Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 65
Side: 135 v
Titel: (Ve dig, elendige klaffer)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 238 a III 180-181
Kommentar: V 349


1
Wee thig, elendig klaffer,
[1] maaske Fejl for "misgunder" (∼ "forunder").
 
ve dig, elendig klaffer,
Her Cryst daa gyffue tiig skam, Her Krist da give dig skam,
saa mange du thett forunder så mange du det forunder
tiig sielff ey hende kand; dig selv ej hænde kan;
forgyfftig ær dyn tunge, forgiftig er din tunge,
du taler saa møgeth aff
[2]+1: jf. Nr. 234 V. 7: "vdaff lungenn" dvs. med Munden, uden Sandhed; jf. Rimkrøniken (q 3): "the iætte meg got met twnghen, men jeg fornam siden, at thet wor sompt aff lwnghen".
lungen,
 
du taler så meget af lungen,
elendig see
[3] dvs. være (Optativ).
thin sorrig.
 
elendig se din sorrig.

2
Idelig haffuer thu y dyn agt idelig haver du i din agt
mett tuist god wenner att skyllie, med tvist god venner at skille,
[dog] [thett] [er] [ey] [y] [thin] [magt],
[4]L. 3-4: mangler
 
[*] [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[och] [ey] [kan] [ske] [thin] [willie]; [*] [*] [*] [*] [*] [*];
klaffe y[-]men thu klaffe kand, klaffe imen du klaffe kan,
ald glede skall haffue end auindtz[-]mand, al glæde skal have en avindsmand,
thett kand ycke bliffue thitt werre.
[5] dvs. det kan ikke gaa værre af den Grund.
 
det kan ikke blive det værre.

3
Myn sorrigh haffuer hun beseden,
[6] Fejl for "besindet".
 
min sorrig haver hun besidden,
som yeg for hynne bar, som jeg for hende bar,
mett trofast hierte bekendit, med trofast hjerte bekendet,
som
[7] dvs. hvilket Hjerte.
ydeligh hoss hynne war;
 
som idelig hos hende var;
myn sorrig haffuer hund betagett, min sorrig haver hun betaget,
mett glede mig begaffuett, med glæde mig begavet,
yeg hynne elske wyll. jeg hende elske vil.

4
Suyg hannum Cryst y hymmerigh svig hannum Krist i himmerig
och then ther tencker paa og den der tænker på
hynd[-]annhen att wylle suyghe hinanden at ville svige
och enthen mett ordh heller tale;
[8] Fejl for "raad" (∼ "paa").
 
og enten med ord heller tale;
myth hiarte skall hosz hynne bliffue, mit hjerte skal hos hende blive,
then stund mig liffuet kand wynne,
[9] Rimet kræver "then stund ieg kand wynne liffue" dvs. saalænge jeg lever.
 
den stund mig livet kan vinde,
skall hund mig trofast fynne. skal hun mig trofast finde.