Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 54
Side: 99 v
Titel: (Verdens glæde er svigefuld)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 259 b (a: III 208-209)
Kommentar: V b: 369-374


1
Werszens glede ær suyge[-]fuld, verdsens glæde er svigefuld,
beblant mett suck och sorrig, beblandt med suk og sorrig,
aff hin annen skall were huld af hin anden skal være huld
bliffuer mand snarist forsmaatt; bliver man snarest forsmåt;
thy troskab ær saa ringen ting thi troskab er så ringen ting
bade blant mand och quinne, både blandt mand og kvinde,
lede siig nu alt werden om[-]kringh, ledte sig nu alt verden omkring,
saa syellind skall mand troskaff finne. så sjældent skal man troskab finde.

2
Rett troskab for[-]vden suyg ret troskab foruden svig
ær dyrer end søll eller guld, er dyrer end sølv eller guld,
huem kyerlighed beer yderlig hvem kærlighed bær iderlig
och reth dydefuld; og ret dydefuld;
hund tencker ther[-]paa y allen stund hun tænker derpå i allen stund
thett saa att skicke mett lyste, det så at skikke med lyste,
sin aller[-]kyerist att suige rett yngen[-]lunde, sin allerkærest at svige ret ingenlunde,
for skulle hynnes hierthe bryste. før skulle hendes hjerte briste.

3
Wer siig anthen quinde eller mand vær sig enten kvinde eller mand
syn wen haffuer kyer y synde, sin ven haver kær i sinde,
thy rett yngen[-]lund dølle kand; de ret ingenlund dølge kan;
were wyd
[1] Sic udg.
huem thett wyll rettelig achte saa,
 
være ved hvem det vil rettelig agte så,
saa offte thy fanger theris kyerist att see, så ofte de fanger deres kærest at se,
thett kendis well paa theris fachte. det kendes vel på deres fagte.

4
Lad siig och talle, huem ther wyll, lad sig og tale, hvem der vil,
thy haffuer ycke andett att giøre, de haver ikke andet at gøre,
som
[2] Sic udg.
theris acht och synd ther[-]tiill,
 
som deres agt og sind dertil,
att thy kunne fange att føre; at de kunne fange at føre;
huad wyll thy siige, thy maa tyenne,
[3] Sic udg.
 
hvad vil de sige, de må tjene,
vtack bliffuer alle theris bade,
[4] Sic udg.
 
utak bliver alle deres både,
thy skall rett aldrig aff bade, de skal ret aldrig af både,
yegh wyll myn kyerist forholle. jeg vil min kærest forholde.

5
I dyd och ære i dyd og ære
skall yeg hoss hynde bliffue, skal jeg hos hende blive,
hund skall for[-]ynden mytt hierthe were, hun skal forinden mit hjerte være,
myn sorrig kand hund fordriffue; min sorrig kan hun fordrive;
yeg haffuer hynde kier end all thend ting, y werden staar, jeg haver hende kær end al den ting, i verden står,
theris att
[5]att winde: evt. avind.
winde
[6] Sic udg.
 
deres at vinde
skall aller nogen wynne fraa, skal aller nogen vinde fra,
thett stund mig liffuet kand wynne. det stund mig livet kan vinde.

6
Stor lengels, atttraa for[-]vden raad stor længsel, attrå foruden råd
skall then saa yderlig bere, skal den så iderlig bære,
sin kyerist skulle
[7] Sic udg.
att see faa,
 
sin kærest skulle at se få,
som hannum løste hielst hoss att were, som hannum lyste helst hos at være,
hand skall ther wyde god lempe tiill, han skal der vide god lempe til,
thett hiemmelig hoss siig haffue, det hemmelig hos sig have,
huem yngen sin sorrig for syge wyll, hvem ingen sin sorrig for sige vil,
hannum giøris saa lange dage. hannum gøres så lange dage.

7
Skaal troskab hollis, som før ær sagt, skal troskab holdes, som før er sagt,
myn kyerist wyll myg ey suige, min kærest vil mig ej svige,
yeg elsker hynd yennist aff sind och acht jeg elsker hin enest af sind og agt
offuer bode fattig och riige; over både fattig og rige;
then yennist som alting haffuer y wold, den enest som alting haver i vold,
och iennist kand styre och raade, og enest kan styre og råde,
befaler yeg ether myn aller[-]kyerist y wold, befaler jeg eder min allerkærest i vold,
hand wochte hynnes liff fra wade. han vogte hendes liv fra våde.