Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 81
Side: 173 r
Titel: Den afhugne Haand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 199 Aa IV 154-155
Kommentar: IV 157-158, 903a
1 | |
Thett war Ebbi hindh unge, | det var Ebbe hin unge, |
hand haffde thy døtter V: | han havde de døtre fem: |
thy fire dem har hand mand-giffuen, | de fire dem har han mandgiven, |
then yenne er iomfru end. | den ene er jomfru end. |
:: Thett er saa faurth om sommeren. :: | :: det er så fagrt om sommeren. :: |
2 | |
Thy fire them haffuer hand mand-giffuet, | de fire dem haver han mandgivet, |
then yenne er iomfru end: | den ene er jomfru end: |
hund heder iomfru Lutzeill, [1] I udg.: "Lutzelil". | hun hedder jomfru Lucelil, |
[hun] [er] [denn] [weenist] [aff] [dem]. [2] mangler. [3] saal. c og de andre. | [*] [*] [*] [*] [*] [*]. |
3 | |
Thett war Peder Lauisøn, | det var Peder Lavesøn, |
hand hagde thy sønner to: | han havde de sønner to: |
thy loffuer saa mangen stalth iomfru, | de lover så mangen stolt jomfru, |
och bade for spott och for hadt. | og både for spot og for håd. |
4 | |
Thett war Lawi Pedersøn, | det var Lave Pedersøn, |
hand bad sadel sin hest: | han bad sadle sin hest: |
"Ieg wyll ride tiill Ebbi hans gaardtt, | "jeg vil ride til Ebbe hans gård, |
hans datter wyll ieg feste." [4] I udg.: "gieste". | hans datter vil jeg fæste." |
5 | |
Thett war Laui Pedersøn, | det var Lave Pedersøn, |
hand kom ther ridendis wedt [5]+1: kun i a. søø: | han kom der ridendes ved sø: |
ude stodt stalthen Lutzelil, | ude stod stolten Lucelil, |
hun war saa wen en mø. | hun var så væn en mø. |
6 | |
"Hell stanner du, staltenn Lutzelil! | "hel stander du, stolten Lucelil! |
och wiltu were myn kiere? | og vilt du være min kære? |
alle thy dage, yeg leffue maa, | alle de dage, jeg leve må, |
yeg wyll ether [6] I udg.: "dig". elske och ere." | jeg vil eder elske og ære." |
7 | |
"Du rider [7] I udg.: "rid". bort, Laui Pedersøn, | "du rider bort, Lave Pedersøn, |
och tall du ycke thy ordt! | og tal du ikke de ord! |
aller leffuer du saa god end dag, | aller lever du så god en dag, |
thett tu loffuer meg for hadt. | det du lover mig for håd. |
8 | |
Du loffuit [8] I udg.: "locket". hind stalten Blidelil, | du lovet hin stolten Blidelil, |
du lagde hind y din arm: | du lagde hend i din arm: |
huer then dag, thett østen dagis, | hver den dag, det østen dages, |
hun ber for din skild harm. | hun bær for din skyld harm. |
9 | |
Du loffuet och stalten Ingefredt, | du lovet og stolten Ingefred, |
stor sorg bar [9] I udg.: "ber". hund for deg: | stor sorg bar hun for dig: |
wil thett Gud, myn fader maa leffue, | vil det Gud, min fader må leve, |
then sorrig henner ycke meg." | den sorrig hænder ikke mig." |
10 | |
Lawi hand wende sin ganger om-kring, | Lave han vendte sin ganger omkring, |
han redt saa wred aff garde: | han red så vred af gårde: |
"Leue wi bode y fire aar, | "leve vi både i fire år, |
ta skaltu grede saa saare." | da skalt du græde så såre." |
11 | |
Thett stod saa y manitt, | det stod så i måned, |
thett stod saa y IX: | det stod så i ni: |
ycke torde stalten Lutzelil | ikke turde stolten Lucelil |
tiill kirken for hannum ride. | til kirken for hannum ride. |
12 [10] mangler. | |
[Dett] [war] [om] [en] [paaske-dagh], | [*] [*] [*] [*] [*], |
[saa] [hellig] [waar] [dend] [thid]: | [*] [*] [*] [*] [*]: |
[det] [waar] [stolten] [Lucellille], | [*] [*] [*] [*], |
[hende] [lysted] [til] [kirche] [at] [ride]. | [*] [*] [*] [*] [*] [*]. |
13 | |
Hinnes fader sende hynne aff gaarde | hendes fader sendte hende af gårde |
alt mett thy suennhe V: | alt med de svende fem: |
"Hør thu, kiere datter [min], | "hør du, kære datter [*], |
thu skint tig snarlig hiem!" | du skynd dig snarlig hjem!" |
14 | |
Thett war iomfru Lutzelil, | det var jomfru Lucelil, |
hun kom y grønhen lund: | hun kom i grønnen lund: |
ther møtte hind Lawi Pedersøn | der mødte hend Lave Pedersøn |
alt y saa snaren [11] I udg.: "snar en". stund. | alt i så snar en stund. |
15 | |
Thett war Lawi Pedersøn, | det var Lave Pedersøn, |
hand tog hinnes ganger y mile: | han tog hendes ganger i mile: |
"Wer well-kommhen, iomfru Lutzelil! | "vær velkommen, jomfru Lucelil! |
och her daa wille wi huile." | og her da ville vi hvile." |
16 | |
"Du ride [12] I udg.: "rid". bort, Lawi Pedersøn, | "du ride bort, Lave Pedersøn, |
du giør meg yngen quide! | du gør mig ingen kvide! |
wiltu meg for ere loffue, | vilt du mig for ære love, |
ieg wil theg iomfru bide." | jeg vil dig jomfru bie." |
17 | |
"Bider du meg y manidt, | "bier du mig i måned, |
och bider du meg y to: | og bier du mig i to: |
ther kommer then suend, ther du well and, | der kommer den svend, der du vel and, |
och hannum giffuer du din tro." | og hannum giver du din tro." |
18 | |
"I [13]+4: I udg.: "[Mitt] [udi] [min] [faders] [gaard]". myn fader hans gaardt | "i min fader hans gård |
ther stan[-]nner [14] I udg.: "stanner". [15]+2: "stan-| nner" ... stuue (DgF). end steen-stuue:[16] I udg.: "steen-stoffue". | der stander en stenstue: |
der pleier ieg mett myne mør | der plejer jeg med mine mør |
alle natter ind att soffue. | alle natter ind at sove. |
19 | |
Du binth din hest wedt lynne-quist, | du bind din hest ved lindekvist, |
du gack saa listelig [fram]! [17] mangler. | du gak så listelig [*]! |
du lader thett ycke myn kiere fader høre! | du lader det ikke min kære fader høre! |
saa well kenner hand thin gang." | så vel kender han din gang." |
20 | |
"Hør thu thett, stalt Lutzelil! | "hør du det, stolt Lucelil! |
du est ennd rossens-blum: | du est en rosensblom: |
ladt thu meg y afften ind! | lad du mig i aften ind! |
saa wisselil [18] I udg.: "wisselig". wyll yeg kommhe." | så visselig vil jeg komme." |
21 | |
Borth daa redt then stolte iomfru | bort da red den stolte jomfru |
alt paa hynnes ganger graa: | alt på hendes ganger grå: |
thett wyll yeg for sannigen sie, | det vil jeg for sandingen sige, |
saa løstelig [19]+2: I udg.: "hierttelig der hun lou". hand loe | så lystelig han lo |
22 | |
Thett war iomfru Lutzelill, | det var jomfru Lucelil, |
kom y hynnes faders gardt: | kom i hendes faders gård: |
thett war hynnes kiere fader, | det var hendes kære fader, |
hand ganger hind ud y-modth. | han ganger hend ud imod. |
23 | |
"Wer well-kommen, myn kiere datter! | "vær velkommen, min kære datter! |
huy haffuer du tøffuet saa lenge? | hvi haver du tøvet så længe? |
ieg fick teg [fem] [20] mangler. rasske hoffmend, | jeg fik dig [*] raske hovmænd, |
som du [21] I udg.: "deg". skulle følle hiem." | som du skulle følge hjem." |
24 | |
"Thett wollet meg Laui Pedersøn, | "det voldet mig Lave Pedersøn, |
ther meg redt [y-]modt: | der mig red mod: |
herre Gudt giffue hannum angest [22]+2: I udg.: "laster och skam". och harm, | Herre Gud give hannum angest og harm, |
och bide thett aldrig bod! | og byde det aldrig bod! |
25 | |
Hand binder sin hesth wed lynde-green, | han binder sin hest ved lindegren, |
hand ganger saa listelig frem: [23] I udg.: "fram". | han ganger så listelig frem: |
y woger [24]+1: I udg.: "liger tha wogen". tha kiere fader myn, | I våger da kære fader min, |
y agter [25] I udg.: "wogter". [26] jfr. 28,4, hvor a har wogte, men b c achte, agthett. well hans gang!" | I agter vel hans gang!" |
26 | |
For gick iomfru Lutzelill | for gik jomfru Lucelil |
mett tugt och gode [27] I udg.: "faure". synnhe: | med tugt og gode sinde: |
epther gick Ebbi hin unge | efter gik Ebbe hin unge |
mett dragen suerd unner skin. | med dragen sværd under skind. |
27 | |
Thett war sildig om afften, | det var sildig om aften, |
then dug driffuer paa: | den dug driver på: |
thett war Laui Pedersønn, | det var Lave Pedersøn, |
lodt sadell sin ganger graa. | lod sadle sin ganger grå. |
28 | |
Hand banth sin hest wedt lynde-quist, | han bandt sin hest ved lindekvist, |
hand gick saa deruelig frem: [28] I udg.: "fram". | han gik så djærvelig frem: |
wogen laa Ebbi hind unge, | vågen lå Ebbe hin unge, |
saa well wogte hand hans gang. | så vel vogte han hans gang. |
29 | |
Thett war Laui Pedersøn, | det var Lave Pedersøn, |
hand klaper paa dør mett skind: | han klapper på dør med skind: |
"Du stat op, aller-kieriste myn, | "du stat op, allerkæreste min, |
och ladt meg snarlig ind!" | og lad mig snarlig ind!" |
30 | |
"Ingen haffuer yeg steffne | "ingen haver jeg stævne |
tiill myn buer sett: [29] I udg.: "satt". | til min bur sæt: |
saa mend [wed], Laui Pedersøn! | så mænd [*], Lave Pedersøn! |
thu kommer ycke ind om [30] I udg.: "i". natt." | du kommer ikke ind om nat." |
31 | |
"Wilthu ycke, iomfru Lutzelil! | "vilt du ikke, jomfru Lucelil! |
snarlig tiill dørren gaa, | snarlig til døren gå, |
daa skall yeg och myne mend | da skal jeg og mine mænd |
løffte dørren aff." | løfte døren af." |
32 | |
Thett war Laui Pedersøn, | det var Lave Pedersøn, |
hand løffte dørren aff: | han løfte døren af: |
thett war Ebbe hind unge, | det var Ebbe hin unge, |
hand hug hannum handen aff. [31] I udg.: "fraa". | han hug hannum hånden af. |
33 | |
Thett melte Laui Pedersøn, | det mælte Lave Pedersøn, |
hand sprang tiill sin hest: | han sprang til sin hest: |
"Myn iomfru Lutzelill | "min jomfru Lucelil |
hund er yen iomfru best!" | hun er en jomfru bedst!" |
34 | |
Nu rider Laui Pedersøn, | nu rider Lave Pedersøn, |
hand haffuer ycke foruden end hand: | han haver ikke foruden en hånd: |
end ber iomfru Lutzelil | end bær jomfru Lucelil |
saa skøn [32] I udg.: "skønt". yett iomfru-naffn. | så skøn et jomfrunavn. |
35 | |
Thett fick iomfru Lutzelil, | det fik jomfru Lucelil, |
altt for hund holtt sin tro: | alt for hun holdt sin tro: |
hund fick yen then skønneste [33] I udg.: "gieueste". ridder, | hun fik en den skønneste ridder, |
hand [34] I udg.: "der". war y kongens gaardtt. | han var i kongens gård. |
:: Thett er saa faurtt om sommeren. :: | :: det er så fagrt om sommeren. :: |