Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 59
Side: 113 v
Titel: Ret elskovs dyd
Trykt: T
Udgivet i: DV: 290 A III 257-258
Kommentar: V 407
Generelle oplysninger: Der findes en ældre variant end nærværende, nemlig variant B: A.M. 76. 8° Bl. 1. Blandingshskr. fra 15. Aarh.s sidste Halvdel; indeholdende bl.a. Lucidarius og flere Mariaviser paa dansk t tidligere trykt i Brandt og Helveg: Psalmedigtn. I Nr. V og i Ernst Frandsen: Mariaviserne. (1926) S. 42. Under "tekstkritik" i kommentarerne til nærværende variant A findes en række henvisninger til bedre rimformer m.m. i variant B, der i øvrigt er trykt i DV, bd. V, s. 407 f.


1
Rett elskons dyd mett sang och fryd ret elskovs dyd med sang og fryd
then wylle wy loffue och prisze; den ville vi love og prise;
ett blomster ær tiill yeg neffne wyll, et blomster er til jeg nævne vil,
som merckis mett then som
[1] dvs. samme.
wysze;
 
som mærkes med den sam vise;
hund ær bode dannis och dydelig, hun er både dannis og dydelig,
wiss och klog forvden all suig, vis og klog foruden al svig,
trofast foruden all[-]enne; trofast foruden alene;
som solen for andre smaa stierner ær, som solen for andre små stjerner er,
slig ær myn kyerist bode fiern och nær slig er min kærest både fjern og nær
blant fruer och iumfruer alle. blandt fruer og jomfruer alle.
:: Eya, eya, wyll hun mig tiill siig kalle. :::: eja, eja, vil hun mig til sig kalde. ::

2
Motte yeg faa thett blomster att see, måtte jeg få det blomster at se,
myth hiarte war lafft
[2] jf. B, dvs. lagt.
y duale,
 
mit hjerte var lagt i dvale,
daa bleff yeg skild wed angest och wee, da blev jeg skilt ved angest og ve,
motte yegh mett hynne tale; måtte jeg med hende tale;
hun ær then wennest y werden ær tiill, hun er den vænest i verden er til,
war wersens quinder vdi en ring, var verdsens kvinder udi en ring,
thett war saa faurin skare, det var så fagr en skare,
hynnes lige ther vdi[-]blanth skull mand ycke fynne hendes lige der udiblandt skul man ikke finde
blant fruer heller skøne iumfruer, blandt fruer heller skønne jomfruer,
huem thett wyll tage tiil ware. hvem det vil tage til vare.
:: Eya, eya, Crist senne
[3] Fejl for "gemme" dvs. bevare.
hynnes
[4] I udg.: "hynues".
liff fraa fare. ::
:: eja, eja, Krist sende hendes liv fra fare. ::

3
Nu wyll yeg wenne myn hw om[-]kring, nu vil jeg vende min hu omkring,
om thett ycke annet wyll were, om det ikke andet vil være,
skriffue ynnen mytt hiarte then lille[-]green, skrive inden mit hjerte den liljegren,
hynner sømmer bade tucht oc ære; hender sømmer både tugt og ære;
hun skall rett aldrig slettis ther[-]aff, hun skal ret aldrig slettes deraf,
war hun end wed then hellige graf var hun end ved den hellige grav
och yeg wed werszens ende; og jeg ved verdsens ende;
hynnes wylle atth giøre war yeg tiil rede, hendes vilje at gøre var jeg til rede,
att komme tiill henne offuer marck och hede, at komme til hende over mark og hede,
wil hun mig buden senne. vil hun mig buden sende.
:: Eia, eia, sin forst yeg hynne kennhe. :::: eja, eja, sidn først jeg hende kendte. ::