Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 68
Side: 143 v
Titel: Nilus og Adelus
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 481 Aa VIII 307-308
Kommentar: VIII 368a
Generelle oplysninger: Efter Teksten tilføjer Skriveren: O Gud hussuale alle bedrøuet hierter och unne dem alle thett, Gud er tackeligt, och dem er nøtteligt, bode tiill liff och siell. Amen.
1 | |
| Der star yett tre y kongens gardt, | der står et træ i kongens gård, |
| er woxsen mett rosser och lillier; | er voksen med roser og liljer; |
| her Nielaus och stalten Adelutz | her Nielaus og stolten Adelus |
| thy hade tiill-samen god wylle. | de havde tilsammen god vilje. |
| :: Sorren ber thy for elskoff. :: | :: sorgen bær de for elskov. :: |
2 | |
| Thett war bold her Nielaus, | det var bold her Nielaus, |
| hand skulle y leidingen fare; | han skulle i ledingen fare; |
| saa sare sørret stalten Adelutz, | så såre sørget stolten Adelus, |
| for hund skulle hiemme were. | for hun skulle hjemme være. |
3 | |
| "Høre y, stalten Adelutz, | "høre I, stolten Adelus, |
| y skall huercken sørre eller quie; | I skal hverken sørge eller kvide; |
| vill thett Gud, ieg kommer hiem, | vil det Gud, jeg kommer hjem, |
| yeg legger eder hoss myn sie. | jeg lægger eder hos min side. |
4 | |
| Och høre y, stalten Adelutz, | og høre I, stolten Adelus, |
| y skall huerken bere angest och ey harm; | I skal hverken bære angest og ej harm; |
| vill thett Gud, ieg kommer well hiem, | vil det Gud, jeg kommer vel hjem, |
| yeg legger eder y mynn arm." | jeg lægger eder i min arm." |
5 | |
| Thett war bold her Nielaus, | det var bold her Nielaus, |
| hand for y leidingen udaff; [1] I udg.: "ud". | han for i ledingen udaf; |
| [gaff] [2] mangler thett[3] I udg.: "the". henne then gammel greue, | [*] det hende den gamle greve, |
| thett war hind sare y-modt. | det var hend såre imod. |
6 | |
| Thett war bold her Nielaus, | det var bold her Nielaus, |
| hand kom aff leidingen hiem; | han kom af ledingen hjem; |
| saa unne war thy tienner, | så onde var de tidender, |
| ther ham kom y-modt. | der ham kom imod. |
7 | |
| Thett war bold her Nielaus, | det var bold her Nielaus, |
| hand skulle tiill kircken fare; | han skulle til kirken fare; |
| bleff hand stalten Adelus war | blev han stolten Adelus var |
| fremmest y fruer-skare. | fremmest i fruerskare. |
8 | |
| Thett war bold her Nielaus, | det var bold her Nielaus, |
| hand skulle tiill kircken fare; [4]rettere gaa (∼ graa). | han skulle til kirken fare; |
| bleff hand stalten Adelus war, | blev han stolten Adelus var, |
| thett hund sad paa ganger hind graa. | det hun sad på ganger hin grå. |
9 | |
| Thett war bold her Nielaus, | det var bold her Nielaus, |
| hand taler tiill liden sma-dreng: | han taler til liden smådreng: |
| "Huem har stroget thett hod-guld aff, | "hvem har strøget det hovdguld af, |
| stalt Adelutz er wanth att bere?" | stolt Adelus er vant at bære?" |
10 | |
| Thett saa suaret then lille sma-dreng, | det så svaret den lille smådreng, |
| och saa tog hand op-paa: | og så tog han oppå: |
| "Thett saa giørde then gammel greue | "det så gjorde den gamle greve |
| mett alle hynnes frennes radt." | med alle hendes frændes råd." |
11 | |
| Thett war bold her Nielaus, | det var bold her Nielaus, |
| hand ind att kircken tren; | han ind ad kirken tren; |
| thett war stalten Adelus, | det var stolten Adelus, |
| och hynne rand tare paa kind. | og hende randt tåre på kind. |
12 | |
| Hand tren offuer skammell, | han tren over skammel, |
| och hand tren offuer stole: | og han tren over stole: |
| "Mynnes eder, stalthen Adelutz, | "mindes eder, stolten Adelus, |
| y gaff mig eders tro?" | I gav mig eders tro?" |
13 | |
| "Meg thett saa well mynnes, | "mig det så vel mindes, |
| som thett hade sket y-gardt; | som det havde sket i går; |
| ther-for ber yeg stor lønlig sorrig, | derfor bær jeg stor lønlig sorrig, |
| thy dage yeg leffue maa." | de dage jeg leve må." |
14 | |
| Her Nielaus gar y kongens gardt, | her Nielaus går i kongens gård, |
| hans har thett glymmer som guld; | hans hår det glimrer som guld; |
| thet kunnhe kongen paa ham see, | det kunne kongen på ham se, |
| hans hierthe war sorrig-fuld. | hans hjerte var sorrigfuld. |
15 | |
| "Hør du, bold her Nielaus, | "hør du, bold her Nielaus, |
| du skalt huerken sørre eller quie; | du skalt hverken sørge eller kvide; |
| ieg giffuer deg liden Kierstin, | jeg giver dig liden Kirsten, |
| yeg legger hind hoss din sie." | jeg lægger hend hos din side." |
16 | |
| "Ingen iomfru wyll yeg haue, | "ingen jomfru vil jeg have, |
| och ingen loffuer ieg meg, | og ingen lover jeg mig, |
| ware meg end keiserens datter y boe, | vare mig end kejserens datter i bo, |
| then stund stalt Adelus er quegh." | den stund stolt Adelus er kvæg." |
17 | |
| "Hør thu, bold her Nielaus, | "hør du, bold her Nielaus, |
| du ber huercken angest eller harm; | du bær hverken angest eller harm; |
| ieg giffuer teg hind liden Kierstin, | jeg giver dig hin liden Kirsten, |
| yeg legger hind y thin arm." | jeg lægger hend i din arm." |
18 | |
| Thett war bold her Nielaus, | det var bold her Nielaus, |
| hand ber: "Y sadel heste! | han ber: "I sadle heste! |
| ieg will ride meg op aff land, | jeg vil ride mig op af land, |
| stalt Adelus will ieg geste." | stolt Adelus vil jeg gæste." |
19 | |
| Thett war bold her Nielaus, | det var bold her Nielaus, |
| han kom ther ridendis y gard; | han kom der ridendes i gård; |
| ude star stalten Adelus, | ude står stolten Adelus, |
| hun war well suobt [5] I udg.: "suøbt". y mardt. | hun var vel svøbt i mår. |
20 | |
| "Her star y, stalten Adeluts, | "her står I, stolten Adelus, |
| y er well suobt [6] I udg.: "suøbt". y skin; | I er vel svøbt i skind; |
| wyll y tiill mith brollup [7] I udg.: "brøllup". kom | vil I til mit bryllup kom |
| och rede bruden mynn?" | og rede bruden min?" |
21 | |
| Lenge stod stalten Adeluts, | længe stod stolten Adelus, |
| hund tore ham ynthet suare; | hun turde ham intet svare; |
| "ya," sagde den gammel greffue, | "ja," sagde den gamle greve, |
| "hun skall mett deg fare." | "hun skal med dig fare." |
22 | |
| Ingen fru, tiill brollup [8] I udg.: "brøllup". kom, | ingen fru, til bryllup kom, |
| gaff bruden sligen gaffue: | gav bruden slig en gave: |
| hund gaff henne den same suend, | hun gav hende den samme svend, |
| som henne løstet sielffuer att haffue. | som hende lystet selver at have. |
23 | |
| Sillig om then afften, | sildig om den aften, |
| ther thy fulde bruden tiill seng, | der de fulgte bruden til seng, |
| her Nielaus och stalten Adeluts | her Nielaus og stolten Adelus |
| thy giøre then tale sa langh. | de gøre den tale så lang. |
24 | |
| "Wy sta y her saa lenge? | "hvi stå I her så længe? |
| thett bliuer y lengest och werre: | det bliver e længest og værre: |
| i far utack udaf ethers brudt, | I får utak udaf eders brud, |
| saa giør ieg udaff mynn herre." | så gør jeg udaf min herre." |
25 | |
| "Saa hielpe meg Gud for[-]offuen meg [9]ser ud som det var udkradset, men dette skyldes vistnok kun, at Blækket fra den anden Side har smittet af; i 26,1 er det helt tydeligt. | "så hjælpe mig Gud foroven mig |
| aff sorrig och ald myn quie, | af sorrig og al min kvide, |
| som ieg wyll heller tale mett deg | som jeg vil heller tale med dig |
| end soffue hoss brudens side! | end sove hos brudens side! |
26 | |
| Saa hielpe meg Gud for-offuen meg | så hjælpe mig Gud foroven mig |
| aff sorrig och ald myn harm, | af sorrig og al min harm, |
| som yeg will heller tale mett deg | som jeg vil heller tale med dig |
| en soffue y brudens arm!" | end sove i brudens arm!" |
27 | |
| Melte thett stalten Adeluts, | mælte det stolten Adelus, |
| hun slo offuer dem silcke-teld: | hun slog over dem silketjæld: |
| "Thett wed Gud-fader i hymmerig, | "det ved Gudfader i himmerig, |
| ieg laa her heller sielff!" | jeg lå her heller selv!" |
28 | |
| Thett melthe stalten Adeluts, | det mælte stolten Adelus, |
| hund slo thy sparlagenn samen: | hun slog de sparlagen sammen: |
| "Her Nielaus och din unge brudt, | "her Nielaus og din unge brud, |
| Christ giffue ether gleden tiill-samen!" | Krist give eder glæden tilsammen!" |
29 | |
| Thett melte stalten Adelus, | det mælte stolten Adelus, |
| hun slo thy sparlagenn samen; | hun slog de sparlagen sammen; |
| hynnes hierte gred, hynnes mund hund loe, | hendes hjerte græd, hendes mund hun lo, |
| [hun] [giorde] [der-aff] [goed] [gamen]. [10]Saa udfyldt efterE 66. | [*] [*] [*] [*] [*]. |
30 | |
| Der war sorrig y fruer-stuen, | der var sorrig i fruerstuen, |
| och sorrig och hall mer harm: | og sorrig og halv mer harm: |
| stalt Adelus døde y fruer-stuen, | stolt Adelus døde i fruerstuen, |
| her Nielaus y brudens arm. | her Nielaus i brudens arm. |
| :: S[orren] b[er] t[hy] f[or] e[lskoff]. :: | :: * * * * *. :: |