Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 68
Side: 143 v
Titel: Nilus og Adelus
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 481 Aa VIII 307-308
Kommentar: VIII 368a
Generelle oplysninger: Efter Teksten tilføjer Skriveren: O Gud hussuale alle bedrøuet hierter och unne dem alle thett, Gud er tackeligt, och dem er nøtteligt, bode tiill liff och siell. Amen.


1
Der star yett tre y kongens gardt, der står et træ i kongens gård,
er woxsen mett rosser och lillier; er voksen med roser og liljer;
her Nielaus och stalten Adelutz her Nielaus og stolten Adelus
thy hade tiill-samen god wylle. de havde tilsammen god vilje.
:: Sorren ber thy for elskoff. :::: sorgen bær de for elskov. ::

2
Thett war bold her Nielaus, det var bold her Nielaus,
hand skulle y leidingen fare; han skulle i ledingen fare;
saa sare sørret stalten Adelutz, så såre sørget stolten Adelus,
for hund skulle hiemme were. for hun skulle hjemme være.

3
"Høre y, stalten Adelutz, "høre I, stolten Adelus,
y skall huercken sørre eller quie; I skal hverken sørge eller kvide;
vill thett Gud, ieg kommer hiem, vil det Gud, jeg kommer hjem,
yeg legger eder hoss myn sie. jeg lægger eder hos min side.

4
Och høre y, stalten Adelutz, og høre I, stolten Adelus,
y skall huerken bere angest och ey harm; I skal hverken bære angest og ej harm;
vill thett Gud, ieg kommer well hiem, vil det Gud, jeg kommer vel hjem,
yeg legger eder y mynn arm." jeg lægger eder i min arm."

5
Thett war bold her Nielaus, det var bold her Nielaus,
hand for y leidingen udaff;
[1] I udg.: "ud".
 
han for i ledingen udaf;
[gaff]
[2] mangler
thett
[3] I udg.: "the".
henne then gammel greue,
 
[*] det hende den gamle greve,
thett war hind sare y-modt. det var hend såre imod.

6
Thett war bold her Nielaus, det var bold her Nielaus,
hand kom aff leidingen hiem; han kom af ledingen hjem;
saa unne war thy tienner, så onde var de tidender,
ther ham kom y-modt. der ham kom imod.

7
Thett war bold her Nielaus, det var bold her Nielaus,
hand skulle tiill kircken fare; han skulle til kirken fare;
bleff hand stalten Adelus war blev han stolten Adelus var
fremmest y fruer-skare. fremmest i fruerskare.

8
Thett war bold her Nielaus, det var bold her Nielaus,
hand skulle tiill kircken fare;
[4]rettere gaa (∼ graa).
 
han skulle til kirken fare;
bleff hand stalten Adelus war, blev han stolten Adelus var,
thett hund sad paa ganger hind graa. det hun sad på ganger hin grå.

9
Thett war bold her Nielaus, det var bold her Nielaus,
hand taler tiill liden sma-dreng: han taler til liden smådreng:
"Huem har stroget thett hod-guld aff, "hvem har strøget det hovdguld af,
stalt Adelutz er wanth att bere?" stolt Adelus er vant at bære?"

10
Thett saa suaret then lille sma-dreng, det så svaret den lille smådreng,
och saa tog hand op-paa: og så tog han oppå:
"Thett saa giørde then gammel greue "det så gjorde den gamle greve
mett alle hynnes frennes radt." med alle hendes frændes råd."

11
Thett war bold her Nielaus, det var bold her Nielaus,
hand ind att kircken tren; han ind ad kirken tren;
thett war stalten Adelus, det var stolten Adelus,
och hynne rand tare paa kind. og hende randt tåre på kind.

12
Hand tren offuer skammell, han tren over skammel,
och hand tren offuer stole: og han tren over stole:
"Mynnes eder, stalthen Adelutz, "mindes eder, stolten Adelus,
y gaff mig eders tro?" I gav mig eders tro?"

13
"Meg thett saa well mynnes, "mig det så vel mindes,
som thett hade sket y-gardt; som det havde sket i går;
ther-for ber yeg stor lønlig sorrig, derfor bær jeg stor lønlig sorrig,
thy dage yeg leffue maa." de dage jeg leve må."

14
Her Nielaus gar y kongens gardt, her Nielaus går i kongens gård,
hans har thett glymmer som guld; hans hår det glimrer som guld;
thet kunnhe kongen paa ham see, det kunne kongen på ham se,
hans hierthe war sorrig-fuld. hans hjerte var sorrigfuld.

15
"Hør du, bold her Nielaus, "hør du, bold her Nielaus,
du skalt huerken sørre eller quie; du skalt hverken sørge eller kvide;
ieg giffuer deg liden Kierstin, jeg giver dig liden Kirsten,
yeg legger hind hoss din sie." jeg lægger hend hos din side."

16
"Ingen iomfru wyll yeg haue, "ingen jomfru vil jeg have,
och ingen loffuer ieg meg, og ingen lover jeg mig,
ware meg end keiserens datter y boe, vare mig end kejserens datter i bo,
then stund stalt Adelus er quegh." den stund stolt Adelus er kvæg."

17
"Hør thu, bold her Nielaus, "hør du, bold her Nielaus,
du ber huercken angest eller harm; du bær hverken angest eller harm;
ieg giffuer teg hind liden Kierstin, jeg giver dig hin liden Kirsten,
yeg legger hind y thin arm." jeg lægger hend i din arm."

18
Thett war bold her Nielaus, det var bold her Nielaus,
hand ber: "Y sadel heste! han ber: "I sadle heste!
ieg will ride meg op aff land, jeg vil ride mig op af land,
stalt Adelus will ieg geste." stolt Adelus vil jeg gæste."

19
Thett war bold her Nielaus, det var bold her Nielaus,
han kom ther ridendis y gard; han kom der ridendes i gård;
ude star stalten Adelus, ude står stolten Adelus,
hun war well suobt
[5] I udg.: "suøbt".
y mardt.
 
hun var vel svøbt i mår.

20
"Her star y, stalten Adeluts, "her står I, stolten Adelus,
y er well suobt
[6] I udg.: "suøbt".
y skin;
 
I er vel svøbt i skind;
wyll y tiill mith brollup
[7] I udg.: "brøllup".
kom
 
vil I til mit bryllup kom
och rede bruden mynn?" og rede bruden min?"

21
Lenge stod stalten Adeluts, længe stod stolten Adelus,
hund tore ham ynthet suare; hun turde ham intet svare;
"ya," sagde den gammel greffue, "ja," sagde den gamle greve,
"hun skall mett deg fare." "hun skal med dig fare."

22
Ingen fru, tiill brollup
[8] I udg.: "brøllup".
kom,
 
ingen fru, til bryllup kom,
gaff bruden sligen gaffue: gav bruden slig en gave:
hund gaff henne den same suend, hun gav hende den samme svend,
som henne løstet sielffuer att haffue. som hende lystet selver at have.

23
Sillig om then afften, sildig om den aften,
ther thy fulde bruden tiill seng, der de fulgte bruden til seng,
her Nielaus och stalten Adeluts her Nielaus og stolten Adelus
thy giøre then tale sa langh. de gøre den tale så lang.

24
"Wy sta y her saa lenge? "hvi stå I her så længe?
thett bliuer y lengest och werre: det bliver e længest og værre:
i far utack udaf ethers brudt, I får utak udaf eders brud,
saa giør ieg udaff mynn herre." så gør jeg udaf min herre."

25
"Saa hielpe meg Gud for[-]offuen meg
[9]ser ud som det var udkradset, men dette skyldes vistnok kun, at Blækket fra den anden Side har smittet af; i 26,1 er det helt tydeligt.
 
"så hjælpe mig Gud foroven mig
aff sorrig och ald myn quie, af sorrig og al min kvide,
som ieg wyll heller tale mett deg som jeg vil heller tale med dig
end soffue hoss brudens side! end sove hos brudens side!

26
Saa hielpe meg Gud for-offuen meg så hjælpe mig Gud foroven mig
aff sorrig och ald myn harm, af sorrig og al min harm,
som yeg will heller tale mett deg som jeg vil heller tale med dig
en soffue y brudens arm!" end sove i brudens arm!"

27
Melte thett stalten Adeluts, mælte det stolten Adelus,
hun slo offuer dem silcke-teld: hun slog over dem silketjæld:
"Thett wed Gud-fader i hymmerig, "det ved Gudfader i himmerig,
ieg laa her heller sielff!" jeg lå her heller selv!"

28
Thett melthe stalten Adeluts, det mælte stolten Adelus,
hund slo thy sparlagenn samen: hun slog de sparlagen sammen:
"Her Nielaus och din unge brudt, "her Nielaus og din unge brud,
Christ giffue ether gleden tiill-samen!" Krist give eder glæden tilsammen!"

29
Thett melte stalten Adelus, det mælte stolten Adelus,
hun slo thy sparlagenn samen; hun slog de sparlagen sammen;
hynnes hierte gred, hynnes mund hund loe, hendes hjerte græd, hendes mund hun lo,
[hun] [giorde] [der-aff] [goed] [gamen].
[10]Saa udfyldt efterE 66.
 
[*] [*] [*] [*] [*].

30
Der war sorrig y fruer-stuen, der var sorrig i fruerstuen,
och sorrig och hall mer harm: og sorrig og halv mer harm:
stalt Adelus døde y fruer-stuen, stolt Adelus døde i fruerstuen,
her Nielaus y brudens arm. her Nielaus i brudens arm.
:: S[orren] b[er] t[hy] f[or] e[lskoff]. :::: * * * * *. ::