Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 60
Side: 114 v
Titel: Brudebytte
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 428 Aa VII 315-316
Kommentar: VII 321


1
Fule syunger arle fugle synger årle
y rossens-lund mett ære; i rosenslund med ære;
all then sorrigh, yeg udi hierthett har,
[1] I udg.: "[be]r".
 
al den sorrig, jeg udi hjertet har,
thett ber yegh for myn kyere. det bær jeg for min kære.
:: End frider yeg mig dagligh. :::: end fryder jeg mig daglig. ::

2
Thett war herre Magnus, det var herre Magnus,
han redt siigh under øø; han red sig under ø;
feste hand liden Kierstin, fæste han liden Kirsten,
hun war saa wennen møø. hun var så væn en mø.

3
Feste hand lyden Kyerstin fæste han liden Kirsten
alt mett sytt møgle guld; alt med sit møgle guld;
thet wyl yeg for sannigen syge, det vil jeg for sandingen sige,
hun bliffuer hannum aldrig huld. hun bliver hannum aldrig huld.

4
Thett war om end sondagh,
[2] I udg.: "søndagh".
 
det var om en søndag,
messen war god att høre; messen var god at høre;
her Magnus redt tiill then kirky, her Magnus red til den kirke,
hand wiste, liden Kierstin y ware. han vidste, liden Kirsten i vare.

5
Ther messen war ude-sungen, der messen var udesungen,
och folckit thett for hiem, og folket det for hjem,
tiill gaar herre Magnus, til går herre Magnus,
hand helsser liden Kierstin. han hilser liden Kirsten.

6
"Heyll stander y, liden Kyerstin, "hel stander I, liden Kirsten,
y etthers skarlagen-skind; i eders skarlagenskind;
thett er ycke uden
[3]+1: I udg.: "uden".
end monith, siden ieg etther feste,
 
det er ikke uden en måned, siden jeg eder fæste,
[huii] [falmer] [eders] [huide] [kinndt]?"
[4] kun i b.
 
[*] [*] [*] [*] [*]?"

7
"Ieg wed well, herre Magnus, "jeg ved vel, herre Magnus,
thett y haffuer mig fest; det I haver mig fæst;
thett ær bolle her Nilaus, det er bolde her Nielaus,
yeg under y hierthit best." jeg under i hjertet bedst."

8
Lenge stod herre Magnus, længe stod herre Magnus,
och tenckede hand saa mett siig: og tænkede han så med sig:
"Ær thett bolle her Nilaus, "er det bolde her Nielaus,
thu unner fast beer ind megh?" du under fast bedr end mig?"

9
Thett war herre Magnus, det var herre Magnus,
hand ganger aff kirken fram; han ganger af kirken frem;
ther moder
[5] I udg.: "møder".
hand bold her Nilaus,
 
der møder han bold her Nielaus,
saa well daa hielssitt hand hannum. så vel da hilset han hannum.

10
"Hør thu, bolle her Nylaus, "hør du, bolde her Nielaus,
staatt thu hiid tiill migh; stat du hid til mig;
myn aller-kyeriste feste-møø, min allerkæreste fæstemø,
then wyll yeg giffue tiig." den vil jeg give dig."

11
"Gyffuer thu myg thin festemøø, "giver du mig din fæstemø,
yeg tacker teg for thin gaffue, jeg takker dig for din gave,
tha giffuer yeg tyg myn suster
[6] I udg.: "syster".
y-gien,
 
da giver jeg dig min søster igen,
y-huilcken tegh løster att haffue." ihvilken dig lyster at have."

12
"Gyffuer thu myg thin suster
[7] I udg.: "syster".
y-gienn,
 
"giver du mig din søster igen,
y-huilcken mig løster att haffue, ihvilken mig lyster at have,
thaa giff mig stalt Mettelil, da giv mig stolt Mettelil,
hynne løster mig att haffue." hende lyster mig at have."

13
"Thu haffuer gyffuet myg thin feste-møø, "du haver givet mig din fæstemø,
meg tiill glede och røø;
[8] I udg.: "roo".
 
mig til glæde og ro;
yeg haffuer tiig giffuett myn søster y-gien, jeg haver dig givet min søster igen,
vy lader wort brollup boe!" vi lader vort bryllup bo!"

14
Saa giorde thy thett skiffte, så gjorde de det skifte,
som Gud gaff thennum tiill raad; som Gud gav dennum til råd;
liden Kierstin och stalte fru Mettelil liden Kirsten og stolte fru Mettelil
thy ware y hierthit glad. de vare i hjertet glad.

15
Saa giørde thy thett skyffte, så gjorde de det skifte,
herre Gud were os hiell!
[9] I udg.: "h[u]ll".
 
Herre Gud være os *****!
her Magnus hand fyck thett skyffte, her Magnus han fik det skifte,
hand fryder siigh tussind-fold. han fryder sig tusindfold.
:: End frider yeg mig daglig. :::: end fryder jeg mig daglig. ::