Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 62
Side: 119 r
Titel: (Blomstens frugt hun spreder sig ud)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 260 A III 209-211
Kommentar: V 374-375, 377
Generelle oplysninger:  Visen indeholder et Akrostikon. Strofernes Forbogstaver er nemlig: B I T M I D T A. Hvilket ligefrem betyder "Birgitta", thi Akrostikon'ets 4de Bogstav er oprindelig G ("Gud"; ikke "Min Gud" eller "Den Gud", som de bevarede Opskrifter har). Se mere herom i DV, bd. V, side 377.
 Sidste Linje bør vel egentlig i alle Versene deles i to Linjer.
1  | |
| Blomsterens fruchtt hun spreder siig vd | blomsterens frugt hun spreder sig ud | 
| blanth yrter och sine smaa grene, | blandt urter og sine små grene, | 
| aff huilcket tre ther woxer en quist, | af hvilket træ der vokser en kvist, | 
| ieg hynne mett kierlighed mener; | jeg hende med kærlighed mener; | 
| han [1] Fejl for "hun".  gror alt vnner lyde,[2] dvs. Lide.   | han gror alt under lide, | 
| och war hand [3] Fejl for "hun".  plantett y roszens[-]gard,  | og var han plantet i rosensgård, | 
| daa stode hun ycke y yorden saa haar | da stode hun ikke i jorden så hård | 
| blant tiszel och torn; hun [4]+4:  giver ikke Rim, rigtigere har Bb (og svensk): "hun kunde (kan) sig iche (wider) wdsprede".  ær myn hiartelige kiere.  | blandt tidsel og torn; hun er min hjertelige kære. | 
2  | |
| Ieg plantett then roszen vdy myn gard | jeg plantet den rosen udi min gård | 
| y fouerste sommerszens grøde, | i fagerste sommersens grøde, | 
| then roszer [5] I udg.: "roszen".  hun[6]+2:  saaledes ogsaa Bb; men Ba og svensk har det rigtige: "hun tuingis", jf. 6,4.  tuinger mig bade dag och natt  | den roser hun tvinger mig både dag og nat | 
| mett siugdom och saa mett mode; [7] I udg.: "møde".   | med sygdom og så med møde; | 
| hun kan ycke roszen bere, | hun kan ikke rosen bære, | 
| then [8]+1:  lignende i svensk: "then ædele ross"; muligvis har Bab rigtigere: "aff edeliig rydder (røder)".  roszens[-]quyst oprunden ær,  | den rosenskvist oprunden er, | 
| thett skier saa [9]+1:  Fejl for "omsider", jf. Bab og svensk.  siellen hun roszen bær;  | det sker så sjælden hun rosen bær; | 
| then roszens[-]quist thett ær myn hiertens[-]kiere. | den rosenskvist det er min hjertenskære. | 
3  | |
| Then sorrig gaar mig aldrig vdaw myn hwff, [10]L. 1-2:  forvansket; rigtigere og med Rim i Bab og svensk: /"Rossenn hun groer i rossen gaar//Hun ber sinne bladtt (The ståå) baade huide oc røde"/.   | den sorrig går mig aldrig udaf min hu, | 
| att yeg myn kierist wen kan fynne, | at jeg min kærest ven kan finde, | 
| hun [11]+1:  Fejl for "saa er"; jf. Bab og svensk.  er myn kierist blant fruer och iumfruer,[12] Fejl for "møer"; jf. Bab og svensk.   | hun er min kærest blandt fruer og jomfruer, | 
| hun monne myth hyarte saa møde; [13] Efter Linje 4 er glemt en Linje, Bab har: "hun monne mitt hiertte saa tuinge", medens svensk har: "thett iagh dagligha befinner".   | hun monne mit hjerte så møde; | 
| och [14] I udg.: "om". [15]+2:  dvs. om Dagen fælder.  dauuen feiller yeg for hynne tare,  | *** dagen fælder jeg for hende tåre, | 
| om natten daa sørrer myth hiarte saa saare | om natten da sørger mit hjerte så såre | 
| alt for myn kyeriste skildt, [16] hører til sidste Linje; Bab og svensk har: "naar ieg hinnde icke seer".   | alt for min kæreste skyld, | 
| daa monne myt hierte suarlig [17]+1:  jf. Bab: "(saa saare) wercke", medens svensk har Rimordet "att brinna".  sucke.  | da monne mit hjerte svarlig sukke. | 
4  | |
| Myn [18]+1:  saaledes ogsaa i svensk, men Akrostikonet kræver "Gud". Se også note under "Generelle opl.".  Gud som all werden haffuer y siitt wold  | min Gud som al verden haver i sit vold | 
| och alt thett iorden kandh bere, | og alt det jorden kan bære, | 
| hand segne myn kyerist y[-]huor hun ær, | han signe min kærest ihvor hun er, | 
| Crist giemme [19] dvs. bevare.  beggis wor ære;  | Krist gemme begges vor ære; | 
| ieg kand hind ey obenbare, | jeg kan hend ej åbenbare, | 
| offuer alle fruer [20] Fejl for "Jomfruer".  er hund mig kyer,  | over alle fruer er hun mig kær, | 
| y A[-]B[-]C hynnes bogstaff ær; [21] (jf. 8,2) sikkert forvansket; Bab og svensk nævner Jomfruens "kronede" Bogstav, der dog angives forskelligt, nemlig henholdsvis E, S og M.   | i ABC hendes bogstav er; | 
| hynnes faure sind thett tuinger migh nu saa saare. | hendes fagre sind det tvinger mig nu så såre. | 
5  | |
| I Suerig och Norryg daa haffuer yeg faritt | i Sverig og Norrig da haver jeg faret | 
| bade vger [22] I udg.: "veye".  och stige saa lange,[23]L. 2-4:  hvis man læser "ride heller gange" opstaar Rim paa "lange"; svensk rimer "wille stighar" ∼ "ridher".   | både vejer og stier så lange, | 
| myn kierist hund gaar aldrig vdaff myn hw, | min kærest hun går aldrig udaf min hu, | 
| huad heller ieg monne gange heller ride, | hvad heller jeg monne gange heller ride, | 
| thett maa yeg daulig quide; [24]L. 5-8:  svensk har: /thett må iagh wel wthydha//honn haffuer migh ij sitt hierta såå kär//migh tyckte then daghen wore åhr//ij fremmandhe landh//ty må iagh suårligha quidha./   | det må jeg daglig kvide; | 
| huer then suend som yenne ær, | hver den svend som ene er, | 
| hand tencke paa then hand y hierthett haffuer kier; | han tænke på den han i hjertet haver kær; | 
| thenn elskoen[-]sorrig giør [25]+3:  er urigtigt ombyttet med 6,8: "mitt hiarte monne suarlige suida (∼ quide).   myn kynner bleg.  | den elskovensorrig gør min kinder bleg. | 
6  | |
| Daa stunnes yeg myg saa ynnerlig | da stundes jeg mig så inderlig | 
| alt hiem tiill lannen att fare, | alt hjem til landen at fare, | 
| men naar som yeg then tiding att wede fick, | men når som jeg den tiding at vide fik, | 
| huor myn kyeriste monne siigh [26] Skrivefejl for "siugh" dvs. syg.  att were,[27] Svensk rimer bedre: "fara" ∼ "wara".   | hvor min kæreste monne sig at være, | 
| yeg kunne huerken lege heller lee | jeg kunne hverken lege heller le | 
| alt tiill then dag yeg fyck hynne att see, | alt til den dag jeg fik hende at se, | 
| daa yppis myn sorrig yo mere och mere, | da yppes min sorrig jo mere og mere, | 
| for myn kieristis skild mitt [28]+4:  Se note til 5,8.  hiarte monne suarlige suide.[29] 6,8 er sammenblandet med 5,8; svensk har rigtigere: "for hennes skuldh bär iagh kinner blæke".   | for min kærestes skyld mit hjerte monne svarlige svide. | 
7  | |
| Thett war och daa myn største sorrig | det var og da min største sorrig | 
| yeg skulle tiill skole gange, | jeg skulle til skole gange, | 
| yeg fick myn kyerist saa siellen att see, | jeg fik min kærest så sjælden at se, | 
| thy giordis mig dagen saa lange; | de gjordes mig dagen så lange; | 
| for hynnes skild bær yeg stor wmag, [30]L. 5-8:  forvansket, men Bab V. 6,5-8 har det rigtige: /ieg kunde baadde lesse oc schriffue,//for stollthe iomffruer hagde ieg vmage,//ieg reddiis for spotthenn allt paa myn bag,//i fremede lande ther tuinges nu att bliffue./ svarende til svensk, der dog i sidste Linje har: migh bespottadhe så monghe, Christ giffue min käreste vel at gångha.    | for hendes skyld bær jeg stor umag, | 
| men bleck och papir thett war vspart | men blæk og papir det var uspart | 
| alth for myn kyeristis skild, | alt for min kærestes skyld, | 
| hoss hynne war yeg saa giernne. | hos hende var jeg så gerne. | 
8  | |
| Alle som thette kunne forstaa, | alle som dette kunne forstå, | 
| hynnes naffn thett staar skreffuit y A[-]B[-]C, [31] Bab og svensk har: "henndis naffn thett kalliis N (itth kronath M)".   | hendes navn det står skrevet i ABC, | 
| hynnes [32] Fejl for hans.  bogstaff stanner skreffuit y kronett Y,[33] Bb har: "P", svensk har: "B".   | hendes bogstav stander skrevet i kronet y, | 
| som hynne haffuer dichtet och giørth aff nyu, | som hende haver digtet og gjort af ny, | 
| myn ord wyll yeg om[-]wenne; | min ord vil jeg omvende; | 
| hielp osz Gud och then Helligand, [34]L. 6-7:  rigtigere vel i svensk (jf. Ba V. 6,6-7): "Herre Gudh hielp ij fahre och nödh (meddelt: "nödh och fahre") och ware wår skiöldh, nær wij skolom døø".   | hjælp os Gud og den Helligånd, | 
| hand were wor hielp och styre[-]mand; | han være vor hjælp og styremand; | 
| Gud[-]fader och sønn hand giffue wor sag [35] svensk har vist rigtigere: "mall" dvs. Endemaal.  end god ende.  | Gudfader og søn han give vor sag en god ende. |