Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 56
Side: 103 r
Titel: Hr. Peder og Mettelille
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 78 Aa II 325-326
Kommentar: II 329-330
Generelle oplysninger: Omkvæd. da (ogsaa: daa), udelades som oftest.


1
Herre Gudt løsse well wor angest Herre Gud løse vel vor angest
och sorrigen udaf wor bryst: og sorrigen udaf vor bryst:
y-huem ther haffuer end lønlig sorrig, ihvem der haver en lønlig sorrig,
hand giører yen suen saa tøst. han gører en svend så trøst.
:: Herre Gud da løsse well wor angest! :::: Herre Gud da løse vel vor angest! ::

2
Her Peder hand gyllit stalthe Mette-lyl her Peder han giljet stolte Mettelil
y fulle wynter ny: i fulde vintre ni:
hund wylle hannum aldrig then glede the, hun ville hannum aldrig den glæde te,
thett hund wylle tiill hannum sye. det hun ville til hannum sige.

3
"Hør y thett, stalte fru Mettelil! "hør I det, stolte fru Mettelil!
och wylle y were myn kiere: og ville I være min kære:
alle thy dage, yeg leffue maa, alle de dage, jeg leve må,
yeg wyll etther elske och ære." jeg vil eder elske og ære."

4
"Myn broder
[1] I udg.: "brøder".
[2] her: broder, men dog Flertallet (de, dem) i de næste Linier af dette V.
tyenner y kongens gardt,
 
"min broder tjener i kongens gård,
thy ære thy rydder saa fyne: de ere de ridder så fine:
wyll y, herre Peder, spørre thennum adt, vil I, herre Peder, spørge dennum ad,
des[-]mynner ær sorrigen myn." desmindre er sorrigen min."

5
"Ieg wyll ycke spørre broder
[3] I udg.: "brøder".
din,
 
"jeg vil ikke spørge broder din,
for yeg haffde
[4] I udg.: "haffuer".
ycke tiill stunde:
 
for jeg havde ikke til stunde:
wyltu nu giør wylle myn, vilt du nu gør vilje min,
mød mig y grønhen lund!" mød mig i grønnen lund!"

6
"Wyll [y] ycke spørre broder
[5] I udg.: "brøder".
myn,
 
"vil [*] ikke spørge broder min,
far
[6]+1: dvs. faar I.
y ycke tiill stunde:
 
får I ikke til stunde:
ret aldrig leffue y saa goden dag, ret aldrig leve I så god en dag,
yeg møder etther y grønen lund." jeg møder eder i grønnen lund."

7
"Wyll y ycke giør wylle myn "vil I ikke gør vilje min
nu att thette synne: nu ad dette sinde:
daa skall yeg kaste etther rønner paa, da skal jeg kaste eder runer på,
och saa skall yeg etther wenne." og så skal jeg eder vende."

8
"Kaster thu
[7] I udg.: "y".
paa myg thy runer,
 
"kaster du på mig de runer,
och skyller y myg wed myn ære: og skiller I mig ved min ære:
alle thy dage, yeg leffue maa, alle de dage, jeg leve må,
ieg skall etther for herre Gud kyere." jeg skal eder for Herre Gud kære."

9
Saa kaste hand thy runer så kaste han de runer
alt under hynnes skarlagen-skind: alt under hendes skarlagenskind:
blodith sprack udaff negell-rod, blodet sprak udaf neglerod,
och tarin paa huiden kynd. og tåren på hviden kind.

10
Saa kastet hand thy runer, så kastet han de runer,
och saa rømitt hand aff land: og så rømmet han af land:
stolt Mettelill sørger y wynter fem, stolt Mettelil sørger i vintre fem,
saa lenge hun epther hannum kom. så længe hun efter hannum kom.

11
Thett war stolte fru Mettelil, det var stolte fru Mettelil,
och suober hund siig y skind: og svøber hun sig i skind:
saa gaar hand
[8] I udg.: "hund".
y hoffuitlofft
 
så går han i højetloft
for fruer och iumfruer ynd. for fruer og jomfruer ind.

12
"Her syder y, fruer och iumfruer! "her sidder I, fruer og jomfruer!
och fruer aller-først: og fruer allerførst:
huilcke aff eder wyll stande mett meg hvilke af eder vil stande med mig
bøde
[9] I udg.: "bode".
y nød och løst?"
 
både i nød og lyst?"

13
Thett suarith lyden Kyerstin, det svaret liden Kirsten,
hun suarit for iumfruer først: hun svaret for jomfruer først:
"Yeg wyll mett etther stanne "jeg vil med eder stande
bode y nød och løst." både i nød og lyst."

14
Stalt Mettelill gyck aff hynnes faders gardtt, stolt Mettelil gik af hendes faders gård,
hynne gyck saa møgett tiill menne: hende gik så meget til mene:
oben-hoffuith och bar-fod, åbenhoved og barfod,
y sylcke-serck all-yenne. i silkesærk alene.

15
Hund gyck seg tiill strande, hun gik sig til strande,
hund hade saa mogen uro: hun havde så megen uro:
hund sette siigh syelffuer tiill styre, hun sætte sig selver til styre,
liden Kyerstin tiill aren att ro. liden Kirsten til åren at ro.

16
Saa syellit thy then salten søø, så sejlet de den salten sø,
och baade y kommer och wode: og både i kummer og våde:
tiill thy kommhe tiill thett same land, til de komme til det samme land,
som her Peder bode
[10]+1: I udg.: "up-paa bode".
up-paa.
 
som her Peder bode oppå.

17
Kuren stander paa høuenn wernn, kuren stander på højen værn,
och seer hand udi wand: og ser han udi vand:
seer hand stalte fru Mettelil, ser han stolte fru Mettelil,
hund stirde siitt skib tiill land. hun styrde sit skib til land.

18
Thett daa war then kure, det da var den kure,
tog offuer siig kaben blaa: tog over sig kåben blå:
saa gaar hand tiill thett same lofft, så går han til det samme loft,
som her Peder ynne laa. som her Peder inde lå.

19
"Her ær kommhen up-paa wort land "her er kommen oppå vort land
alt tho saa houesske quinde: alt to så høviske kvinde:
oben-hoffuith och bar-født, åbenhoved og barfødt,
y sylke-serke all-yenne." i silkesærke alene."

20
"Er her kommhen tiill worth land "er her kommen til vort land
too saa houisske quinne: to så høviske kvinde:
daa er thett stalte fru Mettelil, da er det stolte fru Mettelil,
y lader hind snarlig ind!" I lader hend snarlig ind!"

21
Her Peder hand ganger y garde, her Peder han ganger i gårde,
hand recker hind huiden hand: han rækker hend hviden hånd:
"Were y well-kommhen, stalte fru Mettelil, "være I velkommen, stolte fru Mettelil,
y
[11]+4: I udg.: "thill disse fremede land".
lader hind snarlig ynd!"
[12] urigtig (som L. 4 af forr. V.).
 
I lader hend snarlig ind!"

22
"Hør y thett, herre Peder! "hør I det, herre Peder!
hwy wylle y mig saa ylle: hvi ville I mig så ilde:
y locketh meg aff myn faders gard, I lokket mig af min faders gård,
och saa myn ære att spille". og så min ære at spilde".

23
"Hør y thett, stalte fru Mettelill! "hør I det, stolte fru Mettelil!
y skall huercken sørrig eller quide: I skal hverken sørrig eller kvide:
y skall slyde røskarlagen
[13] I udg.: "rø skarlagen".
 
I skal slide rø skarlagen
och ligge hos myn syde." og ligge hos min side."

24
"End thett yeg slyder rødt skarlagen "end det jeg slider rød skarlagen
och der-tiill guld saa rødt: og dertil guld så rød:
skall yeg were etthers sleffridt, skal jeg være eders slegfred,
then sorrig tuinger mig tiill døde." den sorrig tvinger mig til døde."

25
Thett war herre Peder, det var herre Peder,
handh tog hynner y faun: han tog hender i favn:
"Alt thett godtz, yeg eyer, "alt det gods, jeg ejer,
thett gange oss bode tiill gauffnn." det gange os både til gavn."

26
Hund lagde hyndis hoffuitt tiill hans bryst, hun lagde hendes hoved til hans bryst,
hund suckit y-saa saare: hun sukket iså såre:
"Yeg ær kommith tiill fremyt land, "jeg er kommet til fremmed land,
yeg lyder tiill etthers naade." jeg lyder til eders nåde."

27
Tack haffue herre Peder, tak have herre Peder,
saa well holt hand sin tro: så vel holdt han sin tro:
thett skede end for monis-dag: det skete end før månedsdag:
hand loed sitt brollup boe. han lod sit bryllup bo.
:: Herre Gud losse
[14] I udg.: "løsse".
well wor angest! ::
:: Herre Gud løse vel vor angest! ::