Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 53
Side: 98 v
Titel: (Over klaffer må jeg kære)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 186 a III 105
Kommentar: V 264


1
Offuer klaffer maa yeg kiere, over klaffer må jeg kære,
hand achter att giøre meg suig, han agter at gøre mig svig,
alle myn werszens glede
[1] maaske Fejl for "ære" (∼ "kiere").
 
alle min verdsens glæde
then wyll hand skyllie fraa migh; den vil han skille fra mig;
thy siger mett theris munde de siger med deres munde
thy aller mett theris øgen saa, de aller med deres øjen så,
then tingest aller were kunne, den tingest aller være kunne,
heller nogen mand tencke paa. heller nogen mand tænke på.

2
Myth hob och alle myne synde mit håb og alle mine sinde
setter yeg tiill Gud all[-]yenne, sætter jeg til Gud alene,
huor yeg kand thennum offuer[-]wynne, hvor jeg kan dennum overvinde,
der mygh wyll gleden forwenne; der mig vil glæden forvende;
migh vnner thy well thett giøre,
[2] maaske Fejl for "driffue" (∼ "offuergiffue").
 
mig under de vel det gøre,
thett giøres thennum ynthett behoff, det gøres dennum intet behov,
yeg wyll hannum aller offuergiffue, jeg vil hannum aller overgive,
then stund ieg leffue maa. den stund jeg leve må.

3
Huem kand myg thett formenne, hvem kan mig det formene,
thett yeg haffuer hannum saa kier, det jeg haver hannum så kær,
hand ær myn glede all[-]yenne han er min glæde alene
for nogen y werden ær
[3]+1: I udg.: "tiill ær".
tiill;
 
for nogen i verden er til;
før yeg wyll offuergiffue før jeg vil overgive
then tro yeg haffuer hannum yett, den tro jeg haver hannum jæt,
før skall yeg elendigh blyue før skal jeg elendig blive
och giøre y[-]mod alle mynn edtth. og gøre imod alle min æt.