Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 56
Side: 103 r
Titel: Hr. Peder og Mettelille
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 78 Aa II 325-326
Kommentar: II 329-330
Generelle oplysninger: Omkvæd. da (ogsaa: daa), udelades som oftest.
1 | |
| Herre Gudt løsse well wor angest | Herre Gud løse vel vor angest |
| och sorrigen udaf wor bryst: | og sorrigen udaf vor bryst: |
| y-huem ther haffuer end lønlig sorrig, | ihvem der haver en lønlig sorrig, |
| hand giører yen suen saa tøst. | han gører en svend så trøst. |
| :: Herre Gud da løsse well wor angest! :: | :: Herre Gud da løse vel vor angest! :: |
2 | |
| Her Peder hand gyllit stalthe Mette-lyl | her Peder han giljet stolte Mettelil |
| y fulle wynter ny: | i fulde vintre ni: |
| hund wylle hannum aldrig then glede the, | hun ville hannum aldrig den glæde te, |
| thett hund wylle tiill hannum sye. | det hun ville til hannum sige. |
3 | |
| "Hør y thett, stalte fru Mettelil! | "hør I det, stolte fru Mettelil! |
| och wylle y were myn kiere: | og ville I være min kære: |
| alle thy dage, yeg leffue maa, | alle de dage, jeg leve må, |
| yeg wyll etther elske och ære." | jeg vil eder elske og ære." |
4 | |
| "Myn broder [1] I udg.: "brøder". [2] her: broder, men dog Flertallet (de, dem) i de næste Linier af dette V. tyenner y kongens gardt, | "min broder tjener i kongens gård, |
| thy ære thy rydder saa fyne: | de ere de ridder så fine: |
| wyll y, herre Peder, spørre thennum adt, | vil I, herre Peder, spørge dennum ad, |
| des[-]mynner ær sorrigen myn." | desmindre er sorrigen min." |
5 | |
| "Ieg wyll ycke spørre broder [3] I udg.: "brøder". din, | "jeg vil ikke spørge broder din, |
| for yeg haffde [4] I udg.: "haffuer". ycke tiill stunde: | for jeg havde ikke til stunde: |
| wyltu nu giør wylle myn, | vilt du nu gør vilje min, |
| mød mig y grønhen lund!" | mød mig i grønnen lund!" |
6 | |
| "Wyll [y] ycke spørre broder [5] I udg.: "brøder". myn, | "vil [*] ikke spørge broder min, |
| far [6]+1: dvs. faar I. y ycke tiill stunde: | får I ikke til stunde: |
| ret aldrig leffue y saa goden dag, | ret aldrig leve I så god en dag, |
| yeg møder etther y grønen lund." | jeg møder eder i grønnen lund." |
7 | |
| "Wyll y ycke giør wylle myn | "vil I ikke gør vilje min |
| nu att thette synne: | nu ad dette sinde: |
| daa skall yeg kaste etther rønner paa, | da skal jeg kaste eder runer på, |
| och saa skall yeg etther wenne." | og så skal jeg eder vende." |
8 | |
| "Kaster thu [7] I udg.: "y". paa myg thy runer, | "kaster du på mig de runer, |
| och skyller y myg wed myn ære: | og skiller I mig ved min ære: |
| alle thy dage, yeg leffue maa, | alle de dage, jeg leve må, |
| ieg skall etther for herre Gud kyere." | jeg skal eder for Herre Gud kære." |
9 | |
| Saa kaste hand thy runer | så kaste han de runer |
| alt under hynnes skarlagen-skind: | alt under hendes skarlagenskind: |
| blodith sprack udaff negell-rod, | blodet sprak udaf neglerod, |
| och tarin paa huiden kynd. | og tåren på hviden kind. |
10 | |
| Saa kastet hand thy runer, | så kastet han de runer, |
| och saa rømitt hand aff land: | og så rømmet han af land: |
| stolt Mettelill sørger y wynter fem, | stolt Mettelil sørger i vintre fem, |
| saa lenge hun epther hannum kom. | så længe hun efter hannum kom. |
11 | |
| Thett war stolte fru Mettelil, | det var stolte fru Mettelil, |
| och suober hund siig y skind: | og svøber hun sig i skind: |
| saa gaar hand [8] I udg.: "hund". y hoffuitlofft | så går han i højetloft |
| for fruer och iumfruer ynd. | for fruer og jomfruer ind. |
12 | |
| "Her syder y, fruer och iumfruer! | "her sidder I, fruer og jomfruer! |
| och fruer aller-først: | og fruer allerførst: |
| huilcke aff eder wyll stande mett meg | hvilke af eder vil stande med mig |
| bøde [9] I udg.: "bode". y nød och løst?" | både i nød og lyst?" |
13 | |
| Thett suarith lyden Kyerstin, | det svaret liden Kirsten, |
| hun suarit for iumfruer først: | hun svaret for jomfruer først: |
| "Yeg wyll mett etther stanne | "jeg vil med eder stande |
| bode y nød och løst." | både i nød og lyst." |
14 | |
| Stalt Mettelill gyck aff hynnes faders gardtt, | stolt Mettelil gik af hendes faders gård, |
| hynne gyck saa møgett tiill menne: | hende gik så meget til mene: |
| oben-hoffuith och bar-fod, | åbenhoved og barfod, |
| y sylcke-serck all-yenne. | i silkesærk alene. |
15 | |
| Hund gyck seg tiill strande, | hun gik sig til strande, |
| hund hade saa mogen uro: | hun havde så megen uro: |
| hund sette siigh syelffuer tiill styre, | hun sætte sig selver til styre, |
| liden Kyerstin tiill aren att ro. | liden Kirsten til åren at ro. |
16 | |
| Saa syellit thy then salten søø, | så sejlet de den salten sø, |
| och baade y kommer och wode: | og både i kummer og våde: |
| tiill thy kommhe tiill thett same land, | til de komme til det samme land, |
| som her Peder bode [10]+1: I udg.: "up-paa bode". up-paa. | som her Peder bode oppå. |
17 | |
| Kuren stander paa høuenn wernn, | kuren stander på højen værn, |
| och seer hand udi wand: | og ser han udi vand: |
| seer hand stalte fru Mettelil, | ser han stolte fru Mettelil, |
| hund stirde siitt skib tiill land. | hun styrde sit skib til land. |
18 | |
| Thett daa war then kure, | det da var den kure, |
| tog offuer siig kaben blaa: | tog over sig kåben blå: |
| saa gaar hand tiill thett same lofft, | så går han til det samme loft, |
| som her Peder ynne laa. | som her Peder inde lå. |
19 | |
| "Her ær kommhen up-paa wort land | "her er kommen oppå vort land |
| alt tho saa houesske quinde: | alt to så høviske kvinde: |
| oben-hoffuith och bar-født, | åbenhoved og barfødt, |
| y sylke-serke all-yenne." | i silkesærke alene." |
20 | |
| "Er her kommhen tiill worth land | "er her kommen til vort land |
| too saa houisske quinne: | to så høviske kvinde: |
| daa er thett stalte fru Mettelil, | da er det stolte fru Mettelil, |
| y lader hind snarlig ind!" | I lader hend snarlig ind!" |
21 | |
| Her Peder hand ganger y garde, | her Peder han ganger i gårde, |
| hand recker hind huiden hand: | han rækker hend hviden hånd: |
| "Were y well-kommhen, stalte fru Mettelil, | "være I velkommen, stolte fru Mettelil, |
| y [11]+4: I udg.: "thill disse fremede land". lader hind snarlig ynd!"[12] urigtig (som L. 4 af forr. V.). | I lader hend snarlig ind!" |
22 | |
| "Hør y thett, herre Peder! | "hør I det, herre Peder! |
| hwy wylle y mig saa ylle: | hvi ville I mig så ilde: |
| y locketh meg aff myn faders gard, | I lokket mig af min faders gård, |
| och saa myn ære att spille". | og så min ære at spilde". |
23 | |
| "Hør y thett, stalte fru Mettelill! | "hør I det, stolte fru Mettelil! |
| y skall huercken sørrig eller quide: | I skal hverken sørrig eller kvide: |
| y skall slyde røskarlagen [13] I udg.: "rø skarlagen". | I skal slide rø skarlagen |
| och ligge hos myn syde." | og ligge hos min side." |
24 | |
| "End thett yeg slyder rødt skarlagen | "end det jeg slider rød skarlagen |
| och der-tiill guld saa rødt: | og dertil guld så rød: |
| skall yeg were etthers sleffridt, | skal jeg være eders slegfred, |
| then sorrig tuinger mig tiill døde." | den sorrig tvinger mig til døde." |
25 | |
| Thett war herre Peder, | det var herre Peder, |
| handh tog hynner y faun: | han tog hender i favn: |
| "Alt thett godtz, yeg eyer, | "alt det gods, jeg ejer, |
| thett gange oss bode tiill gauffnn." | det gange os både til gavn." |
26 | |
| Hund lagde hyndis hoffuitt tiill hans bryst, | hun lagde hendes hoved til hans bryst, |
| hund suckit y-saa saare: | hun sukket iså såre: |
| "Yeg ær kommith tiill fremyt land, | "jeg er kommet til fremmed land, |
| yeg lyder tiill etthers naade." | jeg lyder til eders nåde." |
27 | |
| Tack haffue herre Peder, | tak have herre Peder, |
| saa well holt hand sin tro: | så vel holdt han sin tro: |
| thett skede end for monis-dag: | det skete end før månedsdag: |
| hand loed sitt brollup boe. | han lod sit bryllup bo. |
| :: Herre Gud losse [14] I udg.: "løsse". well wor angest! :: | :: Herre Gud løse vel vor angest! :: |