Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 67
Side: 142 v
Titel: (Bekymmerlig er mig den tid)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 230 Aa III 161-162
Kommentar: V 328
Generelle oplysninger: Af noterne til 1,3 og 1,6 fremgår, at der først er skrevet ham, hvilket senere er rettet til henh. hinn og hynd. Derimod er der i 1,5 straks skrevet hund og ligeledes er i 1,4, 2,6 og 3,4 vist straks skrevet hund, dog er u senere søgt tydeliggjort ved Overskrivning.
Versene er ikke numererede, men der er tydelig Versadskillelse.


1
Bekommerlig er meg then tiidt bekymmerlig er mig den tid
yett elendigt hierte att bere, et elendigt hjerte at bære,
hoss hinn
[1] I udg.: "hynd".
[2] Først skrevet ham, men rettet til hinn.
att were ehr ald myn liidt,
 
hos hend at være er al min lid,
nest Gud er hund myn høgeste trøst; næst Gud er hun min højeste trøst;
aff hierte och mod er hund meg befallen,
[3] dvs. tiltalende.
 
af hjerte og mod er hun mig befalden,
thy har yeg hynd
[4] Først skrevet ham, men rettet til hynd.
gandske for alle vdwold.
 
thi har jeg hend ganske for alle udvalgt.

2
Kierlighed er mett lengelsze begaffuen, kærlighed er med længelse begaven,
der[-]offuer bliffuer mangen trofast bedragen, derover bliver mangen trofast bedragen,
besuerelsze er yett høgeligt bud besværelse er et højeligt bud
att sie aff hierthet och holle mett tro; at sige af hjertet og holde med tro;
men wid well huem, du sier deg der[-]for ahn,
[5] dvs. men læg Mærke til, hvem du udser dig.
 
men vid vel hvem, du ser dig derfor an,
att hund er ycke end falszk zathann. at hun er ikke en falsk satan.

3
Dett maa well were yett høgeligt vnner, det må vel være et højeligt under,
mand fynner ycke iend trofast blanth hundrett, man finder ikke en trofast blandt hundred,
besuærelse will yeg ycke lade mytt modt vndfalle, besværelse vil jeg ikke lade mit mod undfalde,
thi hund er meg frintlig och trofast for alle. thi hun er mig fryntlig og trofast for alle.