Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 62
Side: 119 r
Titel: (Blomstens frugt hun spreder sig ud)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 260 A III 209-211
Kommentar: V 374-375, 377
Generelle oplysninger: Visen indeholder et Akrostikon. Strofernes Forbogstaver er nemlig: B I T M I D T A. Hvilket ligefrem betyder "Birgitta", thi Akrostikon'ets 4de Bogstav er oprindelig G ("Gud"; ikke "Min Gud" eller "Den Gud", som de bevarede Opskrifter har). Se mere herom i DV, bd. V, side 377.
Sidste Linje bør vel egentlig i alle Versene deles i to Linjer.


1
Blomsterens fruchtt hun spreder siig vd blomsterens frugt hun spreder sig ud
blanth yrter och sine smaa grene, blandt urter og sine små grene,
aff huilcket tre ther woxer en quist, af hvilket træ der vokser en kvist,
ieg hynne mett kierlighed mener; jeg hende med kærlighed mener;
han
[1] Fejl for "hun".
gror alt vnner lyde,
[2] dvs. Lide.
 
han gror alt under lide,
och war hand
[3] Fejl for "hun".
plantett y roszens[-]gard,
 
og var han plantet i rosensgård,
daa stode hun ycke y yorden saa haar da stode hun ikke i jorden så hård
blant tiszel och torn; hun
[4]+4: giver ikke Rim, rigtigere har Bb (og svensk): "hun kunde (kan) sig iche (wider) wdsprede".
ær myn hiartelige kiere.
 
blandt tidsel og torn; hun er min hjertelige kære.

2
Ieg plantett then roszen vdy myn gard jeg plantet den rosen udi min gård
y fouerste sommerszens grøde, i fagerste sommersens grøde,
then roszer
[5] I udg.: "roszen".
hun
[6]+2: saaledes ogsaa Bb; men Ba og svensk har det rigtige: "hun tuingis", jf. 6,4.
tuinger mig bade dag och natt
 
den roser hun tvinger mig både dag og nat
mett siugdom och saa mett mode;
[7] I udg.: "møde".
 
med sygdom og så med møde;
hun kan ycke roszen bere, hun kan ikke rosen bære,
then
[8]+1: lignende i svensk: "then ædele ross"; muligvis har Bab rigtigere: "aff edeliig rydder (røder)".
roszens[-]quyst oprunden ær,
 
den rosenskvist oprunden er,
thett skier saa
[9]+1: Fejl for "omsider", jf. Bab og svensk.
siellen hun roszen bær;
 
det sker så sjælden hun rosen bær;
then roszens[-]quist thett ær myn hiertens[-]kiere. den rosenskvist det er min hjertenskære.

3
Then sorrig gaar mig aldrig vdaw myn hwff,
[10]L. 1-2: forvansket; rigtigere og med Rim i Bab og svensk: /"Rossenn hun groer i rossen gaar//Hun ber sinne bladtt (The ståå) baade huide oc røde"/.
 
den sorrig går mig aldrig udaf min hu,
att yeg myn kierist wen kan fynne, at jeg min kærest ven kan finde,
hun
[11]+1: Fejl for "saa er"; jf. Bab og svensk.
er myn kierist blant fruer och iumfruer,
[12] Fejl for "møer"; jf. Bab og svensk.
 
hun er min kærest blandt fruer og jomfruer,
hun monne myth hyarte saa møde;
[13] Efter Linje 4 er glemt en Linje, Bab har: "hun monne mitt hiertte saa tuinge", medens svensk har: "thett iagh dagligha befinner".
 
hun monne mit hjerte så møde;
och
[14] I udg.: "om".
[15]+2: dvs. om Dagen fælder.
dauuen feiller yeg for hynne tare,
 
*** dagen fælder jeg for hende tåre,
om natten daa sørrer myth hiarte saa saare om natten da sørger mit hjerte så såre
alt for myn kyeriste skildt,
[16] hører til sidste Linje; Bab og svensk har: "naar ieg hinnde icke seer".
 
alt for min kæreste skyld,
daa monne myt hierte suarlig
[17]+1: jf. Bab: "(saa saare) wercke", medens svensk har Rimordet "att brinna".
sucke.
 
da monne mit hjerte svarlig sukke.

4
Myn
[18]+1: saaledes ogsaa i svensk, men Akrostikonet kræver "Gud". Se også note under "Generelle opl.".
Gud som all werden haffuer y siitt wold
 
min Gud som al verden haver i sit vold
och alt thett iorden kandh bere, og alt det jorden kan bære,
hand segne myn kyerist y[-]huor hun ær, han signe min kærest ihvor hun er,
Crist giemme
[19] dvs. bevare.
beggis wor ære;
 
Krist gemme begges vor ære;
ieg kand hind ey obenbare, jeg kan hend ej åbenbare,
offuer alle fruer
[20] Fejl for "Jomfruer".
er hund mig kyer,
 
over alle fruer er hun mig kær,
y A[-]B[-]C hynnes bogstaff ær;
[21] (jf. 8,2) sikkert forvansket; Bab og svensk nævner Jomfruens "kronede" Bogstav, der dog angives forskelligt, nemlig henholdsvis E, S og M.
 
i ABC hendes bogstav er;
hynnes faure sind thett tuinger migh nu saa saare. hendes fagre sind det tvinger mig nu så såre.

5
I Suerig och Norryg daa haffuer yeg faritt i Sverig og Norrig da haver jeg faret
bade vger
[22] I udg.: "veye".
och stige saa lange,
[23]L. 2-4: hvis man læser "ride heller gange" opstaar Rim paa "lange"; svensk rimer "wille stighar" ∼ "ridher".
 
både vejer og stier så lange,
myn kierist hund gaar aldrig vdaff myn hw, min kærest hun går aldrig udaf min hu,
huad heller ieg monne gange heller ride, hvad heller jeg monne gange heller ride,
thett maa yeg daulig quide;
[24]L. 5-8: svensk har: /thett må iagh wel wthydha//honn haffuer migh ij sitt hierta såå kär//migh tyckte then daghen wore åhr//ij fremmandhe landh//ty må iagh suårligha quidha./
 
det må jeg daglig kvide;
huer then suend som yenne ær, hver den svend som ene er,
hand tencke paa then hand y hierthett haffuer kier; han tænke på den han i hjertet haver kær;
thenn elskoen[-]sorrig giør
[25]+3: er urigtigt ombyttet med 6,8: "mitt hiarte monne suarlige suida (∼ quide).
myn kynner bleg.
 
den elskovensorrig gør min kinder bleg.

6
Daa stunnes yeg myg saa ynnerlig da stundes jeg mig så inderlig
alt hiem tiill lannen att fare, alt hjem til landen at fare,
men naar som yeg then tiding att wede fick, men når som jeg den tiding at vide fik,
huor myn kyeriste monne siigh
[26] Skrivefejl for "siugh" dvs. syg.
att were,
[27] Svensk rimer bedre: "fara" ∼ "wara".
 
hvor min kæreste monne sig at være,
yeg kunne huerken lege heller lee jeg kunne hverken lege heller le
alt tiill then dag yeg fyck hynne att see, alt til den dag jeg fik hende at se,
daa yppis myn sorrig yo mere och mere, da yppes min sorrig jo mere og mere,
for myn kieristis skild mitt
[28]+4: Se note til 5,8.
hiarte monne suarlige suide.
[29] 6,8 er sammenblandet med 5,8; svensk har rigtigere: "for hennes skuldh bär iagh kinner blæke".
 
for min kærestes skyld mit hjerte monne svarlige svide.

7
Thett war och daa myn største sorrig det var og da min største sorrig
yeg skulle tiill skole gange, jeg skulle til skole gange,
yeg fick myn kyerist saa siellen att see, jeg fik min kærest så sjælden at se,
thy giordis mig dagen saa lange; de gjordes mig dagen så lange;
for hynnes skild bær yeg stor wmag,
[30]L. 5-8: forvansket, men Bab V. 6,5-8 har det rigtige: /ieg kunde baadde lesse oc schriffue,//for stollthe iomffruer hagde ieg vmage,//ieg reddiis for spotthenn allt paa myn bag,//i fremede lande ther tuinges nu att bliffue./ svarende til svensk, der dog i sidste Linje har: migh bespottadhe så monghe, Christ giffue min käreste vel at gångha.
 
for hendes skyld bær jeg stor umag,
men bleck och papir thett war vspart men blæk og papir det var uspart
alth for myn kyeristis skild, alt for min kærestes skyld,
hoss hynne war yeg saa giernne. hos hende var jeg så gerne.

8
Alle som thette kunne forstaa, alle som dette kunne forstå,
hynnes naffn thett staar skreffuit y A[-]B[-]C,
[31] Bab og svensk har: "henndis naffn thett kalliis N (itth kronath M)".
 
hendes navn det står skrevet i ABC,
hynnes
[32] Fejl for hans.
bogstaff stanner skreffuit y kronett Y,
[33] Bb har: "P", svensk har: "B".
 
hendes bogstav stander skrevet i kronet y,
som hynne haffuer dichtet och giørth aff nyu, som hende haver digtet og gjort af ny,
myn ord wyll yeg om[-]wenne; min ord vil jeg omvende;
hielp osz Gud och then Helligand,
[34]L. 6-7: rigtigere vel i svensk (jf. Ba V. 6,6-7): "Herre Gudh hielp ij fahre och nödh (meddelt: "nödh och fahre") och ware wår skiöldh, nær wij skolom døø".
 
hjælp os Gud og den Helligånd,
hand were wor hielp och styre[-]mand; han være vor hjælp og styremand;
Gud[-]fader och sønn hand giffue wor sag
[35] svensk har vist rigtigere: "mall" dvs. Endemaal.
end god ende.
 
Gudfader og søn han give vor sag en god ende.