Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 81
Side: 173 r
Titel: Den afhugne Haand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 199 Aa IV 154-155
Kommentar: IV 157-158, 903a


1
Thett war Ebbi hindh unge, det var Ebbe hin unge,
hand haffde thy døtter V: han havde de døtre fem:
thy fire dem har hand mand-giffuen, de fire dem har han mandgiven,
then yenne er iomfru end. den ene er jomfru end.
:: Thett er saa faurth om sommeren. :::: det er så fagrt om sommeren. ::

2
Thy fire them haffuer hand mand-giffuet, de fire dem haver han mandgivet,
then yenne er iomfru end: den ene er jomfru end:
hund heder iomfru Lutzeill,
[1] I udg.: "Lutzelil".
 
hun hedder jomfru Lucelil,
[hun] [er] [denn] [weenist] [aff] [dem].
[2] mangler.
[3] saal. c og de andre.
 
[*] [*] [*] [*] [*] [*].

3
Thett war Peder Lauisøn, det var Peder Lavesøn,
hand hagde thy sønner to: han havde de sønner to:
thy loffuer saa mangen stalth iomfru, de lover så mangen stolt jomfru,
och bade for spott och for hadt. og både for spot og for håd.

4
Thett war Lawi Pedersøn, det var Lave Pedersøn,
hand bad sadel sin hest: han bad sadle sin hest:
"Ieg wyll ride tiill Ebbi hans gaardtt, "jeg vil ride til Ebbe hans gård,
hans datter wyll ieg feste."
[4] I udg.: "gieste".
 
hans datter vil jeg fæste."

5
Thett war Laui Pedersøn, det var Lave Pedersøn,
hand kom ther ridendis wedt
[5]+1: kun i a.
søø:
 
han kom der ridendes ved sø:
ude stodt stalthen Lutzelil, ude stod stolten Lucelil,
hun war saa wen en mø. hun var så væn en mø.

6
"Hell stanner du, staltenn Lutzelil! "hel stander du, stolten Lucelil!
och wiltu were myn kiere? og vilt du være min kære?
alle thy dage, yeg leffue maa, alle de dage, jeg leve må,
yeg wyll ether
[6] I udg.: "dig".
elske och ere."
 
jeg vil eder elske og ære."

7
"Du rider
[7] I udg.: "rid".
bort, Laui Pedersøn,
 
"du rider bort, Lave Pedersøn,
och tall du ycke thy ordt! og tal du ikke de ord!
aller leffuer du saa god end dag, aller lever du så god en dag,
thett tu loffuer meg for hadt. det du lover mig for håd.

8
Du loffuit
[8] I udg.: "locket".
hind stalten Blidelil,
 
du lovet hin stolten Blidelil,
du lagde hind y din arm: du lagde hend i din arm:
huer then dag, thett østen dagis, hver den dag, det østen dages,
hun ber for din skild harm. hun bær for din skyld harm.

9
Du loffuet och stalten Ingefredt, du lovet og stolten Ingefred,
stor sorg bar
[9] I udg.: "ber".
hund for deg:
 
stor sorg bar hun for dig:
wil thett Gud, myn fader maa leffue, vil det Gud, min fader må leve,
then sorrig henner ycke meg." den sorrig hænder ikke mig."

10
Lawi hand wende sin ganger om-kring, Lave han vendte sin ganger omkring,
han redt saa wred aff garde: han red så vred af gårde:
"Leue wi bode y fire aar, "leve vi både i fire år,
ta skaltu grede saa saare." da skalt du græde så såre."

11
Thett stod saa y manitt, det stod så i måned,
thett stod saa y IX: det stod så i ni:
ycke torde stalten Lutzelil ikke turde stolten Lucelil
tiill kirken for hannum ride. til kirken for hannum ride.

12
[10] mangler.
[Dett] [war] [om] [en] [paaske-dagh], [*] [*] [*] [*] [*],
[saa] [hellig] [waar] [dend] [thid]: [*] [*] [*] [*] [*]:
[det] [waar] [stolten] [Lucellille], [*] [*] [*] [*],
[hende] [lysted] [til] [kirche] [at] [ride]. [*] [*] [*] [*] [*] [*].

13
Hinnes fader sende hynne aff gaarde hendes fader sendte hende af gårde
alt mett thy suennhe V: alt med de svende fem:
"Hør thu, kiere datter [min], "hør du, kære datter [*],
thu skint tig snarlig hiem!" du skynd dig snarlig hjem!"

14
Thett war iomfru Lutzelil, det var jomfru Lucelil,
hun kom y grønhen lund: hun kom i grønnen lund:
ther møtte hind Lawi Pedersøn der mødte hend Lave Pedersøn
alt y saa snaren
[11] I udg.: "snar en".
stund.
 
alt i så snar en stund.

15
Thett war Lawi Pedersøn, det var Lave Pedersøn,
hand tog hinnes ganger y mile: han tog hendes ganger i mile:
"Wer well-kommhen, iomfru Lutzelil! "vær velkommen, jomfru Lucelil!
och her daa wille wi huile." og her da ville vi hvile."

16
"Du ride
[12] I udg.: "rid".
bort, Lawi Pedersøn,
 
"du ride bort, Lave Pedersøn,
du giør meg yngen quide! du gør mig ingen kvide!
wiltu meg for ere loffue, vilt du mig for ære love,
ieg wil theg iomfru bide." jeg vil dig jomfru bie."

17
"Bider du meg y manidt, "bier du mig i måned,
och bider du meg y to: og bier du mig i to:
ther kommer then suend, ther du well and, der kommer den svend, der du vel and,
och hannum giffuer du din tro." og hannum giver du din tro."

18
"I
[13]+4: I udg.: "[Mitt] [udi] [min] [faders] [gaard]".
myn fader hans gaardt
 
"i min fader hans gård
ther stan[-]nner
[14] I udg.: "stanner".
[15]+2: "stan-| nner" ... stuue (DgF).
end steen-stuue:
[16] I udg.: "steen-stoffue".
 
der stander en stenstue:
der pleier ieg mett myne mør der plejer jeg med mine mør
alle natter ind att soffue. alle natter ind at sove.

19
Du binth din hest wedt lynne-quist, du bind din hest ved lindekvist,
du gack saa listelig [fram]!
[17] mangler.
 
du gak så listelig [*]!
du lader thett ycke myn kiere fader høre! du lader det ikke min kære fader høre!
saa well kenner hand thin gang." så vel kender han din gang."

20
"Hør thu thett, stalt Lutzelil! "hør du det, stolt Lucelil!
du est ennd rossens-blum: du est en rosensblom:
ladt thu meg y afften ind! lad du mig i aften ind!
saa wisselil
[18] I udg.: "wisselig".
wyll yeg kommhe."
 
så visselig vil jeg komme."

21
Borth daa redt then stolte iomfru bort da red den stolte jomfru
alt paa hynnes ganger graa: alt på hendes ganger grå:
thett wyll yeg for sannigen sie, det vil jeg for sandingen sige,
saa løstelig
[19]+2: I udg.: "hierttelig der hun lou".
hand loe
 
så lystelig han lo

22
Thett war iomfru Lutzelill, det var jomfru Lucelil,
kom y hynnes faders gardt: kom i hendes faders gård:
thett war hynnes kiere fader, det var hendes kære fader,
hand ganger hind ud y-modth. han ganger hend ud imod.

23
"Wer well-kommen, myn kiere datter! "vær velkommen, min kære datter!
huy haffuer du tøffuet saa lenge? hvi haver du tøvet så længe?
ieg fick teg [fem]
[20] mangler.
rasske hoffmend,
 
jeg fik dig [*] raske hovmænd,
som du
[21] I udg.: "deg".
skulle følle hiem."
 
som du skulle følge hjem."

24
"Thett wollet meg Laui Pedersøn, "det voldet mig Lave Pedersøn,
ther meg redt [y-]modt: der mig red mod:
herre Gudt giffue hannum angest
[22]+2: I udg.: "laster och skam".
och harm,
 
Herre Gud give hannum angest og harm,
och bide thett aldrig bod! og byde det aldrig bod!

25
Hand binder sin hesth wed lynde-green, han binder sin hest ved lindegren,
hand ganger saa listelig frem:
[23] I udg.: "fram".
 
han ganger så listelig frem:
y woger
[24]+1: I udg.: "liger tha wogen".
tha kiere fader myn,
 
I våger da kære fader min,
y agter
[25] I udg.: "wogter".
[26] jfr. 28,4, hvor a har wogte, men b c achte, agthett.
well hans gang!"
 
I agter vel hans gang!"

26
For gick iomfru Lutzelill for gik jomfru Lucelil
mett tugt och gode
[27] I udg.: "faure".
synnhe:
 
med tugt og gode sinde:
epther gick Ebbi hin unge efter gik Ebbe hin unge
mett dragen suerd unner skin. med dragen sværd under skind.

27
Thett war sildig om afften, det var sildig om aften,
then dug driffuer paa: den dug driver på:
thett war Laui Pedersønn, det var Lave Pedersøn,
lodt sadell sin ganger graa. lod sadle sin ganger grå.

28
Hand banth sin hest wedt lynde-quist, han bandt sin hest ved lindekvist,
hand gick saa deruelig frem:
[28] I udg.: "fram".
 
han gik så djærvelig frem:
wogen laa Ebbi hind unge, vågen lå Ebbe hin unge,
saa well wogte hand hans gang. så vel vogte han hans gang.

29
Thett war Laui Pedersøn, det var Lave Pedersøn,
hand klaper paa dør mett skind: han klapper på dør med skind:
"Du stat op, aller-kieriste myn, "du stat op, allerkæreste min,
och ladt meg snarlig ind!" og lad mig snarlig ind!"

30
"Ingen haffuer yeg steffne "ingen haver jeg stævne
tiill myn buer sett:
[29] I udg.: "satt".
 
til min bur sæt:
saa mend [wed], Laui Pedersøn! så mænd [*], Lave Pedersøn!
thu kommer ycke ind om
[30] I udg.: "i".
natt."
 
du kommer ikke ind om nat."

31
"Wilthu ycke, iomfru Lutzelil! "vilt du ikke, jomfru Lucelil!
snarlig tiill dørren gaa, snarlig til døren gå,
daa skall yeg och myne mend da skal jeg og mine mænd
løffte dørren aff." løfte døren af."

32
Thett war Laui Pedersøn, det var Lave Pedersøn,
hand løffte dørren aff: han løfte døren af:
thett war Ebbe hind unge, det var Ebbe hin unge,
hand hug hannum handen aff.
[31] I udg.: "fraa".
 
han hug hannum hånden af.

33
Thett melte Laui Pedersøn, det mælte Lave Pedersøn,
hand sprang tiill sin hest: han sprang til sin hest:
"Myn iomfru Lutzelill "min jomfru Lucelil
hund er yen iomfru best!" hun er en jomfru bedst!"

34
Nu rider Laui Pedersøn, nu rider Lave Pedersøn,
hand haffuer ycke foruden end hand: han haver ikke foruden en hånd:
end ber iomfru Lutzelil end bær jomfru Lucelil
saa skøn
[32] I udg.: "skønt".
yett iomfru-naffn.
 
så skøn et jomfrunavn.

35
Thett fick iomfru Lutzelil, det fik jomfru Lucelil,
altt for hund holtt sin tro: alt for hun holdt sin tro:
hund fick yen then skønneste
[33] I udg.: "gieueste".
ridder,
 
hun fik en den skønneste ridder,
hand
[34] I udg.: "der".
war y kongens gaardtt.
 
han var i kongens gård.
:: Thett er saa faurtt om sommeren. :::: det er så fagrt om sommeren. ::