Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 47
Side: 84 v
Titel: (Den allerdydigste som jeg ved)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 289 III 256-257
Kommentar: V 406-407
Generelle oplysninger: Visen kendes kun fra en enkelt daarlig Opskrift i Hjærtebogen fra 1553-55 og er formodentlig flere Aar ældre. Visen indeholder et Akrostikon TAL TO, hvilket muligvis betyder "Tale Thot", der dog af kronologiske Grunde umuligt kan være identisk med den Jomfru Thale Thott (Datter af Tage Ottesøn Thott til Eriksholm, Skaane), der i 1564 vilde holde Bryllup med Anders Eriksøn Banner, medens hendes Fæstemand, Arild Urup sad fangen i Sverige (se herom Visen i DgF Nr. 176).
Visen vakler i det hele mellem "han" og "hun", men at Visen oprindelig er skrevet af en Mand om en Kvinde ses af 1,7, hvor "Trøsterinde" er Rimord.
1 | |
| Then aller[-]dygdeligste der yeg wedt | den allerdydeligste der jeg ved |
| haffuer yeg myt hierthe giffuet, | haver jeg mit hjerte givet, |
| hynnes mangefold tucht och kierlighedt | hendes mangefold tugt og kærlighed |
| haffuer all myn elendighed fordriffuen; | haver al min elendighed fordreven; |
| thy vnner yeg hannum [1] Fejl for "hende". well | thi under jeg hannum vel |
| aff hierte och all myn syell, | af hjerte og al min sjæl, |
| myn høgeste trosterynne; | min højeste trøsterinde; |
| hans tyener att were yeg pligtig ær, | hans tjener at være jeg pligtig er, |
| then stund mig liffuet kand wynne, | den stund mig livet kan vinde, |
| skall hand mig trofast fynne. | skal han mig trofast finde. |
2 | |
| All dydelighed haffuer Gud hannum giffuett [2] forvansket, da Rim mangler. | al dydelighed haver Gud hannum givet |
| och ydmig att were for alle, | og ydmyg at være for alle, |
| aff alt mitt hierte gleder yeg mig, [3] forvansket, da Rim mangler. | af alt mit hjerte glæder jeg mig, |
| naar han mig sin aller[-]kieriste wyll kalle; | når han mig sin allerkæreste vil kalde; |
| thy ther ær mange tiill | thi der er mange til |
| then tieniste haffue wil, | den tjeneste have vil, |
| som Gud hand haffuer mig giffuett; | som Gud han haver mig givet; |
| thy tacker yeg hannum aff hierthet och all myn syell, | thi takker jeg hannum af hjertet og al min sjæl, |
| then stund mig wynner liffuett, | den stund mig vinder livet, |
| bliffuer yeg wforderuit. | bliver jeg ufordærvet. |
3 | |
| Lengelszens ydt och kyerlighedsens hierte [4] muligvis Fejl for "Længelsens Ild og Kærlighedsens Bast (Baand)". | længselsens id og kærlighedsens hjerte |
| haffuer yeg forfarith bade lønlig och obenbare, | haver jeg forfaret både lønlig og åbenbare, |
| thett findis fast foruden last, | det findes fast foruden last, |
| thett ær foruden fare; | det er foruden fare; |
| y alwor och skemtt | i alvor og skæmt |
| haffuer yngen [5] Fejl for "intet". vdaff ham rømt[6] Fejl for "rønt" dvs. erfaret. | haver ingen udaf ham rømt |
| vden wyse lader [7]+2: Rimet kræver "lempe (dvs. Adfærd) og lade". och lempe, | uden vise lader og lempe, |
| thy for alle ther ær tiil, yeg hannum giffue wyll | thi for alle der er til, jeg hannum give vil |
| mytt hierte att trøste och rade, | mit hjerte at trøste og råde, |
| Gud wochte hannum ydelig fraa wode. | Gud vogte hannum idelig fra våde. |
4 | |
| Then siiste dag glemmer yeg ycke brath, [8]L. 1-3: Rimmangelen viser, at Teksten er forvansket. | den sidste dag glemmer jeg ikke brat, |
| ther wy tiill[-]samen monne were, | der vi tilsammen monne være, |
| han tog myg kierlig vdi sin faun | han tog mig kærlig udi sin favn |
| mett møgen tucht och ære; | med megen tugt og ære; |
| mangen kierlighed [9]L. 5-6: Rimmangelen viser, at Teksten er forvansket. | mangen kærlighed |
| talde hand mig tiill, | talte han mig til, |
| hussuale gaff hand mig ther tiill kenne, | husvale gav han mig der til kende, |
| thy skilsmøs pyne war y wortt hierte och syndth, | thi skilsmis pine var i vort hjerte og sind, |
| som wy daa yngeledis konne wenne, | som vi da ingenledes kunne vende, |
| Gud giffue hind snarligen god ende. | Gud give hend snarligen god ende. |
5 | |
| O skylsmøs nødt, ynd[-]tyll myn død | o skilsmis nød, indtil min død |
| wyltu nu myg fordriffue? [10]L. 2-4: Rimmangelen viser, at Teksten er forvansket. | vilt du nu mig fordrive? |
| epther stacket glede estu tiill rede | efter stakket glæde est du til rede |
| mett nogen [11] Fejl for "megen". sorrig och quide, | med nogen sorrig og kvide, |
| ycke mig all[-]yenne [12] den foregaaende Linje er glemt, maaske har der staaet "Gud det forvende". | ikke mig alene |
| men then och ther mig skall trøsten giffue; | men den og der mig skal trøsten give; |
| Gudh gyffue then iomfrw yeg meen aff hiertens grund, [13] forvansket, da "iomfrw" og "grund" ikke rimer; oprindelig maaske: Gud give mig den, jeg af Hjærtet meen (dvs. elsker). | Gud give den jomfru jeg men af hjertens grund, |
| thett wy tiill[-]samenn motte bliffue, | det vi tilsammen måtte blive, |
| ellers war thett mig saa langt att leffue. | ellers var det mig så langt at leve. |