Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 5
Side: 10 v
Titel: Vægtervise VI
Trykt: T
Udgivet i: DV: 70 Aa II 136-138
Kommentar: IV 277
1 | |
| Ieg haffuer meg end feste opbygt | jeg haver mig en fæste op bygt |
| huercken aff muer eller stenne, | hverken af mur eller stene, |
| then haffuer yeg nu saa lenge beuart | den haver jeg nu så længe bevart |
| den kand mig yngen aff[-]vinde; | den kan mig ingen afvinde; |
| myn kierist findis der[-]ynde, | min kærest findes derinde, |
| mett ære och dygdt ær hun begaffuen | med ære og dyd er hun begaven |
| och skiønist offuer alle quinder. | og skønnest over alle kvinder. |
2 | |
| I hyertthet ær hun dydelig, | i hjertet er hun dydelig, |
| thett maa ieg siige, [1]B har bedre: "well beuisze" ∼ "prisze". | det må jeg sige, |
| sligt kierligt hierte ieg rett aldrig fanth, | sligt kærligt hjerte jeg ret aldrig fandt, |
| och yngen kand hinde fuld[-]prisze, | og ingen kan hende fuldprise, |
| hindis skønhed haffuer yngen lige; | hendes skønhed haver ingen lige; |
| ieg haffuer mig giffuett vdj hindes wold, | jeg haver mig givet udi hendes vold, |
| ieg wyll hind aldrig suige. | jeg vil hend aldrig svige. |
3 | |
| Bud yeg fick yenn afftens[-]stund, | bud jeg fik en aftensstund, |
| myn trøst war kommen tiill lande, | min trøst var kommen til lande, |
| stor glede yeg y mytt hierte fick, | stor glæde jeg i mit hjerte fik, |
| saa kierlig war yeg vndfangen; | så kærlig var jeg undfangen; |
| aff hyndis mund saa rød | af hendes mund så rød |
| fick yeg saa mange frintelig ordt, | fik jeg så mange fryntelig ord, |
| forsuunden war all myn nød. | forsvunden var al min nød. |
4 | |
| Then lede wechter beginthe att quede, | den lede vægter begyndte at kvæde, |
| hans ordt worde ilde hørt, | hans ord vordte ilde hørt, |
| hand forkinte osz dagsens komme, | han forkyndte os dagsens komme, |
| stor glede hand ther[-]mett forstirte; | stor glæde han dermed forstyrte; |
| for huem skulle wy thett kiere, | for hvem skulle vi det kære, |
| att dy ycke maa samen were, | at de ikke må sammen være, |
| som leffue vdi tuckt och ære. | som leve udi tugt og ære. |
5 | |
| Hun segnede nedt tiill iordenn, | hun segnede ned til jorden, |
| ieg mente hun skulle dane: | jeg mente hun skulle dåne: |
| "Mynn kierist wen, bedroffuer [2] I udg.: "bedrøffuer". mig ycke, | "min kærest ven, bedrøver mig ikke, |
| mig ær nock vdi hierthett bange, | mig er nok udi hjertet bange, |
| att wy skulle bode att[-]skillis; | at vi skulle både adskilles; |
| then rige Crist y hymmerigh | den rige Krist i himmerig |
| hand wed well beggis wor wylle. | han ved vel begges vor vilje. |
6 | |
| Orluff y mig giffue, | orlov I mig give, |
| y ær mig saa dyre befaldt, | I er mig så dyre befalt, |
| att wochte eder och giemmhe | at vogte eder og gemme |
| for falske klaffers tale; | for falske klaffers tale; |
| skulle y andett aff mig finne, | skulle I andet af mig finde, |
| bluelig motte yeg myne øgne oplade | bluelig måtte jeg mine øjne op lade |
| y[-]blant moer [3] I udg.: "møer". eller gode quinner." | iblandt møer eller gode kvinder." |
7 | |
| Ther war lyden aff gleden y[-]blant, | der var liden af glæden iblandt, |
| der du bodst gode[-]natt, | der du bødst godenat, |
| wy bliffue rett aldrig vdi hierthet glade | vi blive ret aldrig udi hjertet glade |
| foruden wy finnes bratt, | foruden vi findes brat, |
| thett ber hund alt wed siig yenne; | det bær hun alt ved sig ene; |
| den rige Crist y hymmerig | den rige Krist i himmerig |
| den befaler yegh henne. | den befaler jeg hende. |