Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 77
Side: 166 r
Titel: Kong Gørels Datter
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 430 D VII 335-337
Kommentar: VII 345b
1 | |
| Her Gørell greffue haer end datter, | her Gørild greve har en datter, |
| hund er bode skøn och rig; | hun er både skøn og rig; |
| hand wyll hynne ycke manden[-]giffue, | han vil hende ikke mandengive, |
| och hund wyll manden[-]giffue segh. | og hun vil mandengive sig. |
| :: Nu løues skoff-salen udaff erenn. :: | :: nu løves skovsalen udaf æren. :: |
2 | |
| Her Gørell greffue lader yend skoff-sall giøre | her Gørild greve lader en skovsal gøre |
| saa dyfft udi then iord; | så dybt udi den jord; |
| ther lader hand sette sin datter udy, | der lader han sætte sin datter udi, |
| hund er y skoffuen duld. | hun er i skoven dulgt. |
3 | |
| "Nu har yeg min datter forseet, | "nu har jeg min datter forset, |
| som henne fynner yngen mand; | som hende finder ingen mand; |
| hynde finner ycke unge greff Hindrick, | hende finder ikke unge grev Henrik, |
| thy rame ronner kand." | de ramme runer kan." |
4 | |
| Thett saa hørde then lille smaa-dreng, | det så hørte den lille smådreng, |
| och lyde hand ther-paa; | og lydte han derpå; |
| hand gaar tiill unge greue Hinrick, | han går til unge greve Henrik, |
| hand sier ham orne saa. | han siger ham ordne så. |
5 | |
| "Høre y, unge greff Hindrick, | "høre I, unge grev Henrik, |
| oc wyll y were meg huld? | og vil I være mig huld? |
| hoer [1] I udg.: "her". Gørel greffue haffuer end datter, | her Gørild greve haver en datter, |
| hund ær y skoffuen duld. | hun er i skoven dulgt. |
6 | |
| Der er ynne thy konge-børnn | der er inde de kongebørn |
| och saa thy hertug-datter IX; | og så de hertugdatter ni; |
| och ther er iomfru Rodenseng, | og der er jomfru Rodensang, |
| och hund er skønnest udaff thy." | og hun er skønnest udaf de." |
7 | |
| "Hør du, liden smaa-dreng: | "hør du, liden smådreng: |
| wiltu megh weien wisse, | vilt du mig vejen vise, |
| alle thy dage, ieg leffue maa, | alle de dage, jeg leve må, |
| yeg wyll deg ere och prisse." | jeg vil dig ære og prise." |
8 | |
| Saa lader hand seg woxse har | så lader han sig vokse hår |
| och iomfru-kleder skere; | og jomfruklæder skære; |
| saa for hand tiill her Gørell greues gardt, | så for han til her Gørild greves gård, |
| hand will yend iomfru were. | han vil en jomfru være. |
9 | |
| Thy huer er aff thett røde guld, | de huer er af det røde guld, |
| mett silke er dragen hans hatt; | med silke er dragen hans hat; |
| thett wyll yeg for sannigen sige, | det vil jeg for sandingen sige, |
| hand hagde well iomfruer-fagter. | han havde vel jomfruerfagter. |
10 | |
| Thett war her Gørell greue, | det var her Gørild greve, |
| hand kleder sin suenne til pryss: | han klæder sin svende til pris: |
| y silcke kleder hand thenn lille smaa-dreng, | i silke klæder han den lille smådreng, |
| dem [2] I udg.: "de[r]". ham skulle wegen wisse. | dem ham skulle vejen vise. |
11 | |
| Mytt udi then bare gaardtt | midt udi den bare gård |
| der axelett hand sin skind; | der akselet han sin skind; |
| saa gaar hand y høffuetlofft | så går han i højetloft |
| for her Gørell greue innd. | for her Gørild greve ind. |
12 | |
| Thett war unge greff Hindrick, | det var unge grev Henrik, |
| handh ynd aff dørren treen; | han ind af døren tren; |
| thett war herre Gørel greue, | det var herre Gørild greve, |
| hand stod ham op y-gienn. | han stod ham op igen. |
13 | |
| Hand tog ud thy breffue to, | han tog ud de breve to, |
| hand fick dem her Gørell greffue y henne: | han fik dem her Gørild greve i hænde: |
| "Dem har eder myn fader senth, | "dem har eder min fader sendt, |
| y rader sielff for dem." | I råder selv for dem." |
14 | |
| "Eders fader hand har meg eder till-senth, | "eders fader han har mig eder til sendt, |
| myn datter skall eder sømmingen lere; | min datter skal eder sømningen lære; |
| ald thenn sømming, ther hund kand, | al den sømning, der hun kan, |
| den kenner hun eder saa giernne. | den kender hun eder så gerne. |
15 | |
| Høre y thett, myn skønne iomfru, | høre I det, min skønne jomfru, |
| y-mens wy er yenne to: | imens vi er ene to: |
| huad wyll eders fader ther-om sie, | hvad vil eders fader derom sige, |
| om yeg bass tiill eder nu?" | om jeg bads til eder nu?" |
16 | |
| Daa loe hind unge greue Hendrick | da lo hin unge greve Henrik |
| saa lystelig wed seg yenne: | så listelig ved sig ene: |
| "Thett har myn fader meg for-boden | "det har min fader mig forbuden |
| att tale mett eder saa lenge." | at tale med eder så længe." |
17 | |
| "Iuncker Dirick heder myn suster-sønn, [3] I udg.: "syster-sønn". | "junker Didrik hedder min søstersøn, |
| hand skall eder wegen wysse; | han skal eder vejen vise; |
| første y kommer for-uden skoff-salen, | første I kommer foruden skovsalen, |
| for myn skild lader eders ganger prisse." | for min skyld lader eders ganger prise." |
18 | |
| Hand tog ud thy breffue to, | han tog ud de breve to, |
| hand fick dem iomfru Roden-seng y henne: | han fik dem jomfru Rodensang i hænde: |
| "Dem har eders fader yer senth, | "dem har eders fader jer sendt, |
| y rad sielf for dem." | I råd selv for dem." |
19 | |
| "Min fader han har eder tiill megh senth, | "min fader han har eder til mig sendt, |
| yeg skall eder sømmingen lerhe; | jeg skal eder sømningen lære; |
| ald then sømming, ther yeg kand, | al den sømning, der jeg kan, |
| den kenner yeg etther saa giernne. | den kender jeg eder så gerne. |
20 | |
| Ald then sømming, ther ieg kand, | al den sømning, der jeg kan, |
| then kenner yeg eder saa giernnhe; | den kender jeg eder så gerne; |
| y skall ede aff fad mett meg | I skal æde af fad med mig |
| och soffue huer natt hoss myn ternn." | og sove hver nat hos min tern." |
21 | |
| "Ieg har ett mett konge-børn [4] børn (først skrevet barn). | "jeg har ædt med kongebørn |
| och soffuet huer natt hoss theris sie; | og sovet hver nat hos deres side; |
| skall ieg hoss then terne soffue, | skal jeg hos den terne sove, |
| daa dør ieg aff thenn quie. | da dør jeg af den kvide. |
22 | |
| Ieg har ett mett konge-børnn | jeg har ædt med kongebørn |
| och soffuett huer natt y theris arm; | og sovet hver nat i deres arm; |
| skall ieg hoss thenn terne soffue, | skal jeg hos den terne sove, |
| daa dør ieg udaff thenn harm." | da dør jeg udaf den harm." |
23 | |
| "Høre y thett, myn skønne iomfru, | "høre I det, min skønne jomfru, |
| y skall huercken sørre eller quie: | I skal hverken sørge eller kvide: |
| y skal ede udaf fad mett megh | I skal æde udaf fad med mig |
| och soffue huer natt hoss myn sie." | og sove hver nat hos min side." |
24 | |
| Sillig om then afften, | sildig om den aften, |
| thett war om afftens-tide: | det var om aftenstide: |
| y[-]da spørrer then fremmede iomfru, | ida spørger den fremmede jomfru, |
| alt huor hun skulle ligge. | alt hvor hun skulle ligge. |
25 | |
| Thett war iomfru Rodenseng, | det var jomfru Rodensang, |
| hun settes y sengen nedt; | hun sættes i sengen ned; |
| thett war unge greue Hindrick, | det var unge greve Henrik, |
| hand dualde ycke lenge ved. | han dvælte ikke længe ved. |
26 | |
| "Høre [5] I udg.: "Hør". y thett, iomfru Roden-seng, | "høre I det, jomfru Rodensang, |
| mens wy er yenne to: | mens vi er ene to: |
| er der yngen y werden tiill, | er der ingen i verden til, |
| alt ehders [6] ehders (først skrevet theris). huff ligger paa?" | alt eders hu ligger på?" |
27 | |
| "Der er yngen y werden tiill, | "der er ingen i verden til, |
| altt der myn huff ligger paa, | alt der min hu ligger på, |
| for-udenn greff Hinrick, eders broder, | foruden grev Henrik, eders broder, |
| och ham maa yeg ycke faa." | og ham må jeg ikke få." |
28 | |
| "Er thett unge greff Hindrick, | "er det unge grev Henrik, |
| y har y hierthett saa kier, | I har i hjertet så kær, |
| saa-mend, iomfru Roden-sengh, | såmænd, jomfru Rodensang, |
| da er hand eder fuld[-]ner." | da er han eder fuldnær." |
29 | |
| "Høre y thett, greff Hindrick: | "høre I det, grev Henrik: |
| huy wylle y meg saa skemmhe? | hvi ville I mig så skæmme? |
| hui redt y ycke tiill myn faders gaardt | hvi red I ikke til min faders gård |
| alt mett eders høg paa henne?" | alt med eders høg på hænde?" |
30 | |
| "Ieg redtt tiill eders faders gardtt | "jeg red til eders faders gård |
| alt bode tiill och fraa; | alt både til og fra; |
| y thett well sielffuer wedt, | I det vel selver ved, |
| yeg motte eder aldrig faa." | jeg måtte eder aldrig få." |
31 | |
| "Høre y thett, unge greff Hindrick: | "høre I det, unge grev Henrik: |
| hui wyll y meg saa skemmhe? | hvi vil I mig så skæmme? |
| faer myn fader thett att wede, | får min fader det at vide, |
| saa sare will hand thett heffne." | så såre vil han det hævne." |
32 | |
| "Høre y thett, myn skønne iomfru: | "høre I det, min skønne jomfru: |
| y skall huercken sørre eller quie; | I skal hverken sørge eller kvide; |
| yeg har her mytt gode suerd och saa myn brønnhe blaa, | jeg har her mit gode sværd og så min brynje blå, |
| thett ligger altt hoss myn sie." | det ligger alt hos min side." |
33 | |
| Skam saa faa then terne, | skam så få den terne, |
| och liude hund ther-paa; | og lydte hun derpå; |
| hun stall borth hans gode suerdt | hun stjal bort hans gode sværd |
| och saa hans brynne blaa. | og så hans brynje blå. |
34 | |
| Hund stall borth hans gode suerd | hun stjal bort hans gode sværd |
| och saa hans brynne blaa; | og så hans brynje blå; |
| hun gaar tiill her Gørell greffues gardt, | hun går til her Gørild greves gård, |
| hund sier ham ornne saa. | hun siger ham ordne så. |
35 | |
| "Wog op, her Gørell greue! | "våg op, her Gørild greve! |
| du souer alt for lenge! | du sover alt for længe! |
| thett er hind unge greff Hindrick, | det er hin unge grev Henrik, |
| er mett thin datter y senge." | er med din datter i senge." |
36 | |
| "Statt och tye, du ternne! | "stat og ti, du terne! |
| herre Gud giffue deg skam! | Herre Gud give dig skam! |
| urt har myn datter bode iomfrur och mør, | urt har min datter både jomfrur og mør, |
| ther hynner tager wagt op-paa." | der hender tager vagt oppå." |
37 | |
| "Høre y thett, her Giørell greffue: | "høre I det, her Gørild greve: |
| och wyll y meg ycke tro, | og vil I mig ikke tro, |
| daa har yeg her hans gode suerd | da har jeg her hans gode sværd |
| och saa hans brynnhe blaa." | og så hans brynje blå." |
38 | |
| Lenge laa her Gørell greue, | længe lå her Gørild greve, |
| och tenckte hand ther-paa: | og tænkte han derpå: |
| "Huor kand yegh myn datter bere for-see | "hvor kan jeg min datter bedre forse |
| end alt lige saa nu?" | end alt lige så nu?" |
39 | |
| Ther war glede y her Gørell greues gaardt, | der var glæde i her Gørild greves gård, |
| der gledis bode ridder och suennhe; | der glædes både ridder og svende; |
| her Gørell greff gaff bort datter sin, | her Gørild grev gav bort datter sin, |
| hind unge greff Hinrick henne fick. | hin unge grev Henrik hende fik. |
| :: Nu løues skoff-salen udaff erhenn. :: | :: nu løves skovsalen udaf æren. :: |