Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 54
Side: 99 v
Titel: (Verdens glæde er svigefuld)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 259 b (a: III 208-209)
Kommentar: V b: 369-374
1  | |
| Werszens glede ær suyge[-]fuld, | verdsens glæde er svigefuld, | 
| beblant mett suck och sorrig, | beblandt med suk og sorrig, | 
| aff hin annen skall were huld | af hin anden skal være huld | 
| bliffuer mand snarist forsmaatt; | bliver man snarest forsmåt; | 
| thy troskab ær saa ringen ting | thi troskab er så ringen ting | 
| bade blant mand och quinne, | både blandt mand og kvinde, | 
| lede siig nu alt werden om[-]kringh, | ledte sig nu alt verden omkring, | 
| saa syellind skall mand troskaff finne. | så sjældent skal man troskab finde. | 
2  | |
| Rett troskab for[-]vden suyg | ret troskab foruden svig | 
| ær dyrer end søll eller guld, | er dyrer end sølv eller guld, | 
| huem kyerlighed beer yderlig | hvem kærlighed bær iderlig | 
| och reth dydefuld; | og ret dydefuld; | 
| hund tencker ther[-]paa y allen stund | hun tænker derpå i allen stund | 
| thett saa att skicke mett lyste, | det så at skikke med lyste, | 
| sin aller[-]kyerist att suige rett yngen[-]lunde, | sin allerkærest at svige ret ingenlunde, | 
| for skulle hynnes hierthe bryste. | før skulle hendes hjerte briste. | 
3  | |
| Wer siig anthen quinde eller mand | vær sig enten kvinde eller mand | 
| syn wen haffuer kyer y synde, | sin ven haver kær i sinde, | 
| thy rett yngen[-]lund dølle kand; | de ret ingenlund dølge kan; | 
| were wyd [1] Sic udg.  huem thett wyll rettelig achte saa,  | være ved hvem det vil rettelig agte så, | 
| saa offte thy fanger theris kyerist att see, | så ofte de fanger deres kærest at se, | 
| thett kendis well paa theris fachte. | det kendes vel på deres fagte. | 
4  | |
| Lad siig och talle, huem ther wyll, | lad sig og tale, hvem der vil, | 
| thy haffuer ycke andett att giøre, | de haver ikke andet at gøre, | 
| som [2] Sic udg.  theris acht och synd ther[-]tiill,  | som deres agt og sind dertil, | 
| att thy kunne fange att føre; | at de kunne fange at føre; | 
| huad wyll thy siige, thy maa tyenne, [3] Sic udg.   | hvad vil de sige, de må tjene, | 
| vtack bliffuer alle theris bade, [4] Sic udg.   | utak bliver alle deres både, | 
| thy skall rett aldrig aff bade, | de skal ret aldrig af både, | 
| yegh wyll myn kyerist forholle. | jeg vil min kærest forholde. | 
5  | |
| I dyd och ære | i dyd og ære | 
| skall yeg hoss hynde bliffue, | skal jeg hos hende blive, | 
| hund skall for[-]ynden mytt hierthe were, | hun skal forinden mit hjerte være, | 
| myn sorrig kand hund fordriffue; | min sorrig kan hun fordrive; | 
| yeg haffuer hynde kier end all thend ting, y werden staar, | jeg haver hende kær end al den ting, i verden står, | 
| theris att [5]att winde: evt. avind.  winde[6] Sic udg.   | deres at vinde | 
| skall aller nogen wynne fraa, | skal aller nogen vinde fra, | 
| thett stund mig liffuet kand wynne. | det stund mig livet kan vinde. | 
6  | |
| Stor lengels, atttraa for[-]vden raad | stor længsel, attrå foruden råd | 
| skall then saa yderlig bere, | skal den så iderlig bære, | 
| sin kyerist skulle [7] Sic udg.  att see faa,  | sin kærest skulle at se få, | 
| som hannum løste hielst hoss att were, | som hannum lyste helst hos at være, | 
| hand skall ther wyde god lempe tiill, | han skal der vide god lempe til, | 
| thett hiemmelig hoss siig haffue, | det hemmelig hos sig have, | 
| huem yngen sin sorrig for syge wyll, | hvem ingen sin sorrig for sige vil, | 
| hannum giøris saa lange dage. | hannum gøres så lange dage. | 
7  | |
| Skaal troskab hollis, som før ær sagt, | skal troskab holdes, som før er sagt, | 
| myn kyerist wyll myg ey suige, | min kærest vil mig ej svige, | 
| yeg elsker hynd yennist aff sind och acht | jeg elsker hin enest af sind og agt | 
| offuer bode fattig och riige; | over både fattig og rige; | 
| then yennist som alting haffuer y wold, | den enest som alting haver i vold, | 
| och iennist kand styre och raade, | og enest kan styre og råde, | 
| befaler yeg ether myn aller[-]kyerist y wold, | befaler jeg eder min allerkærest i vold, | 
| hand wochte hynnes liff fra wade. | han vogte hendes liv fra våde. |