Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 58
Side: 110 r
Titel: Fattig Jomfru giftes
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 496 Aa IX 17-18
Kommentar: IX 26-27a
Generelle oplysninger: V. 7 staar som 4de Vers.


1
[1] V. 1 er at opfatte som Stevstamme.
Thett war stalthen Ellinsborg, det var stolten Ellensborg,
hund tiener y kongens gard; hun tjener i kongens gård;
hun ær end fattig faderløs barn, hun er en fattig faderløs barn,
dog leuer hun mett ære. dog lever hun med ære.

2
Stalt Ellinsborg hun sydder offuer dronnigens bord stolt Ellensborg hun sidder over dronningens bord
alt mett sa gode lade: alt med så gode lade:
"Wylle her Peder gyffue mig sin tro, "ville her Peder give mig sin tro,
haffde Gud unt mig then naade." havde Gud undt mig den nåde."
:: D[og] l[euer] h[un] [mett] [eren]. :::: * * * [*] [*]. ::

3
Thett suarde danske dronningh, det svarde danske dronning,
oc saa tog hun up-paa: og så tog hun oppå:
"Thu thy, kiere stalten Ellinsborg, "du ti, kære stolten Ellensborg,
och sie thu ycke saa. og sig du ikke så.

4
[2] Strofe nr. 5 i hdskr.
Du thy, kyere stalten Ellinsborg, du ti, kære stolten Ellensborg,
alt mett thin store ord; alt med din store ord;
spor
[3] I udg.: "spør".
thett herre Peder,
 
spørgr det herre Peder,
hand spotter teg offuer kongens bord." han spotter dig over kongens bord."

5
[4] Strofe nr. 6 i hdskr.
Thett suaritt stalten Ellins-borg det svaret stolten Ellensborg
mett tucht och fuld-god synne: med tugt og fuldgod sinde:
"Herre Peder spotter ycke migh "herre Peder spotter ikke mig
eller nogen erlig quinne." eller nogen ærlig kvinde."

6
[5] Strofe nr. 7 i hdskr.
Thett suaritt danske dronning, det svaret danske dronning,
saa tog hun uppaa: så tog hun oppå:
"Yeg skall etthers wenskab adtskillie, "jeg skal eders venskab adskille,
alt om yeg leffue maa." alt om jeg leve må."

7
[6] Strofe nr. 4 i hdskr.
Thett war danske dronning, det var danske dronning,
hun heder paa suenne to: hun hedder på svende to:
"Y beder stalten fru Mettelil "I beder stolten fru Mettelil
y hoffueth-lofft ind for mig gaa." i højetloft ind for mig gå."
:: [*]
[7] ere.
::
:: [*] ::

8
Thett war stalten fru Mettelil, det var stolten fru Mettelil,
hun ynd aff døren treen; hun ind af døren tren;
thett war dansske dronningh, det var danske dronning,
hun recker hind handen i-gien. hun rækker hend hånden igen.
:: [*]
[8] ere.
::
:: [*] ::

9
"Hør y, stalte fru Mettelill, "hør I, stolte fru Mettelil,
wy wylle etther sige stor wade: vi ville eder sige stor våde:
y beder hin unge herre Peder, I beder hin unge herre Peder,
han ycke tro-loffuer then fattig iomfru. han ikke trolover den fattig jomfru.

10
Hynnes fader ær dødt, hynnes penning ær for-ødt, hendes fader er død, hendes penning er forødt,
seg siell kan hun ycke
[9]+1: I udg.: "ycke".
seg lere:
 
sig selv kan hun ikke sig lære:
myn stalten fru Mettelil, min stolten fru Mettelil,
hun maa ycke hans kyeriste were. hun må ikke hans kæreste være.

11
Hand fanger mett hynde huerken slott eller leen, han fanger med hende hverken slot eller len,
och ycke gode gaffue; og ikke gode gave;
saa mynne wid, stalthe fru Mettelil, så mænde ved, stolte fru Mettelil,
hand skall hind aldrig faa."
[10] I udg.: "haffue".
 
han skal hend aldrig få."

12
"I haffue tack, danske dronningh, "I have tak, danske dronning,
alt for etthers gode raad; alt for eders gode råd;
yeg tacker eders nade saa ynderlig, jeg takker eders nåde så inderlig,
y wylle mig ware ther-adt. I ville mig vare derad.

13
Nu, wyll myn søn myg lyde, nu, vil min søn mig lyde,
hand skall hind aldrig faa
[11]+1: I udg.: "faa".
saa."
 
han skal hend aldrig få så."
Mend hund saa bradelig men hun så bradelig
ind for her Peder mon gaa. ind for her Peder mon gå.

14
"Her syder du, myn kyere søn, "her sidder du, min kære søn,
wel suobt
[12] I udg.: "suøbt".
y skarlagen sma;
 
vel svøbt i skarlagen små;
thett haffuer yeg for sannigen spurdtt, det haver jeg for sandingen spurgt,
du throloffuer then fattig iomfru. du trolover den fattig jomfru.

15
Hyndis fader ær dødt, hynnis pendig ær ødt, hendes fader er død, hendes penning er ødt,
siig sielff kan hun ycke lere; sig selv kan hun ikke lære;
yeg wyll thett ycke, myn kiere søn, jeg vil det ikke, min kære søn,
hun skall then
[13] I udg.: "thin".
kierist were."
 
hun skal den kærest være."

16
Thett suarde herre Peder, det svarde herre Peder,
som hand haffde iomfru kyer: som han havde jomfru kær:
"Dog godz och penning er fallen hynne fraa, "dog gods og penning er falden hende fra,
dog leffuer hun mett æren." dog lever hun med æren."

17
Thett war stalten Elinsborg, det var stolten Ellensborg,
hund stander paa høuelofft-suale; hun stander på højeloftsvale;
hinnis øgen thy gred, hinnes hierte thett loe, hendes øjen de græd, hendes hjerte det lo,
[hun] [hørde] [her] [Peder] [saa] [thalle].
[14] Linjen mangler
 
[*] [*] [*] [*] [*] [*].

18
Hand tog hynd lystelig y sin arm han tog hend listelig i sin arm
och bode mett tucht och ære: og både med tugt og ære:
"Yeg wyll thett ycke for myn XV buo, "jeg vil det ikke for min femten bo,
yeg saa tiig yend gang grede." jeg så dig en gang græde."

19
Tack haue
[15]+1: I udg.: "haffue".
y unge her Peder,
 
tak have I unge her Peder,
hand holt saa well sin troe: han holdt så vel sin tro:
monitz-dag ther[-]epther kom, månedsdag derefter kom,
lod hand siit brollup boe. lod han sit bryllup bo.

20
Nu soffuer stalten Ellinsborg nu sover stolten Ellensborg
y her Peders arm; i her Peders arm;
thett war hans kyere moder, det var hans kære moder,
hund døde alt y then harm. hun døde alt i den harm.

21
Nu ligger stalten fru Mettelil, nu ligger stolten fru Mettelil,
hun liger unner sorten iord; hun ligger under sorten jord;
nu ganger staltenn Ellinsborg, nu ganger stolten Ellensborg,
haffuer alt hynnes guld y wold. haver alt hendes guld i vold.
:: Dog leffuer hun mett æren. :::: dog lever hun med æren. ::