Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 57a
Side: 108 r
Titel: (I sandhed)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 296 a III 266
Kommentar: V 417, 419


1
Paa myn sand på min sand
yeg fulwell and jeg fuldvel and
en wen vdi dyd och ære, en ven udi dyd og ære,
ther yeg befanth der jeg befandt
ther anneth y[-]blanth, der andet iblandt,
end
[1] Fejl for "att".
kober vnner guld monne were;
 
*** kobber under guld monne være;
end orm saa grum en orm så grum
vnner lynnen grøn under linden grøn
thett maa mand offte fynne, det må man ofte finde,
y søden tale i søden tale
ligger falsck y duale, ligger falsk i dvale,
thett fynnes blant mand och quinne. det findes blandt mand og kvinde.

2
End quynne god en kvinde god
hun lignes wed en rod, hun lignes ved en rod,
huilcken som y dyden oprinder; hvilken som i dyden oprinder;
hun elsker sin wen hun elsker sin ven
hand hind vdi[-]gien, han hend udigen,
hor thy hind[-]annen monne fynne; hur de hinanden monne finde;
then klaffers liist den klaffers list
ber aun
[2] dvs. Avind.
ther[-]wed,
 
bær avn derved,
hand maa thett ycke høre, han må det ikke høre,
hans vnne mund hans onde mund
y allen stund, i allen stund,
hand monne then wasck
[3] dvs. Sladder.
fram[-]føre.
 
han monne den vask fremføre.