Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 52
Side: 97 r
Titel: (Jeg ved en svend både rig og skøn)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 137 A III 36-37
Kommentar: V 211
1 | |
| Ieg wed yen suend bode riig och skiøn | jeg ved en svend både rig og skøn |
| och ther[-]tiill er hand [1]+2: B bedre "er hun rig" (∼ "ti"). teg kier; | og dertil er han dig kær; |
| yeg wed end annen fast skiønner, | jeg ved en anden fast skønner, |
| frynteligen end hans [2]+1: dvs. ti af hans Slags. thy. | frynteligen end hans ti. |
2 | |
| Hand sagde, yeg war hans allerkyeriste, | han sagde, jeg var hans allerkæreste, |
| for nogen ther hand kiende; | for nogen der han kendte; |
| then tiid yeg saa myg om y[-]gienn, | den tid jeg så mig om igen, |
| stor suigh hand hagde y synne. | stor svig han havde i sinde. |
3 | |
| Endog hand haffuer mig giørth [3] I udg.: "giorth". vskeell, | enddog han haver mig gjort uskel, |
| thett achter yeg gandske ringe; | det agter jeg ganske ringe; |
| yeg wed yend anden, ther yeg well [4]+1: B har bedre: "and well". and | jeg ved en anden, der jeg vel and |
| aff huff och all myn synne. | af hu og al min sinde. |
4 | |
| Ieg wyll hannum ycke fortale [5] dvs. bagtale. | jeg vil hannum ikke fortale |
| blant fruer och skøne iumfruer; [6] B har bedre Rim. | blandt fruer og skønne jomfruer; |
| yeg wyll ytt frytt huff bere | jeg vil et frit hu bære |
| och saa ytt frytt modh. | og så et frit mod. |
5 | |
| Ieg haffuer saa lenge elendig wereth, | jeg haver så længe elendig været, |
| nu tøckis mig tiden wer [7] dvs. være. migh langh: | nu tykkes mig tiden vær mig lang: |
| nu haffuer yeg megh end [8] dvs. en. vdkarith, | nu haver jeg mig en udkåret, |
| ther myn elendighed fordriffue kand. | der min elendighed fordrive kan. |
6 | |
| Endog hand ær y fremmede land, | enddog han er i fremmede land, |
| ther mig skulle trøsten gyffue, | der mig skulle trøsten give, |
| daa haffuer yeg end saa friit ett mod, | da haver jeg end så frit et mod, |
| myn elenddighed kand hand fordriue. | min elendighed kan han fordrive. |
7 | |
| Thett siiste sind wy skyllis adtt, | det sidste sind vi skilles ad, |
| myth hyarte war kommerlig; | mit hjerte var kummerlig; |
| myn aller[-]kyeriste forglem ycke megh, | min allerkæreste forglem ikke mig, |
| mitt hyarte thett skall were hosz digh. | mit hjerte det skal være hos dig. |