Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 77
Side: 166 r
Titel: Kong Gørels Datter
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 430 D VII 335-337
Kommentar: VII 345b


1
Her Gørell greffue haer end datter, her Gørild greve har en datter,
hund er bode skøn och rig; hun er både skøn og rig;
hand wyll hynne ycke manden[-]giffue, han vil hende ikke mandengive,
och hund wyll manden[-]giffue segh. og hun vil mandengive sig.
:: Nu løues skoff-salen udaff erenn. :::: nu løves skovsalen udaf æren. ::

2
Her Gørell greffue lader yend skoff-sall giøre her Gørild greve lader en skovsal gøre
saa dyfft udi then iord; så dybt udi den jord;
ther lader hand sette sin datter udy, der lader han sætte sin datter udi,
hund er y skoffuen duld. hun er i skoven dulgt.

3
"Nu har yeg min datter forseet, "nu har jeg min datter forset,
som henne fynner yngen mand; som hende finder ingen mand;
hynde finner ycke unge greff Hindrick, hende finder ikke unge grev Henrik,
thy rame ronner kand." de ramme runer kan."

4
Thett saa hørde then lille smaa-dreng, det så hørte den lille smådreng,
och lyde hand ther-paa; og lydte han derpå;
hand gaar tiill unge greue Hinrick, han går til unge greve Henrik,
hand sier ham orne saa. han siger ham ordne så.

5
"Høre y, unge greff Hindrick, "høre I, unge grev Henrik,
oc wyll y were meg huld? og vil I være mig huld?
hoer
[1] I udg.: "her".
Gørel greffue haffuer end datter,
 
her Gørild greve haver en datter,
hund ær y skoffuen duld. hun er i skoven dulgt.

6
Der er ynne thy konge-børnn der er inde de kongebørn
och saa thy hertug-datter IX; og så de hertugdatter ni;
och ther er iomfru Rodenseng, og der er jomfru Rodensang,
och hund er skønnest udaff thy." og hun er skønnest udaf de."

7
"Hør du, liden smaa-dreng: "hør du, liden smådreng:
wiltu megh weien wisse, vilt du mig vejen vise,
alle thy dage, ieg leffue maa, alle de dage, jeg leve må,
yeg wyll deg ere och prisse." jeg vil dig ære og prise."

8
Saa lader hand seg woxse har så lader han sig vokse hår
och iomfru-kleder skere; og jomfruklæder skære;
saa for hand tiill her Gørell greues gardt, så for han til her Gørild greves gård,
hand will yend iomfru were. han vil en jomfru være.

9
Thy huer er aff thett røde guld, de huer er af det røde guld,
mett silke er dragen hans hatt; med silke er dragen hans hat;
thett wyll yeg for sannigen sige, det vil jeg for sandingen sige,
hand hagde well iomfruer-fagter. han havde vel jomfruerfagter.

10
Thett war her Gørell greue, det var her Gørild greve,
hand kleder sin suenne til pryss: han klæder sin svende til pris:
y silcke kleder hand thenn lille smaa-dreng, i silke klæder han den lille smådreng,
dem
[2] I udg.: "de[r]".
ham skulle wegen wisse.
 
dem ham skulle vejen vise.

11
Mytt udi then bare gaardtt midt udi den bare gård
der axelett hand sin skind; der akselet han sin skind;
saa gaar hand y høffuetlofft så går han i højetloft
for her Gørell greue innd. for her Gørild greve ind.

12
Thett war unge greff Hindrick, det var unge grev Henrik,
handh ynd aff dørren treen; han ind af døren tren;
thett war herre Gørel greue, det var herre Gørild greve,
hand stod ham op y-gienn. han stod ham op igen.

13
Hand tog ud thy breffue to, han tog ud de breve to,
hand fick dem her Gørell greffue y henne: han fik dem her Gørild greve i hænde:
"Dem har eder myn fader senth, "dem har eder min fader sendt,
y rader sielff for dem." I råder selv for dem."

14
"Eders fader hand har meg eder till-senth, "eders fader han har mig eder til sendt,
myn datter skall eder sømmingen lere; min datter skal eder sømningen lære;
ald thenn sømming, ther hund kand, al den sømning, der hun kan,
den kenner hun eder saa giernne. den kender hun eder så gerne.

15
Høre y thett, myn skønne iomfru, høre I det, min skønne jomfru,
y-mens wy er yenne to: imens vi er ene to:
huad wyll eders fader ther-om sie, hvad vil eders fader derom sige,
om yeg bass tiill eder nu?" om jeg bads til eder nu?"

16
Daa loe hind unge greue Hendrick da lo hin unge greve Henrik
saa lystelig wed seg yenne: så listelig ved sig ene:
"Thett har myn fader meg for-boden "det har min fader mig forbuden
att tale mett eder saa lenge." at tale med eder så længe."

17
"Iuncker Dirick heder myn suster-sønn,
[3] I udg.: "syster-sønn".
 
"junker Didrik hedder min søstersøn,
hand skall eder wegen wysse; han skal eder vejen vise;
første y kommer for-uden skoff-salen, første I kommer foruden skovsalen,
for myn skild lader eders ganger prisse." for min skyld lader eders ganger prise."

18
Hand tog ud thy breffue to, han tog ud de breve to,
hand fick dem iomfru Roden-seng y henne: han fik dem jomfru Rodensang i hænde:
"Dem har eders fader yer senth, "dem har eders fader jer sendt,
y rad sielf for dem." I råd selv for dem."

19
"Min fader han har eder tiill megh senth, "min fader han har eder til mig sendt,
yeg skall eder sømmingen lerhe; jeg skal eder sømningen lære;
ald then sømming, ther yeg kand, al den sømning, der jeg kan,
den kenner yeg etther saa giernne. den kender jeg eder så gerne.

20
Ald then sømming, ther ieg kand, al den sømning, der jeg kan,
then kenner yeg eder saa giernnhe; den kender jeg eder så gerne;
y skall ede aff fad mett meg I skal æde af fad med mig
och soffue huer natt hoss myn ternn." og sove hver nat hos min tern."

21
"Ieg har ett mett konge-børn
[4] børn (først skrevet barn).
 
"jeg har ædt med kongebørn
och soffuet huer natt hoss theris sie; og sovet hver nat hos deres side;
skall ieg hoss then terne soffue, skal jeg hos den terne sove,
daa dør ieg aff thenn quie. da dør jeg af den kvide.

22
Ieg har ett mett konge-børnn jeg har ædt med kongebørn
och soffuett huer natt y theris arm; og sovet hver nat i deres arm;
skall ieg hoss thenn terne soffue, skal jeg hos den terne sove,
daa dør ieg udaff thenn harm." da dør jeg udaf den harm."

23
"Høre y thett, myn skønne iomfru, "høre I det, min skønne jomfru,
y skall huercken sørre eller quie: I skal hverken sørge eller kvide:
y skal ede udaf fad mett megh I skal æde udaf fad med mig
och soffue huer natt hoss myn sie." og sove hver nat hos min side."

24
Sillig om then afften, sildig om den aften,
thett war om afftens-tide: det var om aftenstide:
y[-]da spørrer then fremmede iomfru, ida spørger den fremmede jomfru,
alt huor hun skulle ligge. alt hvor hun skulle ligge.

25
Thett war iomfru Rodenseng, det var jomfru Rodensang,
hun settes y sengen nedt; hun sættes i sengen ned;
thett war unge greue Hindrick, det var unge greve Henrik,
hand dualde ycke lenge ved. han dvælte ikke længe ved.

26
"Høre
[5] I udg.: "Hør".
y thett, iomfru Roden-seng,
 
"høre I det, jomfru Rodensang,
mens wy er yenne to: mens vi er ene to:
er der yngen y werden tiill, er der ingen i verden til,
alt ehders
[6] ehders (først skrevet theris).
huff ligger paa?"
 
alt eders hu ligger på?"

27
"Der er yngen y werden tiill, "der er ingen i verden til,
altt der myn huff ligger paa, alt der min hu ligger på,
for-udenn greff Hinrick, eders broder, foruden grev Henrik, eders broder,
och ham maa yeg ycke faa." og ham må jeg ikke få."

28
"Er thett unge greff Hindrick, "er det unge grev Henrik,
y har y hierthett saa kier, I har i hjertet så kær,
saa-mend, iomfru Roden-sengh, såmænd, jomfru Rodensang,
da er hand eder fuld[-]ner." da er han eder fuldnær."

29
"Høre y thett, greff Hindrick: "høre I det, grev Henrik:
huy wylle y meg saa skemmhe? hvi ville I mig så skæmme?
hui redt y ycke tiill myn faders gaardt hvi red I ikke til min faders gård
alt mett eders høg paa henne?" alt med eders høg på hænde?"

30
"Ieg redtt tiill eders faders gardtt "jeg red til eders faders gård
alt bode tiill och fraa; alt både til og fra;
y thett well sielffuer wedt, I det vel selver ved,
yeg motte eder aldrig faa." jeg måtte eder aldrig få."

31
"Høre y thett, unge greff Hindrick: "høre I det, unge grev Henrik:
hui wyll y meg saa skemmhe? hvi vil I mig så skæmme?
faer myn fader thett att wede, får min fader det at vide,
saa sare will hand thett heffne." så såre vil han det hævne."

32
"Høre y thett, myn skønne iomfru: "høre I det, min skønne jomfru:
y skall huercken sørre eller quie; I skal hverken sørge eller kvide;
yeg har her mytt gode suerd och saa myn brønnhe blaa, jeg har her mit gode sværd og så min brynje blå,
thett ligger altt hoss myn sie." det ligger alt hos min side."

33
Skam saa faa then terne, skam så få den terne,
och liude hund ther-paa; og lydte hun derpå;
hun stall borth hans gode suerdt hun stjal bort hans gode sværd
och saa hans brynne blaa. og så hans brynje blå.

34
Hund stall borth hans gode suerd hun stjal bort hans gode sværd
och saa hans brynne blaa; og så hans brynje blå;
hun gaar tiill her Gørell greffues gardt, hun går til her Gørild greves gård,
hund sier ham ornne saa. hun siger ham ordne så.

35
"Wog op, her Gørell greue! "våg op, her Gørild greve!
du souer alt for lenge! du sover alt for længe!
thett er hind unge greff Hindrick, det er hin unge grev Henrik,
er mett thin datter y senge." er med din datter i senge."

36
"Statt och tye, du ternne! "stat og ti, du terne!
herre Gud giffue deg skam! Herre Gud give dig skam!
urt har myn datter bode iomfrur och mør, urt har min datter både jomfrur og mør,
ther hynner tager wagt op-paa." der hender tager vagt oppå."

37
"Høre y thett, her Giørell greffue: "høre I det, her Gørild greve:
och wyll y meg ycke tro, og vil I mig ikke tro,
daa har yeg her hans gode suerd da har jeg her hans gode sværd
och saa hans brynnhe blaa." og så hans brynje blå."

38
Lenge laa her Gørell greue, længe lå her Gørild greve,
och tenckte hand ther-paa: og tænkte han derpå:
"Huor kand yegh myn datter bere for-see "hvor kan jeg min datter bedre forse
end alt lige saa nu?" end alt lige så nu?"

39
Ther war glede y her Gørell greues gaardt, der var glæde i her Gørild greves gård,
der gledis bode ridder och suennhe; der glædes både ridder og svende;
her Gørell greff gaff bort datter sin, her Gørild grev gav bort datter sin,
hind unge greff Hinrick henne fick. hin unge grev Henrik hende fik.
:: Nu løues skoff-salen udaff erhenn. :::: nu løves skovsalen udaf æren. ::