Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 46
Side: 80 v
Titel: Folke Lovmandsøn og Dronning Helvig
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 178 Ba III 702-703
Kommentar: III 708-711a
1 | |
Falcken hand thyenner y konnigens gaar | Folkvard han tjener i konningens gård |
och bode for guld och ære: | og både for guld og ære: |
rydder och suenne, iomfruer och møer | ridder og svende, jomfruer og møer |
haffuer hanum y hierthett saa kyer. | haver hannum i hjertet så kær. |
:: Yeg siiger diig, Falcken, attu skaltt landen røme. :: | :: jeg siger dig, Folkvard, at du skalt landen rømme. :: |
2 | |
Hannum unte well bade fruer och møer | hannum undte vel både fruer og møer |
och saa gode [1] I udg.: "de høuiske". quinne: | og så gode kvinde: |
och mest [hun] [2] mangler dronning fru Heilewygh, | og mest [*] dronning fru Hellevig, |
saa ydelig daa tiente hand hind. [3] I udg.: "hinde". | så idelig da tjente han hend. |
3 | |
Mest [hinde] [4] mangler dronning fru Heylwyg, | mest [*] dronning fru Helvig, |
hand tyente hind ydelig nest: | han tjente hend idelig næst: |
han kunne thett aff hynne for-nemmhe, | han kunne det af hende fornemme, |
hun unte hannum aff hierthett bæst. | hun undte hannum af hjertet bedst. |
:: [*] [5] du for "attu".. :: | :: [*] :: |
4 | |
Leng [6] I udg.: "Lenge". stodt konng her Magnus, | læng stod kong her Magnus, |
och tenckte hand wiid siigh [enne]: [7] mangler | og tænkte han ved sig [*]: |
"Och huy monne Falcken Loumandtz-søn | "og hvi monne Folkvard Lovmandssøn |
fruer och yumfruer sa ydelig tienne?" | fruer og jomfruer så idelig tjene?" |
5 | |
Thett da suareth then lyden smaa-dreng, | det da svaret den liden smådreng, |
som kongen stod aller-næst: | som kongen stod allernæst: |
"Thett woller dronning fru Heilwig, | "det volder dronning fru Helvig, |
hund unner Falcken bæst." | hun under Folkvard bedst." |
6 | |
Thett war kong her Magnus, | det var kong her Magnus, |
hand kaller att suennen too: | han kalder ad svenden to: |
"Y beder Falckort Loumands-søn | "I beder Folkvard Lovmandssøn |
i stuen alt [8] I udg.: "ind". for mig gaa!" | i stuen alt for mig gå!" |
7 | |
"Hør du, Falkor Loumandtz-søn, | "hør du, Folkvard Lovmandssøn, |
thu est en fattig suend: | du est en fattig svend: |
du haffuer weritt y fruer-stuen, | du haver været i fruerstuen, |
lerd [9] I udg.: "nommed". tucht aff iomfruer skønne." | lært tugt af jomfruer skønne." |
8 | |
"Saa hielp [10] I udg.: "hielpe". myg Gud, fraa[11] I udg.: "for". offuen nedt,[12] I udg.: "er". | "så hjælp mig Gud, fra oven ned, |
udaff [13] I udg.: "aff sorrig oc". all myn nød: | udaf al min nød: |
ycke bleff der nogen uerre, | ikke blev der nogen uære, |
paa myn orsag [saa] [14] mangler wyll yeg døø!" | på min årsag [*] vil jeg dø!" |
9 | |
"I tager nu Falkor Loumandtz-søn, | "I tager nu Folkvard Lovmandssøn, |
y ruller hannum y en tunne! | I ruller hannum i en tønde! |
y lader thett fruer och iomfruer see, [15] ab's Læsemaade giver ikke god Mening, hvorfor man kunde tænke, at det for "y lader" egenlig burde hedde: da lade, eller maaske for "see" hedde tee. | I lader det fruer og jomfruer se, |
huor well thy Falckor unne." | hvor vel de Folkvard unde." |
10 | |
Der Falcken hand y tynnen spranck, | der Folkvard han i tønden sprang, |
hand glemte huercken tucht heller sinde: | han glemte hverken tugt heller sinde: |
hielsser hand dronning fru Heilwig | hilser han dronning fru Helvig |
och alle hynnes gode hoffsynner. [16] I udg.: "quinde". | og alle hendes gode hofsinder. |
11 | |
"Ieg beder eder, dronning fru Heilwig, | "jeg beder eder, dronning fru Helvig, |
y ære yend dronning saa riig: | I ere en dronning så rig: |
y-naar y spør, att yeg er død, | inår I spørgr, at jeg er død, |
y rider ymod mith lig!" | I rider imod mit lig!" |
12 | |
Dronning [17] I udg.: "Droningen stander". paa Helssingborre, | dronning på Helsingborge, |
och lyder hun ther-paa: | og lyder hun derpå: |
hørde hun klocker y Helssingør | hørte hun klokker i Helsingør |
alt [18]+4: I udg.: "for her Falckors lig att gaa". for her Falckor gaa | alt for her Folkvard gå |
13 | |
Thett war dronning fru Heilwig, | det var dronning fru Helvig, |
hun taler tiill suenne too: | hun taler til svende to: |
"Y lader myn ganger aff stallen, | "I lader min ganger af stalden, |
[y] legger guld-sadel paa! | [*] lægger guldsaddel på! |
14 | |
I leder myn ganger aff stallen, | I leder min ganger af stalden, |
y legger guld-sadell paa! [19] I udg.: "oppaa". | I lægger guldsaddel på! |
yeg wyll ride tiill Helssingør | jeg vil ride til Helsingør |
och høre, huor Falckor maa." | og høre, hvor Folkvard må." |
15 | |
Thett war dronning fru Heilwig, | det var dronning fru Helvig, |
hun ynd att porten treen: | hun ind ad porten tren: |
saa høgt daa war her Falckors liig | så højt da var her Folkvards lig |
baret [20] dvs. baaret. mod hynne quide.[21] I udg.: "igien". [22] her den meningsløse Skrivfejl: quide. | båret mod hende kvide. |
16 | |
Aller hørde yeg end rydder, | aller hørte jeg en ridder, |
der mere ære fyck: | der mere ære fik: |
dronnigen udaff Dannemarck | dronningen udaf Dannemark |
hun for hans lige-bar gyck. | hun for hans ligebår gik. |
17 | |
Thett war dronning fru Heilwig | det var dronning fru Helvig |
hun stod offuer Falckors graff: | hun stod over Folkvards grav: |
VII pund aff thett røde guld | syv pund af det røde guld |
hun bort for Falckor gaff. | hun bort for Folkvard gav. |
18 | |
Thett war dronning fru Heilwig, | det var dronning fru Helvig, |
hun setter siig paa sin hæst: | hun sætter sig på sin hest: |
sa red hund tiill Helssingborre, | så red hun til Helsingborge, |
sorrigen war hynne[s] gest. | sorrigen var hende gæst. |
19 | |
Thett war dronning fru Heilwig, | det var dronning fru Helvig, |
hun kom tiill borri-leed: | hun kom til borrigled: |
ud stod kong her Magnus, | ud stod kong her Magnus, |
och huiler hand siig ther-wed. | og hviler han sig derved. |
20 | |
"Well-kommen, dronning fru Heilwig! | "velkommen, dronning fru Helvig! |
y ære end dronning saa riigh: | I ere en dronning så rig: |
haffuer y werit y Helssingør | haver I været i Helsingør |
och iordet her Falckors liig?" | og jordet her Folkvards lig?" |
21 | |
"Siiger myg, kong her Magnus, | "siger mig, kong her Magnus, |
udi eders skarlagen rød: | udi eders skarlagen rød: |
alt om thett war for myn skild, | alt om det var for min skyld, |
att Falckor hand skulle død!" [23] I udg.: "døe". | at Folkvard han skulle død!" |
22 | |
"Siiger myg, dronning fru Heilwig, | "siger mig, dronning fru Helvig, |
paa eders rette sannen [24] I udg.: "Guds sand". | på eders rette sanden |
om Falckor war kierist udi eders huff | om Folkvard var kærest udi eders hu |
aff alle wor[e] mend!" | af alle vor mænd!" |
23 | |
"I ære kyeriste [25]+1: I udg.: "kierest udi". y myn hu | "I ere kæreste i min hu |
aff [26]+1: I udg.: "for nogen". alle werssens mand: | af alle verdsens mand: |
alle thy rydder, [der] [27] mangler eder tyener, | alle de ridder, [*] eder tjener, |
for eders skildt thy [28]+3: I udg.: "yeg dennum well and". mig well unt." | for eders skyld de mig vel und." |
24 | |
Icke hun greed, [och] [29] mangler ycke hun loo, | ikke hun græd, [*] ikke hun lo, |
saa mangefold war hynnes harm: | så mangefold var hendes harm: |
then første natt, thy samen soffuet, [30] I udg.: "soffue". | den første nat, de sammen sovet, |
hun døde alt y hans arm. | hun døde alt i hans arm. |
:: Ieg siger tig, Falckor, attu skalt landeth røme. :: | :: jeg siger dig, Folkvard, at du skalt landet rømme. :: |