Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 62
Side: 119 r
Titel: (Blomstens frugt hun spreder sig ud)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 260 A III 209-211
Kommentar: V 374-375, 377
Generelle oplysninger: Visen indeholder et Akrostikon. Strofernes Forbogstaver er nemlig: B I T M I D T A. Hvilket ligefrem betyder "Birgitta", thi Akrostikon'ets 4de Bogstav er oprindelig G ("Gud"; ikke "Min Gud" eller "Den Gud", som de bevarede Opskrifter har). Se mere herom i DV, bd. V, side 377.
Sidste Linje bør vel egentlig i alle Versene deles i to Linjer.
1 | |
Blomsterens fruchtt hun spreder siig vd | blomsterens frugt hun spreder sig ud |
blanth yrter och sine smaa grene, | blandt urter og sine små grene, |
aff huilcket tre ther woxer en quist, | af hvilket træ der vokser en kvist, |
ieg hynne mett kierlighed mener; | jeg hende med kærlighed mener; |
han [1] Fejl for "hun". gror alt vnner lyde,[2] dvs. Lide. | han gror alt under lide, |
och war hand [3] Fejl for "hun". plantett y roszens[-]gard, | og var han plantet i rosensgård, |
daa stode hun ycke y yorden saa haar | da stode hun ikke i jorden så hård |
blant tiszel och torn; hun [4]+4: giver ikke Rim, rigtigere har Bb (og svensk): "hun kunde (kan) sig iche (wider) wdsprede". ær myn hiartelige kiere. | blandt tidsel og torn; hun er min hjertelige kære. |
2 | |
Ieg plantett then roszen vdy myn gard | jeg plantet den rosen udi min gård |
y fouerste sommerszens grøde, | i fagerste sommersens grøde, |
then roszer [5] I udg.: "roszen". hun[6]+2: saaledes ogsaa Bb; men Ba og svensk har det rigtige: "hun tuingis", jf. 6,4. tuinger mig bade dag och natt | den roser hun tvinger mig både dag og nat |
mett siugdom och saa mett mode; [7] I udg.: "møde". | med sygdom og så med møde; |
hun kan ycke roszen bere, | hun kan ikke rosen bære, |
then [8]+1: lignende i svensk: "then ædele ross"; muligvis har Bab rigtigere: "aff edeliig rydder (røder)". roszens[-]quyst oprunden ær, | den rosenskvist oprunden er, |
thett skier saa [9]+1: Fejl for "omsider", jf. Bab og svensk. siellen hun roszen bær; | det sker så sjælden hun rosen bær; |
then roszens[-]quist thett ær myn hiertens[-]kiere. | den rosenskvist det er min hjertenskære. |
3 | |
Then sorrig gaar mig aldrig vdaw myn hwff, [10]L. 1-2: forvansket; rigtigere og med Rim i Bab og svensk: /"Rossenn hun groer i rossen gaar//Hun ber sinne bladtt (The ståå) baade huide oc røde"/. | den sorrig går mig aldrig udaf min hu, |
att yeg myn kierist wen kan fynne, | at jeg min kærest ven kan finde, |
hun [11]+1: Fejl for "saa er"; jf. Bab og svensk. er myn kierist blant fruer och iumfruer,[12] Fejl for "møer"; jf. Bab og svensk. | hun er min kærest blandt fruer og jomfruer, |
hun monne myth hyarte saa møde; [13] Efter Linje 4 er glemt en Linje, Bab har: "hun monne mitt hiertte saa tuinge", medens svensk har: "thett iagh dagligha befinner". | hun monne mit hjerte så møde; |
och [14] I udg.: "om". [15]+2: dvs. om Dagen fælder. dauuen feiller yeg for hynne tare, | *** dagen fælder jeg for hende tåre, |
om natten daa sørrer myth hiarte saa saare | om natten da sørger mit hjerte så såre |
alt for myn kyeriste skildt, [16] hører til sidste Linje; Bab og svensk har: "naar ieg hinnde icke seer". | alt for min kæreste skyld, |
daa monne myt hierte suarlig [17]+1: jf. Bab: "(saa saare) wercke", medens svensk har Rimordet "att brinna". sucke. | da monne mit hjerte svarlig sukke. |
4 | |
Myn [18]+1: saaledes ogsaa i svensk, men Akrostikonet kræver "Gud". Se også note under "Generelle opl.". Gud som all werden haffuer y siitt wold | min Gud som al verden haver i sit vold |
och alt thett iorden kandh bere, | og alt det jorden kan bære, |
hand segne myn kyerist y[-]huor hun ær, | han signe min kærest ihvor hun er, |
Crist giemme [19] dvs. bevare. beggis wor ære; | Krist gemme begges vor ære; |
ieg kand hind ey obenbare, | jeg kan hend ej åbenbare, |
offuer alle fruer [20] Fejl for "Jomfruer". er hund mig kyer, | over alle fruer er hun mig kær, |
y A[-]B[-]C hynnes bogstaff ær; [21] (jf. 8,2) sikkert forvansket; Bab og svensk nævner Jomfruens "kronede" Bogstav, der dog angives forskelligt, nemlig henholdsvis E, S og M. | i ABC hendes bogstav er; |
hynnes faure sind thett tuinger migh nu saa saare. | hendes fagre sind det tvinger mig nu så såre. |
5 | |
I Suerig och Norryg daa haffuer yeg faritt | i Sverig og Norrig da haver jeg faret |
bade vger [22] I udg.: "veye". och stige saa lange,[23]L. 2-4: hvis man læser "ride heller gange" opstaar Rim paa "lange"; svensk rimer "wille stighar" ∼ "ridher". | både vejer og stier så lange, |
myn kierist hund gaar aldrig vdaff myn hw, | min kærest hun går aldrig udaf min hu, |
huad heller ieg monne gange heller ride, | hvad heller jeg monne gange heller ride, |
thett maa yeg daulig quide; [24]L. 5-8: svensk har: /thett må iagh wel wthydha//honn haffuer migh ij sitt hierta såå kär//migh tyckte then daghen wore åhr//ij fremmandhe landh//ty må iagh suårligha quidha./ | det må jeg daglig kvide; |
huer then suend som yenne ær, | hver den svend som ene er, |
hand tencke paa then hand y hierthett haffuer kier; | han tænke på den han i hjertet haver kær; |
thenn elskoen[-]sorrig giør [25]+3: er urigtigt ombyttet med 6,8: "mitt hiarte monne suarlige suida (∼ quide). myn kynner bleg. | den elskovensorrig gør min kinder bleg. |
6 | |
Daa stunnes yeg myg saa ynnerlig | da stundes jeg mig så inderlig |
alt hiem tiill lannen att fare, | alt hjem til landen at fare, |
men naar som yeg then tiding att wede fick, | men når som jeg den tiding at vide fik, |
huor myn kyeriste monne siigh [26] Skrivefejl for "siugh" dvs. syg. att were,[27] Svensk rimer bedre: "fara" ∼ "wara". | hvor min kæreste monne sig at være, |
yeg kunne huerken lege heller lee | jeg kunne hverken lege heller le |
alt tiill then dag yeg fyck hynne att see, | alt til den dag jeg fik hende at se, |
daa yppis myn sorrig yo mere och mere, | da yppes min sorrig jo mere og mere, |
for myn kieristis skild mitt [28]+4: Se note til 5,8. hiarte monne suarlige suide.[29] 6,8 er sammenblandet med 5,8; svensk har rigtigere: "for hennes skuldh bär iagh kinner blæke". | for min kærestes skyld mit hjerte monne svarlige svide. |
7 | |
Thett war och daa myn største sorrig | det var og da min største sorrig |
yeg skulle tiill skole gange, | jeg skulle til skole gange, |
yeg fick myn kyerist saa siellen att see, | jeg fik min kærest så sjælden at se, |
thy giordis mig dagen saa lange; | de gjordes mig dagen så lange; |
for hynnes skild bær yeg stor wmag, [30]L. 5-8: forvansket, men Bab V. 6,5-8 har det rigtige: /ieg kunde baadde lesse oc schriffue,//for stollthe iomffruer hagde ieg vmage,//ieg reddiis for spotthenn allt paa myn bag,//i fremede lande ther tuinges nu att bliffue./ svarende til svensk, der dog i sidste Linje har: migh bespottadhe så monghe, Christ giffue min käreste vel at gångha. | for hendes skyld bær jeg stor umag, |
men bleck och papir thett war vspart | men blæk og papir det var uspart |
alth for myn kyeristis skild, | alt for min kærestes skyld, |
hoss hynne war yeg saa giernne. | hos hende var jeg så gerne. |
8 | |
Alle som thette kunne forstaa, | alle som dette kunne forstå, |
hynnes naffn thett staar skreffuit y A[-]B[-]C, [31] Bab og svensk har: "henndis naffn thett kalliis N (itth kronath M)". | hendes navn det står skrevet i ABC, |
hynnes [32] Fejl for hans. bogstaff stanner skreffuit y kronett Y,[33] Bb har: "P", svensk har: "B". | hendes bogstav stander skrevet i kronet y, |
som hynne haffuer dichtet och giørth aff nyu, | som hende haver digtet og gjort af ny, |
myn ord wyll yeg om[-]wenne; | min ord vil jeg omvende; |
hielp osz Gud och then Helligand, [34]L. 6-7: rigtigere vel i svensk (jf. Ba V. 6,6-7): "Herre Gudh hielp ij fahre och nödh (meddelt: "nödh och fahre") och ware wår skiöldh, nær wij skolom døø". | hjælp os Gud og den Helligånd, |
hand were wor hielp och styre[-]mand; | han være vor hjælp og styremand; |
Gud[-]fader och sønn hand giffue wor sag [35] svensk har vist rigtigere: "mall" dvs. Endemaal. end god ende. | Gudfader og søn han give vor sag en god ende. |