Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 67
Side: 142 v
Titel: (Bekymmerlig er mig den tid)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 230 Aa III 161-162
Kommentar: V 328
Generelle oplysninger: Af noterne til 1,3 og 1,6 fremgår, at der først er skrevet ham, hvilket senere er rettet til henh. hinn og hynd. Derimod er der i 1,5 straks skrevet hund og ligeledes er i 1,4, 2,6 og 3,4 vist straks skrevet hund, dog er u senere søgt tydeliggjort ved Overskrivning.
Versene er ikke numererede, men der er tydelig Versadskillelse.
1 | |
Bekommerlig er meg then tiidt | bekymmerlig er mig den tid |
yett elendigt hierte att bere, | et elendigt hjerte at bære, |
hoss hinn [1] I udg.: "hynd". [2] Først skrevet ham, men rettet til hinn. att were ehr ald myn liidt, | hos hend at være er al min lid, |
nest Gud er hund myn høgeste trøst; | næst Gud er hun min højeste trøst; |
aff hierte och mod er hund meg befallen, [3] dvs. tiltalende. | af hjerte og mod er hun mig befalden, |
thy har yeg hynd [4] Først skrevet ham, men rettet til hynd. gandske for alle vdwold. | thi har jeg hend ganske for alle udvalgt. |
2 | |
Kierlighed er mett lengelsze begaffuen, | kærlighed er med længelse begaven, |
der[-]offuer bliffuer mangen trofast bedragen, | derover bliver mangen trofast bedragen, |
besuerelsze er yett høgeligt bud | besværelse er et højeligt bud |
att sie aff hierthet och holle mett tro; | at sige af hjertet og holde med tro; |
men wid well huem, du sier deg der[-]for ahn, [5] dvs. men læg Mærke til, hvem du udser dig. | men vid vel hvem, du ser dig derfor an, |
att hund er ycke end falszk zathann. | at hun er ikke en falsk satan. |
3 | |
Dett maa well were yett høgeligt vnner, | det må vel være et højeligt under, |
mand fynner ycke iend trofast blanth hundrett, | man finder ikke en trofast blandt hundred, |
besuærelse will yeg ycke lade mytt modt vndfalle, | besværelse vil jeg ikke lade mit mod undfalde, |
thi hund er meg frintlig och trofast for alle. | thi hun er mig fryntlig og trofast for alle. |