Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 9
Side: 16 v
Titel: (Den sorg jeg daglig bærer)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 181 a III 98-99
Kommentar: V 260
1 | |
| Then sorrygh der yeg daglig bær, | den sorrig der jeg daglig bær, |
| hund giør mytt hyarte stor pyne | hun gør mit hjerte stor pine |
| alt for then wen, som yeg haffuer kyer, | alt for den ven, som jeg haver kær, |
| iegh hannum saa syelden fynder; [1] opr. maaske: "jeg kan hannem saa sjælden finde" (∼ "Pine"). | jeg hannum så sjælden finder; |
| yeg haffuer hannum kyer aff hyertens grund, | jeg haver hannum kær af hjertens grund, |
| thett kand mig yngen formene, | det kan mig ingen formene, |
| mytt hyarte thett drøues y allen stund, | mit hjerte det drøves i allen stund, |
| thett bær yegh wed myg yenne. | det bær jeg ved mig ene. |
2 | |
| Myn lengsell hund ær myg gandske tung, [2]L. 1-3: opr. maaske "svar" (∼ "er"), jf. Rimet 3,2-4. | min længsel hun er mig ganske tung, |
| hun ær alt offuer all maade, | hun er alt over al måde, |
| yeg bær hynd iddelig, y[-]huor yeg ær, | jeg bær hend idelig, ihvor jeg er, |
| ieg kand hynd ycke forlade; [3] dvs. slippe. | jeg kan hend ikke forlade; |
| vden mygh motte gleden hende, | uden mig måtte glæden hænde, |
| ieg motte myn alderkyeryste fÿnde, | jeg måtte min allerkæreste finde, |
| saa yngen kunde thett forwende, | så ingen kunne det forvende, |
| thett begier yeg aff all myn synd. | det begær jeg af al min sind. |
3 | |
| Hand ær myg ydelygh alt for fern, [4] opr. vist "fjær" dvs. langt borte (∼ "Begjær"). | han er mig idelig alt for fjern, |
| thett kyer yeg obenbare, | det kær jeg åbenbare, |
| thett ær myn synd och storste [5] dvs. største. begiere, | det er min sind og største begære, |
| thett wy motte samen were; | det vi måtte sammen være; |
| thett ær nu saa sckickett, thett kand ycke skee, | det er nu så skikket, det kan ikke ske, |
| thett wy maa samen bliffue, | det vi må sammen blive, |
| dog ær hand den yennist yeg wed, | dog er han den enest jeg ved, |
| myn elendighed kand fordryffue. | min elendighed kan fordrive. |
4 | |
| Elendig maa yeg myg skriffue [6] dvs. beskrive. | elendig må jeg mig skrive |
| bade fyern och nær, | både fjern og nær, |
| yngen kand myn ælendig fordriffue, | ingen kan min elendig fordrive, |
| dy [7] dvs. derfor. ær myn sorryg dyss[-]mær; | thi er min sorrig desmer; |
| end hobys myg tyll Gud y hymmerygh, | end håbes mig til Gud i himmerig, |
| som hymmel och iord haffuer skafft, | som himmel og jord haver skabt, |
| wyll hand mygh gledenn sende, [8] opr. vist: "han vil Glæden sende mig" (∼ "Himmerig"). | vil han mig glæden sende, |
| thett haffuer hand well y magt. | det haver han vel i magt. |
5 | |
| Naar yeg hans bud eller skriuelsse kand fange, [9]L. 1-3: de opr. Rim er vist "kan faa" ∼ "heller tænker paa". | når jeg hans bud eller skrivelse kan fange, |
| myn sorryg er møgeth dis[-]myndre, | min sorrig er meget desmindre, |
| naar yeg hannum seer, heller tennker paa hannum, | når jeg hannum ser, heller tænker på hannum, |
| myg gledis aff all myn synde; | mig glædes af al min sinde; |
| den glede ær ycke y werden tiill, | den glæde er ikke i verden til, |
| som yeg kand der[-]wed ligne; [10]L. 6-8: opr. vist "lige" (∼ "svige"). | som jeg kan derved ligne; |
| hand ær trofast och dydelig, | han er trofast og dydelig, |
| yeg wyll hannum aldrig suyge. | jeg vil hannum aldrig svige. |