Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 61
Side: 117 r
Titel: Vægtervise IV
Trykt: T
Udgivet i: DV: 68 B (A: II 133-134)
Kommentar: IV 270 B: 271-272


1
Oc yeg wedt hore end suen hand ær, og jeg ved hure en svend han er,
hand haffuer enn frw vdi hierthett saa kier, han haver en fru udi hjertet så kær,
[*] [*]
hun ær thett well werth hun er det vel værd
then ædelig dydelig frwe. den ædelig dydelig frue.

2
Saa iderlig daa tencker then suen paa syn wen, så iderlig da tænker den svend på sin ven,
saa yenne rydder hand fraa alle synne suenne, så ene rider han fra alle sine svende,
och tiill then wen som hand haffuer kierist vdi hoffue, og til den ven som han haver kærest udi hue,
hund ær thett well werth hun er det vel værd
then ædeligh dydelig quinne. den ædelig dydelig kvinde.

3
Then suen ganger vnder then muer att stanne, den svend ganger under den mur at stande,
alt som hand wyste then wechter hand laa, alt som han vidste den vægter han lå,
hand rober tiill hannum han råber til hannum
bad hannum wyd syg talle: bad hannum ved sig tale:
"Thu wyst mytt mael, "du vidst mit mål,
mytt hiarte kandtu hussuale." mit hjerte kant du husvale."

4
"Thu gack saa neer, du lyder tyll, "du gak så nær, du lyder til,
naar yeg vdi hornitt blesze wyl når jeg udi hornet blæse vil
naar thu syer dagen nederr fraa hymmelen kommhe når du ser dagen neder fra himmelen komme
wer wysz pa meg, vær vis på mig,
ieg wyll teg ycke daare." jeg vil dig ikke dåre."

5
Tiill[-]samen thaa komhe thy vnge too tilsammen da komme de unge to
mett glede och løste, thett siiger yeg nu, med glæde og lyste, det siger jeg nu,
tiill thy sae dagen neder fraa hymmelen kommhe, til de så dagen neder fra himmelen komme,
thy fugell thy siunghe, de fugle de synge,
thy wylleste dyer thy springhe. de vildeste dyr de springe.

6
Then wechter bar vp end wysze att quede: den vægter bar op en vise at kvæde:
"Mig tyckis thett wyl nu daagis; "mig tykkes det vil nu dages;
y stod well vp riider god, I stod vel op ridder god,
bewar thin rychte och hynnis ere, bevar din rygte og hendes ære,
y skulle nu skyllis att, I skulle nu skilles ad,
som haffuer hind[-]annhen aff hierthett kier." som haver hinanden af hjertet kær."

7
Then frw lod vp ett wynnu: den fru lod op et vindue:
"Wechter thu lyffuer thett siiger ieg nu, "vægter du lyver det siger jeg nu,
wechter thu lyffuer, vægter du lyver,
thett kand teg lyden fromme, det kan dig liden fromme,
thett er ett lyszen, det er et lysen,
hund skynner for dauszens komme." hun skinner før dagsens komme."

8
Suennen tog fruen y arm tiill segh: svenden tog fruen i arm til sig:
"Then rige Cryst befaler yeg tiigh, "den rige Krist befaler jeg dig,
och hannum yeg
[1] Sic udg.
nu och altiidtt
 
og hannum jeg nu og altid
y sin gømme beuare, i sin gemme bevare,
for all then gode wylle for al den gode vilje
wy tiill[-]samen haffde." vi tilsammen havde."