Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 51
Side: 93 r
Titel: Medelferd og Ellen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 414 Aa VII 194-195
Kommentar: VII 200-201
Generelle oplysninger: I hdskr. er strofe 8 gentaget i strofe 14. I udgaven står strofen kun én gang som nr. 13. Slutningen (V. 22-25) kun i cde.
1 | |
| Thett war unge herre Medelfar, | det var unge herre Medelferd, |
| hand riider y grønen lund; | han rider i grønnen lund; |
| ther motte [1] I udg.: "møtte". [2] Sic udg. hannum hans kyere søster-søn | der mødte hannum hans kære søstersøn |
| ynden saa snar [3] I udg.: "snare". yend stund. | inden så snar en stund. |
| :: Hyndis lyff haffuer yngen angist. :: | :: hendes liv haver ingen angest. :: |
2 | |
| "Vell møtthe, myn kyer søster-søn, | "vel mødte, min kær søstersøn, |
| du æst myn høygeste rodh; | du est min højeste råd; |
| du ridt tiill Ellin Dauidtzdaatter, | du rid til Ellen Davidsdatter, |
| du beder hynde telen uda sla!" | du beder hende tjælden ude slå!" |
3 | |
| Thett war hans kyere søster-søn, | det var hans kære søstersøn, |
| hand kam ther riden udi gard; | han kom der ridend udi gård; |
| ude stod Ellin Dauitzdatter, | ude stod Ellen Davidsdatter, |
| hun war well suobt [4] I udg.: "suøbt". y maer. | hun var vel svøbt i mår. |
4 | |
| "Hell stander y, Ellin Dauisdatter, | "hel stander I, Ellen Davidsdatter, |
| y ær well suobt [5] I udg.: "suøbt". y mard! | I er vel svøbt i mår! |
| Medelfard hand haffuer mig tiill eder send, | Medelferd han haver mig til eder sendt, |
| handh beder eder tyelen udsla. | han beder eder tjælden ud slå. |
5 | |
| Her Medelfard haffuer myg tiill eder send, | her Medelferd haver mig til eder sendt, |
| och beder eder tiellen udslaa; | og beder eder tjælden ud slå; |
| hand wil mett eder y afften tale, | han vil med eder i aften tale, |
| om thett saa were maa." | om det så være må." |
6 | |
| Thett war Ellin Dauisdatter, | det var Ellen Davidsdatter, |
| och hun monne tiellen udslaa; | og hun monne tjælden ud slå; |
| alle thy lønlige stier, der hund wyst, | alle de lønlige stier, der hun vidst, |
| dem strøde hund røde guld paa. | dem strødte hun røde guld på. |
7 | |
| Thett war her [6] over Linjen. Medelfar, | det var her Medelferd, |
| hand under tielen treen; | han under tjælden tren; |
| thett war Ellin Dauisdatter, | det var Ellen Davidsdatter, |
| hun staer hannum up ygien. | hun står hannum op igen. |
8 | |
| Hund tog hannum løsteliig [7] I udg.: "løstelig". udi synn[8] I udg.: "syn". arm, | hun tog hannum lystelig udi sin arm, |
| kalleth hannum were sin kyere: [9] I udg.: "kiere". | kaldet hannum være sin kære: |
| "Y skall ycke mynd [10] I udg.: "myn". fader slaa, | "I skal ikke min fader slå, |
| om y kandh [11] I udg.: "kand". thett om-werre."[12] I udg.: "om-were". | om I kan det omvære." |
9 | |
| Dy haffde ycke siitt under tiellen | de havde ikke sidt under tjælden |
| for-uden end stackett stund; | foruden en stakket stund; |
| daa kom dem dy tyden for, | da kom dem de tidend for, |
| som thennum tøckte alle were unde. | som dennum tykte alle være onde. |
10 | |
| Ind daa kom then lyden sma-drengh, | ind da kom den liden smådreng, |
| y orden war hand ycke sien: | i orden var han ikke sen: |
| "Y stander up, Ellin Dauitzdatter! | "I stander op, Ellen Davidsdatter! |
| eders fader ær kommen hiem." | eders fader er kommen hjem." |
11 | |
| Thett war Ellin Dauisdatter, | det var Ellen Davidsdatter, |
| hund wrider sin huiden hand: | hun vrider sin hviden hånd: |
| "Och ær her yngenn ynde, | "og er her ingen inde, |
| ther mig hielpe kand! | der mig hjælpe kan! |
12 | |
| Er her yngen ynde, | er her ingen inde, |
| och ther myg hielpe maa, | og der mig hjælpe må, |
| for-uden hind ongh Medelfardh? | foruden hin ung Medelferd? |
| hand haffuer ycke sin brønne paa." | han haver ikke sin brynje på." |
13 | |
| Thett war unge Medelfardh, | det var unge Medelferd, |
| klappeth hind wed huiden kind: | klappet hend ved hviden kind: |
| "Y sører ycke, Ellin Dauisdatter, | "I sørger ikke, Ellen Davidsdatter, |
| y ær all-kieriste myn." | I er alkæreste min." |
14 | |
| Hund tog hannum løstelig udi syn arm, | hun tog hannum lystelig udi sin arm, |
| kalleth hannum were sin kiere: | kaldet hannum være sin kære: |
| "Y skall ycke myn fader slaa, | "I skal ikke min fader slå, |
| om y kand thett om-were." | om I kan det omvære." |
15 | |
| Thett war unge Medelfardh, | det var unge Medelferd, |
| tog suerd y høger hand: | tog sværd i højre hånd: |
| "Were well-kommen, herre Dauid, | "være velkommen, herre David, |
| y ær myn kyere frende!" | I er min kære frænde!" |
16 | |
| "Icke ær yeg thin frende, | "ikke er jeg din frænde, |
| ycke ær yeg heller thin wen! | ikke er jeg heller din ven! |
| thu haffuer myn datter unner tiellen locheth, | du haver min datter under tjælden lokket, |
| du faa megh hind y-gien! | du få mig hend igen! |
17 | |
| Faa du myg myn datter y-gien, | få du mig min datter igen, |
| end-dog hund ær ycke god! | enddog hun er ikke god! |
| siden skall myth gode suerdt | siden skal mit gode sværd |
| rade for hynnes hiarthe-blod." | råde for hendes hjerteblod." |
18 | |
| "Hund ær ycke unner tyellen komen | "hun er ikke under tjælden kommen |
| for skam heller nogen uerre; | for skam heller nogen uære; |
| wyll y meg eders datter gyffue | vil I mig eders datter give |
| alt tiill myn hiertens-kyere? | alt til min hjertenskære? |
19 | |
| Wyll y megh hynne gyffue | vil I mig hende give |
| altt tiill myn hiertens-kiere, | alt til min hjertenskære, |
| daa wyll ieg verre eder for end søn, | da vil jeg være eder for en søn, |
| then stund ther yeg maa leffue." | den stund der jeg må leve." |
20 | |
| Thett daa war hynnes yngeste broder, | det da var hendes yngeste broder, |
| hand tiill sin fader gick: | han til sin fader gik: |
| "Y giffuer thinn suend myn søster! | "I giver din svend min søster! |
| saa unner suar hand fick." | så onder svar han fik." |
21 | |
| Thett suarde herre Dauid, | det svarde herre David, |
| for hand war hastig och gram: | for han var hastig og gram: |
| "Skulle yeg giffue saa fattig end suend, | "skulle jeg give så fattig en svend, |
| thett tøckis migh were stor skam." | det tykkes mig være stor skam." |
22 | |
| "Ieg ær yngen fattig karll, | "jeg er ingen fattig karl, |
| thett synne myn hand ær fry." | det sinde min hånd er fri." |
| Altt mett thy same ordt | alt med de samme ord |
| thaa miste her Dauid siitt liff. | da miste her David sit liv. |
| :: Hynnes liff haffuer yngen angest. :: | :: hendes liv haver ingen angest. :: |
23 | |
| [Der] [ligger] [iordet] [i] [lunde] | [*] [*] [*] [*] [*] |
| [saa] [mangen] [erlig] [mand]: | [*] [*] [*] [*]: |
| [her] [Dauid] [och] [hanss] [eldste] [søn], | [*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| [och] [saa] [ganger] [saffn] [aff]. | [*] [*] [*] [*] [*]. |
24 | |
| [Det] [var] [hindis] [yngste] [broder], | [*] [*] [*] [*] [*], |
| [hand] [løb] [her] [Medelfar] [i] [faun]: | [*] [*] [*] [*] [*] [*]: |
| "[Min] [syster] [och] [alt] [det], [hun] [vel] [maa], | "[*] [*] [*] [*] [*], [*] [*] [*], |
| [dit] [gaar] [eder] [baade] [til] [gaffn]. | [*] [*] [*] [*] [*] [*]. |
25 | |
| "[Giffuer] [du] [mig] [din] [syster] | "[*] [*] [*] [*] [*] |
| [mig] [til] [glede] [och] [rou], | [*] [*] [*] [*] [*], |
| [ieg] [tacher] [dig] [alle] [mine] [dage] | [*] [*] [*] [*] [*] [*] |
| [ieg] [lader] [mit] [brylup] [bou]. | [*] [*] [*] [*] [*]. |
26 | |
| [Giffuer] [du] [mig] [din] [syster] | [*] [*] [*] [*] [*] |
| [med] [saa] [megen] [ere], | [*] [*] [*] [*], |
| [ieg] [tacher] [dig] [alle] [mine] [dage] | [*] [*] [*] [*] [*] [*] |
| [och] [vil] [din] [broder] [vere]." | [*] [*] [*] [*] [*]." |
| :: Och hindis liiff thaller ingen angist. :: | :: og hendes liv tåler ingen angest. :: |