Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 54
Side: 99 v
Titel: (Verdens glæde er svigefuld)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 259 b (a: III 208-209)
Kommentar: V b: 369-374
1 | |
Werszens glede ær suyge[-]fuld, | verdsens glæde er svigefuld, |
beblant mett suck och sorrig, | beblandt med suk og sorrig, |
aff hin annen skall were huld | af hin anden skal være huld |
bliffuer mand snarist forsmaatt; | bliver man snarest forsmåt; |
thy troskab ær saa ringen ting | thi troskab er så ringen ting |
bade blant mand och quinne, | både blandt mand og kvinde, |
lede siig nu alt werden om[-]kringh, | ledte sig nu alt verden omkring, |
saa syellind skall mand troskaff finne. | så sjældent skal man troskab finde. |
2 | |
Rett troskab for[-]vden suyg | ret troskab foruden svig |
ær dyrer end søll eller guld, | er dyrer end sølv eller guld, |
huem kyerlighed beer yderlig | hvem kærlighed bær iderlig |
och reth dydefuld; | og ret dydefuld; |
hund tencker ther[-]paa y allen stund | hun tænker derpå i allen stund |
thett saa att skicke mett lyste, | det så at skikke med lyste, |
sin aller[-]kyerist att suige rett yngen[-]lunde, | sin allerkærest at svige ret ingenlunde, |
for skulle hynnes hierthe bryste. | før skulle hendes hjerte briste. |
3 | |
Wer siig anthen quinde eller mand | vær sig enten kvinde eller mand |
syn wen haffuer kyer y synde, | sin ven haver kær i sinde, |
thy rett yngen[-]lund dølle kand; | de ret ingenlund dølge kan; |
were wyd [1] Sic udg. huem thett wyll rettelig achte saa, | være ved hvem det vil rettelig agte så, |
saa offte thy fanger theris kyerist att see, | så ofte de fanger deres kærest at se, |
thett kendis well paa theris fachte. | det kendes vel på deres fagte. |
4 | |
Lad siig och talle, huem ther wyll, | lad sig og tale, hvem der vil, |
thy haffuer ycke andett att giøre, | de haver ikke andet at gøre, |
som [2] Sic udg. theris acht och synd ther[-]tiill, | som deres agt og sind dertil, |
att thy kunne fange att føre; | at de kunne fange at føre; |
huad wyll thy siige, thy maa tyenne, [3] Sic udg. | hvad vil de sige, de må tjene, |
vtack bliffuer alle theris bade, [4] Sic udg. | utak bliver alle deres både, |
thy skall rett aldrig aff bade, | de skal ret aldrig af både, |
yegh wyll myn kyerist forholle. | jeg vil min kærest forholde. |
5 | |
I dyd och ære | i dyd og ære |
skall yeg hoss hynde bliffue, | skal jeg hos hende blive, |
hund skall for[-]ynden mytt hierthe were, | hun skal forinden mit hjerte være, |
myn sorrig kand hund fordriffue; | min sorrig kan hun fordrive; |
yeg haffuer hynde kier end all thend ting, y werden staar, | jeg haver hende kær end al den ting, i verden står, |
theris att [5]att winde: evt. avind. winde[6] Sic udg. | deres at vinde |
skall aller nogen wynne fraa, | skal aller nogen vinde fra, |
thett stund mig liffuet kand wynne. | det stund mig livet kan vinde. |
6 | |
Stor lengels, atttraa for[-]vden raad | stor længsel, attrå foruden råd |
skall then saa yderlig bere, | skal den så iderlig bære, |
sin kyerist skulle [7] Sic udg. att see faa, | sin kærest skulle at se få, |
som hannum løste hielst hoss att were, | som hannum lyste helst hos at være, |
hand skall ther wyde god lempe tiill, | han skal der vide god lempe til, |
thett hiemmelig hoss siig haffue, | det hemmelig hos sig have, |
huem yngen sin sorrig for syge wyll, | hvem ingen sin sorrig for sige vil, |
hannum giøris saa lange dage. | hannum gøres så lange dage. |
7 | |
Skaal troskab hollis, som før ær sagt, | skal troskab holdes, som før er sagt, |
myn kyerist wyll myg ey suige, | min kærest vil mig ej svige, |
yeg elsker hynd yennist aff sind och acht | jeg elsker hin enest af sind og agt |
offuer bode fattig och riige; | over både fattig og rige; |
then yennist som alting haffuer y wold, | den enest som alting haver i vold, |
och iennist kand styre och raade, | og enest kan styre og råde, |
befaler yeg ether myn aller[-]kyerist y wold, | befaler jeg eder min allerkærest i vold, |
hand wochte hynnes liff fra wade. | han vogte hendes liv fra våde. |