Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 71
Side: 154 v
Titel: Sallemand dør af Elskov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 482 Ga VIII 391-392
Kommentar: VIII 397b-398a
1 | |
| Her Salemand er then skønneste suend, | her Sallemand er den skønneste svend, |
| fru Mettelill heder hans fru; | fru Mettelil hedder hans fru; |
| thy hade huer-andre y hiarthett saa kier, | de havde hverandre i hjertet så kær, |
| stor wille thy tiill-samens dro. | stor vilje de tilsammens drog. |
| :: Y wider thett saa well, her Salem[and] hand døde udaff elsko. :: | :: I vider det så vel, her Sallem han døde udaf elskov. :: |
2 | |
| Her Salemand hade yend mørsuster, [1] I udg.: "mor-suster". | her Sallemand havde en morsøster, |
| hund heder fru Ingeborre; | hun hedder fru Ingeborge; |
| till hynne rider herre Zalemand, | til hende rider herre Sallemand, |
| for hind klager hand sin sorrig. | for hend klager han sin sorrig. |
3 | |
| Thett war herre Zalemand, | det var herre Sallemand, |
| hand kom ther ridendes y gardt; | han kom der ridendes i gård; |
| ude star hans kiere moder-suster, | ude står hans kære modersøster, |
| hund war well suobt [2] I udg.: "suøbt". y mardt. | hun var vel svøbt i mår. |
4 | |
| "Wer du well-kommhen, her Salemand, | "vær du velkommen, her Sallemand, |
| kiere suster-søn myn; | kære søstersøn min; |
| gack du deg y hoffuetlofft, [3] I udg.: "høffuetlofft". | gak du dig i højetloft, |
| du dricker then klare winn." | du drikker den klare vin." |
5 | |
| Thett war herre Sallemand, | det var herre Sallemand, |
| hand gar paa salen att stanne; | han går på salen at stande; |
| thett war hans kiere moder-søster, | det var hans kære modersøster, |
| hunn skencker hannum wynnen tiill hande. | hun skænker hannum vinen til hånde. |
6 | |
| "Hør du, herre Salemand, | "hør du, herre Sallemand, |
| mens wi er yenne to: | mens vi er ene to: |
| er der ingen y werden til, | er der ingen i verden til, |
| alt der din huff ligger paa?" | alt der din hu ligger på?" |
7 | |
| "Der er yngen y werden tiill, | "der er ingen i verden til, |
| alt ther myn huff ligger paa, | alt der min hu ligger på, |
| for-uden hin skøne fru Mettelil, | foruden hin skønne fru Mettelil, |
| och hynne maa yeg ycke faa." | og hende må jeg ikke få." |
8 | |
| "Høre du, herre Salemand, | "høre du, herre Sallemand, |
| thett tørst du ycke tro: | det tørst du ikke tro: |
| y er saa ner to sussken-børn, | I er så nær to søskendbørn, |
| y ma icke tiill-samen boe." | I må ikke tilsammen bo." |
9 | |
| "Heder hund ycke fru Mette-lil, | "hedder hun ikke fru Mettelil, |
| som forløsse maa myn quie, | som forløse må min kvide, |
| daa skall der aldrig nogen frue eller iomfru | da skal der aldrig nogen frue eller jomfru |
| soffue hoss myn sie. | sove hos min side. |
10 | |
| Heder hund ycke fru Mette-lill, | hedder hun ikke fru Mettelil, |
| som for-løsse maa myn harm, | som forløse må min harm, |
| daa skall der aldrig nogen fru eller iomfru | da skal der aldrig nogen fru eller jomfru |
| soffue y myn huide arm." | sove i min hvide arm." |
11 | |
| "Høre du, herre Salemand, | "høre du, herre Sallemand, |
| lad fare borth angest och quie; | lad fare bort angest og kvide; |
| y lader eders breff tiill Romme skriue, | I lader eders brev til Rome skrive, |
| y maa vel tiill-samens bliue." | I må vel tilsammens blive." |
12 | |
| "I fruer, y kunne saa mange suincke, | "I fruer, I kunne så mange svenke, |
| som bønner dy age tiill tare; | som bønder de age til torve; |
| yeg ved den ycke y werden tiill, | jeg ved den ikke i verden til, |
| ieg will forklau myn sorrigh." | jeg vil forklag min sorrig." |
13 | |
| Thett war herre Salemand, | det var herre Sallemand, |
| hand lader thy lønne-breff skriue; | han lader de lønnebrev skrive; |
| senner hand dem op aff land, | sender han dem op af land, |
| skønne fru Mettelil att giffue. | skønne fru Mettelil at give. |
14 | |
| Hund skreff [4] DgF oplyser fejlagtigt, at der står "foller" i håndskriftet. ham yett anneth y-gien, | hun skrev ham et andet igen, |
| hund sennet ham mett sin tern: | hun sendte det ham med sin tern: |
| "Huort hand wyll y ald werden fare, | "hvort han vil i al verden fare, |
| ieg føller hannem gannske giernne!" | jeg følger hannum ganske gerne!" |
15 | |
| Saa lader hand sin snecke skiffue | så lader han sin snekke skibe |
| bode skøt og brath; | både skødt og brat; |
| saa lae thy fraa lanne | så lagde de fra lande |
| then annhen pinse-natt. | den anden pinsenat. |
16 | |
| Dy wonne op seill aff silke | de vunde op sejl af silke |
| saa høgt thett [5] I udg.: "[y]". forgillen raa; | så højt det forgylden rå; |
| saa seilet thy tiill Paris | så sejlet de til Paris |
| mynner end manet to. | mindre end måned to. |
17 | |
| Thett war herre Salemand, | det var herre Sallemand, |
| hand lae for Paris ind; | han lagde for Paris ind; |
| alle thy klocker, y stadenn war, | alle de klokker, i staden var, |
| thy gaff [6]fejl for gaa. ham ud[-]igienn. | de gav ham udigen. |
18 | |
| "Wer y well-kommen, her Saleman, | "vær I velkommen, her Sallemand, |
| huor har y faat then frue? | hvor har I fåt den frue? |
| her er kommen breff fraa synden-land, | her er kommen brev fra søndenland, |
| y maa ycke tiill-samen bliue." | I må ikke tilsammen blive." |
19 | |
| "Herre Gud nade meg," sade her Salemand, | "Herre Gud nåde mig," sagde her Sallemand, |
| "saa well yeg monnhe fruen unnhe;" | "så vel jeg monne fruen unde;" |
| saa sprack hans hierte y støcker VII, | så sprak hans hjerte i stykker syv, |
| som blodet rand ud aff hans mund. | som blodet randt ud af hans mund. |
20 | |
| Der war sørren y fruer-stue, | der var sørgen i fruerstue, |
| som alle thy fruer thy grede: | som alle de fruer de græde: |
| fru Mettelil døde y høffue-lofft, | fru Mettelil døde i højeloft, |
| her Salemand y thett strede. | her Sallemand i det stræde. |
| :: Y wider thett saa well, her Salemand hand døde udaff elsko. :: | :: I vider det så vel, her Sallemand han døde udaf elskov. :: |