Vægtervise VII

1
End rydder om yen morgen ^[1] Med denne Tidsangivelse passer det ikke rigtigt, at Vægteren i V. 11 forkynder Dagens Komme, og at Ridderen i V. 12 skilles fra Jomfruen "aarle om Morgenen".	en ridder om en morgen
spaszere saa wylle hand gaa,	spadsere så ville han gå,
huad santh hand vforborgen ^[2] dvs. ud for Borgen?	hvad ***** han uforborgen
yen skøne yumfrw staa;	en skønne jomfru stå;
hand grøszet hind mett stor ære,	han grysset hend med stor ære,
hand kalleth hynd kieriste sin:	han kaldet hend kæreste sin:
"Wyll y nu hos mig were,	"vil I nu hos mig være,
thett ær myn høgeste begiere."	det er min højeste begære."
Thett sagde then rydder fyn.	det sagde den ridder fin.
2
Then iomfrw suareth hannum mett tuckte,	den jomfru svaret hannum med tugte,
sin ord hund fulwell kunne:	sin ord hun fuldvel kunne:
"Att gange mett etther end liden stund,	"at gange med eder en liden stund,
thett kunne mig lideth fromme;	det kunne mig lidet fromme;
ther ær saa mange y werden tiill,	der er så mange i verden til,
ther meg thett wyll forkiere ^[3] dvs. klage over.	der mig det vil forkære
att liffue migh fraa heder och ære,	at lyve mig fra hæder og ære,
[*] ^[4] V. 2 er urigtigt kun ottelinjet i alle Opskrifterne.	[*]
thett wyll y ycke begiere."	det vil I ikke begære."
3
"Hør y thett, myn skønne iomfrw,	"hør I det, min skønne jomfru,
y skall ycke grunde saa witt,	I skal ikke grunde så vidt,
y ganger mett mig end liden stundh,	I ganger med mig en liden stund,
hoss mig gielder yngen striidt;	hos mig gælder ingen strid;
yeg will mig giernne holle,	jeg vil mig gerne holde,
huad y aff mig begiere,	hvad I af mig begære,
y lader ett tro hierte raade,	I lader et tro hjerte råde,
ycke mig saa høgelig forsmaa,	ikke mig så højelig forsmå,
ycke megh sa hart forsuerge."	ikke mig så hårdt forsværge."
4
Then iomfrw hun hannum vnner øgen saa,	den jomfru hun hannum under øjen så,
saa spodskelig hun hannum suareth:	så spodskelig hun hannum svaret:
"Mig siunes y ær end vnger[-]suend,	"mig synes I er en ungersvend,
etthers ord kand y ycke forware; ^[5] dvs. bekræfte.	eders ord kan I ikke forvare;
yeg tør thett well betro, ^[6] dvs. tro.	jeg tør det vel betro,
then sag er y ycke wis,	den sag er I ikke vis,
yeg wyll eder beder beskode: ^[7] dvs. beskue.	jeg vil eder bedre beskue:
om y end rydder[-]skenck ^[8] dvs. Riddergave. tør woge,	om I en ridderskænk tør vove,
om y fører ridder[-]prysz."	om I fører ridderpris."
5
"Skøn iomfrw, lader megh ycke vndgielle,	"skøn jomfru, lader mig ikke undgælde,
thett yeg saa vngh mand ær,	det jeg så ung mand er,
yeg wyll myth hierte stielle	jeg vil mit hjerte stille
epther eders egen begier;	efter eders egen begær;
faar mig etthers huide hand, ^[9]L. 5-8: svarer til 8,5-8.	far mig eders hvide hånd,
besuer ^[10] dvs. sværg. mig liff och syell,	besværg mig liv og sjæl,
trofast aff hierthe och synde,	trofast af hjerte og sinde,
then stund mig liffuett kand wynne, ^[11] dvs. saalænge jeg lever.	den stund mig livet kan vinde,
yegh aldrig andeth begier."	jeg aldrig andet begær."
6
"Vnger[-]suend, thu est behendelygh,	"ungersvend, du est behændelig,
thu siiger well aff then ære,	du siger vel af den ære,
som tegh rett aldrig kand hendis,	som dig ret aldrig kan hændes,
saa mange tro hierthe forkier ^[12] dvs. klage over.	så mange tro hjerte forkær
ther[-]paa wyll yegh betencke,	derpå vil jeg betænke,
huad sligt haffuer ynd att bere,	hvad sligt haver ind at bære,
attu mig ycke forkrencke ^[13] dvs. fordærver.	at du mig ikke forkrænke
mett thinne løstelige suencke; ^[14] dvs. List, Kunstgreb.	med dine lystelige svenke;
forgeues er thin begier."	forgæves er din begær."
7
"Kand yeg ether ycke beuighe, ^[15] dvs. bevæge.	"kan jeg eder ikke bevæge,
thett ær mith høgeligh klage,	det er mit højelig klage,
yeg wyll etther aldrig suige	jeg vil eder aldrig svige
alle myn liffsens dage;	alle min livsens dage;
faar mig etthers huide hand,	far mig eders hvide hånd,
yeg naden aff eder begier:	jeg nåden af eder begær:
lader mig rett aldrig forsuinde,	lader mig ret aldrig forsvinde,
lade mig trohedenn befynne.	lade mig troheden befinde.
yeg aldrig andet begier."	jeg aldrig andet begær."
8
Then iomfrw wende siigh om y[-]gien,	den jomfru vendte sig om igen,
hun hørde then rydders klage,	hun hørte den ridders klage,
hun tenckte alt saa ynderlig,	hun tænkte alt så inderlig,
huad hun hannum wylle suare:	hvad hun hannum ville svare:
"Faar mig etthrs ^[16] I udg.: "etthers". huide hand, ^[17]L. 5-8: svarer til 5,5-8.	"far mig eders hvide hånd,
besuer ^[18] dvs. sværg. mig liff och syell,	besværg mig liv og sjæl,
trofast aff hiarthe och sinde	trofast af hjerte og sinde
then stund ther liffuett kand winne, ^[19] dvs. saalænge jeg lever.	den stund der livet kan vinde,
du vnner mig hiartelig well."	du under mig hjertelig vel."
9
Then vngersuend suareth mett ære,	den ungersvend svaret med ære,
hand haffde saa friith ett mod:	han havde så frit et mod:
"Myn kieriste, yeg er etthers egen,	"min kæreste, jeg er eders egen,
mitt liiff och allt mytt godtz;	mit liv og alt mit gods;
yngen skall oss att[-]skyllie,	ingen skal os adskille,
then stund yeg leffue maa,	den stund jeg leve må,
forvden Gud all[-]yenne:	foruden Gud alene:
hand rader for waade ^[20] Vistnok Fejl for "mod". och synde,	han råder for våde og sinde,
all[-]tingest tiill hannum staar."	altingest til hannum står."
10 ^[21] Rimene ufuldstændige og Verset synes stærkt forvansket; L. 3 svarer til L. 7.
Then iomfrw suareth mett lempe:	den jomfru svaret med lempe:
"Sin lycke kand yngen forwende;	"sin lykke kan ingen forvende;
men thu wylt trofast were,	men du vilt trofast være,
skaltu migh trofast fynne;	skalt du mig trofast finde;
yeg gyffuer tyg mod och synde,	jeg giver dig mod og sinde,
gandske vnner thin forplicht, ^[22] dvs. Løfte.	ganske under din forpligt,
skaltu mig trofast fynne	skalt du mig trofast finde
then stund yeg liffuett kand wynne,	den stund jeg livet kan vinde,
ther[-]epther wyl yeg mig berede."	derefter vil jeg mig berede."
11
Ther bleff thy bode tiill[-]samen	der blev de både tilsammen
mett aller[-]erligste suencker; ^[23] dvs. List, Kunstgreb.	med allerærligste svenker;
huad ther[-]om bleff fordelett, ^[24] dvs. forhandlet.	hvad derom blev fordelet,
thett staar well tiill att tencke.	det står vel til at tænke.
Then wechter paa then muer,	den vægter på den mur,
hand bleste sin syncke ^[25] dvs. Zinke, et Træblæseinstrument. saa høgt,	han blæste sin sinke så højt,
hand sagde then dagens komme;	han sagde den dagens komme;
war thennum saa lydeth tiill fromme,	var dennum så lidet til fromme,
theris glede bleff thennum forrøgt. ^[26] dvs. "forrykket" eller Fejl for "forødt".	deres glæde blev dennum forrykt.
12 ^[27] V. 12 og 13: Forklaring og Undersøgelse om Versenes Forhold til det foregaaende af Visen, se Indledningen til Nr. 65.
Arlyg om morgen, thett war dag,	årlig om morgen, det var dag,
then rydder løste att ryde,	den ridder lyste at ride,
hand klagede siig y[-]saa ynderligh,	han klagede sig iså inderlig,
att hand ey lenger kunne biide;	at han ej længer kunne bie;
hand tog hind y sin arm,	han tog hend i sin arm,
hand gaff hende siit hiarte tiill kenne:	han gav hende sit hjerte til kende:
"Y lader eder ycke forlenge, ^[28] dvs. opholde.	"I lader eder ikke forlænge,
y giør well end annen saa bange,	I gør vel en anden så bange,
thett krencker ey etther synne."	det krænker ej eder sinde."
13 ^[29] Se note til strofe 12.
Then iomfrw slo hannum fraa hiertett,	den jomfru slog hannum fra hjertet,
hund hørde thett falske sned:	hun hørte det falske sned:
"Thett skall end annen vnd[-]gielle,	"det skal en anden undgælde,
første yegh kommer wedth."	første jeg kommer ved."
Man skulle siig wel betencke	man skulle sig vel betænke
huad epther komme kand,	hvad efter komme kan,
ware siig for falske klaffer,	vare sig for falske klaffer,
tro ey paa løstelige suæncker, ^[30] dvs. List, Kunstgreb.	tro ej på lystelige svenker,
see huem hand tager wed hand.	se hvem han tager ved hånd.

Den ældste danske viseoverlevering