Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 63
Side: 121 r
Titel: Broderlig Troskab
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 393 Aa VII 83-86
Kommentar: VII 92-99
1 | |
| Thett war unge [1] ungenn de fleste Hskr. herre Karll, | det var unge herre Karl, |
| hand skulle aff lannitt fare; | han skulle af landet fare; |
| hand fyck her Tordt, sin broder, | han fik her Tord, sin broder, |
| sin feste-møø adt for-uare. | sin fæstemø at forvare. |
| :: Sin iumfru forglemmer hand aldrigh. :: | :: sin jomfru forglemmer han aldrig. :: |
2 | |
| "Hør du, her Tordtt, kyer broder myn, | "hør du, her Tord, kær broder min, |
| yeg tror teg aller-best: | jeg tror dig allerbedst: |
| yeg befaler tiig myn kiere feste-mø, | jeg befaler dig min kære fæstemø, |
| hund ær mig aller-kyerist. | hun er mig allerkærest. |
3 | |
| Vyltu hynne wochte, | vilt du hende vogte, |
| och wylthu hynne giemmhe, | og vilt du hende gemme, |
| y-meden yeg farer borth up aff land? | imeden jeg farer bort op af land? |
| yeg kommer well snarth hiem y-gienn." | jeg kommer vel snart hjem igen." |
4 | |
| "Saa well skall yeg hynder wochte, | "så vel skal jeg hender vogte, |
| saa well skall yeg hynder gømme, | så vel skal jeg hender gemme, |
| saa hinder skall yngen ander faa, | så hender skal ingen andre få, |
| alt for [2] I udg.: "før". thu kommer hiem[3]+1: I udg.: "sielffuer hiem". sielffuer. | alt før du kommer hjem selver. |
5 | |
| Ieg wyll hynder ful-well wochte, | jeg vil hender fuldvel vogte, |
| yeg wyll hynder och well fry, | jeg vil hender og vel fri, |
| saa hinder faer yngen anden suen, | så hender får ingen anden svend, |
| alt om mig wynner liffuett." [4] I udg.: "liff". | alt om mig vinder livet." |
6 | |
| Thett war unge herre Karll, | det var unge herre Karl, |
| hand farer aff lannitt ud; | han farer af landet ud; |
| epther sad hans festemø | efter sad hans fæstemø |
| mig [5]+5: I udg.: "med lengels och sorig-fuld huff". lengis aff sorrig och huff. | mig længes af sorrig og hu. |
7 | |
| Hand hade ycke udaff lannett werit | han havde ikke udaf landet været |
| foruden end stackitt tiidt; | foruden en stakket tid; |
| thett spurre herre Timand, | det spurgte herre Timan, |
| hand achtett hannum [6]+3: I udg.: "att giøre hannum suigh". att giøre suig. | han agtet hannum at gøre svig. |
8 | |
| Thett war herre Tymand, | det var herre Timan, |
| hand beder sadell heste: | han beder sadle heste: |
| "Ieg wyll ride mig up aff lannitt, | "jeg vil ride mig op af landet, |
| her Karls iumfru att geste." | her Karls jomfru at gæste." |
9 | |
| Thett war herre Tymand, | det var herre Timan, |
| hand kom ther ryden y gard; | han kom der ridend i gård; |
| ud star iumfruens fader, | ud står jomfruens fader, |
| hand war well suobt [7] I udg.: "suøbt". y maer. | han var vel svøbt i mår. |
10 | |
| "Her stander y, herre Peder, | "her stander I, herre Peder, |
| y ær end mand saa fyn; | I er en mand så fin; |
| y gyffuer mygh lyden Kyerstin | I giver mig liden Kirsten |
| tiill kyere hustru myn!" | til kære hustru min!" |
11 | |
| "Thett yeg gyffuer etther myn datter, | "det jeg giver eder min datter, |
| daa maa y hinde ycke haffue; | da må I hende ikke have; |
| ieg haffuer giffuett hinde hin unge her Karll, | jeg haver givet hende hin unge her Karl, |
| hand ær aff landen dragen. | han er af landen dragen. |
12 | |
| Ieg haffuer gyffueth hynde hin unge her Karll, | jeg haver givet hende hin unge her Karl, |
| hand ær aff landen dragen; | han er af landen dragen; |
| thett ieg hannum myn datter gaff, | det jeg hannum min datter gav, |
| thett anger mig alle myn dage." | det angrer mig alle min dage." |
13 | |
| "Saa well kyender yegh hynd unge her Karll, | "så vel kender jeg hin unge her Karl, |
| yeg wyll hannum aldrig foruige; | jeg vil hannum aldrig for vige; |
| gyffuer y meg etther kiere datter, | giver I mig eder kære datter, |
| om yeg maa were hynnes lige!" | om jeg må være hendes lige!" |
14 | |
| Frem gyck herre Peder, | frem gik herre Peder, |
| handh war end mand saa brad: | han var en mand så brat: |
| gaff hand bort sin datter, | gav han bort sin datter, |
| spurde hind ycke tiill radth. | spurgte hend ikke til råd. |
15 | |
| Ind kom hynnes moder | ind kom hendes moder |
| och saude hynne thysse ordt: | og sagde hende disse ord: |
| "Thin fader haffuer teg her Tymand gyffuit, | "din fader haver dig her Timan givet, |
| hand ær saa riger end rydder." | han er så riger en ridder." |
16 | |
| Thett suarith lyden Kierstin | det svaret liden Kirsten |
| met angest och sorrig-fuld hoff: | med angest og sorrigfuld hu: |
| "Huad skall yeg herre Karll suarde, | "hvad skal jeg herre Karl svare, |
| som yeg haffuer giffuit myn tro?" | som jeg haver givet min tro?" |
17 | |
| "Her Karll hand ær aff lannit ud, | "her Karl han er af landet ud, |
| du seer hannum aldrig mere: | du ser hannum aldrig mere: |
| herre Tymand haffuer bode slott och feste, | herre Timan haver både slot og fæste, |
| hand kand deg holle mett ere." | han kan dig holde med ære." |
18 | |
| "Ieg achter ycke om herre Tymand | "jeg agter ikke om herre Timan |
| eller hans møgen riige; | eller hans megen rige; |
| myn fader gaff migh hind unger her Karll, | min fader gav mig hin unger her Karl, |
| yeg wyll hannum aldrig suighe." | jeg vil hannum aldrig svige." |
19 | |
| Lyden Kierstin kunde huercken ede heller drycke, | liden Kirsten kunne hverken æde heller drikke, |
| saa mange-full [8] I udg.: "mange-fuld". [9] Sic udg. er hyndes quide, | så mangefold er hendes kvide, |
| før hun feck ett lønlig bud, | før hun fik et lønlig bud, |
| her Tord de tyden att sye. | her Tord de tidend at sige. |
20 | |
| Thett war lyden Kyerstin, | det var liden Kirsten, |
| hund sender her Tordt saa budh: | hun sender her Tord så bud: |
| "Myn fader haffuer mygh herre Tymand gyffueth, | "min fader haver mig herre Timan givet, |
| thett ær mig sare y-modth. | det er mig såre imod. |
21 | |
| Thu beder her Tord, hand tencker ther-paa, | du beder her Tord, han tænker derpå, |
| huad hand loffuit sin broder: [10]L. 2-4: De rette Rimord er sikkert broder og vaade, men i den fælles Forskrift maa der have staaet vaande. | hvad han lovet sin broder: |
| om hand kand fynne raad och lempe ther-tiill | om han kan finde råd og lempe dertil |
| och skylle meg wed thend wonde." | og skille mig ved den vånde." |
22 | |
| Thett suaritt unge her Tord, | det svaret unge her Tord, |
| ther hand thy tiden fyck: | der han de tidend fik: |
| "Wyll thett Gud, yeg leffue maa, | "vil det Gud, jeg leve må, |
| hand skal hind aldrig faa! | han skal hend aldrig få! |
23 | |
| Bed hynder æde och drycke | bed hender æde og drikke |
| och were udi hiarthett fry; | og være udi hjertet fri; |
| ieg skall hynd wedt then angist skylle, | jeg skal hend ved den angest skille, |
| alth om mig winder liffuit. | alt om mig vinder livet. |
24 | |
| Kommer yeg ycke om løffuerdagen, | kommer jeg ikke om løverdagen, |
| tha yeg [11]+3: I udg.: "er yeg møgit seen". er møgit siig; | da jeg er meget ****; |
| daa skall yeg kommhe om søndagh afften, | da skal jeg komme om søndag aften, |
| att føre hannum brudenn hiem!" | at føre hannum bruden hjem!" |
25 | |
| Rede dy tyll thett brøllup | redte de til det bryllup |
| y fulle dage IX; | i fulde dage ni; |
| alt sadh bruden sorrig-fuld | alt sad bruden sorrigfuld |
| y alle samen dy. | i alle sammen de. |
26 | |
| Alle daa sad thy brøllups-folck | alle da sad de bryllupsfolk |
| saa glade offuer bordt; | så glade over bord; |
| thett war unge [her] Tord, | det var unge [*] Tord, |
| kom y den brøllups-gardth. | kom i den bryllupsgård. |
27 | |
| Slagen bleff herre Tymandh, | slagen blev herre Timan, |
| thett war end ynckelig ferd; | det var en ynkelig færd; |
| fangen bleff unge herre Tordt, | fangen blev unge herre Tord, |
| thett hagde hand weritt u-werth. | det havde han været uværd. |
28 | |
| Toge thy herre Tymandtz lig | toge de herre Timans lig |
| och lagde thy thett paa bør; [12] I udg.: "bor". | og lagde de det på bår; |
| tog thy unge herre Tordt, | tog de unge herre Tord, |
| sette hannum y harde iern. | sætte hannum i hårde jern. |
29 | |
| Bruden hun sidder paa bruden-benck, | bruden hun sidder på brudenbænk, |
| hun greder aff stor nødt; | hun græder af stor nød; |
| hun gred mere, for herre Tordh war fangen, | hun græd mere, for herre Tord var fangen, |
| end for her Timands død. | end for her Timans død. |
30 | |
| Thett melte brudens moder | det mælte brudens moder |
| mett angest och møgen meen: | med angest og megen men: |
| "Spenner wy heste for karme, | "spænder vi heste for karme, |
| mett sorrig saa faar wy hiem!" | med sorrig så far vi hjem!" |
31 | |
| Thett suartt brugomens moder, | det svard brudgommens moder, |
| y raaden war hun ycke seen: | i råden var hun ikke sen: |
| "End har yeg end annen søn, | "end har jeg en anden søn, |
| then gyffuer wy bruden y-gien!" | den giver vi bruden igen!" |
32 | |
| "I-gardtt war yeg end unge brudtt, | "i går var jeg en unge brud, |
| y-dag end sorrig-fuld encke; | i dag en sorrigfuld enke; |
| yeg wyll ycke saa y aruff gaa, | jeg vil ikke så i aruv gå, |
| y tør thett aldrig tencke!" | I tør det aldrig tænke!" |
33 | |
| Thett suarde hynnis fader, | det svarde hendes fader, |
| hand war end mand saa hard: | han var en mand så hård: |
| "Thett skall ycke alt sammel gaa | "det skal ikke alt sammel gå |
| epther thin egen raad!" | efter din egen råd!" |
34 | |
| Frem gyck herre Lawe, | frem gik herre Lave, |
| war kled y skarlagen sma: | var klædt i skarlagen små: |
| "Her Peder, giffuer [mig] eders datter, | "her Peder, giver [*] eders datter, |
| men myn broder ycke loffue [13] I udg.: "leffue". maa!" | men min broder ikke love må!" |
35 | |
| Frem gyck herre Peder, | frem gik herre Peder, |
| hand war en mand saa braadh; | han var en mand så brat; |
| hand gaff hans [14]+4: I udg.: "sinn datter anden sinn bortt". dotter then andens broder | han gav hans datter den andens broder |
| for-uden hyndes egen raadt. | foruden hendes egen råd. |
36 | |
| Thett war liden Kierstin, | det var liden Kirsten, |
| hund wryder syn huiden hand: | hun vrider sin hviden hånd: |
| "Thed were Wor-herre for-kierth, | "det være Vorherre for kært, |
| her Karll skulle fare aff landh! | her Karl skulle fare af land! |
37 | |
| Fangen er unge her Tordt, | fangen er unge her Tord, |
| her Karll er udaff landt; | her Karl er udaf land; |
| nu wed yegh then ycke y werden tiill, | nu ved jeg den ikke i verden til, |
| och [15] och kun i varianterne amn. ther meg hielpe kand!" | og der mig hjælpe kan!" |
38 | |
| "I spenner nu heste for karme, | "I spænder nu heste for karme, |
| y lader oss fare hiem! | I lader os fare hjem! |
| leffuer wy tiill manitz-modt, | lever vi til måneds mod, |
| wy kommer saa glade y-gien." | vi kommer så glade igen." |
39 | |
| Thett melte lyden Kierstin, | det mælte liden Kirsten, |
| der hund aff garden redt: | der hun af gården red: |
| "Gyffue Gud-fader y hymmerigh, | "give Gudfader i himmerig, |
| ieg kommer her aller mere!" | jeg kommer her aller mere!" |
40 | |
| Stalt Mettelil mett hynnes skøne iomfruer | stolt Mettelil med hendes skønne jomfruer |
| thy sidder [16] I udg.: "syer". meth sylcke och guld; | de sidder med silke og guld; |
| liden Kierstin hund ganger bode udh och ynd, | liden Kirsten hun ganger både ud og ind, |
| hindis hierte er sorrig-fuld. | hendes hjerte er sorrigfuld. |
41 | |
| Thett war stalte fru Mettelil, | det var stolte fru Mettelil, |
| hund taler tiill datter sin: | hun taler til datter sin: |
| "Hør du, liden Kierstin, | "hør du, liden Kirsten, |
| huy falmer kynder din? | hvi falmer kinder din? |
42 | |
| Hør du, myn kyer datter, | hør du, min kær datter, |
| du lad borth-[fare] thin quide: | du lad bort din kvide: |
| her Laffue er then rigeste suend, | her Lave er den rigeste svend, |
| hand ær y thette rige." | han er i dette rige." |
43 | |
| "Ieg achter ycke om herre Laffue | "jeg agter ikke om herre Lave |
| eller om hans møgle rige; | eller om hans møgle rige; |
| myn fader gaff migh hin unghe her Karll, | min fader gav mig hin unge her Karl, |
| yeg wyll hannum aldrig suige. | jeg vil hannum aldrig svige. |
44 | |
| Well maa y mygh førre | vel må I mig føre |
| och tiill her Laffue hiem: | og til her Lave hjem: |
| aldrig skall yeg leuendis kommhe | aldrig skal jeg levendes komme |
| udi hans brude-seng!" | udi hans brudeseng!" |
45 | |
| "Du thy quer, myn kyer datther, | "du ti kvær, min kær datter, |
| och s[y]e thu ycke saa! | og sig du ikke så! |
| alt skallt thu met her Laffue | alt skalt du med her Lave |
| were bode glad [och] [fro]." | være både glad [*] [*]." |
46 | |
| Suaritt thett lyden Kyerstin, | svaret det liden Kirsten, |
| hun war ycke møgit glad: | hun var ikke meget glad: |
| "Giff thett Gud-fader y hymmerig, | "giv det Gudfader i himmerig, |
| yegh leffuer ycke monitz-dagh!" | jeg lever ikke månedsdag!" |
47 | |
| Thett war ycke ther-epther | det var ikke derefter |
| dage for-uden fem: | dage foruden fem: |
| dam [17] I udg.: "da". [18] Sic udg. kam unge herre Karll | da kom unge herre Karl |
| seileth [19]+3: I udg.: "[sielleff] tiill [l]annet hiem". tiill wannet hiem. | sejlet til vandet hjem. |
[47a] [20]mangler | |
| [Thett] [war] [ungenn] [her] [Karll], | [*] [*] [*] [*] [*], |
| [kom] [y] [sinn] [moders] [gaardt]; | [*] [*] [*] [*] [*]; |
| [thett] [war] [hanns] [kiere] [moder], | [*] [*] [*] [*] [*], |
| [hun] [gaar] [hannom] [ud] [emodh]. | [*] [*] [*] [*] [*]. |
48 | |
| "Adtt saa skulle yeg spørre, | "ad så skulle jeg spørge, |
| och [21]+1: I udg.: "och". [22] och kun i aos. och yeg wed ycke huilcketh førsth: | og og jeg ved ikke hvilket først: |
| ær min broder fangen | er min broder fangen |
| och ær myn iomfru fest?" | og er min jomfru fæst?" |
49 | |
| "Tyden skulle yeg teg syge, | "tidend skulle jeg dig sige, |
| thett giorde yegh ycke giernnhe: | det gjorde jeg ikke gerne: |
| thin festemøø hund er encke, | din fæstemø hun er enke, |
| thin broder ligger fangen udy yernn." | din broder ligger fangen udi jern." |
50 | |
| "Er myn festemø encke, | "er min fæstemø enke, |
| daa staar hund tiill att faa; | da står hun til at få; |
| ær myn broder fangen, | er min broder fangen, |
| ther-tiill staar mange god raad!" | dertil står mange god råd!" |
51 | |
| "Hør thu thett, myn kyere søn, | "hør du det, min kære søn, |
| yeg syer tegh halmere meen: | jeg siger dig halv mere men: |
| thett ær hind unge her Laffue, | det er hin unge her Lave, |
| hand [23]+1: I udg.: "haffuer fest". feste thin iomfru y-gien." | han fæste din jomfru igen." |
52 | |
| "Haffuer her Laffue myn iomfru fest, | "haver her Lave min jomfru fæst, |
| for hand wyll giøre myg harm, | for han vil gøre mig harm, |
| aller skall hand leffue then dagh, | aller skal han leve den dag, |
| att hand skall soffue y hynnis arm!" | at han skal sove i hendes arm!" |
53 | |
| "Hør thu thett, myn kyere søn, | "hør du det, min kære søn, |
| thu lad ycke lenger for-lenge: | du lad ikke længer forlænge: |
| gyff thu liden Kierstin bud, | giv du liden Kirsten bud, |
| thett thu erst komen tiill lande! | det du est kommen til lande! |
54 [24]V. 54 kun i aopqrs samt i mn, hvor det staar efter næste Vers. | |
| Thu gyff lyden Kierstin bud, | du giv liden Kirsten bud, |
| hund bær bode sorrigh och meenn; | hun bær både sorrig og men; |
| saa glad bliffuer hund aff hierthett, | så glad bliver hun af hjertet, |
| attu est kommhen hiem." | at du est kommen hjem." |
55 | |
| Her Karll hand sende sin iomfru budh, | her Karl han sendte sin jomfru bud, |
| bad hynne huercken sørre eller quide: | bad hende hverken sørge eller kvide: |
| "Yeg skall syell tiill brølluph kommhe, | "jeg skal selv til bryllup komme, |
| alt om mig wynner lyffuett!" | alt om mig vinder livet!" |
56 | |
| Thett suaritt lyden Kyerstin, | det svaret liden Kirsten, |
| ther hund thy tyden fraa: | der hun de tidend frå: |
| "Raade Gud-fader y hymmerigh, | "råde Gudfader i himmerig, |
| huad ende legen wyll faa!" | hvad ende legen vil få!" |
57 [25]V. 57 saaledes kun i anoqs. | |
| Rede thy tiill brollup [26] I udg.: "brøllup". | redte de til bryllup |
| y fulle dage IX; | i fulde dage ni; |
| ald sad bruden sorrigh-fuld | alt sad bruden sorrigfuld |
| udi alle-samen thy. | udi alle sammen de. |
58 | |
| Førde thy hynd unge brud | førte de hin unge brud |
| alt i [27] I udg.: "y". her Laffues gaard; | alt i her Laves gård; |
| thett huide søll, thett røde guld | det hvide sølv, det røde guld |
| ther [28] I udg.: "the[tt]". [29] Sic udg. war ther usparth. | der var der uspart. |
59 | |
| Her Karll hand kunde huerken ede eller dricke, | her Karl han kunne hverken æde eller drikke, |
| ycke søffuer [30] I udg.: "søffuen". [31] Sic udg. om natten [soffue], | ikke sover om natten [*], |
| for [32] I udg.: "før". hand fick løst sin broder aff fange | før han fik løst sin broder af fange |
| och wondit then skønne iomfru. | og vundet den skønne jomfru. |
60 | |
| Thett war om end hellygh søndagh, | det var om en hellig søndag, |
| thy preste thy leste och siunge: | de præste de læste og synge: |
| borth red unge herre Karll | bort red unge herre Karl |
| och tog sin broder aff fange. | og tog sin broder af fange. |
61 | |
| Thett skeed om then same dagh, | det sket om den samme dag, |
| før folckith dy gick tiill bords: | før folket de gik til bords: |
| thett war unge herre Karll, | det var unge herre Karl, |
| hand hinte then skønne iumfru. | han hente den skønne jomfru. |
62 | |
| Slagen bleff herre Laffue, | slagen blev herre Lave, |
| alt offuer then breden bordh; | alt over den breden bord; |
| thett daa war then stalte iomfru, | det da var den stolte jomfru, |
| hund fyck saa friit ett mod. | hun fik så frit et mod. |
63 | |
| Tack haffue unge herre Karll, | tak have unge herre Karl, |
| hand war end rydder saa godt: | han var en ridder så god: |
| hinte hand hiem sind festemø, | hente han hjem sin fæstemø, |
| thett war hind ycke y-modt. | det var hend ikke imod. |
64 | |
| Tack haffue lyden Kyerstin, | tak have liden Kirsten, |
| hund holt saa well sin tro! | hun holdt så vel sin tro! |
| saa haffuer och hind unge her Tordt, | så haver og hin unge her Tord, |
| hand war hans broder god. | han var hans broder god. |
65 [33]V. 65 saaledes kun i aoqs. | |
| Nu haffuer unge her Karll | nu haver unge her Karl |
| for-wunden alt sin harm; | forvunden alt sin harm; |
| och saa haffuer liden Kierstin, | og så haver liden Kirsten, |
| hun soffuer y hans arm. | hun sover i hans arm. |
| :: Sin iomfru forglemmer hand aldrigh. :: | :: sin jomfru forglemmer han aldrig. :: |