Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 71
Side: 154 v
Titel: Sallemand dør af Elskov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 482 Ga VIII 391-392
Kommentar: VIII 397b-398a


1
Her Salemand er then skønneste suend, her Sallemand er den skønneste svend,
fru Mettelill heder hans fru; fru Mettelil hedder hans fru;
thy hade huer-andre y hiarthett saa kier, de havde hverandre i hjertet så kær,
stor wille thy tiill-samens dro. stor vilje de tilsammens drog.
:: Y wider thett saa well, her Salem[and] hand døde udaff elsko. :::: I vider det så vel, her Sallem han døde udaf elskov. ::

2
Her Salemand hade yend mørsuster,
[1] I udg.: "mor-suster".
 
her Sallemand havde en morsøster,
hund heder fru Ingeborre; hun hedder fru Ingeborge;
till hynne rider herre Zalemand, til hende rider herre Sallemand,
for hind klager hand sin sorrig. for hend klager han sin sorrig.

3
Thett war herre Zalemand, det var herre Sallemand,
hand kom ther ridendes y gardt; han kom der ridendes i gård;
ude star hans kiere moder-suster, ude står hans kære modersøster,
hund war well suobt
[2] I udg.: "suøbt".
y mardt.
 
hun var vel svøbt i mår.

4
"Wer du well-kommhen, her Salemand, "vær du velkommen, her Sallemand,
kiere suster-søn myn; kære søstersøn min;
gack du deg y hoffuetlofft,
[3] I udg.: "høffuetlofft".
 
gak du dig i højetloft,
du dricker then klare winn." du drikker den klare vin."

5
Thett war herre Sallemand, det var herre Sallemand,
hand gar paa salen att stanne; han går på salen at stande;
thett war hans kiere moder-søster, det var hans kære modersøster,
hunn skencker hannum wynnen tiill hande. hun skænker hannum vinen til hånde.

6
"Hør du, herre Salemand, "hør du, herre Sallemand,
mens wi er yenne to: mens vi er ene to:
er der ingen y werden til, er der ingen i verden til,
alt der din huff ligger paa?" alt der din hu ligger på?"

7
"Der er yngen y werden tiill, "der er ingen i verden til,
alt ther myn huff ligger paa, alt der min hu ligger på,
for-uden hin skøne fru Mettelil, foruden hin skønne fru Mettelil,
och hynne maa yeg ycke faa." og hende må jeg ikke få."

8
"Høre du, herre Salemand, "høre du, herre Sallemand,
thett tørst du ycke tro: det tørst du ikke tro:
y er saa ner to sussken-børn, I er så nær to søskendbørn,
y ma icke tiill-samen boe." I må ikke tilsammen bo."

9
"Heder hund ycke fru Mette-lil, "hedder hun ikke fru Mettelil,
som forløsse maa myn quie, som forløse må min kvide,
daa skall der aldrig nogen frue eller iomfru da skal der aldrig nogen frue eller jomfru
soffue hoss myn sie. sove hos min side.

10
Heder hund ycke fru Mette-lill, hedder hun ikke fru Mettelil,
som for-løsse maa myn harm, som forløse må min harm,
daa skall der aldrig nogen fru eller iomfru da skal der aldrig nogen fru eller jomfru
soffue y myn huide arm." sove i min hvide arm."

11
"Høre du, herre Salemand, "høre du, herre Sallemand,
lad fare borth angest och quie; lad fare bort angest og kvide;
y lader eders breff tiill Romme skriue, I lader eders brev til Rome skrive,
y maa vel tiill-samens bliue." I må vel tilsammens blive."

12
"I fruer, y kunne saa mange suincke, "I fruer, I kunne så mange svenke,
som bønner dy age tiill tare; som bønder de age til torve;
yeg ved den ycke y werden tiill, jeg ved den ikke i verden til,
ieg will forklau myn sorrigh." jeg vil forklag min sorrig."

13
Thett war herre Salemand, det var herre Sallemand,
hand lader thy lønne-breff skriue; han lader de lønnebrev skrive;
senner hand dem op aff land, sender han dem op af land,
skønne fru Mettelil att giffue. skønne fru Mettelil at give.

14
Hund skreff
[4] DgF oplyser fejlagtigt, at der står "foller" i håndskriftet.
ham yett anneth y-gien,
 
hun skrev ham et andet igen,
hund sennet ham mett sin tern: hun sendte det ham med sin tern:
"Huort hand wyll y ald werden fare, "hvort han vil i al verden fare,
ieg føller hannem gannske giernne!" jeg følger hannum ganske gerne!"

15
Saa lader hand sin snecke skiffue så lader han sin snekke skibe
bode skøt og brath; både skødt og brat;
saa lae thy fraa lanne så lagde de fra lande
then annhen pinse-natt. den anden pinsenat.

16
Dy wonne op seill aff silke de vunde op sejl af silke
saa høgt thett
[5] I udg.: "[y]".
forgillen raa;
 
så højt det forgylden rå;
saa seilet thy tiill Paris så sejlet de til Paris
mynner end manet to. mindre end måned to.

17
Thett war herre Salemand, det var herre Sallemand,
hand lae for Paris ind; han lagde for Paris ind;
alle thy klocker, y stadenn war, alle de klokker, i staden var,
thy gaff
[6]fejl for gaa.
ham ud[-]igienn.
 
de gav ham udigen.

18
"Wer y well-kommen, her Saleman, "vær I velkommen, her Sallemand,
huor har y faat then frue? hvor har I fåt den frue?
her er kommen breff fraa synden-land, her er kommen brev fra søndenland,
y maa ycke tiill-samen bliue." I må ikke tilsammen blive."

19
"Herre Gud nade meg," sade her Salemand, "Herre Gud nåde mig," sagde her Sallemand,
"saa well yeg monnhe fruen unnhe;" "så vel jeg monne fruen unde;"
saa sprack hans hierte y støcker VII, så sprak hans hjerte i stykker syv,
som blodet rand ud aff hans mund. som blodet randt ud af hans mund.

20
Der war sørren y fruer-stue, der var sørgen i fruerstue,
som alle thy fruer thy grede: som alle de fruer de græde:
fru Mettelil døde y høffue-lofft, fru Mettelil døde i højeloft,
her Salemand y thett strede. her Sallemand i det stræde.
:: Y wider thett saa well, her Salemand hand døde udaff elsko. :::: I vider det så vel, her Sallemand han døde udaf elskov. ::