Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 46
Side: 80 v
Titel: Folke Lovmandsøn og Dronning Helvig
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 178 Ba III 702-703
Kommentar: III 708-711a


1
Falcken hand thyenner y konnigens gaar Folkvard han tjener i konningens gård
och bode for guld och ære: og både for guld og ære:
rydder och suenne, iomfruer och møer ridder og svende, jomfruer og møer
haffuer hanum y hierthett saa kyer. haver hannum i hjertet så kær.
:: Yeg siiger diig, Falcken, attu skaltt landen røme. :::: jeg siger dig, Folkvard, at du skalt landen rømme. ::

2
Hannum unte well bade fruer och møer hannum undte vel både fruer og møer
och saa gode
[1] I udg.: "de høuiske".
quinne:
 
og så gode kvinde:
och mest [hun]
[2] mangler
dronning fru Heilewygh,
 
og mest [*] dronning fru Hellevig,
saa ydelig daa tiente hand hind.
[3] I udg.: "hinde".
 
så idelig da tjente han hend.

3
Mest [hinde]
[4] mangler
dronning fru Heylwyg,
 
mest [*] dronning fru Helvig,
hand tyente hind ydelig nest: han tjente hend idelig næst:
han kunne thett aff hynne for-nemmhe, han kunne det af hende fornemme,
hun unte hannum aff hierthett bæst. hun undte hannum af hjertet bedst.
:: [*]
[5] du for "attu"..
::
:: [*] ::

4
Leng
[6] I udg.: "Lenge".
stodt konng her Magnus,
 
læng stod kong her Magnus,
och tenckte hand wiid siigh [enne]:
[7] mangler
 
og tænkte han ved sig [*]:
"Och huy monne Falcken Loumandtz-søn "og hvi monne Folkvard Lovmandssøn
fruer och yumfruer sa ydelig tienne?" fruer og jomfruer så idelig tjene?"

5
Thett da suareth then lyden smaa-dreng, det da svaret den liden smådreng,
som kongen stod aller-næst: som kongen stod allernæst:
"Thett woller dronning fru Heilwig, "det volder dronning fru Helvig,
hund unner Falcken bæst." hun under Folkvard bedst."

6
Thett war kong her Magnus, det var kong her Magnus,
hand kaller att suennen too: han kalder ad svenden to:
"Y beder Falckort Loumands-søn "I beder Folkvard Lovmandssøn
i stuen alt
[8] I udg.: "ind".
for mig gaa!"
 
i stuen alt for mig gå!"

7
"Hør du, Falkor Loumandtz-søn, "hør du, Folkvard Lovmandssøn,
thu est en fattig suend: du est en fattig svend:
du haffuer weritt y fruer-stuen, du haver været i fruerstuen,
lerd
[9] I udg.: "nommed".
tucht aff iomfruer skønne."
 
lært tugt af jomfruer skønne."

8
"Saa hielp
[10] I udg.: "hielpe".
myg Gud, fraa
[11] I udg.: "for".
offuen nedt,
[12] I udg.: "er".
 
"så hjælp mig Gud, fra oven ned,
udaff
[13] I udg.: "aff sorrig oc".
all myn nød:
 
udaf al min nød:
ycke bleff der nogen uerre, ikke blev der nogen uære,
paa myn orsag [saa]
[14] mangler
wyll yeg døø!"
 
på min årsag [*] vil jeg dø!"

9
"I tager nu Falkor Loumandtz-søn, "I tager nu Folkvard Lovmandssøn,
y ruller hannum y en tunne! I ruller hannum i en tønde!
y lader thett fruer och iomfruer see,
[15] ab's Læsemaade giver ikke god Mening, hvorfor man kunde tænke, at det for "y lader" egenlig burde hedde: da lade, eller maaske for "see" hedde tee.
 
I lader det fruer og jomfruer se,
huor well thy Falckor unne." hvor vel de Folkvard unde."

10
Der Falcken hand y tynnen spranck, der Folkvard han i tønden sprang,
hand glemte huercken tucht heller sinde: han glemte hverken tugt heller sinde:
hielsser hand dronning fru Heilwig hilser han dronning fru Helvig
och alle hynnes gode hoffsynner.
[16] I udg.: "quinde".
 
og alle hendes gode hofsinder.

11
"Ieg beder eder, dronning fru Heilwig, "jeg beder eder, dronning fru Helvig,
y ære yend dronning saa riig: I ere en dronning så rig:
y-naar y spør, att yeg er død, inår I spørgr, at jeg er død,
y rider ymod mith lig!" I rider imod mit lig!"

12
Dronning
[17] I udg.: "Droningen stander".
paa Helssingborre,
 
dronning på Helsingborge,
och lyder hun ther-paa: og lyder hun derpå:
hørde hun klocker y Helssingør hørte hun klokker i Helsingør
alt
[18]+4: I udg.: "for her Falckors lig att gaa".
for her Falckor gaa
 
alt for her Folkvard gå

13
Thett war dronning fru Heilwig, det var dronning fru Helvig,
hun taler tiill suenne too: hun taler til svende to:
"Y lader myn ganger aff stallen, "I lader min ganger af stalden,
[y] legger guld-sadel paa! [*] lægger guldsaddel på!

14
I leder myn ganger aff stallen, I leder min ganger af stalden,
y legger guld-sadell paa!
[19] I udg.: "oppaa".
 
I lægger guldsaddel på!
yeg wyll ride tiill Helssingør jeg vil ride til Helsingør
och høre, huor Falckor maa." og høre, hvor Folkvard må."

15
Thett war dronning fru Heilwig, det var dronning fru Helvig,
hun ynd att porten treen: hun ind ad porten tren:
saa høgt daa war her Falckors liig så højt da var her Folkvards lig
baret
[20] dvs. baaret.
mod hynne quide.
[21] I udg.: "igien".
[22] her den meningsløse Skrivfejl: quide.
 
båret mod hende kvide.

16
Aller hørde yeg end rydder, aller hørte jeg en ridder,
der mere ære fyck: der mere ære fik:
dronnigen udaff Dannemarck dronningen udaf Dannemark
hun for hans lige-bar gyck. hun for hans ligebår gik.

17
Thett war dronning fru Heilwig det var dronning fru Helvig
hun stod offuer Falckors graff: hun stod over Folkvards grav:
VII pund aff thett røde guld syv pund af det røde guld
hun bort for Falckor gaff. hun bort for Folkvard gav.

18
Thett war dronning fru Heilwig, det var dronning fru Helvig,
hun setter siig paa sin hæst: hun sætter sig på sin hest:
sa red hund tiill Helssingborre, så red hun til Helsingborge,
sorrigen war hynne[s] gest. sorrigen var hende gæst.

19
Thett war dronning fru Heilwig, det var dronning fru Helvig,
hun kom tiill borri-leed: hun kom til borrigled:
ud stod kong her Magnus, ud stod kong her Magnus,
och huiler hand siig ther-wed. og hviler han sig derved.

20
"Well-kommen, dronning fru Heilwig! "velkommen, dronning fru Helvig!
y ære end dronning saa riigh: I ere en dronning så rig:
haffuer y werit y Helssingør haver I været i Helsingør
och iordet her Falckors liig?" og jordet her Folkvards lig?"

21
"Siiger myg, kong her Magnus, "siger mig, kong her Magnus,
udi eders skarlagen rød: udi eders skarlagen rød:
alt om thett war for myn skild, alt om det var for min skyld,
att Falckor hand skulle død!"
[23] I udg.: "døe".
 
at Folkvard han skulle død!"

22
"Siiger myg, dronning fru Heilwig, "siger mig, dronning fru Helvig,
paa eders rette sannen
[24] I udg.: "Guds sand".
 
på eders rette sanden
om Falckor war kierist udi eders huff om Folkvard var kærest udi eders hu
aff alle wor[e] mend!" af alle vor mænd!"

23
"I ære kyeriste
[25]+1: I udg.: "kierest udi".
y myn hu
 
"I ere kæreste i min hu
aff
[26]+1: I udg.: "for nogen".
alle werssens mand:
 
af alle verdsens mand:
alle thy rydder, [der]
[27] mangler
eder tyener,
 
alle de ridder, [*] eder tjener,
for eders skildt thy
[28]+3: I udg.: "yeg dennum well and".
mig well unt."
 
for eders skyld de mig vel und."

24
Icke hun greed, [och]
[29] mangler
ycke hun loo,
 
ikke hun græd, [*] ikke hun lo,
saa mangefold war hynnes harm: så mangefold var hendes harm:
then første natt, thy samen soffuet,
[30] I udg.: "soffue".
 
den første nat, de sammen sovet,
hun døde alt y hans arm. hun døde alt i hans arm.
:: Ieg siger tig, Falckor, attu skalt landeth røme. :::: jeg siger dig, Folkvard, at du skalt landet rømme. ::