Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 66
Side: 136 v
Titel: Karl Høvding
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 389 Aa VII 31-33
Kommentar: VII 48-49a
Generelle oplysninger: Stedsnavnet skrives: 12,2 Raunsøø, 45-49 Raunsiø.


1
Hær Magnus redt sig under øø, her Magnus red sig under ø,
:: - min hierteligh rosen och myn kierist - :::: * min hjertelig rosen og min kærest * ::
feste handt Elyne Tordz-datther, saa wennen møø. fæste han Ellene Tordsdatter, så væn en mø.
:: Then stundt migh winder liffuit. :::: den stund mig vinder livet. ::

2
Her Magnus kom ther rydende y gaard, her Magnus kom der ridende i gård,
udt stander hær Toordt, ær suøbt y maardt. ud stander her Tord, er svøbt i mår.

3
"Hær stander y, hær Tordt, kiere selle myn, "her stander I, her Tord, kære selle min,
thu giffuer migh Ellyne datther thin!" du giver mig Ellene datter din!"

4
Hær Toordt handt wor en mandt saa bradt: her Tord han var en mand så brat:
handt gaff hende bort then same dagh. han gav hende bort den samme dag.

5
Hær Magnus handt haffuer then iomfru fæst, her Magnus han haver den jomfru fæst,
hun under Karll Høffdingh y hiertet best. hun under Karl Høvding i hjertet bedst.

6
Karll Høffdingh handt sydder offuer bræden boordt, Karl Høvding han sidder over breden bord,
handt snacker saa mangt ith gammens-ordt. han snakker så mangt et gammensord.

7
"Wy wille bort-riide under øø, "vi ville bort ride under ø,
bedt om Ellyne Tordz-datther, saa wen en møø." bed om Ellene Tordsdatter, så væn en mø."

8
Thet suarede then suendt, som handt
[1] I udg.: "han[nem]".
stod nest:
 
det svarede den svend, som han stod næst:
"Hær Magnus haffuer then iomfru fest." "her Magnus haver den jomfru fæst."

9
"Thet tørff iegh sette widt, alt iegh
[2]+1: I udg.: "iegh [aa]".
haffuer:
 
"det tør jeg sætte ved, alt jeg haver:
her Magnus scall henne aldrigh faa! her Magnus skal hende aldrig få!

10
Der tørff iegh setthe widt myn XV boo: der tør jeg sætte ved min femten bo:
rett aldrigh fanger handt then iomfrues troe! ret aldrig fanger han den jomfrues tro!

11
Der tørff iegh setthe widt all myn feste: der tør jeg sætte ved al min fæste:
den iomfru under migh allerbest!" den jomfru under mig allerbedst!"

12
Thii want op sægell och forgylthe fløye, de vandt op sejel og forgyldte fløje,
saa sæglede dii thennom fraa Raunsøø. så sejlede de dennum fra Ravnsø.

13
Bruden stander for kircke-dør, bruden stander for kirkedør,
bleff hun seyell udi siøen war. blev hun sejel udi søen var.

14
"Hisset sier iegh segell baade brune och blaa, "hisset ser jeg sejel både brune og blå,
iegh wenther, Karll Høffdingh hand ær ther-paa. jeg venter, Karl Høvding han er derpå.

15
Hør thu, Torckell, kiere frende myn, hør du, Torkil, kære frænde min,
riidt till stranden och bædt hannom hiem!" rid til stranden og bed hannum hjem!"

16
Karll Høffdingh handt styrede syn skyb till landt, Karl Høvding han styrede sin skib til land,
Torckell handt render syn gangre paa sandt. Torkil han render sin ganger på sand.

17
"I werer wel-kommen, Karll Høffding under øø! "I værer velkommen, Karl Høvding under ø!
hær Magnus dricker brøllup medt ethers feste-møø! her Magnus drikker bryllup med eders fæstemø!

18
Thet ær y-dagh hendnes brøllups-dag, det er i dag hendes bryllupsdag,
y kommer till hendne och giør ether gladt!" I kommer til hende og gør eder glad!"

19
"Hør thu, Torckell, huad ieg siger deg: "hør du, Torkil, hvad jeg siger dig:
wilt thu skiffte klædre med mig? vilt du skifte klæder med mig?

20
Wilt thu skiffte klædre y-dag medt migh, vilt du skifte klæder i dag med mig,
thet røde guldt thet giffuer ieg tigh." det røde guld det giver jeg dig."

21
"Iegh giør thet icke for guldt saa rødt, "jeg gør det ikke for guld så rød,
giff migh thin søster, then wenne møø! giv mig din søster, den væne mø!

22
Kandt iegh thin øngste søster faa, kant jeg din yngste søster få,
ieg skiffter medt tigh, y-huoor thet gaar." jeg skifter med dig, ihvor det går."

23
Thii kunde well skiffte theris skarlagens-skindt, de kunne vel skifte deres skarlagensskind,
thii kunde icke skiffte theris fauere kindt. de kunne ikke skifte deres fagere kind.

24
Thii skifftede skarlagen, thii skifftede maardt, de skiftede skarlagen, de skiftede mår,
thii kunde icke skiffte theris fauere haar. de kunne ikke skifte deres fagere hår.

25
Torckell handt redt then brudt emod, Torkil han red den brud imod,
sylcke suam om heste-foodt. silke svam om hestefod.

26
Satthe thii Torckell till bencke, satte de Torkil til bænke,
Karll Høffdingh handt gick och skenkthe. Karl Høvding han gik og skænkte.

27
Bruden smyler under skindt: bruden smiler under skind:
Christ giffue
[3] I udg.: "[signe]".
then suendt, ther skencker wyn!"
 
Krist give den svend, der skænker vin!"

28
Sildigh om affthen, røgh faldt paa, sildig om aften, røg faldt på,
then unge brudt lyster att søffue
[4] I udg.: "soffue".
gaa.
 
den unge brud lyster at sove gå.

29
Thii fulde bruden till brude-huuss, de fulgte bruden til brudehus,
for gaar Karll Høffdingh och bærer the bluss. for går Karl Høvding og bærer de blus.

30
[5] Verset synes forvansket.
Karll Høffdingh stander for brude-sengh, Karl Høvding stander for brudeseng,
hans frende then willde handt effter lyde. hans frænde den ville han efter lyde.

31
Karll Høffdingh y den brude-sengh sprang, Karl Høvding i den brudeseng sprang,
hand slogh[te] udt bluss medt huiden handt. han slog ud blus med hviden hånd.

32
"Huem ær ther y brude-huuss? "hvem er der i brudehus?
och huem tha slucker for bruden bluss?" og hvem da slukker for bruden blus?"

33
"Thet ær hær Karll aff Raunsøø, "det er her Karl af Ravnsø,
hand ær y senge medt syn møø." han er i senge med sin mø."

34
Drotningen bødt thennom alle goode[-]natt, dronningen bød dennum alle godenat,
hær Karll handt luchte den brude-dør bratt. her Karl han lukte den brudedør brat.

35
Drotningen gaar y sallen indt: dronningen går i salen ind:
"Karll Høffdingh handt soffuer hooss wnge
[6]+1: I udg.: "unge brud".
bruden [din]!"
 
"Karl Høvding han sover hos unge bruden [*]!"

36
Snart wor brynen aff bielcken rycth, snart var brynjen af bjælken rykt,
dii haarde hielme om hoffden knytt. de hårde hjelme om hovden knyt.

37
Thii støtte paa dørren medt glauindt och spyudt: de stødte på døren med glavind og spyd:
"Du stat op, Karll Høffdingh, du gack hær-udt!" "du stat op, Karl Høvding, du gak herud!"

38
Melte thet bruden, ii sengen laa: mælte det bruden, i sengen lå:
"Thii ære saa mange, wii ære saa faa!" "de ere så mange, vi ere så få!"

39
Melte thet bruden medt taare paa kindt: mælte det bruden med tåre på kind:
"Miin kiere Karll Høffdingh, y bliffuer hære[-]inde! "min kære Karl Høvding, I bliver hereinde!

40
Iegh sagde ether, hær Magnus, paa høffueloffts-broo, jeg sagde eder, her Magnus, på højeloftsbro,
det war Karll Høffdingh, iegh loffuit myn troo. det var Karl Høvding, jeg lovet min tro.

41
Iegh sagde ether, hær Magnus, under øø, jeg sagde eder, her Magnus, under ø,
att ieg wor her Karlls møø." at jeg var her Karls mø."

42
Hær Magnus handt støtte paa dørren medt syn foodt: her Magnus han stødte på døren med sin fod:
"Stat op, Karll Høffdingh, gack migh emodt!" "stat op, Karl Høvding, gak mig imod!"

43
Karll Høffdingh udt aff dørren løb, Karl Høvding ud af døren løb,
syn goode suerdt handt for sigh skødt. sin gode sværd han for sig skød.

44
Karll Høffdingh handt giorde thet y den færdt: Karl Høvding han gjorde det i den færd:
handt wogh hær Magnus medt sit suerdt. han vog her Magnus med sit sværd.

45
"Christ giffue thet,
[7] thet kun i a.
stalt Ellynsborgh,
[8] I udg.: "Ellyn[e]".
saa wen en møø,
 
"Krist give det, stolt Ellensborg, så væn en mø,
thet wii wore boode paa Raunsiø!" det vi vare både på Ravnsø!"

46
Thii wondne seygell saa høgt y skyy, de vunde sejel så højt i sky,
och saa seglede dii till Raunsiøø. og så sejlede de til Ravnsø.

47
Tack haffue Karll Høffdingh, handt holt syn troo, tak have Karl Høvding, han holdt sin tro,
medt ære lodt handt syn brollup
[9] I udg.: "brøllup".
boo.
 
med ære lod han sin bryllup bo.

48
Handt giorde sytt brøllup medt lyste, han gjorde sit bryllup med lyste,
saa gaff handt Torckell syn søster. så gav han Torkil sin søster.

49
Hand gaff hannom siin søster, saa wennen møø, han gav hannum sin søster, så væn en mø,
:: - myn hiertelige roosen och min kiere - :::: * min hjertelige rosen og min kære * ::
och tru[-]diefflen
[10]+1: I udg.: "tredie-delen".
aff Raunsiø.
 
og trydelen af Ravnsø.
:: T[hen] s[tundt] m[igh] w[inder] l[iffuit]. :::: * * * * *. ::