thieris silcke-seggel | så vunde de op deres silkesejel |
| sa hytt y for-gyldne raa: | så højt i forgyldne rå: |
| saa seglett thi fraa landit vd, | så sejlet de fra landet ud, |
| her Espen war buod glad och fruo. | her Esben var båd glad og fro. |
[14] | |
| Thett war herre Espenn, | det var herre Esben, |
| luod styrre sitt skib for land: | lod styre sit skib for land: |
| thett war hans kerre broder, | det var hans kære broder, |
| hand rider paa huiden saand. | han rider på hviden sand. |
[15] | |
| Thett war herre Espenn, | det var herre Esben, |
| hand thrend der først y land: | han tren der først i land: |
| thett wor hans kerre broder, | det var hans kære broder, |
| hand recker hanom huiden haand. | han rækker hannum hviden hånd. |
[16] | |
| "Wer well-komenn, herre Espenn, | "vær velkommen, herre Esben, |
| och kerre broder min! | og kære broder min! |
| huor haffuer thu werit saa lenge | hvor haver du været så længe |
| aff ferne-lande din?" | af fædrnelande din?" |
[17] | |
| "Ieg agthett meg icke buortt att were, | "jeg agtet mig ikke bort at være, |
| for-vden en wenter lang: | foruden en vinter lang: |
| nu haffuer ieg werit bortte y XV aar, | nu haver jeg været borte i femten år, |
| før [3] I udg.: "for". ieg bleff greffuen[4] <dvs.> greben; rettere maaske: greffuens fang. (jfr. 9). til fang. | for jeg blev greven til fang. |
[18] | |
| Thu sig meg, min kerre broder, | du sig mig, min kære broder, |
| alt huad ieg spør nu theg: | alt hvad jeg spørgr nu dig: |
| huor daa lider min vene høstru? | hvor da lider min væne hustru? |
| oh huor [5]en anden gl. Haand har over Linjen tilføjet: leds. da skecker hun seg?" | og hvor da skikker hun sig?" |
[19] | |
| "Saa leffuer hinn skønne frw Sedselli[l]d, | "så lever hin skønne fru Sisellil, |
| saa skecker hun seg med erre: | så skikker hun sig med ære: |
| att war ieg kong i Danemark, | at var jeg kong i Dannemark, |
| guldkronne skuld hun bere. | guldkrone skul hun bære. |
[20] | |
| Dw haffuer hieme en høstru, | du haver hjemme en hustru, |
| den wenist, nogen mand kand find: | den vænest, nogen mand kan find: |
| thu haffuer en woxen datter, | du haver en voksen datter, |
| du matt well mand-giffue hind." | du måt vel mandgive hend." |
[21] | |
| Her Espenn thog pilligrimis-kleder paa, | her Esben tog pilegrimesklæder på, |
| en staff vdj sinn hendde: | en stav udi sin hænde: |
| saa gick hand till sin egenn gaard, | så gik han til sin egen gård, |
| saa ingen mand hanom kiend. | så ingen mand hannum kendt. |
[23] | |
| "Her staar y, skønne frw Sedsellild, | "her står I, skønne fru Sisellil, |
| en riders frw saa fiien! | en ridders fru så fin! |
| well y nu herberig laane | vil I nu herberrig låne |
| en fattig pelligrim?" | en fattig pilegrim?" |
[24] | |
| "Haffuer thu weritt till thinge, | "haver du været til tinge, |
| oh haffuer thu werit til støffne? | og haver du været til stævne? |
| haffuer thu icke werit paa den ø, | haver du ikke været på den ø, |
| thu haffuer hørtt her Espenn nøffuen?" | du haver hørt her Esben nævne?" |
[25] | |
| "Ieg haffuer weritt till tinge, | "jeg haver været til tinge, |
| och ieg haffuer werit til støffne: | og jeg haver været til stævne: |
| alt haffuer ieg hørtt, her Espenn | alt haver jeg hørt, her Esben |
| komer snart y landen igen." | kommer snart i landen igen." |
[26] | |
| "Huille du her y dage, | "hvile du her i dage, |
| och huille du her y thuo! | og hvile du her i to! |
| huil thu nu her enn manit, | hvil du nu her en måned, |
| alt om deg thøckis saa!" | alt om dig tykkes så!" |
[27] | |
| Saa sørgenn garr skønne frw Sedsellil, | så sørgend går skønne fru Sisellil, |
| hun sørger y hiarthett saa saarre: | hun sørger i hjertet så såre: |
| "Thett giffue Gud[-]fader i Hemerrig, | "det give Gudfader i himmerig, |
| min kerrist hand hieme waare! | min kærest han hjemme vare! |
[28] | |
| Hør du, guodenn pilligrim, | hør du, goden pilegrim, |
| och huad ieg sieger deg: | og hvad jeg siger dig: |
| haffuer du kiend her Espenn, | haver du kendt her Esben, |
| da døll thett icke for meg!" | da dølg det ikke for mig!" |
[29] | |
| Thett war herre Espenn, | det var herre Esben, |
| hand kunde den frw icke suare: | han kunne den fru ikke svare: |
| ha<nd> wende seg snarlig om igen, | han vendte sig snarlig om igen, |
| hans øgen thi stuod i thaare. | hans øjen de stod i tåre. |
[30] | |
| Thett war herre Espenn, | det var herre Esben, |
| hand kaste sin skiend offuer stan<g>: | han kaste sin skind over stang: |
| "Berre hand alldrig nogen riders naffuen, | "bære han aldrig nogen ridders naven, |
| seg lenger dølle kand!" | sig længer dølge kan!" |
[31] | |
| Buortt gick herre Espenn, | bort gik herre Esben, |
| thog hinder y arum sin: | tog hender i arum sin: |
| "Thu gled theg, skønne frw Sedsellild! | "du glæd dig, skønne fru Sisellil! |
| her haffuer du kereste dinn." | her haver du kæreste din." |
[32] | |
| Hand thog hinder lesterlig y sin arum, | han tog hender listerlig i sin arum, |
| hand mindit hind for sinn mund: | han mindet hend for sin mund: |
| "Loffuet were Gud[-]fader i Hemerrig, | "lovet være Gudfader i himmerig, |
| ieg finder deg karsk och sund! | jeg finder dig karsk og sund! |
[33] | |
| Hør thu nu, aller-kereste min, | hør du nu, allerkæreste min, |
| allt huad ieg spør nu teg: | alt hvad jeg spørgr nu dig: |
| huad hellder tha haffuer thu datter [6]+2: Skriverens tilsigtede Rettelse fra "søner eller døtter". eller søn, | hvad heller da haver du datter eller søn, |
| well thu thett sige meg?" | vil du det sige mig?" |
[34] | |
| Tthett war stallte frw Sedsellild, | det var stolte fru Sisellil, |
| hun thaller till suene thuo: | hun taler til svende to: |
| "Y beder min datter ind for meg gaa, | "I beder min datter ind for mig gå, |
| hun aldrig sinn faader suo!" | hun aldrig sin fader så!" |
[35] | |
| Op stuod stalltenn Sieneld, | op stod stolten Signild, |
| y silcke hun fletter sin haard: | i silke hun fletter sin hår: |
| saa gaar hun y stoffuen [ind], | så går hun i stuen [*], |
| hun alldrig sin fader før suo. | hun aldrig sin fader før så. |
[36] | |
| Op stuod staltenn Sieneld, | op stod stolten Signild, |
| hun war saa huid som lin: | hun var så hvid som lin: |
| saa gick hun y stoffuen ind, | så gik hun i stuen ind, |
| hun helsenet kerre fader sinn. | hun hilsenet kære fader sin. |
[37] | |
| Hindis faader hand gick hind selleff imod, | hendes fader han gik hend sellev imod, |
| hand thog hind y sin arum: | han tog hend i sin arum: |
| "Loffuet were Gud[-]fader i Hemerig, | "lovet være Gudfader i himmerig, |
| for-suonen er all min harum!" | forsvunden er al min harum!" |
[38] | |
| Her Espenn thog sinn kerr datter, | her Esben tog sin kær datter, |
| hand gifftte hinder vnder ø: | han gifte hender under ø: |
| hand gaff hinder rig margreffuens sønn | han gav hender rig margrevens søn |
| alt med sitt guld saa rød. | alt med sit guld så rød. |
[39] | |
| Nu gleder seg skønne frw Sedsellild, | nu glæder sig skønne fru Sisellil, |
| forsuonden er all hindis quide: | forsvunden er al hendes kvide: |
| hun haffuer her Espen i landit igen, | hun haver her Esben i landet igen, |
| hand wel nu hyem huosz hinder bliffue. | han vil nu hjem hos hender blive. |
| :: N[u] er den herre y landen huosz sin kerrist. :: | :: * er den herre i landen hos sin kærest. :: |